femti kroner
Fredrik Östman
heter ju halvtreds på danska eller hur?
Fredrik Östman, undrande svensk
Torsten Poulin
> Varför står det skrivet "femti kroner" på de danska
> 50-kronorssedlarna? 50 heter ju halvtreds på danska eller hur?
Danske ordbøger kender "toti", "treti", "firti", "femti",
"seksti", "syvti", "otti", "niti". 57 er "femtisyv". Der er ikke
nogen der bruger de tal i daglig tale, men de er almindelige på
fx checks.
--
Torsten
Torsten Poulin
Sedlen bliver i øvrigt kaldt en "halvtredser" uagtet at der står
"femti" på den.
--
Torsten
Sebastjan in Malta
> Torsten Poulin skrev:
> > Fredrik Östman skrev:
> >
> >> Varför står det skrivet "femti kroner" på de danska
> >> 50-kronorssedlarna? 50 heter ju halvtreds på danska eller hur?
>
Endnu omkring 2. verdenskrig forekom det at offentlige myndigheder tog
sig friheder med hensyn til retskrivningen. Datidens 50-kronesedler
lød faktisk på "HALVTRES KRONER".
Et andet eksempel fra samme tid: Skiltene ved fodgængerovergange (i
hvert fald i København) havde teksten "For Gaaende". Ortografisk
indstillede kritikere hævdede at det burde være "For gaaende".
Sebastjan
vadmand
"Sebastjan in Malta" <sebas...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cf497f76.04081...@posting.google.com...
> Et andet eksempel fra samme tid: Skiltene ved fodgængerovergange (i
> hvert fald i København) havde teksten "For Gaaende". Ortografisk
> indstillede kritikere hævdede at det burde være "For gaaende".
>
Hvorfor? I denne sammenhæng er "Gaaende" vel et substantiv, så indtil
retskrivningsreformen i 47(?) skulle det vel med stort?
Per V.
Tom Wagner
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:411c74e5$0$222$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> > Et andet eksempel fra samme tid: Skiltene ved fodgængerovergange (i
> > hvert fald i København) havde teksten "For Gaaende". Ortografisk
> > indstillede kritikere hævdede at det burde være "For gaaende".
> Hvorfor? I denne sammenhæng er "Gaaende" vel et substantiv, så indtil
> retskrivningsreformen i 47(?) skulle det vel med stort?
Reformen fandt sted i 1948. Verbalsubstantiver er jo grænsetilfælde, jeg
ville ikke have reageret.
"Kørende bedes vige for Gaaende!" "Er der nye Rejsende?"
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
>Varför står det skrivet "femti kroner" på de danska 50-kronorssedlarna? 50
>heter ju halvtreds på danska eller hur?
Det hedder ganske rigtigt "halvtreds", men "femti" er ikke
ukendt. Det bruges bare ikke til daglig.
Da jeg begyndte at bruge checks, var det almindeligt at skrive
talord som "femti" i stedet for de andre så det har jeg gjort
indtil jeg holdt op med at bruge checks.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:o9gph093e398lcmc2...@news.stofanet.dk...
> Da jeg begyndte at bruge checks, var det almindeligt at skrive
> talord som "femti" i stedet for de andre så det har jeg gjort
> indtil jeg holdt op med at bruge checks.
>
Jeg bruger stadig checks og skriver stadig sådan. Det tror jeg faktisk, man
skal.
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg bruger stadig checks og skriver stadig sådan. Det tror
> jeg faktisk, man skal.
Nej, man skal ikke nødvendigvis skrive sådan; man må også
skrive hele remsen af kroner sådan som man ville *sige* det.
For eksempel: trettenhundredeogotteoghalvfjerds 96/100.
Fra jeg hørte det (i min bank), skrev jeg checks på den måde
indtil jeg holdt op med at bruge dette dyrt administrerbare
betalingsmiddel.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Jens Brix Christiansen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Fredrik Östman skrev:
>
>>Varför står det skrivet "femti kroner" på de danska 50-kronorssedlarna? 50
>>heter ju halvtreds på danska eller hur?
>
>Det hedder ganske rigtigt "halvtreds", men "femti" er ikke
>ukendt. Det bruges bare ikke til daglig.
Det bruges faktisk så sjældent at "ikke til daglig" er en
underdrivelse. I praksis bruges "femti" kun i to sammenhænge på
dansk. Den ene er på pengesedlerne, og den anden er i formuleringer
på checks.
Det betyder at Fredriks undren er velplaceret. Det er mystisk at der
står "femti" på halvtredserne.
For resten, Fredrik, er du den Fredrik som bor eller tidligere boede i
Østrig og deltog aktivt i swnet.svenska?
Niels Søndergaard
Argh! Der er kun én ting, der er værre ved supermarkedskassen end
pensionister, der står og nusser med småmønter: Checkskrivere!
Mvh
Niels Søndergaard
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Nej, man skal ikke nødvendigvis skrive sådan; man må også
>> [...]
> Jeg bruger stadig -- af og til -- checks, og jeg har i mange år
> skrevet beløb som fx -----to-seks-ni-fem50/100-----. Ikke så
> meget fordi jeg ikke kan finde ud af antallet af ord, men fordi
> jeg tror at det er lettere at læse.
Jeg tror ikke det er så vigtigt at det kan læses hurtigt. Jeg fik
at vide i sin tid, at formålet var at man kunne kontrollere, hvad
udstederen havde ment, hvis en anden fx. satte et ekstra tal på
beløbet for at snyde.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:a8fqh0tutn1a76b7r...@4ax.com...
> On Fri, 13 Aug 2004 15:59:29 +0200, "vadmand"
> Argh! Der er kun én ting, der er værre ved supermarkedskassen end
> pensionister, der står og nusser med småmønter: Checkskrivere!
>
Til gengæld risikerer man ikke, at en uerfaren kassedame får systemet til at
gå ned.
Per V.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Det betyder at Fredriks undren er velplaceret. Det er mystisk at der
> står "femti" på halvtredserne.
Engang kunne man den 1. april høre at der var kommet falske halvtredsere
i omløb. Den eneste måde man kunne genkende de falske på, var at der
stod »femti kroner« i stedet for »halvtreds kroner«. Forklaringen skulle
være at falskmøntnerne kom fra Sverige.
Visse danskere hoppede på den og troede at deres halvtredsere var
falske.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Per Rønne
> Varför står det skrivet "femti kroner" på de danska 50-kronorssedlarna? 50
> heter ju halvtreds på danska eller hur?
Såvel halvtreds som femti er korrekt dansk. Og sproghistorisk har
titalsformen i dansk været mest udbredt i Skåneland, tyvetalsformen i
Jylland, mens man på Sjælland havde begge former. Desværre har
tyvetalsformen så sejret i talesproget, selv om jeg personligt stadig
skriver »femti« på checks og lignende - som jeg i sin tid lærte at man
skulle.
Og der er faktisk tale om en tyvetalsform. Halvtreds er nemlig en
kortform for halvtrediesindstyve. Halvtredie gange tyve. Prøv at se lidt
på talsystemet:
1 en
1,5 halvanden
2 to
2,5 halvtredie halvtrediesindstyve [(3-0,5)*20] halvtreds
3 tre tresindstyve [3 *20] tres
3,5 halvfjerde halvfjerdesindstyve [(4-0,5)*20] halvfjerds
4 fire firesindstyve [4 *20] firs
4,5 halvfemte halvfemtesindstyve [(5-0,5)*20] halvfems
Af de fire former med halv* bruges i dag kun den første: halvanden. Og
former som halvfjerdsindstyve er arkaiske. Men lad mig citere Politikens
Store Ordbog:
halvfjerdsindstyve [hal'fjärsens-] talord
1. = HALVFJERDS
! halv/fjerd/sind/s+tyve ¯ dannet af halvfjerde 'tre en halv' + subst.
sinde 'gang' (jf. nogensinde) + talordet tyve; egl. 'tre en halv gange
20'
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Fra jeg hørte det (i min bank), skrev jeg checks på den måde
> indtil jeg holdt op med at bruge dette dyrt administrerbare
> betalingsmiddel.
Det sker da stadig at man har brug for et checkhæfte. Som når man
modtager en pakke i sin lejlighed, og ikke kan bruge dankortet.
Da jeg for fire år siden flyttede, accepterede flyttemændene heller ikke
dankort, men godt check.
--
Per Erik Rønne
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Og sproghistorisk har
>titalsformen i dansk været mest udbredt i Skåneland, tyvetalsformen i
>Jylland, mens man på Sjælland havde begge former.
Det lyder spændende. Hvor har du fundet den oplysning?
>Desværre har
>tyvetalsformen så sejret i talesproget,
Den har sandelig også sejret i skriftsproget, selv om det jo er meget
mere sædvanligt at skrive talord i den størrelse med tal.
Peter Loumann
>>tyvetalsformen så sejret i talesproget,
>Den har sandelig også sejret i skriftsproget
Jeg er ikke begejstret for den snak om tyvetalsformer og
tyvetalssystem. Det er ikke gennemgående. Det dækker 50-99.
Fyrre(tyve) er, som folk der er klogere på etymologi end jeg, har
gjort opmærksom på, ikke en rigtig tyvetalsform, men betyder fire
tiere.
--
hilsen pll (peloda hos tiscali her i landet)
Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>>>tyvetalsformen så sejret i talesproget,
>
>>Den har sandelig også sejret i skriftsproget
>
>Jeg er ikke begejstret for den snak om tyvetalsformer og
>tyvetalssystem.
Jeg synes da ikke der er noget galt med betegnelsen "tyvetalssystem".
> Det er ikke gennemgående. Det dækker 50-99.
Ganske enig. Men det er da både rigtigt og særdeles beskrivende at
sige at de sædvanlige danske ord for tallene 50-99 er baseret på at
tierne har navne der stammer fra et tyvetalssystem.
>Fyrre(tyve) er, som folk der er klogere på etymologi end jeg, har
>gjort opmærksom på, ikke en rigtig tyvetalsform, men betyder fire
>tiere.
Det tror jeg også fuldt og fast på.
Per Rønne
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >>tyvetalsformen så sejret i talesproget,
>
> >Den har sandelig også sejret i skriftsproget
>
> Jeg er ikke begejstret for den snak om tyvetalsformer og
> tyvetalssystem. Det er ikke gennemgående. Det dækker 50-99.
> Fyrre(tyve) er, som folk der er klogere på etymologi end jeg, har
> gjort opmærksom på, ikke en rigtig tyvetalsform, men betyder fire
> tiere.
Som bekendt er titalssystemet udviklet af at vi har ti fingre.
Duodecimalsystemet at vi også har to fødder. Og vingetisimalsystemet af
at vi har ti fingre og ti tæer:-).
Jeg forstår dog ikke at man i et klima som det jyske har taget tæerne
til hjælp når man talte ...
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> On Sat, 14 Aug 2004 10:28:28 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
> >Og sproghistorisk har titalsformen i dansk været mest udbredt i
> >Skåneland, tyvetalsformen i Jylland, mens man på Sjælland havde begge
> >former.
> Det lyder spændende. Hvor har du fundet den oplysning?
I et firebindsværk om det danske sprogs historie, som jeg på et
tidspunkt har lånt på biblioteket. Her betragtes skånsk i øvrigt som et
dansk dialekt, og dets historie er ført helt op til »nutiden«; værket er
dog mindst 50 år gammelt.
--
Per Erik Rønne
Bertel Lund Hansen
>Visse danskere hoppede på den og troede at deres halvtredsere var
>falske.
Tilbød du så ikke at samle alle de falske sedler ind?
Jens Brix Christiansen
Formentlig er det de skånske dialekter som de tal(t)es på landet -
altså ligesom furbomål og nordsamsk - som den betragter som danske
dialekter. Det giver i hvert fald god mening. Det giver ikke så god
mening, og gjorde det vel heller ikke for 50 år siden, når det gælder
skånsk regionssprog.
Udviklingen i Skåne er her ganske parallel til udviklingen i Danmark:
de egentlige dialekter forsvinder i hastigt tempo og erstattes af
regionalt farvet rigssprog. Det mærkes især på ordforrådet og
grammatikken, som nu er næsten identiske med rigssvensk.
Jeg har moret mig med at diskutere ordet "trillebør" med skåninger.
Det hedder "skottkärra" på svensk, og det er også det ord de normalt
ville bruge, men de genkender "trillebør" fordi de trods alt kender
det hensygnende skånske ord "rullebör".
Derimod forbliver lydbilledet klart skånsk, og lydbilledet ligger i
det store hele meget tættere op ad dansk end svensk. Det har også
sine særskånske træk, ikke mindst de diftongerede lange vokaler.
Man kan stadig høre klart forskel på sydvestskånsk og nordøstskånsk;
jeg ville sige at forskellen er lige så tydelig som mellem
Frederikshavn og Randers.
Per Rønne
> Derimod forbliver lydbilledet klart skånsk, og lydbilledet ligger i
> det store hele meget tættere op ad dansk end svensk. Det har også
> sine særskånske træk, ikke mindst de diftongerede lange vokaler.
Mener du ikke de skånske /triftonger/? Som i »Skeaune«, »peau« etc hvor
å er blevet til eau?
> Man kan stadig høre klart forskel på sydvestskånsk og nordøstskånsk;
> jeg ville sige at forskellen er lige så tydelig som mellem
> Frederikshavn og Randers.
Ja, ingen af de forskelle kan jeg høre.
--
Per Erik Rønne
vadmand
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1giicxz.89wy9i1otvh5tN%sp...@husumtoften.invalid...
> Jeg forstår dog ikke at man i et klima som det jyske har taget tæerne
> til hjælp når man talte ...
> --
Put their foot in the mouth, did they?
Per V.
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> wrote:
>
>> Derimod forbliver lydbilledet klart skånsk, og lydbilledet ligger i
>> det store hele meget tættere op ad dansk end svensk. Det har også
>> sine særskånske træk, ikke mindst de diftongerede lange vokaler.
>
>Mener du ikke de skånske /triftonger/? Som i »Skeaune«, »peau« etc hvor
>å er blevet til eau?
De er specifikt sydvestskånske; i nordøstskåne er det kun en diftong:
/aw/.
Jeg tænkte mere på langt i (/i:/ i Stockholm) der bliver til /ej/ og
langt o (/u:/ i Stockholm) der bliver til /uw/.
Nær ved Kristianstad ligger der en lille kirkelandsby som hedder
Kiaby. Den lokale udtale er den samme som hvis den havde heddet
Tjejaby. Tjej er et (upp)svensk ord for "pige", så der er basis for
ordspil af typen "Tjejarna från Tjejaby".
Der er også andre særskånske træk, som fx at kort o udtales /u/, og at
alle endelser af typerne -er, -ar, og -or udtales /ôr/ (med tydeligt
/r/, og derfor altså ikke som på dansk). "Jag kommer i morgon"
udtales derved i retning af /ja kumôr i murn/.
Per Rønne
> On Sat, 14 Aug 2004 14:45:51 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> wrote:
> >
> >> Derimod forbliver lydbilledet klart skånsk, og lydbilledet ligger i
> >> det store hele meget tættere op ad dansk end svensk. Det har også
> >> sine særskånske træk, ikke mindst de diftongerede lange vokaler.
> >
> >Mener du ikke de skånske /triftonger/? Som i »Skeaune«, »peau« etc hvor
> >å er blevet til eau?
>
> De er specifikt sydvestskånske; i nordøstskåne er det kun en diftong:
> /aw/.
OK, som københavner er det jo også mest Malmø og Lund man kommer i, når
man endelig er i Skåne. Og folk derfra man møder i det københavnske
natteliv.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> OK, som københavner er det jo også mest Malmø og Lund man
> kommer i, når man endelig er i Skåne. Og folk derfra man møder
> i det københavnske natteliv.
Du, som har råd til det, burde tage på en tur til Østskåne og Blekinge
og se Kristianstad med Trefoldighedskirken, Karlskrona med marine-
museet og værftet, Kristianopel og Brömsebro, Kalmar og meget
mere. Og glem ikke Glimmingehus, Ales Stenar, og kongegraven ved
Kivik. Og der er mycket mycket mere.
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > OK, som københavner er det jo også mest Malmø og Lund man
> > kommer i, når man endelig er i Skåne. Og folk derfra man møder
> > i det københavnske natteliv.
> Du, som har råd til det,
Det lyder som om du tror at jeg har villa i Gentofte ...
> burde tage på en tur til Østskåne og Blekinge og se Kristianstad med
> Trefoldighedskirken, Karlskrona med marine- museet og værftet,
> Kristianopel og Brömsebro, Kalmar og meget mere. Og glem ikke
> Glimmingehus, Ales Stenar, og kongegraven ved Kivik. Og der er mycket
> mycket mere.
Jeg har været i Christiansstad men fik ikke set Trefoldighedskirken.
Resten fik jeg ikke set, selv om jeg i sommerferien regnede med en
cykelferie i netop Skåne. Vejret var bare ikke rigtigt til det;-(.
I øvrigt går der regionaltog fra Helsingør over København H til Kalmar
hver anden time.
Kivik med kongegravene har jeg ikke hørt om før, men jeg fandt dog
følgende link:
http://www.fluepapiret.dk/Vand/Sverige/Skaane/SO/Kyst/kivik/kivik.html
hvoraf det fremgår at det ligger lige nord for Simmershavn.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Du, som har råd til det,
>
> Det lyder som om du tror at jeg har villa i Gentofte ...
[OT]: Nej, hvis du havde villa der, havde du nok ikke råd til noget.
Jeg skrev sådan, fordi du ofte nævner nogle lækre opslagsværker,
som jeg gerne ville have haft råd til. Jeg bor godt og billigt, men
skal alligevel "spinke". Og så glæder jeg mig over at jeg fik købt SDE
den gang jeg tjente penge. Men en rejse til Skåneland og Blekinge
i ny og næ - det *må* der altså til.
> [...]
> Kivik med kongegravene har jeg ikke hørt om før, men jeg fandt dog
> følgende link:
> http://www.fluepapiret.dk/Vand/Sverige/Skaane/SO/Kyst/kivik/kivik.html
> hvoraf det fremgår at det ligger lige nord for Simmershavn.
Simmershavn - den stavemåde har jeg aldrig set før. Men "Kivikgraven"
er (ifølge SDE) Nordens største stenrøse. Ved billedsøgning på
"Kungagraven Kivik" fandt jeg dette link:
<
http://hem.passagen.se/sagabo/kabinett/platser/kivik.htm
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > Herluf Holdt, 3140 wrote:
> >> Du, som har råd til det,
> > Det lyder som om du tror at jeg har villa i Gentofte ...
> [OT]: Nej, hvis du havde villa der, havde du nok ikke råd til noget.
> Jeg skrev sådan, fordi du ofte nævner nogle lækre opslagsværker,
> som jeg gerne ville have haft råd til. Jeg bor godt og billigt, men
> skal alligevel "spinke".
Ja, jeg har nogle opslagsværker, som dog ej heller er /så/ dyre, da de
jo er på CD-ROM. Og når man nøjes med cykel og tog i stedet for bil, så
kan man klare sig for lidt. Og opslagsværkerne begrænser sig sådan
næsten til Oxford English Dictionary og Encyclopædia Britannica. Samt de
store engelsk-dansk, dansk-engelsk ordbøger fra Gyldendal [Vinterberg &
Bodelsen, Kjærulf-Nielsen].
OED version 3.1, der frigives 21. oktober, står i £175:
http://www.oup.co.uk/isbn/0-19-861016-5
Det svarer til 1.942,52 kroner excl moms og porto, 2.428,15 med moms
hvis det sendes til Danmark. Jeg vil kunne få den betydeligt billigere,
da der naturligvis for mig vil være tale om en opdatering i forhold til
min version 3.0.
Encyclopædia Britannica on CD-ROM koster $69,95 svarende til 425,81
kroner.
http://store.britannica.com/escalate/store/DetailPage?pls=britannica&bc=
britannica&pc=B_2005URS&pls0affiliate_id=adtracking&pls1adtracking=SHOPP
INGH
Derimod er Gyldendal overordentlig dyr med deres elektroniske ordbøger;
en 1800 kroner for V&B og K-N /hver/. Derfor har jeg da også kun /købt/
den sidstnævnte.
Endelig sidder jeg i en billig 2,5 værelses andelslejlighed, arvet efter
mine forældre, og nær på Københavns centrum.
> Og så glæder jeg mig over at jeg fik købt SDE
> den gang jeg tjente penge. Men en rejse til Skåneland og Blekinge
> i ny og næ - det *må* der altså til.
>
> > [...]
> > Kivik med kongegravene har jeg ikke hørt om før, men jeg fandt dog
> > følgende link:
> > http://www.fluepapiret.dk/Vand/Sverige/Skaane/SO/Kyst/kivik/kivik.html
> > hvoraf det fremgår at det ligger lige nord for Simmershavn.
>
> Simmershavn - den stavemåde har jeg aldrig set før.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > Herluf Holdt, 3140 wrote:
> >> Du, som har råd til det,
> > Det lyder som om du tror at jeg har villa i Gentofte ...
> [OT]: Nej, hvis du havde villa der, havde du nok ikke råd til noget.
> Jeg skrev sådan, fordi du ofte nævner nogle lækre opslagsværker,
> som jeg gerne ville have haft råd til. Jeg bor godt og billigt, men
> skal alligevel "spinke".
Ja, jeg har nogle opslagsværker, som dog ej heller er /så/ dyre, da de
jo er på CD-ROM. Og når man nøjes med cykel og tog i stedet for bil, så
kan man klare sig for lidt. Og opslagsværkerne begrænser sig sådan
næsten til Oxford English Dictionary og Encyclopædia Britannica. Samt de
store engelsk-dansk, dansk-engelsk ordbøger fra Gyldendal [Vinterberg &
Bodelsen, Kjærulf-Nielsen].
OED version 3.1, der frigives 21. oktober, står i £175:
http://www.oup.co.uk/isbn/0-19-861016-5
Det svarer til 1.942,52 kroner excl moms og porto, 2.428,15 med moms
hvis det sendes til Danmark. Jeg vil kunne få den betydeligt billigere,
da der naturligvis for mig vil være tale om en opdatering i forhold til
min version 3.0.
Encyclopædia Britannica on CD-ROM koster $69,95 svarende til 425,81
kroner.
http://store.britannica.com/escalate/store/DetailPage?pls=britannica&bc=
britannica&pc=B_2005URS&pls0affiliate_id=adtracking&pls1adtracking=SHOPP
INGH
Derimod er Gyldendal overordentlig dyr med deres elektroniske ordbøger;
en 1800 kroner for V&B og K-N /hver/. Derfor har jeg da også kun /købt/
den sidstnævnte.
Endelig sidder jeg i en billig 2,5 værelses andelslejlighed, arvet efter
mine forældre, og nær på Københavns centrum.
> Og så glæder jeg mig over at jeg fik købt SDE
> den gang jeg tjente penge. Men en rejse til Skåneland og Blekinge
> i ny og næ - det *må* der altså til.
>
> > [...]
> > Kivik med kongegravene har jeg ikke hørt om før, men jeg fandt dog
> > følgende link:
> > http://www.fluepapiret.dk/Vand/Sverige/Skaane/SO/Kyst/kivik/kivik.html
> > hvoraf det fremgår at det ligger lige nord for Simmershavn.
>
> Simmershavn - den stavemåde har jeg aldrig set før.
Jeg har set det som den stavemåde, 1600-tals stavemåden af byen
sandsynligvis havde udviklet sig til, hvis Storebælt havde slugt Karl X
Gustafs hær ...
--
Per Erik Rønne
Peter Weis
> Som bekendt ....
Det er jo en troværdighedsskabende indledning.
mvh
Peter
Herluf Holdt, 3140
> Jeg forstår dog ikke at man i et klima som det jyske har taget
> tæerne til hjælp når man talte ...
Kender du ikke fidusen med at tælle to gange på de ti fingre?
Så undgår man også pinlige episoder, hvis man ikke har helt
rene tæer.
Der er jo også en anden tællefidus. Når man skal afgøre om en
måned er lang eller kort, tæller man på håndens fire knoer samt
de tre mellemliggende fordybninger. Ved denne tælleoperation
kan man også "snyde", og tælle to gange på den samme hånd.
:-)
Per Rønne
Ja, vendingen minder vist om gymnasieskolens matematikundervisning: »Det
ses let at ...« og »Det er trivielt at vise at ...« :-).
--
Per Erik Rønne
David Rasmussen
>
> Ja, vendingen minder vist om gymnasieskolens matematikundervisning: »Det
> ses let at ...« og »Det er trivielt at vise at ...« :-).
Som statistikprofessor Knut Conradsen fra DTU bruger _konstant_ i sine
indledende statistikbøger. Også når det absolut ikke er trivielt eller let.
/David
Ole Andersen
> Som statistikprofessor Knut Conradsen fra DTU bruger _konstant_ i sine
> indledende statistikbøger. Også når det absolut ikke er trivielt eller let.
Hans kone havde også en snert af det, da jeg havde hende til matematik.
Det har hun sikkert stadig.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
IV - A Discordian shall Partake of No Hot Dog Buns, for Such was the
Solace of Our Goddess when She was Confronted with The Original Snub.
- Principia Discordia
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
> > Jeg forstår dog ikke at man i et klima som det jyske har taget tæerne
> > til hjælp når man talte ...
> Kender du ikke fidusen med at tælle to gange på de ti fingre?
Næh.
> Så undgår man også pinlige episoder, hvis man ikke har helt
> rene tæer.
> Der er jo også en anden tællefidus. Når man skal afgøre om en
> måned er lang eller kort, tæller man på håndens fire knoer samt
> de tre mellemliggende fordybninger.
Dén forstår jeg ikke.
> Ved denne tælleoperation kan man også "snyde", og tælle to gange på den
> samme hånd. :-)
tommel + 4 led og spids * 4 + tre mellemrum = 20?
--
Per Erik Rønne
Ole Andersen
>>Der er jo også en anden tællefidus. Når man skal afgøre om en
>>måned er lang eller kort, tæller man på håndens fire knoer samt
>>de tre mellemliggende fordybninger.
>
> Dén forstår jeg ikke.
Knyt den ene hånd.
Tæl på knoerne og mellemrummene:
januar - (lillefinger)kno, altså lang måned
februar - mellemrum, altså kort måned
marts - (ringfinger)kno, altså lang måned
april - mellemrum, altså kort måned
maj - (langefinger)kno, altså lang måned
juni - mellemrum, altså kort måned
juli - (pegefinger)kno, altså lang måned
Hov! Der er ikke mere - så begynder vi forfra:
august - kno, altså lang måned
september - mellemrum, altså kort måned
oktober - kno, altså lang måned
november - mellemrum, altså kort måned
december - kno, altså lang måned
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"That which is dreamed can never be lost, can never be undreamed"
- Master Li
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> måned er lang eller kort, tæller man på håndens fire knoer samt
>> de tre mellemliggende fordybninger.
> Dén forstår jeg ikke.
Så må jeg tilstå at jeg glemte at fortælle at du skulle *knytte*
hånden, og at du *ikke* skal bruge tomlen.
Jeg nævnte jo *fire* knoer og *tre* mellemrum.
--
'rluf :·)
- og lad nu være med at gøre dig dum med vilje
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
Det kommer vel an på udgangspunktet. Jeg er rimeligt sikker på at Knut
Conradsen anser det for uhyre let og trivielt ...
Jeg har dog oplevet at mine [gymnasie]elever har beklaget sig over at de
får ondt i hovedet af objektorienteret programmering. De skal jo /tænke/
sig om, og så er det så abstrakt ...
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
Ja, pokkers også. Et par dage med tøvejr ville have ændret historien.
--
'rluf :·)
O-V R:nen
> Ja, vendingen minder vist om gymnasieskolens matematikundervisning: »Det
> ses let at ...« og »Det er trivielt at vise at ...« :-).
Det kan jo også sagtens bruges ironisk, om noget der aldeles ikke
er trivielt.
Stefan Holm
> Det kan jo også sagtens bruges ironisk, om noget der aldeles ikke
> er trivielt.
Efter sigende skulle det mindst én gang - før elektronisk
tekstbehandling gjorde sit indtog - have vist sig nyttigt at
"it is easily seen that" fylder nogenlunde lisså meget som
"it is not known whether".
--
Stefan Holm
"Be sure to dress warm on those other planes of existence!"
Thomas
news:qt8sh059dujksmr22...@4ax.com...
> On Sat, 14 Aug 2004 14:45:51 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Mener du ikke de skånske /triftonger/? Som i »Skeaune«, »peau« etc hvor
> >å er blevet til eau?
>
[snip ... en masse om skånsk og lidt om dansk]
>
> Der er også andre særskånske træk, som fx at kort o udtales /u/, og at
> alle endelser af typerne -er, -ar, og -or udtales /ôr/ (med tydeligt
> /r/, og derfor altså ikke som på dansk). "Jag kommer i morgon"
> udtales derved i retning af /ja kumôr i murn/.
Jeg ved ikke, om det har jeres interesse, men jeg ville da lige nævne, at
der netop har kørt(*) en kort tråd i dk.lokalsamfund.bornholm, der
indeholder en sammenligning mellem en række bornholmske og skånske ord:
kortlink.dk/9xq (**)
Måske kunne man endda håbe på, at en d.k.s.'er eller to, måske havde noget
fornuftigt at sige derovre og i den sammenhæng?
(*): Eller rettere... med den fart, der er i dk.l.bornholm, så kunne man
sagtens hævde, at den stadig kører.
(**):
http://groups.google.dk/groups?dq=&hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=4125cc24%240%2
4222%24edfadb0f%40dread16.news.tele.dk&prev=/groups%3Fhl%3Dda%26lr%3D%26ie%3
DUTF-8%26group%3Ddk.lokalsamfund.bornholm
--
mvh
Thomas S, eksil-bornholmer
Torsten Poulin
> Jeg ved ikke, om det har jeres interesse, men jeg ville
> da lige nævne, at der netop har kørt(*) en kort tråd i
> dk.lokalsamfund.bornholm, der indeholder en sammenligning
> mellem en række bornholmske og skånske ord:
>
> kortlink.dk/9xq (**)
>
> Måske kunne man endda håbe på, at en d.k.s.'er eller to, måske
> havde noget fornuftigt at sige derovre og i den sammenhæng?
Tja, hvad er der at sige om et eksempel som "regn-rajn-rajn"
andet end at "rajn" lige så godt kunne være den måde man stavede
ordet på i rigsdansk. Et eksemplet som "nok-nock-nok" er også ret
uinteressant. Ordet er tysk, eller i hvert fald tyskpåvirket.
Svensk har formen "nog" som er nordisk. Jeg vil ikke gå listen
igennem, for jeg finder den ikke synderlig interessant.
Men der er en lille pudsig bemærkning om r-udtalen:
»swedes/skåninger "rolls" the "r" that is not done in bornholmsk«
Jeg vil komme med nogle citater fra Otto Jespersen: "Danias
lydskrift", der beskriver forskellige /r/-lyd:
| ... er den r-lyd, der forekommer ved virkelig snurrende
| bevægelse af tungespidsen [dvs. alveolær snurrelyd -tp]
| [...]. Denne lyd, der utvivlsomt har været den eneherskende
| i Danmark som i andre europæiske lande, er nu stærkt paa
| retur [...]. Bedst er [det] bevaret i Jylland og maaske visse
| egne af Sælland [sic!]; en af mine hjemmelsmænd fra Bornholm
| brugte det afvekslende med [stemt uvulær snurrelyd -tp]
| ... den tilsvarende stemmeløse [dvs. ustemte -tp] lyd; findes
| efter de stærke lukkede konsonanter (i k r æ o. dsl.), og
| vist ogsaa i udlyd efter stød (i s t o r o. dsl.) i de egne,
| hvor [stemt alveolær snurrelyd -tp] bruges.
| ... er en usnurret tungespidslyd, der i store egne af Jylland
| bruges istf. [stemt alveolær snurrelyd -tp], især vist
| foran en anden konsonant, som i [...] sparke. Den minder
| stærkt om den amerikanske udtale af r som aaben overtandlyd
| (kakuminal), men er dog vist forskellig fra den, ved at
| fortungen bagved tungespidsen ikke er udhulet, men er hævet
| mod ganen; derved kommer tungespidsen selv til ikke at pege
| saa langt ind i munden som ved det amerikanske.
| ... fire forskellige r-lyd, der alle adskiller sig fra de för
| omtalte [...], ved at tungespidsen ligger aldeles uvirksom i
| undermunden. [...]
Uden Dania lydskriften bliver det nu for besværligt at fortsætte
med at citere, så jeg giver bare en kort beskrivelse. Det er
uvulære snurrelyd og frikativer/approksimanter, der kan være
enten stemte eller ustemte. De ustemte lyd, både de to uvulære
og den alveolære snurrelyd, er formentlig uinteressante. De er
givetvis i komplementær distribution med de tilsvarende stemte
og er bare kombinatoriske varianter af disse efter aspireret
lukkelyd og ustemt hæmmelyd.
Men det giver stadig ældre dansk et pænt arsenal af ganske
forskellige r-lyd.
--
Torsten
Thomas
news:2p22esF...@uni-berlin.de...
> Thomas skrev:
>
> Tja, hvad er der at sige om et eksempel som "regn-rajn-rajn"
> andet end at "rajn" lige så godt kunne være den måde man stavede
> ordet på i rigsdansk. Et eksemplet som "nok-nock-nok" er også ret
> uinteressant. Ordet er tysk, eller i hvert fald tyskpåvirket.
> Svensk har formen "nog" som er nordisk. Jeg vil ikke gå listen
> igennem, for jeg finder den ikke synderlig interessant.
Tjah, måske har du ret, men det minder mig om noget, som vi kan kalde endnu
en tangent på diskussionen: Det er faktisk min oplevelse, at skreven
bornholmsk i langt højere grad end andet dansk har en udtalenær form. Det
skyldes så vidt jeg kan se to ting: Dels er man ikke bleg for at smide en
masse ekstra bogstaver ind i ordet, såfremt de er der i udtalen (særligt j),
og dels har man indført en ekstra vokal til det danske standardsæt.
Den bornholmske â, jâ er en vigitig lyd. Desværre kan jeg ikke rigtigt fnde
den i gruppens lydskrift.
Da jeg var knægt, læste jeg i datidens Bornholms Tidende klummen Per Måns,
der var skrevet fuldt ud på bornholmsk. Det var ikke altid let at forstå
(der blev ikke talt bornholmsk i mit eget hjem), men udtalen kunne man som
regel læse sig til, når man først havde knækket den bornholmske kode. Og
sådan har jeg det også med for eksempel gamle bornholmske vers:
Injen Moer e som minn,
lijla, lijla Moer,
mijl å go i Sinj å Sjinj,
lijla, lijla Moer.
Lânt som Soln hâr strajt sit Sjinn,
finjes ikkje nân som minn
lijla, lijla Moer.
Men måske er det typisk for dialekter, at de bliver udtalenær, da
skriftsproget vel ofte først er en senere påduttet opfindelse til
talesproget?
> Men der er en lille pudsig bemærkning om r-udtalen:
> »swedes/skåninger "rolls" the "r" that is not done in bornholmsk«
>
[...]
>
> Men det giver stadig ældre dansk et pænt arsenal af ganske
> forskellige r-lyd.
Det tror jeg gerne. Desværre var det lidt for meget fagsprog til, at jeg
kunne følge med hele vejen igennem. Men jeg har i hvert fald aldrig selv
kunnet rulle på et r.
--
mvh
Thomas S
Torsten Poulin
> Tjah, måske har du ret, men det minder mig om noget, som vi kan kalde endnu
> en tangent på diskussionen: Det er faktisk min oplevelse, at skreven
> bornholmsk i langt højere grad end andet dansk har en udtalenær form.
> [...]
> Men måske er det typisk for dialekter, at de bliver udtalenær, da
> skriftsproget vel ofte først er en senere påduttet opfindelse til
> talesproget?
Den danske skriftnorm bygger jo blandt andet på et
traditionsprincip, der sikrer stabilitet i skriftbilledet,
hvilket medvirker til at det er lettere at læse tekster læse
tekster der er skrevet for ganske længe siden. Vi staver jo
faktisk ikke vanvittigt anderledes end fx Holberg. Den bygger
også på et tegnkonstansprincip der sikrer en vis fasthed i et
morfems skrivemåde, også selv om det ikke nødvendigvis svarer
til udtalen. Disse principper modarbejder i en vis grad det
fonematiske princip. Man kan læse mere om det i Erik Hansen:
"Skrift, stavning og retstavning". Hans Reitzels Forlag, 1991.
Når man vil gengive en dialekt er der ikke nogen lang historisk
skrifttradition og der er ikke rigtig noget der taler for ikke at
gøre skriften fonemisk.
>> Men det giver stadig ældre dansk et pænt arsenal af ganske
>> forskellige r-lyd.
> Det tror jeg gerne. Desværre var det lidt for meget fagsprog til, at jeg
> kunne følge med hele vejen igennem. Men jeg har i hvert fald aldrig selv
> kunnet rulle på et r.
Anbring tungen som om du skulle til at udtale et d og skru op for
luftstrømmen så tungen begynder at vibrere.
--
Torsten