"å" og "aa"
Per Erik Rønne
Stian Mikael Landgaard <slan...@online.no> skrev (wrote):
> Stemmer det at "å" erstattet "aa" i dansk i 1948?
> i så fall, hva var grunnen til det?
>
> Så vidt jeg vet, erstattet "å" "aa" i norsk i 1917.
Den almindelige antityske stemning efter nederlaget i 1864 fremkaldte
krav om at vende tilbage til det oprindelige, danske å i stedet for det
tyskinspirerede aa.
Besættelsen under 2. verdenskrig afgjorde sagen, og å blev i 1948
genindført. Enkelte tysksindede byer som Åbenrå [Aabenraa] og Ålborg
[Aalborg] holdt dog fast ved den tyske stavemåde, lige som universitetet
i Århus stadig vil kaldes for Aarhuus Universität.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Stian Mikael Landgaard
Stemmer det at "å" erstattet "aa" i dansk i 1948?
i så fall, hva var grunnen til det?
Så vidt jeg vet, erstattet "å" "aa" i norsk i 1917.
--
Stian M. Landgaard
Steen Venbjerg
Per Erik Rønne skrev:
> Enkelte tysksindede byer som Åbenrå [Aabenraa] og Ålborg
>[Aalborg] holdt dog fast ved den tyske stavemåde
Der er noget i den historie, der halter. Jeg synes lige, der har været
en avisdebat om, at Åbenrå vil have deres by placeret først i
alfabetet. Det tyder da på, at de benytter Aa.
Hvilket belæg findes for at karakterisere Åbenrå og Ålborg som
'tysksindede byer'?
--
Venlig hilsen
Steen
NB! Der skal fjernes et x fra email-adressen, hvis man vil sende email til mig.
Peter Makholm
venb...@post2.telex.dk (Steen Venbjerg) writes:
> Der er noget i den historie, der halter. Jeg synes lige, der har været
> en avisdebat om, at Åbenrå vil have deres by placeret først i
> alfabetet. Det tyder da på, at de benytter Aa.
Jeg er da helt sikker på at Aa skal alfabetiseres som Å, i det tilfælde hvor
der er tale om samme bogstav.
Jeg kan ikke huske om vi ikke har haft den diskussion før?
--
Another One Bite The Dust for the official LarsFischer(TM) virus
Peter Makholm, bro...@diku.dk, http://www.diku.dk/students/brother/
Opened signaturefile: Yahoooo, it works!
Per K. Nielsen
>> Enkelte tysksindede byer som Åbenrå [Aabenraa] og Ålborg
>>[Aalborg] holdt dog fast ved den tyske stavemåde
>
>Der er noget i den historie, der halter. Jeg synes lige, der har været
>en avisdebat om, at Åbenrå vil have deres by placeret først i
>alfabetet. Det tyder da på, at de benytter Aa.
>
Der er da intet der halter... Åbenrå insisterer ganske rigtigt bå at
ville staves med dobbelt-a. Dette er den tyske stavemåde, og derfor må
det være en tysksindet by.
At de så samtidigt gerne vil alfabetiseres som om de ikke staves med
Å, hvad de gør uanset om Å'et er et dobbelt-a, har reelt intet med
sagen at gøre.
--
Per K. Nielsen
Steen Venbjerg
Peter Makholm skrev:
>Jeg er da helt sikker på at Aa skal alfabetiseres som Å, i det tilfælde hvor
>der er tale om samme bogstav.
Det synes jeg (og Dansk Sprognævn) også, men i Åbenrå er der nogle,
bl.a. byens borgmester, der ville synes, det var enormt sjovt at stå
før alle andre.
Steen Venbjerg
Per K. Nielsen skrev:
>Der er da intet der halter... Åbenrå insisterer ganske rigtigt bå at
>ville staves med dobbelt-a. Dette er den tyske stavemåde, og derfor må
>det være en tysksindet by.
- eller med Holbergs Erasmus Montanus:
Mor kan ikke flyve.
En sten kan ikke flyve.
Ergo: Mor er en sten.
Thomas Martin Widmann
pnie...@image.dk (Per K. Nielsen) writes:
> >> Enkelte tysksindede byer som Åbenrå [Aabenraa] og Ålborg
> >>[Aalborg] holdt dog fast ved den tyske stavemåde
> >
> Der er da intet der halter... Åbenrå insisterer ganske rigtigt bå at
> ville staves med dobbelt-a. Dette er den tyske stavemåde, og derfor må
> det være en tysksindet by.
Øh... Hedder Aabenraa ikke Apenrade på tysk? Jeg føler mig
i øvrigt ikke helt sikker på, at 'aa' er tyskinspireret,
selvom å naturligvis føltes mere skandinavisk efter krigen,
fordi det allerede var i brug på svensk og norsk.
> At de så samtidigt gerne vil alfabetiseres som om de ikke staves med
> Å, hvad de gør uanset om Å'et er et dobbelt-a, har reelt intet med
> sagen at gøre.
Nej, det er jo netop, hvad Aabenraa-sagen handler om: De ønsker
at få Dansk Sprognævn til at ændre alfabetiseringen af dobbelt-a,
der p.t. skal alfabetiseres som å, hvis det udtales som
én vokal.
/Thomas
--
TONF Thomas M. Widmann; mob.: +45/2167 6127; http://www.ling.aau.dk/~viralbus
MA-stud.: Ling. (vira...@ling.aau.dk) & Comp.Sci. (vira...@daimi.aau.dk)
Hjem: Koll. 8/2./vær.338, Universitetsparken, DK-8000 Århus C; +45/8619 8992
Arb.: Stud.prog.@CCI Europe (t...@cci.dk; +45/8629 5988-175). Lernu Esperanton
Bertel Lund Hansen
Peter Makholm wrote:
>Jeg skulle mene at begge former er tilladt. Jeg er helt enig i denne politik
>fra Sprognævnets side. Jeg har ikke lige nogen refrencer, men anbefaler
>Sprognævnet ikke altid Å-formen?
Jo, det er den eneste form, du kan slå op i RO. Man kan dog
læse en note omme foran om, at det godt må staves med Aa.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Bertel Lund Hansen
Karsten Madsen wrote:
>I for at begynde at blande mig med formeget, men betragtes Aa (udtalt som å
>og ikke som langt a) ikke som et bogstav, på lige fod med å.
Jo lydligt, men ikke alfabetisk, og det er næsten håbløst at
skrive et computerprogram, der kan skelne mellem to a'er og
å-lyden skrevet med aa.
Jorn Becker
Peter Makholm <bro...@ask.diku.dk> wrote:
>Her ved jeg ikke om der burde være denne generelle nedvudering af Aa. Men
>jeg kan ikke rigtigt se nogen _rationelle_ begrundelser for Aa.
I Åbenrå har det været berundet i at udenlandske firmaer o.l. havde
problemer med at finde firmaer når Å indgik i adressen, men det kan jo
få helt vilde konsekvenser hvis den tankgang gennemføres.
>Rationelle begrundelser for Å kunne være at det er lettere at behendle. da
>det er et enkeltstående tegn, til forskel fra Aa.
eller..
Åbenrå firmaer er da sikre på at blive placeret øverst på samtlige
internationale adresselister. Jeg tvivler på at US firmaer indføre
specielle alfabetiseringsroutiner for DK adresser.
o=ø
--
Med venlig hilsen
Jorn Becker
Nis Jorgensen
Thomas Martin Widmann wrote:
> =
> pnie...@image.dk (Per K. Nielsen) writes:
> =
> > >> Enkelte tysksindede byer som =C5benr=E5 [Aabenraa] og =C5lborg
> > >>[Aalborg] holdt dog fast ved den tyske stavem=E5de
> > >
> > Der er da intet der halter... =C5benr=E5 insisterer ganske rigtigt b=E5=
at
> > ville staves med dobbelt-a. Dette er den tyske stavem=E5de, og derfor=
m=E5
> > det v=E6re en tysksindet by.
> =
> =D8h... Hedder Aabenraa ikke Apenrade p=E5 tysk? Jeg f=F8ler mig
> i =F8vrigt ikke helt sikker p=E5, at 'aa' er tyskinspireret,
> selvom =E5 naturligvis f=F8ltes mere skandinavisk efter krigen,
> fordi det allerede var i brug p=E5 svensk og norsk.
> =
> > At de s=E5 samtidigt gerne vil alfabetiseres som om de ikke staves me=
d
> > =C5, hvad de g=F8r uanset om =C5'et er et dobbelt-a, har reelt intet =
med
> > sagen at g=F8re.
> =
> Nej, det er jo netop, hvad Aabenraa-sagen handler om: De =F8nsker
> at f=E5 Dansk Sprogn=E6vn til at =E6ndre alfabetiseringen af dobbelt-a,=
> der p.t. skal alfabetiseres som =E5, hvis det udtales som
> =E9n vokal.
For at holde liv i en ellers udd=F8ende tr=E5d:
Mine for=E6ldre har svjh en fuglebog fra en gang omkring (f=F8r eller
efter?) den officielle indf=F8rsel af =E5. Og der st=E5r =E5 alfabetisere=
t
f=F8rst, alts=E5 som var det dobbelt-a.
Er der nogen, eller endnu bedre nogle, der har h=F8rt om s=E5dan praxis f=
=F8r?
MVH Nis
--
Signaturfil? Jeg har sgudaikke brug for nogen signaturfil.
Per Erik Rønne
Karsten Madsen <blm...@post3.tele.dk> skrev (wrote):
> I for at begynde at blande mig med formeget, men betragtes Aa (udtalt som å
> og ikke som langt a) ikke som et bogstav, på lige fod med å.
Nej. Aa er _identisk_ med å, og alfabetiseres som å.
Retskrivningsordbogen [86-udgaven]:
"Når bogstavforbindelsen aa udtales som én vokal, alfabetiseres som som
å, uanset om den betegner en a-lyd eller en å-lyd. Hvis den eneste
forskel på to ord er, at den ene skrives med å og det andet med aa,
kommer formen med å først, fx Nygård - Nygaard.
Når aa udtales som to vokaler (dvs. når de to aa'er hører til hver sin
stavelse som i fx ekstraarbejde) alfabetiseres forbindelsen som to a'er.
I overensstemmelse med disse principper er ordene afrikaans, Kanaan,
kanaanæer, kanaanæisk og kraal opført i selve Retskrivningsordbogen, som
om de var skrevet med å. Af praktiske hensyn er de dog også opført dér,
hvor de ville høre til, hvis aa betegnede to a'er."
Per Erik Rønne
Karsten Madsen <blm...@post3.tele.dk> skrev (wrote):
> Jeg ved ikke rigtigt hvorfra i (nogle) får ideen om at aa skulle være tysk.
> Der er ihverfald ingen å-lyd på tysk - heller ikke sammensætningen af Aa -
> f.eks. Aachen, som jo udtales ahchen - langt a.
Sproghistorisk er det lange tyske a i eksempelvis Aachen den samme lyd
som nordisk å. Lyden har bare udviklet sig forskelligt.
Tænk bare på dansk hår og tysk Haahr. Ses bort fra h-et staves de stort
set ens. Indtil 1948 stavedes de så [stort set] ens: Haar og Haahr.
Da man i Norden gik over til det latinske alfabet [fra det gamle
runaalfabet, futharken], kunne man tydeligt høre forskel på et a og et
å. Man skrev det derfor som 'det strungne a', med en prik [bolle] over
et a. Også i Danmark. Senere voksede den tyske indflydelse, og det tyske
aa vandt frem - lige som brugen af stort begyndelsesbogstav i
substantiver.
Først efter nederlaget i 1864, den anden af de to etniske borgerkrige
vort land var igennem i forrige århundrede, kom der krav om at gå
tilbage til å, og til igen at skrive substantiver med små
begyndelsesbogstaver.
Der udbrød nu en kulturkamp. En forfatter som Jeppe Åkjær stavede
konsekvent sit navn med å; selv forlæggere er dog sjældent klare over
det, og genudgiver i dag gerne hans ting - og hans navn - med Aa.
En avis som Berlingske Tidende nægtede konsekvent at udgive ting fra
folk, der brugte å i stedet for aa, og skrev 'dreng' i stedet for
'Dreng'. Berlingske Tidende ændrede først opfattelse i 1960erne. Ellers
havde avisen vel heller ikke eksisteret i dag; alle årgange har siden
1950erne lært at bruge å i skolen!
Lad mig citere fra Lademanns Leksikon:
"Å, å. 29. og sidste bogstav i det danske alfabet; indført 1948(i stedet
for Aa, aa) som betegnelse for lyden [å], for eksempel i blå og åbent
[å], f.eks. i blåt. - Bogstavet findes desuden i norsk og svensk. Aa og
aa andvendtes i dansk fra 14. årh., uden dog at tælle som særligt
bogstav i alfabetet, oprindelig til at betegne en lang [a] lyd: [a.],
der udviklede sig til en lang [å]-lyd: [å.] og efterhånden til at
betegne de lyde, der siden 1948 gengives ved Å, å. Et oprindeligt Aa, aa
er dog fastholdt i de fleste personnavne og i mange andre egennavne,
f.eks. indregistrerede forenings- og firmanavne. - Å: som forkortelse:
ångström."
Karsten Madsen
>Sproghistorisk er det lange tyske a i eksempelvis Aachen den samme lyd
>som nordisk å. Lyden har bare udviklet sig forskelligt.
>Tænk bare på dansk hår og tysk Haahr. Ses bort fra h-et staves de stort
>set ens. Indtil 1948 stavedes de så [stort set] ens: Haar og Haahr.
Rigtig - Jeg er slet ikke i tvivl om at en stor del af vores sprog stammer
fra tysk. Men jeg har nu aldrig nogensiden før hørt om at den tyske aa-lyd
(langt a) og den danske aa-lyd (å) har fælles oprindelse. Jeg er ikke i
tvivl om at stavemåden haar og Haahr, stammer samme sted fra (nemlig tysk).
Jeg kommer i tanke om ordet Paar (på tysk), som jo betyder "par" (og ikke
pår). Aa udtalse ens i Haahr og Paar, men ikke på dansk : hår og par.
Hvorfor nu det, så ? Har det noget med h'et efter aa at gøre ?
>Da man i Norden gik over til det latinske alfabet [fra det gamle
>runaalfabet, futharken], kunne man tydeligt høre forskel på et a og et
>å. Man skrev det derfor som 'det strungne a', med en prik [bolle] over
Se, dét vidste jeg ikke
>Først efter nederlaget i 1864, den anden af de to etniske borgerkrige
>vort land var igennem i forrige århundrede, kom der krav om at gå
Der er ingen tvivl om at "tyskerhadet" er grundlag for mange spisfindigheder
i det danske sprog. Vi har jo haft en del konflikter med dem i de sidste par
100 år
.....
>bogstav i alfabetet, oprindelig til at betegne en lang [a] lyd: [a.],
>der udviklede sig til en lang [å]-lyd: [å.] og efterhånden til at
>betegne de lyde, der siden 1948 gengives ved Å, å. Et oprindeligt Aa, aa
Med mindre at Lademann ikke har ret, må jeg jo ædenogle ord i mig igen. Men
alligevel Paar - Haahr, hvordan hænger det nu sammen ?
Ole Nielsby
Karsten Madsen wrote in message <634dlm$e...@news1.tele.dk> skrev:
>[...]
>Jeg kommer i tanke om ordet Paar (på tysk), som jo betyder "par"
>(og ikke pår). Aa udtalse ens i Haahr og Paar, men ikke på dansk:
>hår og par.
>Hvorfor nu det, så ? Har det noget med h'et efter aa at gøre ?
Det skyldes at "hår" er ældgammelt germansk fællesgods, mens
"par" er lånt fra middelnedertysk omkring vikingetidens ophør.
"Hår" har derfor undergået lydforskydningen fra langt a til å.
Sml. f.eks. "hoved" og "kapitel", der stammer fra det samme
indoeuropæiske ord: "hoved" har bare været udtalt så mange
gange af spisende daner, at de spyttende konsonanter er
forsvundet (k -> h, p -> f -> v), mens de er bevaret i den nyere
"genindlåning" fra latin.
Ár ok frið/Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk>