Ulidelig eller ubærlig?
Jørgen Grandt
modsætning til min kone har jeg aldrig læst bogen; hun kan den nærmest
udenad.
Hvorfor mon bogen og filmen ikke på dansk hedder "Tilværelsens
/ubærlige/ lethed" som er mere lig den engelske "unbearable" end
"ulidelig" er? Er der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og
større gradsforskel mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig
/ uudholdelig"?
--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk
Martin Bak
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:4427b41b$0$15781$1472...@news.sunsite.dk...
> Jeg genså atter filmen "Tilværelsens ulidelige lethed" forleden, og i
> modsætning til min kone har jeg aldrig læst bogen; hun kan den nærmest
> udenad.
>
> Hvorfor mon bogen og filmen ikke på dansk hedder "Tilværelsens /ubærlige/
> lethed" som er mere lig den engelske "unbearable" end "ulidelig" er? Er
> der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og større gradsforskel
> mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig / uudholdelig"?
>
>
der er forskelle:
Ubærlig opfatter jeg som et udtryk der bruges om situationer der rammer een.
situationer af urimelighed eller ulykke, der "ikke er til at bære"
Ulidelig opfatter jeg mere som generelt "træls" altså ubehagelig (for den
der anvender udtrykket men ikke nødvendigvis i andres øjne)
Uudholdelig opfatter jeg som et udtryk der i alt væsentligt kan sidestilles
med ulidelig. F.eks. kunne begge de to udtryk anvendes om en hedebølge, mens
"ubærlig" ville lyde forkert i den sammenhæng i mine ører.
Martin
Trond Engen
> Hvorfor mon bogen og filmen ikke på dansk hedder "Tilværelsens
> /ubærlige/ lethed" som er mere lig den engelske "unbearable" end
> "ulidelig" er? Er der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og
> større gradsforskel mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig
> / uudholdelig"?
Nyansene i dansk skal jeg vokte meg vel for å mene noe om, men på norsk
heter den "Tilværelsens uutholdelige letthet". Jeg har ikke tenkt over
det før, men "ulidelige letthet" lyder mye bedre.
--
Trond Engen
Har lært at "Fortærelsens uslidelige slethed" kommer etter "Forførelsens
usedelige sandhed".
Jens Brix Christiansen
<Unsta...@Cable.dk> wrote:
>Jeg genså atter filmen "Tilværelsens ulidelige lethed" forleden, og i
>modsætning til min kone har jeg aldrig læst bogen; hun kan den nærmest
>udenad.
>
>Hvorfor mon bogen og filmen ikke på dansk hedder "Tilværelsens
>/ubærlige/ lethed" som er mere lig den engelske "unbearable" end
>"ulidelig" er? Er der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og
>større gradsforskel mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig
>/ uudholdelig"?
For mig er det let at vælge mellem "ubærlig" og "ulidelig". "Ubærlig"
opfatter jeg som et eksotisk ord i udkanten af sproget, men jeg ser
dog at det er med i DDO, så det er måske bare et ord der ikke har fået
sneget sig ind i mit ordforråd. "Ulidelig" opfatter jeg som et helt
normalt ord, som passer fint i sammenhængen. "Uudholdelig" er så tæt
på "ulidelig" i betydning at det er svært for mig at finde nogen
rigtigt betydningsforskel.
Så mit svar er: Naturligvis hedder filmen "Tilværelsens ulidelige
lethed". Hvad skulle den dog ellers hedde.
Per Vadmand
>
> Så mit svar er: Naturligvis hedder filmen "Tilværelsens ulidelige
> lethed". Hvad skulle den dog ellers hedde.
Jeg har en fornemmelse af, at "ulidelig" betegner noget permanent eller
langvarigt, mens "ubærlig" mere går på en enkelt begivenhed.
Er det bare mig? Det var i hvert fald sådan, jeg ville skelne.
Per v.
--
"I think the muslims love their children too" (næsten) Sting
Karin Trabolt
> Jeg har en fornemmelse af, at "ulidelig" betegner noget permanent eller
> langvarigt, mens "ubærlig" mere går på en enkelt begivenhed.
> Er det bare mig? Det var i hvert fald sådan, jeg ville skelne.
Sådan skelner jeg ikke.
Synes du fx ikke man kan sige at "det er da ulideligt varmt her i lokalet",
eller "det foredrag var ulideligt at høre på"?
--
Karin Trabolt
Karin Trabolt
> Uden at have andet end min egen opfattelse at have det i vil jeg mene, at
> der er forskelle:
Enig, men jeg kan ikke se at ordbøgerne giver os ret!
> Ubærlig opfatter jeg som et udtryk der bruges om situationer der rammer
> een. situationer af urimelighed eller ulykke, der "ikke er til at bære"
Enig.
> Ulidelig opfatter jeg mere som generelt "træls" altså ubehagelig (for den
> der anvender udtrykket men ikke nødvendigvis i andres øjne)
Enig. Sådan synes jeg oftest at jeg hører det brugt.
> Uudholdelig opfatter jeg som et udtryk der i alt væsentligt kan
> sidestilles med ulidelig. F.eks. kunne begge de to udtryk anvendes om en
> hedebølge, mens "ubærlig" ville lyde forkert i den sammenhæng i mine ører.
For mig ligger "uudholdelig" nærmere på "ubærlig" end på "ulidelig".
--
Karin Trabolt
Jørgen Grandt
[klip)
> (...) Er der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og større
> gradsforskel mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig /
> uudholdelig"?
Der var ingen som havde lyst til at kommentere den tjekkiske bogtitel
kontra den engelske filmtitel og de danske oversættelser af samme?
Poul B
>> Uden at have andet end min egen opfattelse at have det i vil jeg mene, at
>> der er forskelle:
>
>
> Enig, men jeg kan ikke se at ordbøgerne giver os ret!
Måske alligevel. Om /ubær(e)lig/ skrives ODS blot "som ikke kan bæres ell.
udholdes", mens vi under /ulidelig/ kan læse: "om smerte, pine, trængsler,
anstrengelser ell. (nu oftest; i videre anv.) om noget modbydeligt,
ubehageligt, generende: som man (næsten) ikke kan udholde; uudholdelig;
utaalelig; som byder en stærkt imod, generer en i høj grad; ogs. (især
tidligere) om byrde, forpligtelse: meget trykkende; haard" og senere "om
person (ell. persons væsen, optræden ell. (især tidligere) ydre): som man
ikke kan udholde at omgaas, have at gøre med, betragte".
--
Poul
Poul B
> Jørgen Grandt skrev bl.a.:
>
> [klip)
>
>> (...) Er der i tjekkisk "Nesnesitelná lehkost bytí" en anden og større
>> gradsforskel mellem tillægsordene end i dansk "ulidelig / ubærlig /
>> uudholdelig"?
>
> Der var ingen som havde lyst til at kommentere den tjekkiske bogtitel
> kontra den engelske filmtitel og de danske oversættelser af samme?
Lyst? Jo da, men da jeg ikke kan tjekkisk, så ...
--
Poul
Karin Trabolt
> Jørgen Grandt skrev:
>> Der var ingen som havde lyst til at kommentere den tjekkiske bogtitel
>> kontra den engelske filmtitel og de danske oversættelser af samme?
> Lyst? Jo da, men da jeg ikke kan tjekkisk, så ...
Ja, vi er jo nok en hel del ...
--
Karin Trabolt
Karin Trabolt
> Karin Trabolt skrev:
>> Enig, men jeg kan ikke se at ordbøgerne giver os ret!
> Måske alligevel. Om /ubær(e)lig/ skrives ODS blot "som ikke kan bæres ell.
> udholdes", mens vi under /ulidelig/ kan læse: "om smerte, pine, trængsler,
> anstrengelser ell. (nu oftest; i videre anv.) om noget modbydeligt,
> ubehageligt, generende: som man (næsten) ikke kan udholde; uudholdelig;
> utaalelig; som byder en stærkt imod, generer en i høj grad; ogs. (især
> tidligere) om byrde, forpligtelse: meget trykkende; haard" og senere "om
> person (ell. persons væsen, optræden ell. (især tidligere) ydre): som man
> ikke kan udholde at omgaas, have at gøre med, betragte".
Godt set!
Men når man slår op under "uudholdelig", står "utålelig", "ulidelig" og
"ubærlig" som synonymer!
--
Karin Trabolt
Anders Søe Plougsgaard
Karin Trabolt
> Godt set!
> Men når man slår op under "uudholdelig", står "utålelig", "ulidelig" og
> "ubærlig" som synonymer!
Ja, det er de vel også til dels. Dog er der jo stadig forskel på ord, selvom
de kaldes synonymer. De kan i visse sammenhænge være meget forskellige. Det
mener jeg ulidelig/ubærlig er.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jørgen Grandt
Så du mener også at Tomas' tilværelse er langt mere ulidelig end
ubærlig?
Karin Trabolt
>De kan i visse sammenhænge være meget
> forskellige. Det mener jeg ulidelig/ubærlig er.
Og det er vi enige om.
--
Karin Trabolt
Anders Søe Plougsgaard
"Jørgen Grandt skrev:
> Så du mener også at Tomás' tilværelse er langt mere ulidelig end
> ubærlig?
Ja, jeg mener ikke en tilværelse kan være ubærlig; den er der jo hele tiden,
og er ikke noget man kan vælge at tage på sig (bære) eller lægge fra sig.
Ulidelig opfatter jeg som synonymt med 'ikke til at holde ud', eller 'svært
at lade sig udsætte for', langt mere end det aktive 'svært at bære'. Lide
gør man passivt, eller rettere er liden det at være passivt udsat for noget,
f.eks. tilværelsen.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> Ja, jeg mener ikke en tilværelse kan være ubærlig;
Det kan den sagtens. Der er mange der bukker under.
>den er der jo hele tiden,
... lige til man dør.
> og er ikke noget man kan vælge at tage på sig (bære) eller lægge fra sig.
Jo, faktisk. Det kaldes selvmord.
Derudover er brugen naturligvis et billede, og mod det kan man
ikke argumentere med den konkrete betydning.
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt skrev:
>
>> Så du mener også at Tomás' tilværelse er langt mere ulidelig end
>> ubærlig?
>
> Ja, jeg mener ikke en tilværelse kan være ubærlig; den er der jo hele
> tiden, og er ikke noget man kan vælge at tage på sig (bære) eller
> lægge fra sig.
Nuvel. Men hvorfor har du lavet mit Tomas om til Tomás? Navnet er uden
accent aigu både i den danske udgave af bogen og i rollelisten på den
amerikanske film! Der er ikke tryk på anden stavelse i dette tilfælde.
Per Vadmand
> Anders Søe Plougsgaard wrote:
>> De kan i visse sammenhænge være meget
>> forskellige. Det mener jeg ulidelig/ubærlig er.
>
>
>
> Og det er vi enige om.
>
Per V.
--
"Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved"
Jørgen Grandt
> Karin Trabolt wrote:
>> Anders Søe Plougsgaard wrote:
>>> De kan i visse sammenhænge være meget
>>> forskellige. Det mener jeg ulidelig/ubærlig er.
>>
>> Og det er vi enige om.
>>
> I Film- og bogtitlen er ulidelig nok mest valgt på grund af
> bogstavrimet.
Det er jeg også mest tilbøjelig til at tro.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Nuvel. Men hvorfor har du lavet mit Tomas om til Tomás?
Formentlig for at få det til at se mere tjekkisk ud, altså for at få
det til at ligne originalsproget i romanen mere. På tjekkisk er der
accent aigu over a'et og hacek over s'et. Accenten betyder ikke at
der skal tryk på anden stavelse (trykket er altid på første stavelse
på tjekkisk); den betyder at a'et skal udtales som langt a.
Hvis jeg har forstået motivationen rigtigt, er det lidt halvhjertet at
sætte accenten uden at gøre sig den anstregelse også at sætte
hacekken.
Herluf Holdt, 3140
>> Nuvel. Men hvorfor har du lavet mit Tomas om til Tomás?
> Formentlig for at få det til at se mere tjekkisk ud, [...]
Hvis man *citatfusker* her på usenet, bør man altid sætte
firkantede klammer [ ] om *fuskeriet* - eller nævne det!
'rluf
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Hvis man *citatfusker* her på usenet, bør man altid sætte
>firkantede klammer [ ] om *fuskeriet* - eller nævne det!
Ups. Det var ikke med vilje. Det var sjusk. Hvis jeg havde opdaget
at jeg fuskede, havde jeg rettet fuskeriet.
Om forladelse.
Herluf Holdt, 3140
>> [citatfuskeri]
> Ups. Det var ikke med vilje. Det var sjusk. Hvis jeg havde
> opdaget at jeg fuskede, havde jeg rettet fuskeriet.
> Om forladelse.
Det var skam ikke dig, som fuskede med J.G.'s citat. Undskyld
at jeg ikke nævnte "synderen" ved navn. Han hedder Anders,
men det er jo slet ikke "Jordens Undergang" - endnu da.
:-)
--
'rluf :·)
»... Det var nyhederne fra "Radio Dommedag".
Lyt til os igen, *hvis* klokken bliver 14.«
Anders Søe Plougsgaard
Herluf Holdt, 3140 skrev
> Det var skam ikke dig, som fuskede med J.G.'s citat. Undskyld
> at jeg ikke nævnte "synderen" ved navn. Han hedder Anders,
> men det er jo slet ikke "Jordens Undergang" - endnu da.
> :-)
Jeg, synderen, forstod beskeden!
Jeg håber og beder til at Jorden fortsat vil bestå, og beder for en
sikkerheds skyld om forladelse for mit slemme citatfusk, og lover at jeg
aldrig mere vil sætte accenter som andre ikke har sat.
Hvis jeg af ren vanvare skulle komme til at gøre det alligevel lover jeg
desuden at sætte en hacek for hver accent.
ydmygst
Anders Søe Plougsgaard
Anders Søe Plougsgaard
"Bertel Lund Hansen
> Det kan den sagtens. Der er mange der bukker under.
>
>>den er der jo hele tiden,
>
> ... lige til man dør.
>
>> og er ikke noget man kan vælge at tage på sig (bære) eller lægge fra sig.
>
> Jo, faktisk. Det kaldes selvmord.
Jeg synes egentlig jeg forklarede min skelnen godt nok. Din reaktion giver
mig det indtryk at du overhovedet ikke synes der er nogen forskel på ordene.
Mener du ikke der er det?
Hvis du faktisk mener at ordene kan bruges forskelligt, hvad skal så
regulere hvornår man bruger hvilket ord? Konkrete begrundelser kan jo altid
tilbagevises med sofisteri som ovenstående, så... skulle man skulle måske
lade det komme an på vejret eller årstiden ;-)
> Derudover er brugen naturligvis et billede, og mod det kan man
> ikke argumentere med den konkrete betydning.
Nej, jeg ved også godt at ord aldrig har en konkret betydning, men alle ord
i princippet kan bruges om alt. Men som nævnt ovenfor, spørger jeg ikke min
albue hvad jeg skal sige, jeg har en vis regelmæssighed i mit sprog, hvorfor
jeg af og til kan finde en nogenlunde konkret grund til at jeg siger noget
bestemt frem for noget andet.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
----------------------------
- Disclaimer: -
Det jeg skriver er alene mine egne meninger, mine egne vurderinger og
udspringer alene af min egen sprogfornemmelse. Intet af hvad jeg kan på
forhånd gælde for universelt. Dette gælder også i tilfælde hvor
formuleringen af indlægget måtte antyde noget andet. Undtaget herfra er
citater fra RO, ODS eller lignende opslagsværker, som gælder for
autoritative i det omfang det givne opslagsværk er autoritativt. Jeg påtager
mig det fulde ansvar for enhver fejlagtig påstand, fejlcitering eller falske
accenter.
----------------------------
Bertel Lund Hansen
> Jeg synes egentlig jeg forklarede min skelnen godt nok. Din reaktion giver
> mig det indtryk at du overhovedet ikke synes der er nogen forskel på ordene.
> Mener du ikke der er det?
Overhovedet er så stærkt igen, men jeg synes ikke der er nogen
synderlig forskel. "Ikke til at holde ud" er af samme slags. Alle
tre har en indbygget overdrivelse idet dem der siger det, godt
kan lide, bære og holde ud.
Dem der ikke kan, snakker sjældent om det.
----------------------------
- Claimer -
Det jeg skriver er meninger der deles af hele verdens befolkning.
Hvis det af og til ser anderledes ud, skyldes det udelukkende
nogle forvirrede hoveder der ikke har set det klare lys endnu.
----------------------------