--
Chick
> På engelsk kender jeg ou812 (o you ate one too) og
> last2cu (sidst til at se dig) men på dansk findes der
> tilsvarende fænomen (og hvad hedder det)? Jeg kan
> kunne komme på L8 (Lotte) og A9ta (Anita) og den
> slags enkeltord, er det bare mig som er uopfindsom?
Det er jo to vidt forskellige måde du laver de engelsek og de danske
du nævner. De engelske ord der er det udtalen af tallet/bogstavet du
fokuserer på, mens de danske ord fokuserer på stavemåden.
Jeg kan ikke finde nogle danske eksempler, men jeg kunne heller ikke
finde på at bruge dem.
En helt tredje måde at anvende tal på er forkotelserne I18N og L10N,
som er gængse inden for det område de betegner. Jeg har ikke set dem
brugt ellers. Nogle bud?
--
Peter
> Det er jo to vidt forskellige måde du laver de engelsek og de danske
> du nævner.
Ja jeg kunne ikke fionde på nogen rigtige danske.
> Jeg kan ikke finde nogle danske eksempler, men jeg kunne heller ikke
> finde på at bruge dem.
Man bruger det meget i passwords har jeg hørt på et foredrag men
derudover er det nu også mest nysgerrighed som driver mig. Jeg har
været helt opslugt at legen med at finde flere på hinanden følgende
bogstavpar så jeg tænkte det måske kunne blive fortsættelsen?
> En helt tredje måde at anvende tal på er forkotelserne I18N og L10N,
Jeg kan genkende Lion, men den anden?
--
Chick
Jeg kan forstå det som et reklameslogan som "4U" og andre fængende
kombinationer, med til daglig, så skriv dog dansk;o)
Allan
> Ja, og gid du må forblive i uopfindsomheden. Der findes ikke noget værre end
> at læse den slags,
Du kan bare putte mig i dit killfilter.
> Jeg kan forstå det som et reklameslogan som "4U" og andre fængende
> kombinationer, med til daglig, så skriv dog dansk;o)
Jeg har ingen idé om hvad jeg vil bruge det til så slap da af og lad
være med at beskylde mig for at skrive ikke-dansk til daglig!
--
Chick
> > En helt tredje måde at anvende tal på er forkotelserne I18N og L10N,
>
> Jeg kan genkende Lion, men den anden?
Naja, det var en fjerde måde at bruge tal på. Men det var ikke den jeg
tænkte på med ovenstående eksempler. Det ville egentligt også undre
mig hvis nogen kunne gette det uden at kende til dem i forvejen.
spring resten af indlæget over hvis I vil gætte videre.
I18N betyder Internationalization. Bemærk at der er 18 bogstaver mellem
i'et on n'et. L10N betyder på samme måde Localization. Det er de to
eneste begreber jeg kender der er forkortet på den måde.
--
Peter
>
>> En helt tredje måde at anvende tal på er forkotelserne I18N og L10N,
>
>Jeg kan genkende Lion, men den anden?
Internationalazation
18 symboliserer de 18 bogstaver vi ikke gider skrive mellem I og N.
Villy
Amerikanere dyrker den slags en del. Ikke mindst i reklame-
og markedsføringssammenhænge.
En 'IOU' [= 'I owe you' = 'Jeg skylder dig'] er ligefrem gået
så meget ind i skriftsproget som betegnelse for et gældsbrev,
at udtrykket kan bruges på officielle dokumenter.
IOU (i'o-yu')
n., pl. IOU's or IOUs.
A promise to pay a debt, especially a signed paper stating
the specific amount owed and often bearing the letters IOU.
The American Heritage® Dictionary of the English Language
Bo H.
>Ja, og gid du må forblive i uopfindsomheden.
Og gid du må kunne holde det plan hvor vi diskuterer et fænomen i
neutrale vendinger.
Jeg deler dog din afsky for fænomenet - også i reklamer.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
> > En helt tredje måde at anvende tal på er forkotelserne I18N og L10N,
> Jeg kan genkende Lion, men den anden?
Internationalization (18 står for antallet udeladte bogstaver i midten).
Og L10N må vel stå for localization. (Jeg har selv opfundet L12N (for
"lexicalization") for internt brug...)
Allan
>Richard 18borough
>Per19gryn
>R8ræs
Nu slipper min 12modighed snart op.
>På engelsk kender jeg ou812 (o you ate one too) og
>last2cu (sidst til at se dig) men på dansk findes der
>tilsvarende fænomen (og hvad hedder det)? Jeg kan
>kunne komme på L8 (Lotte) og A9ta (Anita) og den
>slags enkeltord, er det bare mig som er uopfindsom?
Richard 18borough
Per19gryn
R8ræs
--
Mvh
Niels Søndergaard
> På engelsk kender jeg ou812 (o you ate one too) og
> last2cu (sidst til at se dig)
Glem ikke det forholdsvis accepterede udtryk for et skyldnerbrev, en
IOU.
> men på dansk findes der
> tilsvarende fænomen (og hvad hedder det)? Jeg kan
> kunne komme på L8 (Lotte) og A9ta (Anita) og den
> slags enkeltord, er det bare mig som er uopfindsom?
I litteraturen har vi jo Pippi, som skriver "Igår fangede
<en-eller-anden> en stor R8."
--
Peter B. Juul, o.-.o "Yes," said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) "I see now," said Winnie-the-Pooh.
I speak only 0}._.{0 "I have been Foolish and Deluded," said he,
for myself. O/ \O "and I am a Bear of no Brain at All."
Ja, det er lidt 13., ikke?
Efter at min familie var flyttet tilbage til Danmark fra New York i
1966, boede vi om sommeren i Hornbæk, tæt ved Fyrrevej. Den kaldte vi
for Fortieth Street, og den næste parallelvej udad (Klitvej) kaldte vi
Forty-first Street. Det er selvfølgelig temmelig plat, set i
bakspejlet, men det officielle navn på Forty-fourth Street var (og er
vel fortsat) 3. Tangvej ...
> men det officielle navn på Forty-fourth Street var (og er
> vel fortsat) 3. Tangvej ...
Jeg har kigget på et kort. Det lader til at 3. Tangvej er 43rd St.
Tænk at jeg kan huske den slags forkert!
Plat!? Aldeles ikke. Den slags ord der kun forstås i én familie er da
meget pudsige.
Der var et amerikansk tidsskrift - jeg husker ikke længere hvilket -
der for nogle år siden prøvede at indsamle forskellige nyttige
"familieord". Jeg husker kun et enkelt eksempel: En familie havde et
begreb de kaldte "asyou". Det var en betegnelse for småting der blev
efterladt på trappen til villaens førstesal, og som skulle bæres
ovenpå ved først givne lejlighed ("take this with you *as you* are
going upstairs").
I min familie omtalte min far i øvrigt Odder Avis som "Andre Tider".
(Odder Avis -> Odder Times -> Other Times -> Andre Tider.)
Plat? Nejda!
--
Claus Tøndering
> Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
> > Det er selvfølgelig temmelig plat, set i bakspejlet,
>
> Plat!? Aldeles ikke. Den slags ord der kun forstås i én familie er da
> meget pudsige.
Bestemt.
> [...]
> I min familie omtalte min far i øvrigt Odder Avis som "Andre Tider".
> (Odder Avis -> Odder Times -> Other Times -> Andre Tider.)
> Plat? Nejda!
Og vi har altid kaldt en "bordskåner" for en "undersåt". Er det måske
plat?
/Thomas
--
Thomas M Widmann lingvistik- og datalogistuderende +45 2167 6127 (mob.)
Universitetsparken 8, 2., -333 vira...@daimi.au.dk +45 8619 8992 (gang)
DK-8000 Århus C studenterprogrammør, Stibo DS +45 8733 4465 (arb.)
Besøg min euroside: http://www.daimi.au.dk/~viralbus/euro.html - og stem JA!
>Forty-first Street. Det er selvfølgelig temmelig plat, set i
>bakspejlet,
Det er da okay.
>Og vi har altid kaldt en "bordskåner" for en "undersåt". Er det måske
>plat?
Min mor kaldte tit klaveret for "komfuret" - men det er nok noget
andet, for hun kaldte lige så tit mig for "Jakob". Det hedder min
lillebror. Ham kaldte hun naturligvis "Bertel".
> Plat!? Aldeles ikke. Den slags ord der kun forstås i én familie er da
> meget pudsige.
Minder meget om børns forvanskninger af ord
ingredisser (ingredienser)
skinkebidder (bænkebidder)
Kan i huske den dejlige tråd om selvopfundne ord?
vidunderfuldt :-)
--
Chick
> Nu slipper min 12modighed snart op.
10, I er 13. at høre på.
Der er da et par oplagte.
Hvad med de to hoveder i Q8-reklamerne. De kalder sig Bæ9=Benny og
Ku8=Kurt, fordi
Q8 jo er sådan et ord: Q8=Kuwait
Eller UB40, men det er jo ikke et ord. Efter sigende er det en
bistandsformular. Bandet mødte hinanden, da de var nede efter penge på
sjasen.
Hilsen
Mark
-Rime
Jeg spurgte på et tidspunkt en kollega, hvad CUL8R
(set på en nummerplade) stod for, og fik et ganske
uventet svar. Hvis du vil gætte, så undlad at læse
resten af indlægget.
Anders.
Jeg kendte i forvejen en engelsk udlægning:
See you later.
Min kollega tænkte dansk: Culotter
Glimragende!
Eller når børn beskriver en ting ved dennes egenskaber:
Jeg hørte engang om nogle børn, der kaldte overdelen af en krydderbolle en
'kavippert' - Ganske pudsigt ord!
Jeg ved desværre ikke, hvad de kaldte underdelen!
--
Jacob Jønsson
>Jeg spurgte på et tidspunkt en kollega, hvad CUL8R
>(set på en nummerplade) stod for, og fik et ganske
>uventet svar.
Og her sad jeg og baksede med fransk cul=røv uden at kunne få mening
ud af 8R
Ton
>Jeg hørte engang om nogle børn, der kaldte overdelen af en krydderbolle en
>'kavippert' - Ganske pudsigt ord!
Min datter kaldte overkrydderen for 'vælten'
Tom
Sådan nogle hedder da 'indigrenser'
Min ældste søn skal begynde i skole i morgen, og har
i den anledning bl.a. fået et 'kanalhus'
> Kan i huske den dejlige tråd om selvopfundne ord?
> vidunderfuldt :-)
Yep.
Jeg husker en sætning fra et dengang ganske ungt familiemedlem:
det var noget med "at se tappersyn i sotterfa'n" - dvs at se fjernsyn i
sofaen - hvad de små dog siger!!
--
Jacob Jønsson
>Og vi har altid kaldt en "bordskåner" for en "undersåt". Er det måske
>plat?
Og i vores familie vækker det lidt forargelse fra udenforstående,
når vi omtaler en sovs som 'krafteddermesovs'.
--
Hilsen Alma
mvh
Henning
Som hele sin barndom blev kaldt Harry, Leif, øhh.
"Jacob Jønsson" wrote:
>
> >
>
> Jeg husker en sætning fra et dengang ganske ungt familiemedlem:
>
Det er ikke længe siden min datter bekendtgjode at hun vil slå sig ned
som 'bjergbeskider'.
Det er morsomt at det må være en af de ting man automatisk bliver, når
man er bjergbestiger, så egentlig er det et synonym.
Brian
Min datter kaldte overkrydderen for 'vælten'
Jeg kalder dem stadig bare for "overen" og "underen". Til gengæld har jeg
altid sagt "gråssenolliker" (eller hvordan man nu lige staver noget der
altid kun bliver sagt) og gråspurve. Nogen gange kan jeg ikke engang huske
hvad de rigtigt hedder. Og da jeg var lille hed mælk "kryl-kryl".
Anne Laugesen
Det sagde min mor (født 1927, opvokset i Odense) også; jeg bruger det
ikke selv så meget.
Min fader (1940, midtjylland) brugte det om fugle(unger). Som i "se
den lille kråssinålik derovre".
/Christian
>> Til gengæld har jeg
>> altid sagt "gråssenolliker"
>Det sagde min mor (født 1927, opvokset i Odense) også; jeg bruger det
>ikke selv så meget.
Ditto (ikke ditto, ikke ditto); ditto.
Min mor er som sagt fra Sjælland og er født i 1919. Jeg ved ikke
hvor hun har "gråssenolliker" fra. Jeg tror ikke jeg har hørt
andre bruge det, men jeg har heller ikke nogen erindring om at
have diskuteret gråspurve.
>Min mor er som sagt fra Sjælland og er født i 1919. Jeg ved ikke
>hvor hun har "gråssenolliker" fra. Jeg tror ikke jeg har hørt
>andre bruge det, men jeg har heller ikke nogen erindring om at
>have diskuteret gråspurve.
Min mor bruger det og jeg gør også - til min kærestes store ærgelse..
Sussan
>>hvor hun har "gråssenolliker" fra. ...
>Min mor bruger det og jeg gør også - til min kærestes store ærgelse..
Underligt. Det er da et dejligt ord (og ærgerligt at du glemte et
r).
Anne Laugesen wrote:
>
> >Jeg hørte engang om nogle børn, der kaldte overdelen af en krydderbolle en
> >'kavippert' - Ganske pudsigt ord!
>
> Min datter kaldte overkrydderen for 'vælten'
>
>
Vi børn kaldte gerne over- og underkrydderne for hhv den rundmåsede og
den fladmåsede som i: "Moar, jeg vil ha' den rundmåsede"
>
> altid sagt "gråssenolliker" (eller hvordan man nu lige staver noget der
> altid kun bliver sagt) og gråspurve
>
I Nordsjælland sagde vi som regel kun 'gråspurv', hvorimod familien fra
København kunne finde på at sige 'gråssenollike".
Sven
["Gråssenolliker" om gråspurve]
> Min mor bruger det og jeg gør også - til min kærestes store ærgelse..
Min mormor, som er opvokset i Valby, bruger det meget. Kan vi mon
foreløbig konkludere at det er et sjællandsk udtryk?
Kvan.
> Min mor bruger det og jeg gør også - til min kærestes store ærgelse..
Min mors mand og det ældste af familien i jylland gør det også,
især om gråspurve.
--
Chick
Mion mor var den sidste i rækken, så hun blev kaldt hele alle
de ældre søstres navne (en opremsning som blev ved indtil man
reagerede) så det kunne nemt blive til
Karen Jenny Bodil Inger Lisbeth...
--
Chick
>Min mormor, som er opvokset i Valby, bruger det meget. Kan vi mon
>foreløbig konkludere at det er et sjællandsk udtryk?
Nej. Jeg har også hørt det ofte i Aalborg.
mvh Robert Piil
--
Http://rpiil.dk/
Havfiskeside opdateret 19. juli
Skakside opdateret 13. juli
Robert Piil wrote:
>
> On 09 Aug 2000 15:38:12 +0200, Kvan <kv...@infopaq.dk> wrote:
>
> Nej. Jeg har også hørt det ofte i Aalborg.
>
Jeg er overbevist om at det er min mormor fra Randers-egnen, der har
indført det på Sjælland.
Brian
> Mion mor var den sidste i rækken, så hun blev kaldt hele alle
> de ældre søstres navne (en opremsning som blev ved indtil man
> reagerede) så det kunne nemt blive til
> Karen Jenny Bodil Inger Lisbeth...
Min far kaldte mig sjældent ved mine søskendes navne,
måske fordi de begge var piger. Til gengæld kaldte
han mig ofte sin egen lillebrors navn. Enkelte
gange kom han for skade at bruge hundens navn.
Dette fænomen -- kludren rundt i navnene -- er åbenbart
ganske udbredt. Min salig far gjorde det som sagt, min
svigermor gør det i ekstrem grad, og jeg er gudhjælpemig
selv ved at begynde på det!
Kludreriet knytter sig åbenbart især til personnavne.
(Det er fx ikke almindeligt at kalde en stol for et bord).
Og det rammer tilsyneladende især de navne, man bruger
oftest. Umiddelbart skulle man tro, at de var nemmest
at huske.
Mærkeligt...
Hvorfor mon det sker?
Er der nogen, der ved, om der er forsket i dette fænomen?
Bo H.
> han mig ofte sin egen lillebrors navn. Enkelte
> gange kom han for skade at bruge hundens navn.
Hihi, hvad hed den hund? Jeg er ved at få latterkrampe :-)
Blev du kaldt Fido?
> svigermor gør det i ekstrem grad, og jeg er gudhjælpemig
> selv ved at begynde på det!
Oki tak for advarslen. Heldigvis har jeg ingen svigermor.
> Hvorfor mon det sker?
> Er der nogen, der ved, om der er forsket i dette fænomen?
Du kan prøve at lave en tråd i dk.videnskab.psykologi om det.
Det kunne være meget spændende.
--
Chick
> > Enkelte gange kom han for skade at bruge hundens navn.
> Blev du kaldt Fido?
Næ, den hed Filax. Min bedstemor havde som barn i begyndelsen
af århundredet hørt navnet i en dukketeaterforestilling på Kliplev
marked. I stykket var Filax den gode og venlige drage. Hun huskede
navnet og kaldte senere sin støvsuger for Filax. Navnet havde en
god klang i vores families øren, så vores samojedespids kom
også til at hedde det. I næsten 20 år levede den et muntert, frit
og virksomt liv på jorden. Den trak adskillige faderskabssager
anlagt af kvarterets hunhundeejere i sit kølvand.
'Filax' har sikker rod i græsk 'phílos' = 'ven, elsker, kær'.
Jeg har hørt, at en hyrde i en af Blichers fortællinger har
en trofast hund med navnet Filax, men jeg har aldrig
undersøgt det nøjere. Måske er der nogen i gruppen,
der kender til dette?
> Du kan prøve at lave en tråd i dk.videnskab.psykologi om det.
> [hvorfor man forveksler navnene på sine nærmeste]
> Det kunne være meget spændende.
God idé. Det tror jeg, jeg vil prøve.
Bo H.
> Du kan prøve at lave en tråd i dk.videnskab.psykologi om det.
> [hvorfor man forveksler navnene på sine nærmeste]
> Det kunne være meget spændende.
Tråden er søsat.
Bo H.
> Hihi, hvad hed den hund? Jeg er ved at få latterkrampe :-)
> Blev du kaldt Fido?
Hmm - jeg ved ikke hvad der er værst - min svenske del af svigerfamilien
har lidt svært ved det med 'Jesper' - det er ikke så brugt deroppe - så
jeg blev på et tidspunkt (af for mig ukendte årsager!) til 'ham dér -
hvaderdetnuhanhedder - smørblomst!' :-(
VH
Jesper Brunholm
"****************************************************************************
"Jesper Brunholm <brun...@bigfoot.com>
" H C Andersen-Centrets sider: <http://www.sdu.dk/hum/hca/>
"****************************************************************************
>Der var et amerikansk tidsskrift - jeg husker ikke længere hvilket -
>der for nogle år siden prøvede at indsamle forskellige nyttige
>"familieord". Jeg husker kun et enkelt eksempel: En familie havde et
>begreb de kaldte "asyou". Det var en betegnelse for småting der blev
>efterladt på trappen til villaens førstesal, og som skulle bæres
>ovenpå ved først givne lejlighed ("take this with you *as you* are
>going upstairs").
Her er 2 fra min familie der er i familie med "asyou":
en "såkaldt" - en jordbærmad (vistnok opstået via "en såkaldt jordbærmad" -
forklaring savnes)
"Karl Godtnok" - spisesvampen Karl Johan (oprindelse: Karl Johan kan forveksles
med den uspiselige Galderørhat. Når man så har checket at det rent faktisk er en
Karl Johan, er det en Karl Johan, godt nok.)
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.