vedr kardemommeloven???
Nis Jorgensen
On Tue, 17 Mar 1998 18:58:22 GMT, car...@fjerndette.has.dk (Carsten
Andersen) wrote:
>I norskTV1(NRK) tekst-tv s 153:
>citat: Danskene er, ifölge undersökelsen närmest Kardemommeloven
>og er enige om at alle skal passe sine egne saker.. citat slut
>Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
>hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
Den må vel være opkaldt efter Kardemommeby, omend jeg ikke kan huske
noget deslignende fra bogen. Er Thorbjørn Egner for øvrigt ikke
nordmand?
--
Hilsner
Nis Jørgensen, n...@ruc.dk, Albertslund
Bertel Lund Hansen
Peter Makholm skrev:
>Iøvrigt kommer forfatteren til "En flygtning krydser sit spor"[1] fra den
>norske del af Danmark?
Man kan diskutere sig blå i hovedet om, hvorvidt han var dansker
eller nordmand. Han levede vist det meste af sit liv i Danmark.
Sidst, jeg slog det op, konkluderede jeg, at han var dansker.
--
Venlig hilsen, Bertel
Steinar Midtskogen
[Carsten Andersen]
> Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
> hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
Politimester Bastians «Kardemommelov» (fra ei barnebok "Folk og røvere
i Kardemomme by" av Thorbjørn Egner):
"Man skal ikke plage andre, man skal være grei og snill, og for øvrig
kan man gjøre hva man vil".
--
Steinar Midtskogen, stud.scient.; http://www.stud.ifi.uio.no/~steinarm/
"Mm" inquit "velim scire quomodo nomen cuiusdam plicae mutare possim."
Perii... Manedum, hic est dies mercedis, annon? Bono ergo animo sum.
"-Scribenda tibi sunt 'rm' et nomen plicae." "Gratias!" "-Libenter." --BOFH
Carsten Andersen
I norskTV1(NRK) tekst-tv s 153 (idag) er der refereret til en
undersøgelse der blotlægger forskelle/ligheder på skandinavere.
I en af konklusionerne hedder det bla:
citat: Danskene er, ifölge undersökelsen närmest Kardemommeloven
og er enige om at alle skal passe sine egne saker.. citat slut
Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
venlig hilsen
Carsten Andersen
, ,
(@v@) ICQ-UIN: 8725277
(| |) http://home6.inet.tele.dk/carstena
~~uUu~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Peter Makholm
car...@fjerndette.has.dk (Carsten Andersen) writes:
> Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
> hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
Prøv at se om du ikke kan finde det i "Folk og røvere i Kardemommeby"
Det er da almindelig børnelæsning. Jeg har ikke lige et exemplar
stående her på DIKU, men det er vist noget med: ".. og iøvrigt må man
gøre som man vil".
Kontexten er selvfølgelig ikke anarkistisk, snare venligt og ikke
restriktivt.
Iøvrigt kommer forfatteren til "En flygtning krydser sit spor"[1] fra den
norske del af Danmark?
1) Bogen hvor Janteloven blive formuleret.
--
Makholm d.y.
Aage Skullerud
Carsten Andersen <car...@fjerndette.has.dk> wrote in article
<350ec696...@news.uni-c.dk>...
> I norskTV1(NRK) tekst-tv s 153 (idag) er der refereret til en
> undersøgelse der blotlægger forskelle/ligheder på skandinavere.
> I en af konklusionerne hedder det bla:
> citat: Danskene er, ifölge undersökelsen närmest Kardemommeloven
> og er enige om at alle skal passe sine egne saker.. citat slut
> Og så er mit spørgsmål:
> Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
> hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
>
> venlig hilsen
>
> Carsten Andersen
>
> , ,
> (@v@) ICQ-UIN: 8725277
> (| |) http://home6.inet.tele.dk/carstena
>
~~uUu~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Kardemommeloven lyder slik:
"Man skal ikke plage andre,
man skal være grei og snill,
og forøvrig kan man gjøre hva man vil".
Den stammer fra den kjente norske barnebokforfatter Torbjørn Egner, og ble
formulert i hans bok "Folk og røvere i Kardemomme by" fra 1955, og det er
byens politimester Bastian som baserer sin virksomhet på denne lov. Boken
er svært populær i Norge; den er filmet og har vært gjenstand for tallrike
teateroppsetninger for barn.
Janteloven med 10 ledd skriver seg fra den danskfødte norske dikter Aksel
Sandemose i hans bok "En flyktning krysser sitt spor" fra 1933.
Hilsen Aage Skullerud, Drammen, Norge.
>
>
Carsten Andersen
On Tue, 17 Mar 1998 20:53:50 GMT, NOSPA...@image.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Peter Makholm skrev:
>
>>Iøvrigt kommer forfatteren til "En flygtning krydser sit spor"[1] fra den
>>norske del af Danmark?
>
>Man kan diskutere sig blå i hovedet om, hvorvidt han var dansker
>eller nordmand. Han levede vist det meste af sit liv i Danmark.
>Sidst, jeg slog det op, konkluderede jeg, at han var dansker.
Tak til alle, specielt de norske venner for de helt klare svar vedr.
mit spørgsmål om Kardemommeloven.
Sandemose fødtes i Danmark (Nykøbing Mors) 1899 og flyttede til Norge
i 1930 og blev der til sin død i 1965. En flygtning krydser sit spor
kom, som nævnt i denne tråd, på norsk i 1933 men først på dansk i
1938.
venlig hilsen
Carsten
Klaus Ole Kristiansen
"Aage Skullerud" <aask...@online.no> writes:
>Kardemommeloven lyder slik:
>"Man skal ikke plage andre,
>man skal være grei og snill,
>og forøvrig kan man gjøre hva man vil".
>Den stammer fra den kjente norske barnebokforfatter Torbjørn Egner, og ble
>formulert i hans bok "Folk og røvere i Kardemomme by" fra 1955, og det er
>byens politimester Bastian som baserer sin virksomhet på denne lov. Boken
>er svært populær i Norge; den er filmet og har vært gjenstand for tallrike
>teateroppsetninger for barn.
Også i Danmark. Min kusine tager sine børn i teateret for at se den en gang
on året, eller har i hvert fald gjort i flere år.
Hvad betyder grei og snill? På dansk betyder snild nærmest dygtig, men
det kan man vel ikke forlange at alle skal være? Grei ligner ikke noget
dansk tillægsord, og navneordet grej (= udstyr) passer slet ikke.
Så vidt jeg husker er den danske oversættelse:
Man må ikke skade andre eller sætte livet til
og forøvrigt kan man gøre som man vil.
Klaus O K
Bertel Lund Hansen
Aage Skullerud skrev:
>byens politimester Bastian som baserer sin virksomhet på denne lov. Boken
>er svært populær i Norge; den er filmet og har vært gjenstand for tallrike
>teateroppsetninger for barn.
Det samme er skam tilfældet i Danmark (minus film). Jeg har set
mindst fem opførelser af den, og jeg ville gerne se den igen,
hvis lejlighed bød sig. Vi bruger bare ikke udtrykket
"kardemommeloven" (endnu).
--
Venlig hilsen, Bertel
Bertel Lund Hansen
Klaus Ole Kristiansen skrev:
>Hvad betyder grei
"Flink" eller "i orden". Vi har ordet "greje".
>og snill?
"Flink" eller "venlig".
Mon ikke "grei og snill" kan oversættes med "god og rar".
>det kan man vel ikke forlange at alle skal være? Grei ligner ikke noget
>dansk tillægsord, og navneordet grej (= udstyr) passer slet ikke.
Forbindelsen er der nu. At ordne noget hedder "at greje". Det
udstyr, du bruger, hedder "grej". Brugt som tillægsord skulle
"grej" så betyde "i orden".
Er der forresten overhovedet eksempler på, at norske ord er
blevet optaget i dansk? Her tænker jeg naturligvis ikke på de ord
og vendinger, der er fælles gods.
--
Venlig hilsen, Bertel
Steinar Midtskogen
[Bertel Lund Hansen]
> Klaus Ole Kristiansen skrev:
>
> >Hvad betyder grei
>
> "Flink" eller "i orden". Vi har ordet "greje".
>
> >og snill?
>
> "Flink" eller "venlig".
Fra Bokmålsordboka:
grei adj -t[t], -e (norr greiðr)
1 enkel, klar, lettfattelig få en g- forklaring / en g- sak / det er ikke
alltid så g-t / han er g- å forstå / få et g-t svar / (det er) g-t! (det
er) fint! / g- skuring, se skuring
2 omgjengelig, real g-e folk / en g- fyr / hun er ikke så g- å ha med å
gjøre ikke så liketil
3 praktisk det hadde vært g-t å vite det / det var g-t om du kom / en g-
ordning
snill adj snilt, -e (norr snjallr 'rask, dyktig, klok, god')
1 føyelig, lydig være s- og medgjørlig / vær nå s- gutt! / en s- hest
2 god, kjærlig en s- og omsorgsfull far / gavmild få noe av en s- onkel /
vennlig, forekommende s-e og hjelpsomme naboer / det var snilt gjort /
skjenk i kaffe, er du s- / vil du være så s- å gjøre meg en tjeneste? / i
utrop: men s-e deg, det kan da ikke du noe for!
> Er der forresten overhovedet eksempler på, at norske ord er
> blevet optaget i dansk? Her tænker jeg naturligvis ikke på de ord
> og vendinger, der er fælles gods.
Hm. Har dere «slalåm», eller har ordet gått via engelsk og blitt
«slalom»? «Låm» (f) er synonymt med løype (sammenhengende spor,
typisk i snø), «sla» = hellende, skrånende.
Poul Erik Jørgensen
Sandemose var jo fra Nykøbing Mors og talte smukt dansk lige til sin død
(ligesom Håkon VII). Jeg deler ham gerne med nordmændene. Ligesom jeg gerne
deler Holberg og Tordenskjold og mange andre gæve nordmænd, og "Ja vi
elsker dette lannet" (verdens dejligste nationalsang, uden krigs-tamtam),
og myseosten, og langrenn om vinteren, og dejlige fjeldture om sommeren med
dem.
mvh
JR
--
j...@mail.aalborghus.dk
Carsten Andersen <car...@fjerndette.has.dk> schrieb im Beitrag
<350f6b6c...@news.uni-c.dk>...
Carsten Andersen
Nej vi bruger nemlig ikke udtrykket endnu, og det var derfor jeg
studsede over det. Men jeg har da fortalt vidt og bredt om
forklaringen, og hvis alle herfra tråden gør det samme, kunne det
vel brede sig, for udtrykket er jo godt
venligst
Bertel Lund Hansen
Steinar Midtskogen skrev:
>Hm. Har dere «slalåm», eller har ordet gått via engelsk og blitt
>«slalom»?
Det staves "slalom". Jeg checkede lige Nydansk Ordbog samt min
fremmedordbog. Begge angiver kun, at det kommer fra norsk.
>«Låm» (f) er synonymt med løype (sammenhengende spor,
>typisk i snø), «sla» = hellende, skrånende.
"Løjpe" har vi vel så også fra norsk. Det er et ganske dagligdags
ord, når folk snakker om skiløb.
På dansk, når man hører ordet "slalom", tænker man ikke
nødvendigvis på noget skråt. Hvis en bil skal køre
forhindringsløb på en flad bane, bliver der stillet kegler op, og
så skal den køre slalom mellem keglerne. Bruges ordet ligesådan
på norsk? Bruges det, eller har det været brugt, om løb på en
skrå bane uden forhindringer?
--
Venlig hilsen, Bertel
Bertel Lund Hansen
Carsten Andersen skrev:
>forklaringen, og hvis alle herfra tråden gør det samme, kunne det
>vel brede sig, for udtrykket er jo godt
Ja, og tænk på, hvor man kan score point ved at referere til den
lov som den naturligste ting i verden, og så spørge:
Guuud naarj, ved du ingengang det???
--
Venlig hilsen, Bertel
Eli Valkner Thoresen
>I norskTV1(NRK) tekst-tv s 153 (idag) er der refereret til en
>undersøgelse der blotlægger forskelle/ligheder på skandinavere.
>I en af konklusionerne hedder det bla:
>citat: Danskene er, ifölge undersökelsen närmest Kardemommeloven
>og er enige om at alle skal passe sine egne saker.. citat slut
>Og så er mit spørgsmål:
>Hvad er kardemommeloven..noget lignende vores Jantelov eller hvordan
>hænger det sammen...nogen der kan svare på dette
>
>venlig hilsen
>
>Carsten Andersen
Kardamommeloven er laget av politimester Bastian i Torbjørn Egners
"Folk og røvere i Kardemommeby".
Den lyder slik: Du skal ikke plage andre, du skal være grei og snill,
og forøvrig kan du gjøre hva du vil.
Forøvrig er den også tonesatt.
Med vennlig hilsen
Eli Thoresen
Brian Bjørn
Poul Erik Jørgensen wrote:
> og myseosten,
Den må de godt lade være med at dele for min skyld ;-)
--
Venlig hilsen
Brian Bjørn
Stud.med., skolarstipendiat
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Carsten Andersen
ja og vi har jo også ordet lusekofte, der så vidt jeg husker
er en stor strikket trøje
Niels Bache
On 18-Mar-98 16:46:38, Carsten Andersen (car...@fjerndette.has.dk) wrote:
>On Wed, 18 Mar 1998 13:48:40 GMT, NOSPA...@image.dk (Bertel Lund
>Hansen) wrote:
[...]
>>Det samme er skam tilfældet i Danmark (minus film). Jeg har set
>>mindst fem opførelser af den, og jeg ville gerne se den igen,
>>hvis lejlighed bød sig. Vi bruger bare ikke udtrykket
>>"kardemommeloven" (endnu).
>Nej vi bruger nemlig ikke udtrykket endnu, og det var derfor jeg
>studsede over det. Men jeg har da fortalt vidt og bredt om
>forklaringen, og hvis alle herfra tråden gør det samme, kunne det
>vel brede sig, for udtrykket er jo godt
Kardemommeloven var da en del af vores basale børnelærdom, også under
dette navn. Min mor var en mester i at tolke enhver situation så den var
dækket af Kardemommeloven; hvis ikke noget kunne siges at være "at sætte
livet til" (herunder være i fare for at blive forkølet ved at gå ud uden
overtøj, eller få mavekneb ved at spise for meget slik), så kunne det da
altid være at "skade andre" (f.eks. gøre mor ked af det fordi vi ikke
gjorde som hun sagde!). Jeg tror bestemt hun - og vi - trak tolkningerne
langt længere ud end den gode Egner havde forestillet sig. Men der gik
en vis sport i det, og jeg kan den dag i dag gribe mig i at overveje
hvordan en påtænkt handling forholder sig til Kardemommeloven.
Fidusen var (og er) naturligvis at disse overvejelser var med til at få
os børn til at se på vores handlinger og deres konsekvenser, en "social
skill" (som det vist hedder - er der et tilsvarende dansk udtryk?) som nok
kan være nyttig.
Hilsen,
Niels (som forresten er født i 1952 - er det det der gør forskellen? Er
Kardemommeloven gået i glemmebogen?)
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Klaus Ole Kristiansen
Steinar Midtskogen <stei...@ifi.uio.no> writes:
> snill adj snilt, -e (norr snjallr 'rask, dyktig, klok, god')
> 1 føyelig, lydig være s- og medgjørlig / vær nå s- gutt! / en s- hest
Den originale norske kardemommelov er meget restriktiv, hvis den forlanger
lydighed.
Klaus O K
Bertel Lund Hansen
Niels Bache skrev:
>Niels (som forresten er født i 1952 - er det det der gør forskellen? Er
>Kardemommeloven gået i glemmebogen?)
Jeg er født i 1948, og jeg har ikke hørt udtrykket, før jeg kom
på nettet (for tre år siden). Det er vist nok anden gang, jeg
hører/læser det.
--
Venlig hilsen, Bertel
Steinar Midtskogen
[Bertel Lund Hansen]
> Hvis en bil skal køre
> forhindringsløb på en flad bane, bliver der stillet kegler op, og
> så skal den køre slalom mellem keglerne. Bruges ordet ligesådan
> på norsk?
Jada.
> Bruges det, eller har det været brugt, om løb på en
> skrå bane uden forhindringer?
Opphavlig er «slalåm» sporet en setter i djupsnøen når en setter utfor
en bakke, i denne betydningen er ordet hunkjønn, mens i
vintersportbetydningen (og i overførte betydninger) har det blitt
hankjønn. Den originale betydningen er sjelden, men oppgis av og til
i ordbøker:
I slalåm f1 (av II *sla og *låm) skiløype nedover ein bakke
II slalåm m1 (sm o s I slalåm)
1 det å renne på ski i mange svingar i bratt lende, særleg det å renne i
ei avmerkt løype med portar og krappe svingar, til skilnad frå *storslalåm
og I *utfor / køyre, renne, stå s-
2 det å køyre i svingar med køyrety bilen køyrde s- mellom fotgjengarane
Ei eldre ordbok har bare den originale betydningen:
sladlåm f. far etter skier el. (meir sjl.) meiar i bakke som hallar jamt
(slælåm Tel, Rbg; slalómm Austl), R. Sjå låm.
Henning Makholm
"Niels Bache" <nba...@post5.tele.dk> writes:
> Niels (som forresten er født i 1952 - er det det der gør forskellen? Er
> Kardemommeloven gået i glemmebogen?)
Absolut ikke. Jeg er født i 1973; Kardemommeloven er også en del af
*min* børnelærdom. Det har altid været mit indtryk at den er et fast
element i nutidig almen dannelse - på linje med referencer til Peter
Plys eller Konen med Æggene.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Niels Bache
On 19-Mar-98 16:48:15, Henning Makholm (mak...@dvalin.diku.dk) wrote:
[...]
>Absolut ikke. Jeg er født i 1973; Kardemommeloven er også en del af
>*min* børnelærdom. Det har altid været mit indtryk at den er et fast
>element i nutidig almen dannelse - på linje med referencer til Peter
>Plys eller Konen med Æggene.
Jeg var _lige_ ved selv at nævne Peter Plys som en lige så central del
af ballasten fra barneårene. Og så var der jo "Mis med de blå øjne", som
(bl.a.) kun fanger en myg, men mener at det jo var bedre end ingenting,
og først da den fanger et møl, som næsten ikke er til at få af poten, må
konstatere at det _næsten_ var værre end ingenting.
Ak, ja, disse minder... ;-)
Hilsen,
Niels