Munkering?!
David Rasmussen
munkering. Jeg er aldrig stødt på ordet andre steder end i oversættelsen
af The Simpsons. Hvor kommer det fra?
/David
vadmand
"David Rasmussen" <david.r...@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:40e44bdc$0$178$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> En af de mange elendige oversættelser i The Simpsons er donut ->
> munkering. Jeg er aldrig stødt på ordet andre steder end i oversættelsen
> af The Simpsons. Hvor kommer det fra?
>
til at tænke på en munks tonsur. Så forestil dig en skaldet mand med en
domut på hovedet.
Det er ikke nødvendigvis dårligt at finde på nye danske ord for nye
begreber, så hvis alle eller de fleste oversættere enes om at kalde det en
munkering, så hedder det sådan på dansk. Men hvis kun Simpsonsoversætteren
gør det, flytter det jo ligesom ikke rigtigt noget.
Per V.
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>Tænk, jeg synes, at ordet er en mundret og morsom nyskabelse. Den får mig
>til at tænke på en munks tonsur. Så forestil dig en skaldet mand med en
>domut på hovedet.
>
>Det er ikke nødvendigvis dårligt at finde på nye danske ord for nye
>begreber, så hvis alle eller de fleste oversættere enes om at kalde det en
>munkering, så hedder det sådan på dansk. Men hvis kun Simpsonsoversætteren
>gør det, flytter det jo ligesom ikke rigtigt noget.
Det er ikke et nyt dansk ord. Det er et gammelt svensk ord, og
oversætteren er ikke et geni, men et fæhoved, der næste gang
"oversætter" briller til glasøjne, fordi han sidder med et svensk
forlæg og formentlig ikke engang gider se den film, der skal tekstes.
Mvh
Niels Søndergaard
Jette Madsen
Gyldendals Store Kogebog (1956):
MUNKERINGE (60-70 stykker)
1-2 æg
1½ dl sukker
1½ dl mælk
4 spsk. smeltet smør
reven skal af 1 citron eller appelsin
1½ tsk. bagepulver
300-350 g hvedemel
Koges i fedt eller olie.
Sigt eller bland mel og bagepulver i en skål. Kom de øvrige ingredienser
i og rør hurtigt dejen sammen. Stil den et koldt sted, til den er stiv.
Varm fedtet langsomt op. Prøv temperaturen med en træpind. Når det syder
let rundt om pinden, er fedstoffet tilpas varmt.
Kagerne kan formes på to måder.
1. Dejen rulles tyndt ud. Stik kagerne ud med en rund (glat eller
rillet) form med hul i midten.
2. Rul dejen ud i tynde stænger. Skær disse i stykker på 10-12 cm og
form stykkerne som kranse.
Tag nogle kranse ad gangen, læg dem på en hulske og sænk dem ned i
fedstoffet. Kog kransene pænt brune på begge sider. Tag dem op og lad
dem løbe af på et stykke fedtsugende papir. Tril dem i sukker og server
dem lunkne.
Og så skal Kjærulff Nielsen vel også lige med:
doughnut (cul.) doughnut;
(omtr.) munkering
Med venlig hilsen
Jette
Niels Søndergaard
<fruma...@hotmail.com> wrote:
>doughnut (cul.) doughnut;
>(omtr.) munkering
Det ændrer da for pokker ikke den kendsgerning, at der ikke er nogen i
hele kongeriget ud over et par festoriginaler, der går og kalder
donuts for munkeringe.
Kjærulff er og bliver en møgordbog, der ikke kan bruges som belæg for
noget som helst.
Mvh
Niels Søndergaard
Jette Madsen
Er der nogen, der har påstået andet?
David spurgte, hvorfra oversættelsen stammer. Det var i al
fredsommelighed det, jeg prøvede at svare på.
Med venlig hilsen
Jette
David Rasmussen
>
> Tænk, jeg synes, at ordet er en mundret og morsom nyskabelse. Den får mig
> til at tænke på en munks tonsur. Så forestil dig en skaldet mand med en
> domut på hovedet.
>
> Det er ikke nødvendigvis dårligt at finde på nye danske ord for nye
> begreber, så hvis alle eller de fleste oversættere enes om at kalde det en
> munkering, så hedder det sådan på dansk. Men hvis kun Simpsonsoversætteren
> gør det, flytter det jo ligesom ikke rigtigt noget.
>
Han virker ellers ikke generelt nyskabende og pionéragtig. Det skulle da
lige være udi disciplinen "at oversætte forkert og superdefekt".
/David
David T. Metz
> Kjærulff er og bliver en møgordbog, der ikke kan bruges som belæg for
> noget som helst.
Hårde ord i juli. Hvorfor har du så meget imod den? Jeg synes den overordnet
er glimragende, har du alternativer?
David
Niels Søndergaard
Der er masser af fremragende engelsk-engelske ordbøger. Så slipper man
for Kjærulffs tåbelige forsøg på fordanskninger.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<fruma...@hotmail.com> wrote:
>Niels Søndergaard wrote:
>> On Thu, 1 Jul 2004 21:02:26 +0200, "Jette Madsen"
>> <fruma...@hotmail.com> wrote:
>>
>>> doughnut (cul.) doughnut;
>>> (omtr.) munkering
>>
>> Det ændrer da for pokker ikke den kendsgerning, at der ikke er nogen i
>> hele kongeriget ud over et par festoriginaler, der går og kalder
>> donuts for munkeringe.
>>
>> Kjærulff er og bliver en møgordbog, der ikke kan bruges som belæg for
>> noget som helst.
>
>Er der nogen, der har påstået andet?
>David spurgte, hvorfra oversættelsen stammer. Det var i al
>fredsommelighed det, jeg prøvede at svare på.
Ja, men oversættelsen stammer nu altså snarere fra, at donuts hedder
"munkar" på svensk, og så har vedkommende som sædvanlig valgt det
nærmeste danske ord. Hvis du har set Simpsons-oversættelserne, vil du
vide, at det vrimler med svecismer. Jeg er bare som oversætter og
tekster dødhamrende træt af, at jeg har den slags elendige
"kollegaer", som til stadighed arbejder på at trække branchens renommé
ned i rendestenen.
Mvh
Niels Søndergaard
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:j3n8e0d5l8bufppom...@4ax.com...
Per V.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
Jeg er bare som oversætter og
> tekster dødhamrende træt af, at jeg har den slags elendige
> "kollegaer", som til stadighed arbejder på at trække branchens renommé
> ned i rendestenen.
>
ord i stedet for bare bevidstløst at bruge de engelske (eller undersætte dem
a la "Mørkets Prins") - og når det nu oven i købet viser sig, at det faktisk
HEDDER en munkering på dansk, hvorfor så egentlig ikke bruge det?
Per V.
Herluf Holdt, 3140
[doughnut - munkering]
> Ja, men oversættelsen stammer nu altså snarere fra, at donuts
> hedder "munkar" på svensk, [...]
Min gamle svensk-dansk ordbog siger: munkar = æbleskiver.
Og "Bonniers Svenska ...": munk (2) - ett flottyrkokt bakverk.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Niels Søndergaard
Det HEDDER ikke munkering på dansk, bare fordi Gyldendal og Kjærulff
påstår det. En donut hedder en donut på dansk. Basta. Det er gået ind
i sproget ligesom burger og bagel.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>> Det er ikke et nyt dansk ord. Det er et gammelt svensk ord, og
>> oversætteren er ikke et geni, men et fæhoved, der næste gang
>> "oversætter" briller til glasøjne, fordi han sidder med et svensk
>> forlæg og formentlig ikke engang gider se den film, der skal tekstes.
>>
>Derfor kunne det da være et meget godt ord alligevel.
Ja, og fastpladelager kunne være meget bedre end harddisk, ikke?
Mvh
Niels Søndergaard
Ole Andersen
> En donut hedder en donut på dansk. Basta.
Doughnut, tak.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
If you've seen one redwood, you've seen them all.
- Ronald Reagan
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> Det HEDDER ikke munkering på dansk, bare fordi Gyldendal og Kjærulff
> påstår det. En donut hedder en donut på dansk. Basta. Det er gået ind
> i sproget ligesom burger og bagel.
Det HEDDER altså donut på dansk, når Niels siger det, selv om en enkelt
ordbog, en kogebog og et par festoriginaler kalder det munkering.
Jeg er i hvert fald blevet overbevist efter dette velargumenterede
ræsonnement.
Blot et enkelt spagfærdigt spørgsmål: Hvad hedder dette gode, danske ord i
bestemt flertal? Donutterne? Ligesom bagelserne?
Hilsen Tom
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> Det HEDDER ikke munkering på dansk, bare fordi Gyldendal og Kjærulff
> påstår det. En donut hedder en donut på dansk. Basta. Det er gået ind
> i sproget ligesom burger og bagel.
Vi spiste mange berlinerpfannkuchener, da jeg var barn.
Er dette gode, danske ord mon gået helt ud af sproget?
Hilsen Tom
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
donut ikke. Og det er i øvrigt typisk, at folk altid kører frem med disse
edb-udtryk i stedet for de mange eksempler på vellykkede fordanskninger fra
dengang, man gad sådan noget ("bil", "knallert" etc.)
Per V.
Arne H. Wilstrup
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40e515a1$0$309$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Harddisk kan udtales og bøjes på dansk uden kendskab til engelsk,
det kan
> donut ikke. Og det er i øvrigt typisk, at folk altid kører frem med
disse
> edb-udtryk i stedet for de mange eksempler på vellykkede
fordanskninger fra
> dengang, man gad sådan noget ("bil", "knallert" etc.)
netop - vi har et eksempel på ordet bil, der egentlig i sin tid hed
automobil = selvbevæger, omnibus = for alle.
Puristerne ville absolut have at ord som automobil skulle fordanskes til
"selvbevæger" og selv akademiske titler skulle fordanskes - cand.theol.=
gudsbenådet vindpålægger (svjh), parkeringsplads for automobiler =
opstaldning for selvbevægere.
Knallert tog det lang tid førend lovgivningen førte det ind i loven. Før
hed det "cykler med hjælpemotor"- også skiltene på vejene havde tekster
"cykler med hjælpemotor".
--
ahw
David T. Metz
> Vi spiste mange berlinerpfannkuchener, da jeg var barn.
> Er dette gode, danske ord mon gået helt ud af sproget?
Næsten. De hedder i de bagere jeg frekventerer nu kun "berlinere" - hvis man
bestiller en berlinerpfannkuchen ser de mindreårige ekspedienter i hvert
fald som regel ret forvirrede ud. Godt det samme - de kan næppe være gode
for helbredet. Berlinere adskiller sig jo i øvrigt fra de der
munke-"dejnødder" ved at være runde (i tre dimensioner) og ikke blot en
ring.
David
Niels Søndergaard
Nej, det lever videre som berliner hos nutidens bagere. Men sådan en
har da ikke hul i midten, vel?
Mvh
Niels Søndergaard
Andersen Jacob Sparre
> Harddisk kan udtales og bøjes på dansk uden kendskab til engelsk, det kan
> donut ikke.
Er der noget problem i at bøje den »donut«, »donutten«, »donutter«,
»donutterne«?
> Og det er i øvrigt typisk, at folk altid kører frem med disse
> edb-udtryk i stedet for de mange eksempler på vellykkede
> fordanskninger fra dengang, man gad sådan noget ("bil", "knallert"
> etc.)
Hvad er det i øvrigt der gør forskellen? Det kan vel ikke bare være
fordi edb-folk helst vil holde alle andre uvidende om hvad det
egentlig er de går og laver. Nogle af ordene falder nok på at de er
ubekvemt lange, men hvad med et ord som »datamat«?
Jacob
--
»Unix, Perl og Ole har man for at slippe for at gøre
arbejdet selv.«
Niels Søndergaard
wrote:
>Niels Søndergaard wrote:
>> En donut hedder en donut på dansk. Basta.
>
>Doughnut, tak.
"Donut" giver dobbelt så mange hits som "doughnut" på Google, så det
tog er godt i gang med at køre.
En ringe repræsenteret, men unægtelig interessant variant er "doenut".
Jeg troede eller, at en doe var "a deer, a female deer".
Mvh
Niels Søndergaard
David T. Metz
> Men sådan en
> har da ikke hul i midten, vel?
Niks, det er en kugle (tillempet).
David
Niels Søndergaard
<spa...@jacob.crs4.it> wrote:
>Hvad er det i øvrigt der gør forskellen? Det kan vel ikke bare være
>fordi edb-folk helst vil holde alle andre uvidende om hvad det
>egentlig er de går og laver. Nogle af ordene falder nok på at de er
>ubekvemt lange, men hvad med et ord som »datamat«?
Jeg erindrer, at en af medarbejderne på (vist nok) Den Store Danske
Encyklopædi sagde op i vrede, fordi der kom til at stå "computer" i
stedet for "datamat" som opslagsord.
Mvh
Niels Søndergaard
Ole Andersen
> On Fri, 02 Jul 2004 07:06:33 +0200, Ole Andersen <ne...@palnatoke.org>
> wrote:
>>Doughnut, tak.
>
> "Donut" giver dobbelt så mange hits som "doughnut" på Google, så det
> tog er godt i gang med at køre.
Til gengæld kan man af doughnut se at det ikke skal udtales på dansk.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Før troede mennesker på det, de ikke vidste. Nu tør vi ikke tro på
det, vi ved." - Villy Sørensen
Ole Andersen
Tillempningen består i at der er et hul i midten.
Men nej, hullet går ikke hele vejen igennem.
Ivar Hesselager
der i det mindste siden 1956 har været belæg for at kalde en donut for en
munkering, og at han ikke vidste, at en udbredt eng-da-ordbog har optaget
denne oversættelse. Nu skylder han oversætteren en undskyldning for den
usaglige nedgøring. I stedet vælger han at nedgøre den ordbog, som har
optaget oversættelsen, og han udtrykker dermed den ungdommeligt naive tro,
at det *han* ikke ved, ikke er værd at vide.
Med fare for at blive kategoriseret som tåbelig og et fæhoved, tillader jeg
mig at udtrykke repsekt for dem, der for mange år siden havde globalt
kagekendskab og ordforråd til at give "dejnødden" et godt dansk navn, som
både er beslægtet med svensk og som er humoristisk billedskabende. Og
respekt for den oversætter, som - det store tidspres til trods - undersøger
om findes et dansk ord for den amerikanske kaloriebombe.
Det er udtryk for intolerance, fordomsfuldhed og manglende dannelse at gå ud
fra at ens eget sprog og ordforråd er det eneste rigtige og at andres er
forkert eller tåbeligt. Nygerrighed er en langt bedre indfaldsvinkel - også
i sproglige anliggender - og det er også den, der ligger bag trådens
oprindelige spørgsmål.
Jeg stødte selv første gang på "doughnuts" i USA i 1966 - og dengang blev
det, som jeg husker det, altid stavet, så man kunne se, det kom af det
engelske ord for dej. I dag er donut den gængse form.
Venlig hilsen
Ivar Hesselager
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:mdv8e09fggurmr8m9...@4ax.com...
Peter Makholm
> usaglige nedgøring. I stedet vælger han at nedgøre den ordbog, som har
> optaget oversættelsen, og han udtrykker dermed den ungdommeligt naive tro,
> at det *han* ikke ved, ikke er værd at vide.
Er det specielt 'ungdommeligt naivt'?
Jeg opfatter det mere gammelmandsbedrevidende, men det kan være at jeg
blander andre holdninger om et statisk sprog ind i min opfattelse.
--
Peter Makholm | First you fall in love with Antarctica, and then it
pe...@makholm.net | breaks your heart
http://hacking.dk | -- Antarctica
Tom Wagner
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87eknuv...@xyzzy.adsl.dk...
> > usaglige nedgøring. I stedet vælger han at nedgøre den ordbog, som har
> > optaget oversættelsen, og han udtrykker dermed den ungdommeligt naive
tro,
> > at det *han* ikke ved, ikke er værd at vide.
> Er det specielt 'ungdommeligt naivt'?
Uden at diskriminere unge, kan man vel nok hævde, at fx den vending, vi ofte
ser her i gruppen: "Det har jeg aldrig hørt" logisk set i almindelighed må
tillægges større vægt, hvis den fremsættes af en gammel person end af en
ung.
Hilsen Tom
- der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
Ole Andersen
> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
Det rimer næsten på punktering. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Things need not have happened to be true. Tales and dreams are the
shadow-truths that will endure when mere facts are dust and ashes, and
forgot." - Dream
Torsten Poulin
> Til gengæld kan man af doughnut se at det ikke skal udtales på dansk.
Det er derimod sværere med "bagel":
Hypotetisk: ['ba?(j)l_ 'ba:(j)l_ 'bãw?l_ 'bãwl_] (rimer på "slagel").
--
Torsten
Gunilla Cortzen
"vadmand" skrev i en meddelelse
> "Niels Søndergaard" skrev i en meddelelse
> >Jeg er bare som oversætter og tekster dødhamrende træt af, at jeg
> >har den slags elendige "kollegaer", som til stadighed arbejder på at
> >trække branchens renommé ned i rendestenen.
> Uanset motivet synes jeg principielt, at det er en god ting at finde
danske
> ord i stedet for bare bevidstløst at bruge de engelske (eller undersætte
dem
> a la "Mørkets Prins") - og når det nu oven i købet viser sig, at det
faktisk
> HEDDER en munkering på dansk, hvorfor så egentlig ikke bruge det?
Helt enig, men jeg har heller aldrig kunnet snuppe den fjogede bastard som
ordet "donut" er. Hver gang jeg ser det, kommer jeg til at tænke på den
kraftige
amerikanisering, vi konstant er udsat for. Munkeringe eller fx berlinerringe
burde være brugt fra starten.
Gunilla
Torsten Poulin
> Harddisk kan udtales og bøjes på dansk uden kendskab til engelsk
Udtales er jeg ikke helt sikker på. Stavningen antyder udtalen
['hã:"desg] eller ['hã:"disg]. Udtalen ['hã:d"disg] antyder
stavningen "hartdisk".
--
Torsten
Torsten Poulin
> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet
> munkering.
Ikke andet end at det ikke (mere) lader til at blive
(almindeligt) brugt om det amerikanske stykke bagværk.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Vi spiste mange berlinerpfannkuchener, da jeg var barn.
>Er dette gode, danske ord mon gået helt ud af sproget?
Det er et par år siden man bagernabo havde berlinerpfannkuchener,
og hvis jeg husker ret, var det stavet rigtigt. Det udtales
"berlinerfankukken", men også bare "berliner".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Torsten Poulin
> vadmand skrev:
>> [...] når det nu oven i købet viser sig, at det faktisk HEDDER
>> en munkering på dansk, hvorfor så egentlig ikke bruge det?
> Helt enig, men jeg har heller aldrig kunnet snuppe den fjogede
> bastard som ordet "donut" er.
Nu er tingesten jo amerikansk.
> Hver gang jeg ser det, kommer jeg til at tænke på den kraftige
> amerikanisering, vi konstant er udsat for. Munkeringe eller fx
> berlinerringe burde være brugt fra starten.
Hvor puristisk. Hvorfor er det tyske "berliner(pfannkuchen)" ikke
uacceptabelt?
--
Torsten
Stefan Holm
> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
Der er intet galt med ordet som sådan. Det er derimod direkte fjollet
som oversættelse, fordi det ikke bruges på danske - hér kalder vi
nemlig donuts for donuts.
--
Stefan Holm
"That was the funnest coma ever."
O-V R:nen
> En ringe repræsenteret, men unægtelig interessant variant er "doenut".
> Jeg troede eller, at en doe var "a deer, a female deer".
Når vi nu taler om Simpsons-oversættelser, hvad med "d'ohnut"?
Torsten Poulin
> Gunilla Cortzen skrev:
>> Hver gang jeg ser det, kommer jeg til at tænke på den kraftige
>> amerikanisering, vi konstant er udsat for. Munkeringe eller fx
>> berlinerringe burde være brugt fra starten.
> Hvor puristisk. Hvorfor er det tyske "berliner(pfannkuchen)" ikke
> uacceptabelt?
Hvis det tidligere ordbogscitat, der antyder at en do(ugh)nut
ikke er ganske det samme som en munkering, er korrekt, er det en
absolut fordel at ordet "do(ogh)nut" har fundet vej til dansk.
På den måde kan vi udtrykke præcis hvad vi mener. Tre lidt
forskellige kager - tre forskellige betegnelser. Lig med finere
nuancering i sproget. Låneord er ikke noget ubrugeligt bras.
Selvfølgelig kunne man have valgt at sige "amerikansk munkering",
eller noget lignende, men "donut" er noget mere koncist. "Munk"
er i øvrigt også et låneord; ultimativt fra græsk "mónarkhos".
--
Torsten
Mikkel Z. Herold
Ole Andersen <ne...@palnatoke.org> typed:
> Til gengæld kan man af doughnut se at det ikke skal udtales på dansk.
Jeg havde en kammerat, der engang - i ramme alvor - gik ind på en McDonald's
og bestilte en "em se donut" med kraftigt tryk på sidste stavelse.
Der gik lidt tid før ekspedienten var med...
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
Niels Søndergaard
<ivar.he...@medie.dk> wrote:
>Det er udtryk for intolerance, fordomsfuldhed og manglende dannelse at gå ud
>fra at ens eget sprog og ordforråd er det eneste rigtige og at andres er
>forkert eller tåbeligt.
Jeg er ganske enig. Men hvis du satte dig ned og så de danske
"oversættelser" af Simpson, ville du vide, hvad vi snakker om, og
hvorfor jeg med så stor sikkerhed kan udtale mig om kvaliteten. De
*er* lavet af et eller flere fæhoveder.
Et par eksempler:
I'm Bart:
Jeg keder mig.
(Man må undre sig over, at oversætteren af "Simpsons" ikke ved, hvem
Bart er.)
---
I call this room:
Det kalder jeg plads.
(Familien har lige taget et nyt, stort hus i besiddelse.)
Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
---
Hey, put a coaster under that:
Sæt lige hjul under den dér.
(Maggie bliver sat op på en bardisk.)
Coaster=ølbrik
---
I'm sorry, but it was a 150 degrees in the car:
Beklager, men der var dødkoldt i bilen.
150 grader fahrenheit=65 grader celsius!
---
This parole hearing is over:
Pressekonferencen er slut.
Nu var det altså prøveløsladelsesnævnet, der mødtes.
---
We've talked about you hogging the eyepiece:
Du lovede, at du ville passe på okularet.
(To astronomer diskuterer brugen af observatoriets teleskop.)
Hog=sætte sig på noget, snuppe det fra andre.
Mvh
Niels Søndergaard
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> I call this room:
> Det kalder jeg plads.
> (Familien har lige taget et nyt, stort hus i besiddelse.)
> Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
Det tror jeg naturligvis på, når du siger det, men for mig er det da ikke så
indlysende.
Men jeg kender ikke serien og er jo heller ikke professionel oversætter.
Hilsen Tom
Christian Riis
> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> news:kijae0t7scan732dd...@4ax.com...
>
> > I call this room:
> > Det kalder jeg plads.
> > (Familien har lige taget et nyt, stort hus i besiddelse.)
>
> > Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
>
> Det tror jeg naturligvis på, når du siger det, men for mig er det da ikke så
> indlysende.
Jeg vil gerne verificere Niels' påstand.
> Men jeg kender ikke serien og er jo heller ikke professionel
> oversætter.
Jeg kender serien, men er ikke professionel oversætter.
MVH
Christian
--
echo 'crash dike.<>' | tr 'ash <> e' 'iis dk@u'
Niels Søndergaard
<tom...@worldonline.dk> wrote:
>> I call this room:
>> Det kalder jeg plads.
>> (Familien har lige taget et nyt, stort hus i besiddelse.)
>
>> Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
>
>Det tror jeg naturligvis på, når du siger det, men for mig er det da ikke så
>indlysende.
>Men jeg kender ikke serien og er jo heller ikke professionel oversætter.
Trykket på "this" burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos
teksteren.
Mvh
Niels Søndergaard
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> >> I call this room:
> >> Det kalder jeg plads.
> >> (Familien har lige taget et nyt, stort hus i besiddelse.)
> >> Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
> >Det tror jeg naturligvis på, når du siger det, men for mig er det da ikke
så
> >indlysende.
> >Men jeg kender ikke serien og er jo heller ikke professionel oversætter.
> Trykket på "this" burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos
> teksteren.
Jeg påstår ikke, at teksteren har ret, men kendte ikke udtrykket "I call
this x" i betydningen "helle for x".
Hilsen Tom
Inger Helene Falch-Jacobsen
> En af de mange elendige oversættelser i The Simpsons er donut ->
> munkering. Jeg er aldrig stødt på ordet andre steder end i
> oversættelsen af The Simpsons. Hvor kommer det fra?
>
> /David
Har bare lyst til å slenge meg på - på norsk har vi "smultringer" som
tilsvarer donuts, og "berlinerboller". Begge er kokt i smult eller annet
fett, den ene typen er en "deig-mutter" (se det for dere) og den andre
er en kule fylt med syltetøy eller egge-/vaniljekrem. "Munker" ligner på
berlinerboller, men blir stekt i en spesiell "munkepanne" (gjerne i smult
disse også) med ca 7 fordypninger til kakene. "Munkeringer" høres ut som
en sammenblanding av "munker" og "smultringer"!
--
Inger Helene Falch-Jacobsen
http://home.online.no/~ingerfaj/
Bertel Lund Hansen
>Har bare lyst til å slenge meg på -
Det skal du da også være velkommen til.
>er en kule fylt med syltetøy eller egge-/vaniljekrem. "Munker" ligner på
>berlinerboller, men blir stekt i en spesiell "munkepanne" (gjerne i smult
>disse også) med ca 7 fordypninger til kakene.
Det lyder som vores æbleskiver? De er noget mindre en berlinere.
Inger Helene Falch-Jacobsen
>> er en kule fylt med syltetøy eller egge-/vaniljekrem. "Munker"
>> ligner på berlinerboller, men blir stekt i en spesiell "munkepanne"
>> (gjerne i smult disse også) med ca 7 fordypninger til kakene.
>
> Det lyder som vores æbleskiver? De er noget mindre en berlinere.
Enig, etter å ha søkt litt på Google. Litt skummelt: jeg fant ut at
æbleskiver også kalles nonner! Hva, munker på norsk og nonner på dansk!
Henning Makholm
> Jeg påstår ikke, at teksteren har ret, men kendte ikke udtrykket "I call
> this x" i betydningen "helle for x".
Udtrykket var "I call x" i betydningen "helle for x".
--
Henning Makholm "The Board views the endemic use of PowerPoint
briefing slides instead of technical papers as an
illustration of the problematic methods of technical communicaion at NASA."
Bertel Lund Hansen
>Enig, etter å ha søkt litt på Google. Litt skummelt: jeg fant ut at
>æbleskiver også kalles nonner! Hva, munker på norsk og nonner på dansk!
Jeg har nu aldrig hørt "nonner" brugt om æbleskiver (som ikke
længere har noget med æbler at gøre - hvis de nogen sinde har
haft det).
martin
"David Rasmussen" <david.r...@gmx.net> wrote in message
news:40e44bdc$0$178$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> En af de mange elendige oversættelser i The Simpsons er donut ->
> munkering. Jeg er aldrig stødt på ordet andre steder end i oversættelsen
> af The Simpsons. Hvor kommer det fra?
Jeg bruger det ord. Og jeg er først i tyverne.
Martin
vadmand
"Stefan Holm" <nos...@algebra.dk> skrev i en meddelelse
news:usmcah...@banach.algebra.dk...
> "Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> writes:
>
> > - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
>
> Der er intet galt med ordet som sådan. Det er derimod direkte fjollet
> som oversættelse, fordi det ikke bruges på danske - hér kalder vi
> nemlig donuts for donuts.
>
her i gruppen (og det er vel stort set hele gruppen) besluttede sig for at
bruge ordet munkering, så ville brugen brede sig som (munke)ringe i vandet.
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> Det er et par år siden man bagernabo havde berlinerpfannkuchener,
> og hvis jeg husker ret, var det stavet rigtigt. Det udtales
> "berlinerfankukken", men også bare "berliner".
I sådan en tråd om "berlinere" eller "doughnuts", bliver jeg som
sædvanlig nødt til at komme med følgende spørgsmål: "Hvem kan
spise en berliner eller en doughnut *uden* at slikke sig om munden?
Det er nemlig meget svært at lade være, da man uundgåeligt vil
få noget af sukkeret på læberne, når man forsøger at spise dette
stykke bagværk.
Donut (eller *doughnut*, som det stadig kun hedder i Netordbogen)
http://netdob.asb.dk/netdob/index.html er en torus-formet "berliner"
- hvis vi skal bruge den videnskabelige definition af *formen*. Fra mit
hidtil eneste besøg hinsides atlanten (nemlig New York i 1987), kender
jeg desværre dette bagværk; da det var det eneste man kunne få
som tilbehør til den sorte væske, de kaldte "morgenkaffe". Men det
var også det værste, vi tre kolleger blev udsat for på vores seksdages
"discountrejse" til "The Big Apple".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
vadmand
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:gXcFc.20635$Vf.11...@news000.worldonline.dk...
skrev jo også i begyndelsen, at jeg på TRODS heraf faktisk synes, at
munkering er et ord, der ligger godt i munden (ligesom det, det betyder).
Per V.
Stefan Holm
> Jeg har nu aldrig hørt "nonner" brugt om æbleskiver (som ikke
> længere har noget med æbler at gøre - hvis de nogen sinde har
> haft det).
Visse æbleskiver laves da med et stykke æble gemt i dejen. Ikke at den
variant er særligt udbredt længere, men navnet kunne antyde at det har
været den oprindelige form.
--
Stefan Holm
"I planned to get killed, come back as a vampire, and bite you."
Bertel Lund Hansen
>I sådan en tråd om "berlinere" eller "doughnuts", bliver jeg som
>sædvanlig nødt til at komme med følgende spørgsmål: "Hvem kan
>spise en berliner eller en doughnut *uden* at slikke sig om munden?
Det kan jeg, men måske er det ikke rigtige donuts jeg har fået?
De blev solgt under den betegnelse på Langelandsfestivalen og var
uden pynt hvis man ikke bad om at få puddersukker på.
Jeg er ikke specielt vild med berlinere, bl.a. fordi jeg ikke kan
lide sukkeret.
Niels Søndergaard
Nej, vi bruger det ikke, netop fordi vi er sprogbevidste. Det er et
tåbeligt ord.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
wrote:
>Scripsit "Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk>
>
>> Jeg påstår ikke, at teksteren har ret, men kendte ikke udtrykket "I call
>> this x" i betydningen "helle for x".
>
>Udtrykket var "I call x" i betydningen "helle for x".
Ja, og X var "This room".
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
Det interessante er så, om du bruger det, fordi du har set det i
Simpsons.
Mvh
Niels Søndergaard
Thomas Widmann
> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> news:j3n8e0d5l8bufppom...@4ax.com...
>> Det er ikke et nyt dansk ord. Det er et gammelt svensk ord, og
>> oversætteren er ikke et geni, men et fæhoved, der næste gang
>> "oversætter" briller til glasøjne, fordi han sidder med et svensk
>> forlæg og formentlig ikke engang gider se den film, der skal tekstes.
>>
> Derfor kunne det da være et meget godt ord alligevel.
Glasøjne?
Hvis det er doughnutsene, hvorfor så ikke dejnød? ;-)
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om spillet Nomic: europa.rec.nomic ***
Niels Søndergaard
wrote:
>"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> writes:
>
>> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
>> news:j3n8e0d5l8bufppom...@4ax.com...
>>> Det er ikke et nyt dansk ord. Det er et gammelt svensk ord, og
>>> oversætteren er ikke et geni, men et fæhoved, der næste gang
>>> "oversætter" briller til glasøjne, fordi han sidder med et svensk
>>> forlæg og formentlig ikke engang gider se den film, der skal tekstes.
>>>
>> Derfor kunne det da være et meget godt ord alligevel.
>
>Glasøjne?
>
>Hvis det er doughnutsene, hvorfor så ikke dejnød? ;-)
Fordi han sidder og broderer videre på en *svensk* oversættelse af det
engelske forlæg i stedet for at lave sin egen fra bunden.
Der var for nylig en Discovery-dokumentar fra Thailand, hvor der stod
i underteksterne, at man ikke skulle købe juice i Thailand, fordi de
kom slips i. Det var ordet "tap water", der var oversat til "slips".
Jeg tyggede lidt på den og nåede frem til, at oversættelsen åbenbart
var foretaget via en svensk tekstning, hvor "tap water" har været
oversat til "kranvatten", og slips hedder som bekendt "kravatt" på
svensk.
Teksteren har med andre ord ikke engang gidet se udsendelsen, men
oversat direkte fra det svenske forlæg med hovedet under armen.
Den er næsten lige så god som "breakfast sausage", der på TV3 blev til
"frokostkurv" via "frukostkorv".
Mvh
Niels Søndergaard
Thomas Widmann
> Den er næsten lige så god som "breakfast sausage", der på TV3 blev
> til "frokostkurv" via "frukostkorv".
Og polsk "poniedziałki", der i det tyske TV-program i en dansk avis
blev til "montage" (det var en film med navnet "Jeg hader montage"
[sic!]).
Peter Loumann
>[...] Det var ordet "tap water", der var oversat til "slips".
>[...] "breakfast sausage", der på TV3 blev til
>"frokostkurv" via "frukostkorv".
Tak for dagens grin!
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Peter Loumann
>Og polsk "poniedzia?ki", der i det tyske TV-program i en dansk avis
>blev til "montage" (det var en film med navnet "Jeg hader montage"
>[sic!]).
Nu kan jeg ikke polsk, men jeg har mødt den samme, eller omvendte, i
en handelsoversættelse: Zahlung 8 Tage nach Montage => Betaling
næstfølgende tirsdag.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:d75be0509tr4tjj31...@4ax.com...
end mit kendskab til donuts ligesom til burgere og anden amerikansk ikke-mad
nok vil forblive rent platonisk.
Per V.
Per
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>Ja, det påstår du jo. Jeg synes det ikke. Og vil bruge det fra nu af
Da forhåbentlig kun privat - vel ikke i en oversættelse. Så håber jeg
da i hvert fald, at din redaktør stopper dig. Om du kan lide det eller
ej - ej velsagtens - hedder det en donut på dansk (og stav det bare
"doughnut", hvis det kan formilde dig).
Mvh
Niels Søndergaard
Froggy
> Tom Wagner skrev:
>
>> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet
>> munkering.
>
> (almindeligt) brugt om det amerikanske stykke bagværk.
Spørgsmålet er jo så hvordan det (de) kom til og fra Amerika?
- jeg husker da at min mormor kogte 'munkeringe' i midten af 50'erne -
og vi unger fik altid ekstra syltetøj som dyppelse, mums ...
Mormor stegte forøvrigt også 'rigtige' æbleskiver - altså skællede
æbler, hvor kærnehusene blev fjernet fra de hele æbler med en speciel
'kærnehus-fjerner' - derpå blev æblerne skåret i skiver, dyppet i dej -
og stegt på en almindelig flad stegepande. - Se, det var 'æbleskiver'
:-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Gunilla Cortzen
"Niels Søndergaard" skrev i en meddelelse
"vadmand" wrote:
>
> >Ja, det påstår du jo. Jeg synes det ikke. Og vil bruge det fra nu af
>
> Da forhåbentlig kun privat - vel ikke i en oversættelse. Så håber jeg
> da i hvert fald, at din redaktør stopper dig. Om du kan lide det eller
> ej - ej velsagtens - hedder det en donut på dansk (og stav det bare
> "doughnut", hvis det kan formilde dig).
Ja, stav det doughnut for den gode smags skyld.
Hilsen Ruth
Froggy
> On Fri, 2 Jul 2004 18:08:26 +0200, "vadmand"
>> Snak for dig selv. Jeg er sikker på, at hvis alle de bevidste
>> sprogbrugere her i gruppen (og det er vel stort set hele gruppen)
>> besluttede sig for at bruge ordet munkering, så ville brugen brede
>> sig som (munke)ringe i vandet.
>
> Nej, vi bruger det ikke, netop fordi vi er sprogbevidste. Det er et
> tåbeligt ord.
De munkeringe min mormor kogte (ref. tidligere indlæg), var nu ikke spor
'tåbelige'. Det 'tåbelige' ligger nok i at de var så tidskrævende at
lave, så de 'gik af mode', dengang det blev almindeligt, at både far og
mor skulle på arbejde hver dag - og derfor først er 'kommet på mode'
igen, nu hvor de kan fås som et færdig-fabriks-fremstillet fast-food
produkt.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Tom Wagner
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:cc3duo$2tlk$1...@news.cybercity.dk...
> > - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
> Det rimer næsten på punktering. :-)
Eller trunkering.
Hilsen Tom
Herluf Holdt, 3140
> "Ole Andersen" skrev:
>>> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet
>>> munkering.
>> Det rimer næsten på punktering. :-)
> Eller trunkering.
Eller mundering
:·)
martin
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
news:pb5be0d1jq1shuev4...@4ax.com...
Hmm.. det har jeg nok alligevel. Jeg har det vist fra en ven, der også ser
Simpsons.
Bertel Lund Hansen
> >>> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet munkering.
>>> Det rimer næsten på punktering. :-)
>> Eller trunkering.
>Eller mundering
eller brunering
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:stvce0d3q4fitucum...@news.stofanet.dk...
> > >>> - der heller ikke kan forstå, hvad skulle være galt med ordet
munkering.
> >>> Det rimer næsten på punktering. :-)
> >> Eller trunkering.
> >Eller mundering
> eller brunering
A tøws no te a den funker ring'!
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
>"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> writes:
>
>> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
>> news:kijae0t7scan732dd...@4ax.com...
>
>> > Det skulle naturligvis have været "Helle for det her værelse".
>>
>> Det tror jeg naturligvis på, når du siger det, men for mig er det da ikke så
>> indlysende.
>
>Jeg vil gerne verificere Niels' påstand.
Hvordan har du tænkt dig at gøre det? Har du episoderne på din
harddisk derhjemme, eller hur?
O-V R:nen
> Har bare lyst til å slenge meg på - på norsk har vi "smultringer" som
> tilsvarer donuts, og "berlinerboller". Begge er kokt i smult eller annet
> fett, den ene typen er en "deig-mutter" (se det for dere) og den andre
> er en kule fylt med syltetøy eller egge-/vaniljekrem. "Munker" ligner på
> berlinerboller, men blir stekt i en spesiell "munkepanne" (gjerne i smult
> disse også) med ca 7 fordypninger til kakene. "Munkeringer" høres ut som
> en sammenblanding av "munker" og "smultringer"!
Nja, man kan også godt sige "munkring" på svensk hvis det er en
ringformet munk (som i Sverige og Finland altså altid er en friteret
bolle af valgfri form (en lokal specialitet i Kotka er "munkkiposso",
'munkegris')) man taler om.
(Tilsyneladende kan en "munkring" dog også være en eller anden
forhistorisk magisk stencirkel, hvilket jeg ikke havde en anelse om
før jeg googlede på både "munkring" og "munkringar", i pluralis var
det stort set kun bagværk der kom frem.)
(For mig er en prototypisk munkring noget større og mindre tør end en
prototypisk doUGHnut. Og kristalsukker alternativt lyserød sukkerpomada
("snot") er det eneste tilladte overtræk på en munk appellation côntrolée
(alt andet er doUGHnuts) hvis I spørger mig. YMMV.)
Herluf Holdt, 3140
> Jeg kan kun bekræfte Niels' vurdering af oversættelserne generelt,
> men jeg skrev jo også i begyndelsen, at jeg på TRODS heraf faktisk
> synes, at munkering er et ord, der ligger godt i munden (ligesom det,
> det betyder).
Enig.
Er det forresten ikke normalt i vittighedstegninger, at munke og andre
"hellige" figurer, plejer at være udstyret med en "munkering" svævende
over hovedet?
Og er der forresten ikke en eller anden tegneseriefigur, der har sådan
en "doughnut" monteret over sit hovede med ståltråd eller lignende?
Bertel Lund Hansen
>Er det forresten ikke normalt i vittighedstegninger, at munke og andre
>"hellige" figurer, plejer at være udstyret med en "munkering" svævende
>over hovedet?
Ikke normalt, men det ses.
>Og er der forresten ikke en eller anden tegneseriefigur, der har sådan
>en "doughnut" monteret over sit hovede med ståltråd eller lignende?
Anders And har haft sådan et monstrum. Er der også en i Pogo der
har det? Det er år og dag siden jeg har set Pogo.
Peter Lind
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
> On 02 Jul 2004 10:24:55 +0200, Andersen Jacob Sparre
> <spa...@jacob.crs4.it> wrote:
>
> >Hvad er det i øvrigt der gør forskellen? Det kan vel ikke bare være
> >fordi edb-folk helst vil holde alle andre uvidende om hvad det
> >egentlig er de går og laver. Nogle af ordene falder nok på at de er
> >ubekvemt lange, men hvad med et ord som »datamat«?
>
> Jeg erindrer, at en af medarbejderne på (vist nok) Den Store Danske
> Encyklopædi sagde op i vrede, fordi der kom til at stå "computer" i
> stedet for "datamat" som opslagsord.
I mit indre opslagsværk er der en markant forskel på en datamat og en
computer.
En computer er sådan en lille kasse der står og brummer, og som man kan
koble en monitor og en mus til. Altså noget i retning af en pc [1].
En datamat derimod er en stor satan der står i kælderen hos Maersk og fodres
med hulkort.
Jeg kan ikke få mig selv til at kalde de forskellige pocket-pc tingester for
computer - de skal hedde noget andet, og det bliver nok noget engelsk. Om 15
år kommer nogle sprogpurister så og klager over at man ikke har givet dem et
dansk navn. Jeg kalder heller ikke embeddede microcontrollere for computere,
men de er også kendt af så få at man roligt kan kalde dem embeddede
microcontrollere.
Det er en gennemgribende tendens at man ændrer det generelle navn for et
produkt, når det kommer ud i almindelig brug, og ikke bare benyttes af en
lukket kreds.
Mvh
Peter Lind
[1] En Apple er en computer, men ikke en pc. Det samme gælder alle
microcomputerne fra 1980'erne, det er ikke pc'ere - eller datamater - men
computere.
Bertel Lund Hansen
>Jeg kan ikke få mig selv til at kalde de forskellige pocket-pc tingester for
>computer - de skal hedde noget andet, og det bliver nok noget engelsk.
Hvorfor ikke "lomme-pc"?
Froggy
[klip]
> Jeg kan ikke få mig selv til at kalde de forskellige pocket-pc
> tingester for computer - de skal hedde noget andet, og det bliver nok
> noget engelsk. Om 15 år kommer nogle sprogpurister så og klager over
Nogle af dem kaldes da allerede 'elektroniske lommebøger', 'elektroniske
kalendere' og sågar 'elektroniske plannere'.
Jeg har en bekendt, som er meget stolt af sin "elektroniske lommebog med
internetadgang" - så deeet ... :-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Niels Søndergaard
<pete...@hotmail.com> wrote:
>Jeg kan ikke få mig selv til at kalde de forskellige pocket-pc tingester for
>computer - de skal hedde noget andet, og det bliver nok noget engelsk.
Sådan en hedder da vist allerede en PDA.
Mvh
Niels Søndergaard
Henning Makholm
> En computer er sådan en lille kasse der står og brummer, og som man kan
> koble en monitor og en mus til. Altså noget i retning af en pc [1].
> En datamat derimod er en stor satan der står i kælderen hos Maersk og fodres
> med hulkort.
Hvis den spiser hulkort, står den nok snarere på Teknisk Museum ...
Men ellers kan jeg godt følge dig. Min egen oplevelse er at jo mere
brugeren er (eller har brug for at være) opmærksom på at der er tale
om en generelt programmerbar tingest som kan køre et principielt
uendeligt udvalg af programmer til mange forskellige formål, hvis man
altså bare kan skaffe eller skrive dem - desto større tendens er der
til at kalden den en computer.
Omvendt: Hvis der bare er tale om en sort kasse der udfører noget
informationsbehandling af en nærmeree bestemt art, og brugeren *ikke*
er opmærksom på programmerbarheden (udover, måske, at han opdaterer
software af og til _uden_ at den grundlæggende funktion af dimsen
derved ændres), er der en tendens til at kalde den for en datamat.
For mig er der altså tale om to forskellige måder at _anskue_ hvad der
udmærket rent fysisk kan være den samme ting.
--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"
Mikkel Eide Eriksen
said:
> > Og det er i øvrigt typisk, at folk altid kører frem med disse
> > edb-udtryk i stedet for de mange eksempler på vellykkede
> > fordanskninger fra dengang, man gad sådan noget ("bil", "knallert"
> > etc.)
>
> Hvad er det i øvrigt der gør forskellen? Det kan vel ikke bare være
> fordi edb-folk helst vil holde alle andre uvidende om hvad det
> egentlig er de går og laver. Nogle af ordene falder nok på at de er
> ubekvemt lange, men hvad med et ord som »datamat«?
Jeg kan ikke tro det er meget andet end vane.
Under alle omstændigheder er jeg som studerende på datalogisk institut
meget underholdt af den konsekvente insistens på at bruge danske
betegnelser for de fleste ting og begreber. De fleste er nu meget
fornuftige, men giver en sjov luft af anakronisme, som også blev nævnt
andetsteds i tråden (datamat modsat computer).
En håndfuld eksempler:
oversætter (compiler)
fortolker (interpreter)
løsen (password)
kerne (kernel)
katalog (directory (i fil-systemer))
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Bertel Lund Hansen
>fornuftige, men giver en sjov luft af anakronisme, som også blev nævnt
>andetsteds i tråden (datamat modsat computer).
Her er dem af dem som jeg bruger. Min sprogbrug er påvirket af
mig selv der har lært mig det meste, samt en lille smule af min
uddannelse som datamatiker hvor sproget nærmest var dangelsk.
>oversætter
(med tak til Henning Makholm)
>fortolker
Ja.
>løsen (password)
"Kodeord" - som jeg spår som en sikker vinder i det lange løb.
>kerne (kernel)
Tja, det bruger jeg vist ikke så tit.
>katalog (directory (i fil-systemer))
Det begreb er et af de mest drilagtige jeg har oplevet med hensyn
til at find et godt ord. Det er ikke lykkedes mig endnu hvor
"mappe" nok er det jeg siger mest. Jeg har brugt "katalog",
"directory", "dir", "folder", "mappe" og sågar "bibliotek".
Problemet er bl.a. at begrebet er kamæleonsk. Somme tider tænker
man på listen over filerne, somme tider på det 'fysiske' afsnit
som befinder sig på disken og somme tider på den logiske enhed
der rummer en samling filer og under ... øh, -mapper.
Peter Makholm
> katalog (directory (i fil-systemer))
Jeg tror ikke at alle de gode argumenter for at tale dansk bider på
dig, så lad os glemme dem. Ordet 'directory' vil udtalt på engelsk
ikke overleve i det danske sprog og *alt* er bedre end at kalde det
'direktorie' som folk der ikke ved hvad det er kalder det.
Der skal findes et godt ord alene fordi 'directory' vil blive
lydligt fordansket til 'direktorie'. Om det så skal kaldes 'katalog',
'folder', 'filkasse', 'siggedang' eller noget helt tolvte er en anden
sag. (men jeg stemmer for 'et katalog')
--
Peter Makholm | I have no caps-lock but I must scream...
pe...@makholm.net | -- Greg
http://hacking.dk |
Mikkel Eide Eriksen
> Mikkel Eide Eriksen <carth...@softFJERNhome.net> writes:
>
> > katalog (directory (i fil-systemer))
>
> Jeg tror ikke at alle de gode argumenter for at tale dansk bider på
> dig, så lad os glemme dem. Ordet 'directory' vil udtalt på engelsk
> ikke overleve i det danske sprog og *alt* er bedre end at kalde det
> 'direktorie' som folk der ikke ved hvad det er kalder det.
Når jeg er på instituttet snakker jeg Dansk, men det er sandt at sige mest
fordi jeg synes det er sjovt :-)
> Der skal findes et godt ord alene fordi 'directory' vil blive
> lydligt fordansket til 'direktorie'. Om det så skal kaldes 'katalog',
> 'folder', 'filkasse', 'siggedang' eller noget helt tolvte er en anden
> sag. (men jeg stemmer for 'et katalog')
Jeg har selv en tendens til at kalde det "bibliotek" som også Bertel
nævnte. Under alle omstændigheder er eksemplerne hentet i kursubogen
Vejledning i brug af DIKUs EDB-system.
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Peter Makholm
> Jeg har selv en tendens til at kalde det "bibliotek" som også Bertel
> nævnte.
Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
library.
--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | IBM bought Xenix from Microsoft instead of buying
http://hacking.dk | DOS?
Bertel Lund Hansen
>Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
>library.
"Katalog" er vel den mindst ringe betegnelse?
Peter Makholm
>>Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
>>library.
>
> "Katalog" er vel den mindst ringe betegnelse?
Enig, det er også det jeg bruger, men jeg tror oftere jeg snakker om
hele katalogstrukture end om enkeltkataloger.
Mikkel Eide Eriksen
> Mikkel Eide Eriksen <carth...@softFJERNhome.net> writes:
>
> > Jeg har selv en tendens til at kalde det "bibliotek" som også Bertel
> > nævnte.
>
> Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
> library.
Grunden til at jeg bruger det er at det lader til at være det ord som folk
nemmest forstår når jeg prøver at forklare hvad de skal gøre (når jeg
"supporter" mine forældre for eksempel).
Men jeg er enig i at det er ikke særligt præcist, rent lingvistisk.
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Bertel Lund Hansen
>> Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
>> library.
>Grunden til at jeg bruger det er at det lader til at være det ord som folk
>nemmest forstår når jeg prøver at forklare hvad de skal gøre (når jeg
>"supporter" mine forældre for eksempel).
Har du prøvet "katalog"? Det er et rimeligt logisk ord når man
ser en filliste.
Froggy
[klip]
> ..... Det er ikke lykkedes mig endnu hvor
> "mappe" nok er det jeg siger mest. Jeg har brugt "katalog",
> "directory", "dir", "folder", "mappe" og sågar "bibliotek".
>
> Problemet er bl.a. at begrebet er kamæleonsk. Somme tider tænker
> man på listen over filerne, somme tider på det 'fysiske' afsnit
> som befinder sig på disken og somme tider på den logiske enhed
> der rummer en samling filer og under ... øh, -mapper.
Jeg bruger primært "dir" og "directory" til daglig, når jeg taler med
ebd-kyndige, men "mappe" og "fil-mapper", når jeg skal forklare 'ikke
nørder', hvor de kan finde, det der er blevet borte.
Kender I sætningen: "For jeg har altså gemt det, jeg ved bare ikke, hvor
maskinen har gjort af det"? ;-)
"Mappe" er et godt ord, i hvert fald til Windows-brugere, da ikonet jo
netop er en hængemappe.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Bertel Lund Hansen
>"Mappe" er et godt ord, i hvert fald til Windows-brugere, da ikonet jo
>netop er en hængemappe.
Jeg synes ikke det er godt, ligesom jeg heller har et skrivebord
på 15 tommer. Mit skrivebord er mellem 3 og 5 meter langt
(afhængigt af om jeg slår pladerne ud), og det er 85 cm bredt.
Mine mapper har jeg brugt til at transportere papirer og
madpakker på arbejde.
Og det er da ikke særlig praktisk at man skal hitte på
forskellige ord alt efter hvilket system folk er vant til.
Macfolk er f.eks. vant til "folder". Det er da noget man slår.
Mikkel Eide Eriksen
said:
> Mikkel Eide Eriksen skrev:
>
> >> Jeg bryder mig ikke om bibliotek fordi det falder lidt sammen med
> >> library.
>
> >Grunden til at jeg bruger det er at det lader til at være det ord som
folk >nemmest forstår når jeg prøver at forklare hvad de skal gøre (når jeg
>"supporter" mine forældre for eksempel).
>
> Har du prøvet "katalog"? Det er et rimeligt logisk ord når man
> ser en filliste.
Jeg bruger det i skolen, men udenfor er jeg ikke tit støt på folk der
forstår hvad jeg mener.
mvh
Mikkel Eide Eriksen
Ole Andersen
> Mit skrivebord er mellem 3 og 5 meter langt
Og er uden tapet, antager jeg. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #76: We've got some ideas for you too: some new tools we need,
some better service. Stuff we'd be willing to pay for. Got a minute?
- Cluetrain Manifesto
Froggy
> Froggy skrev:
>
>> "Mappe" er et godt ord, i hvert fald til Windows-brugere, da ikonet
>> jo netop er en hængemappe.
Det skulle heller ikke opfates som om jeg selv synes om betegnelsen, men
det er sgi det eneste, der uden problemer forstås af de fleste 'til
husbehov-brugere', hvis man skal guide dem gennem evt. problemer pr.
telefon.
> Jeg synes ikke det er godt, ligesom jeg heller har et skrivebord
> på 15 tommer. Mit skrivebord er mellem 3 og 5 meter langt
> (afhængigt af om jeg slår pladerne ud), og det er 85 cm bredt.
Ha, så er mine 5 cm bredere - og dem er der 3 af, med tilhørende
tværstillede sideborde (det er ik' sjovt, hvis (når) der roder på alle
bordene på én gang ;-)
Betegnelsen 'skrivebord' på PC'erne har også altid irriteret mig. Jeg
har ganske vist bedre orden på PC'ens "skriveborde" end på de fysiske
ditto, men der står papirkurven altså ikke på bordene men nedenunder.
;-)
> Mine mapper har jeg brugt til at transportere papirer og
> madpakker på arbejde.
Vel ikke "hængemapper" - medmindre det er til 'hængemulemad' og
'hængemuleøl' :-)
Jeg har 3 arkivskabe med hængemapper, og de ligner nu godt nok
Windows-ikonerne.
Rent faktisk tror jeg ved nærmere eftertanke, at jeg netop beskriver
'directories' som "hængemappe-ikonerne" indtil jeg er sikker på, at folk
i den anden af telefonkablet har fundet dem i 'Stifinder' (forøvrigt
også et tåbeligt navn - det lyder enten som en brunstig inder, eller som
en spejdertropsfører).
> ... Macfolk er f.eks. vant til "folder". Det er da noget man slår.
Ja, eller stryger ;-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Froggy
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Mit skrivebord er mellem 3 og 5 meter langt
>
> Og er uden tapet, antager jeg. :-)
Jeg har aldrig forstået folk, der benytter baggrundstapet. Det er
p*sseforvirrende, at skælne ikoner og ikontekster - det er simpelthen
kun pangel for panglets skyld. Hvis jeg skulle finde en af mine 95-96
ikoner på en mønstret baggrund (ud over de 15 små 'snap-tingester' nede
ved uret), ville jeg sgi da blive mere 'kulret i bøtten' end jeg er i
forvejen ;-)
Jeg sletter iøvrigt også konsekvent ordene "Genvej til" og evt. ".exe" -
det er jo li'som ret indlysende, at det er en genvej, hvis der er en
lille pil på ikonet.
--
Froggy
--------------------------------------------------