Jeg har hidtil antaget at det bare var folk der ikke kunne stave til
"cadeau(er)". Det står altid som "kudos" og ikke fx "kudo".
Nu søgte jeg lidt på dansksprogede websider og fandt at bl.a. i et bilspil
kan man score "kudos-point" og det svarer til "respekt-point". Så det er
åbenbart et engelsk ord. Der er lidt uenighed i ordbøgerne om det har en
entalsform i "kudo" eller om "kudos" er ental, men det er både et verbum og
et substantiv.
Nå, det ser ud til det har en græsk etymologi, men er det så "det samme" ord
som "cadeau" og derfor simpelt hen et genindlån - denne gang fra engelsk?
Er der nogen der er stødt på det i tale? Jeg er (heldigvis) ikke.
David
>
> Er der nogen der er stødt på det i tale? Jeg er (heldigvis) ikke.
En gang for mange år siden brugte min meget intellektuelle ven ordene
"cadeau til dig" ret ofte. Senere hen, da jeg var flyttet til USA hørte eg
ofte "kudos" (ku-does" som betydning for det samme.
>
> Er der nogen der er stødt på det i tale? Jeg er (heldigvis) ikke.
>
Nej, men sjovt nok stødte jeg for første gang på udtrykket i går
eftermiddags -- og så anden gang her i dks her til formiddag. Pudsigt
sammentræf.
I noterne til en cd med Larry Coryell, Badi Assad og John Abercrombie
står der "This was recorded in an old church in the heart of a very cold
New York City winter so if you have a really great system and agreat set
of ears, you may hear the humming of the heaters. If so, kudos to you
and those speakers". (Cd'en er optaget i en kirke).
--
Søren O
Per V.
>Nå, det ser ud til det har en græsk etymologi, men er det så "det samme" ord
>som "cadeau" og derfor simpelt hen et genindlån - denne gang fra engelsk?
Guru net:
"Acclaim or praise for exceptional achievement.
[Greek kudos, magical glory.]
USAGE NOTE Kudos is one of those words like congeries that look like
plurals but are etymologically singular. Acknowledging the Greek
history of the term requires Kudos is (not are) due her for her
brilliant work on the score. But kudos has often been treated as a
plural, especially in the popular press, as in She received many kudos
for her work. This plural use has given rise to the singular form
kudo. These innovations follow the pattern whereby the English words
pea and cherry were shortened from nouns ending in an (s) sound
(English pease and French cerise), that were mistakenly thought to be
plural. The singular kudo remains far less common than the plural use;
both are often viewed as incorrect in more formal contexts.•It is
worth noting that even people who are careful to treat kudos only as a
singular often pronounce it as if it were a plural. Etymology would
require that the final consonant be pronounced as a voiceless (s), as
we do in pathos, another word derived from Greek, rather than as a
voiced (z)."
Det franske ord cadeau har etymologisk set sammenhæng med lat. caput,
hoved. Det betegnede i kalligrafi et stort bogstav (smlgn. capital
letter, kapitæl). Det har betydet noget forsiret, slynget
udenomspjank, som komplimenter m.m., før det fik sin nuværende
betydning, gave.
Hilsen Tom
Jeg kan finde følgende varianter:
kudo to 7.730, men cudo to 655.
kudos to 274.000, men cudos to: 4.400
kudo's to 6.060, men cudo's to: 429
kudoes to 1.330, men cudoes to: 63
k-stavningen er altså langt i overtal, ligesom formen "kudos to" er den
foretrukne.
Nu er de jo nok ikke engelske alle sammen, men i de engelsksprogede tekster
må det have noget at gøre med opfattelsen af ordet etymologi, når man
skriver med k.
Er der nogen der kan spørge i en engelsksproget gruppe?
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Jeg kan se Tom Wagner har svaret.
Har du aldrig hørt ordet i engelsksprogede film og serier (f.eks. Simpsons)?
/David
Her står lidt om etymologi m.v.:
http://dictionary.reference.com/search?q=kudos
/David
> On Sat, 6 Mar 2004 10:02:57 +0100, "David T. Metz"
> <dtm...@cbs.dk.invalid> wrote:
>
>>Nå, det ser ud til det har en græsk etymologi, men er det så "det samme" ord
>>som "cadeau" og derfor simpelt hen et genindlån - denne gang fra engelsk?
>
> Guru net:
> "Acclaim or praise for exceptional achievement.
>
> [Greek kudos, magical glory.]
Hvad hedder det på dansk? _Kydos_ er nok den normale måde at indlåne
græske ord på, men man kunne vel også låne det via latin i formen
_cydus_. Det står ikke i min fremmedordbog.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Bruges det mest/ kun i amerikansk engelsk?
> Har du aldrig hørt ordet i engelsksprogede film og serier (f.eks.
> Simpsons)?
Jeg har ikke bemærket det, men det kan være jeg har hørt det som "cadeau"
anglificeret (idet jeg ikke før jeg undersøgte det nu vidste at det ikke er
indlånt til engelsk).
David
>Det franske ord cadeau har etymologisk set sammenhæng med lat. caput,
>hoved.
Har det? Ikke ifølge de ordbøger, jeg har adgang til. Hvor finder du det
belagt?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I will do tze German danz for you, it's fun and gay and tralala.
Hope you will enjoy my danz, fidlya fidlya yay.
Would you like some sauerkraut, German boy? German Boy?
Yes, I'd like some sauerkraut, fidlya fidlya yay."
>>>Nå, det ser ud til det har en græsk etymologi, men er det så "det samme" ord
>>>som "cadeau" og derfor simpelt hen et genindlån - denne gang fra engelsk?
Nej, "kudos" er indlånt fra oldgræsk »kydos«, der betyder "hæder" eller
"berømmelse" og som er et indoeuropæisk arveord. Det franske "cadeau"
kommer derimod fra latin "catellus", der er en diminutiv af "catena",
som betyder "kæde".
>Hvad hedder det på dansk? _Kydos_ er nok den normale måde at indlåne
>græske ord på, men man kunne vel også låne det via latin i formen
>_cydus_. Det står ikke i min fremmedordbog.
Et indlån via latin er ikke muligt, så meget som ordet - i hvert fald så
vidt jeg kan se - ikke findes på latin. I stedet brugte man at oversætte
det til fulgor, gloria eller laus. På dansk anvendes det af
religionshistorikeren Vilhelm Grønbæk, vigtigst i hans værk Hellas om
det antikke Grækenland, hvor han udførligt forklarer, hvor vigtig
"kydos" var for den græske adel.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Flertallet af os var piger det meste af vejen."
> Nej, "kudos" er indlånt fra oldgræsk »kydos«, der betyder "hæder"
> eller "berømmelse" og som er et indoeuropæisk arveord.
Ja, men når det optræder på dansk nu - så er det da mit indtryk at det er
hentet ind fra engelsk. Jeg tvivler i hvert fald stærkt på at de skribenter
der anvender har læst ældre faglitteratur hvor det kunne tænkes at
forekomme.
> Det franske
> "cadeau" kommer derimod fra latin "catellus", der er en diminutiv af
> "catena", som betyder "kæde".
Ok, det er altså to helt forskellige ord. Hvordan er "lille kæde" så blevet
til anerkendelse? Er det noget med at en konkret kæde kunne være en
hædersbevisning - eller er der en anden metaforik?
David
>>Det franske ord cadeau har etymologisk set sammenhæng med lat. caput,
>>hoved.
>
>Har det? Ikke ifølge de ordbøger, jeg har adgang til. Hvor finder du det
>belagt?
Med små forskelle står der det samme i:
Bloch og Warburg: Dictionnaire de la langue française
Larousse: lexis - Dictionnaire de la langue française
E. Littré: Dictionnaire de la langue française
Du skriver selv:
"Det franske "cadeau" kommer derimod fra latin "catellus", der er en
diminutiv af "catena" som betyder "kæde"."
Der er vist ingen modsætning mellem vores forklaringer.
Sammenhængen skulle være cirka denne: caput > capitellus > provencalsk
capdel > cadeler > cadeau.
På fransk har ordet cadeau betydet
1) første/øverste/sidste led i en kæde (smlgn. ordet chef)
2) et ekstra-arrangement ved fester specielt for at glæde damerne (som
tidligere nævnt svarende til kompliment, forsiring)
3) gave.
Nedenstående er kopieret fra:
http://atilf.atilf.fr/tlf.htm
ÉTYMOL. ET HIST. 1. 1416 « lettre capitale ornée » (Inv. de N.-D. de
Paris, fo 8 vo dans GDF. Compl.); 1532 spéc. « lettre ornée de traits
de plume » (BOURDIGNÉ, Pierre Faifeu, ch. 48 dans HUG.); 1680 (RICH. :
Cadeau [...] Trait de plume figuré que les maîtres à écrire font
autour des exemples), devenu terme hist. au XIXe s.; 2. 1656 « régal,
fête galante offerte à une dame » (SARASIN, I, 484 dans BRUNOT t. 3,
p. 258, note 3), encore dans Lar. 20e; considéré comme ancien par
LITTRÉ; 3. 1669 « présent destiné à fêter qqn » cadeau nuptial
(MONTFLEURY, Femme juge, III, 2 dans LITTRÉ).
De l'a. prov. capdel « personnage placé en tête, capitaine » (XIIe
s.), lui-même du lat. class. capitellum; l'a. prov. a dû signifier «
grande initiale ornementale (comprenant souvent une figure de
personnage) placée en tête d'un alinéa »; 2, 3 d'apr. l'ornementation
de fantaisie de ces lettres (le cadeau comprenant peut-être la lettre
initiale de la dame).
Hilsen Tom
Den angives fx i Albert Dauzat: Dictionnaire Étymologique de la langue
française [cadeau: emprunté au provençal capdel: chef (du latin capitellem,
dérivé de caput: tête), confondu pour le sens avec capdal (lat. capitalis):
capital; d'abord "lettre capitale" avec enjolivure, puis "enjolivure" propre
et fig., divertissement offert à une dame, "présent"].
Jeg var også henne at tjekke efter at have læst Tom Wagners indlæg. Men
hvordan kommer man fra latin catellus, af catena: kæde, til betydningen
"gave"? En halskæde eller perlekæde?
Poul Erik Jørgensen
Lidt funderinger over det her spørgsmål.
I klasssisk latin findes catella = lille kæde, lille spænde. Køn bevaret fra
catena.
Problemet er catena > catellus - hvorfor skiftes der køn? Formen catellus
synes at eksistere, men Jensen & Goldschmidt: Latinsk-dansk ordbog betegner
formen som sjælden. En mulighed var catellus som substantiveret adjektiv -
men til hvad?
Lorenz Diefenbach: Glossarium Latino-Germanicum kender ikke catellus = lille
kæde, kun catella = kettenlin, spengelin: lille kæde, lille spænde.
Nu kan et ord, der er sjældent i klassisk latin, naturligvis godt blive
hyppigt i vulgærlatin - men kan det dokumenteres for catellus' vedkommende?
Det skulle det jo gerne, hvis det skal give fransk cadeau. Det var også
dejligt, hvis det forekom i andre romanske sprog, fx i formen catello eller
lignende. Mon det gør det?
Hvis et catellus skal blive til cadeau, har vi slutteligt samme problem som
den påståede udvikling capitalis > capdal > cadeau, nemlig at ordet er
kommet via fx provencalsk (eller for den sags skyld pikardisk), hvor
udviklingen ca- > cha- ikke finder sted. Men det kræver jo også
dokumentation.
Lidt funderinger over det her spørgsmål.
I klasssisk latin findes catella = lille kæde. Køn bevaret fra catena.
Problemet er catena > catellus - hvorfor skiftes der køn? Formen catellus
synes at eksistere, men Jensen & Goldschmidt: Latinsk-dansk ordbog betegner
formen som sjælden.
>>Nej, "kudos" er indlånt fra oldgræsk »kydos«, der betyder "hæder"
>>eller "berømmelse" og som er et indoeuropæisk arveord.
>Ja, men når det optræder på dansk nu - så er det da mit indtryk at det er
>hentet ind fra engelsk.
Ja, det er jeg helt enig i. Mit "nej" ovenfor var til spørgsmålet om,
hvorvidt der er tale om samme ord som "cadeau".
>>Det franske
>>"cadeau" kommer derimod fra latin "catellus", der er en diminutiv af
>>"catena", som betyder "kæde".
>Ok, det er altså to helt forskellige ord. Hvordan er "lille kæde" så blevet
>til anerkendelse? Er det noget med at en konkret kæde kunne være en
>hædersbevisning - eller er der en anden metaforik?
Jeg tænker mig, at "catellus" er kommet til at betyde "gave", hvilket
SVJV er ordets primære betydning på fransk ("cadeau"), fordi en lille
kæde vel ofte var en gave fra en mand til en kvinde. Og fra betydningen
"gave" til den nuværende danske ("en venlig og imødekommende handling")
er der ikke langt.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Og jo, det er en statsopgave i Thailand at forbedre karma,
derfor er der fx opsat en fallos i midten af hver provins."
Hvorfra har du så cadeau < catellus?
Jeg har bedt en af landets dygtigste klassiske filologer, rektor Søren
Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium, om en kommentar til Jensen og
Goldschmidts bemærkning om catellus = lille kæde som "sjældent".
Søren Hindsholm svarer:
"Det er *meget* sjældent, Plautus har det i Curculio fordi han laver en
vittighed på catellus (lille hund), dvs. det beviser jo ikke at ordet
normalt kunne være masculinum, ellers kan jeg ikke finde det i mine
ordbøger." [citat slut].
Dermed har Søren Hindsholm naturligvis ikke forholdt sig til etymologien af
"cadeau" - men jeg er mere og mere overbevist om at teorien om oprindelsen i
"catellus" ikke holder.
>>Har det? Ikke ifølge de ordbøger, jeg har adgang til. Hvor finder du
>>det belagt?
>Hvorfra har du så cadeau < catellus?
Politikens Store Ordbogs-cd-rom, som skriver:
cadeau [ka'do] subst. -en, -er, -erne
1. venlig og imødekommende handling: det var en cadeau til mig at
festen blev udsat til jeg kom hjem · hun tog opfordringen som en
cadeau
[/cad+eau/ < fransk /cadeau/ 'gave' < latin /catellus/ 'lille kæde']
Min NDO (15. udg., 7 opl.), som jeg har i bogform, siger:
... [fra fransk /cadeau/ gave, af latin /catellus/ lille kæde, oprind.
om de store og med kædeornamenter unødvendigt forsirede
begyndelsesbogstaver i håndskrifter; siden overf. om andre oplivende,
men unødvendige ting; betydn. i ældre fransk 'fest for damerne',
derfra om gaver, der gives ved fester]
Samme etymologi giver Gyldendals Fremmedordbog. Ingen af dem nævner en
etymologi, der forbinder ordet med caput.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Nothing is serious except passion. The intellect is not a serious
thing, and never has been. It is an instrument on which one plays,
that is all."
>I klasssisk latin findes catella = lille kæde, lille spænde. Køn bevaret fra
>catena.
>Problemet er catena > catellus - hvorfor skiftes der køn? Formen catellus
>synes at eksistere, men Jensen & Goldschmidt: Latinsk-dansk ordbog betegner
>formen som sjælden. En mulighed var catellus som substantiveret adjektiv -
>men til hvad?
>Lorenz Diefenbach: Glossarium Latino-Germanicum kender ikke catellus = lille
>kæde, kun catella = kettenlin, spengelin: lille kæde, lille spænde.
Opslaget i Lewis & Short findes her:
<http://perseus.mpiwg-berlin.mpg.de/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.04.0059%3Aentry%3D%237093>.
>Nu kan et ord, der er sjældent i klassisk latin, naturligvis godt blive
>hyppigt i vulgærlatin - men kan det dokumenteres for catellus' vedkommende?
Jeg kan ikke finde nogen dokumentation for det, i hvert fald. Jeg vil
heller ikke insistere på den etymologi - det var bare den eneste, jeg i
første omgang kunne finde.
>Det skulle det jo gerne, hvis det skal give fransk cadeau. Det var også
>dejligt, hvis det forekom i andre romanske sprog, fx i formen catello eller
>lignende. Mon det gør det?
Jeg kan ikke finde noget romansk ord "catello" i øvrigt, men "Catello"
synes at være et udbredt efternavn.
>Hvis et catellus skal blive til cadeau, har vi slutteligt samme problem som
>den påståede udvikling capitalis > capdal > cadeau, nemlig at ordet er
>kommet via fx provencalsk (eller for den sags skyld pikardisk), hvor
>udviklingen ca- > cha- ikke finder sted. Men det kræver jo også
>dokumentation.
Jeg kender ikke noget til fransk lydhistorie, men hvorfor er dét
problematisk? Ordet har jo netop ikke den udvikling, hvilket vel passer
meget godt med, at den ikke finder sted i provencalsk.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Safety is of little value to Elftor!"
Det sidste er en sammenblanding mellem det påståede catellus og capitalis og
ender i det rene vrøvl; catellus bruges ikke om capitæler, det gør
capitalis, jf. min reference til Dauzat, der er en sværvægter på området.
Jeg havde gerne set mere professionelle referencer. Hindsholms melding
[formentlig kun et referencested i latinsk digtning] burde give noget at
tænke over.
> Thomas Widmann <tw...@bibulus.org> mælte sligt:
>>Hvad hedder det på dansk? _Kydos_ er nok den normale måde at indlåne
>>græske ord på, men man kunne vel også låne det via latin i formen
>>_cydus_. Det står ikke i min fremmedordbog.
>
> Et indlån via latin er ikke muligt, så meget som ordet - i hvert
> fald så vidt jeg kan se - ikke findes på latin. I stedet brugte man
> at oversætte det til fulgor, gloria eller laus. På dansk anvendes
> det af religionshistorikeren Vilhelm Grønbæk, vigtigst i hans værk
> Hellas om det antikke Grækenland, hvor han udførligt forklarer, hvor
> vigtig "kydos" var for den græske adel.
Tak. Hvordan udtales det i øvrigt på dansk? ['ky:dâs]?
>Tak. Hvordan udtales det i øvrigt på dansk? ['ky:dâs]?
Sådan ville jeg udtale det, ja, og jeg mener også at have hørt udtalen
fra andre.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--