syd >< sønder
Søren Badstue
Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
--
Med venlig hilsen:
Søren Badstue
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
Det hedder skam også "Sydjylland", men det er bare noget andet.
Jeg ved ikke hvorfor man har bevaret den form i navnet, men der
er masser af andre eksempler. Vi har f.eks. Nørrestrand og
Sønderbro i Horsens.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Tom Wagner
<soren....@image.dk> wrote:
>Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
Sønder og nørre er vist gamle gradbøjningsformer.
Tom
Per Erik Ronne
> Søren Badstue skrev:
>
> >Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
>
> Det hedder skam også "Sydjylland", men det er bare noget andet.
Nogle nørrejyder mener fejlagtigt at Nørrejylland hedder Jylland, at
Sønderjylland er det der ligger sønden for Jylland, og at
Sydnørrejylland derfor hedder Sydjylland.
Mon ikke bare at nørre/sønder er ældre sprogformer end nord/syd ?
Når jeg bruger ordet "Sønderjylland" er det et delst historisk begreb
[der går tilbage til den gamle firedeling af riget], dels til
Sønderjyllands Amt. Sydjylland bruger jeg lidt mere løst, men det
indeholder i hvert fald den jyske halvø ned til grænsen, og omfatter
også en god del af Nørrejylland. Konstruktioner som Sønder- og
Sydjylland opfatter jeg dediceret som dobbeltkonfekt.
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +45 43 73 00 15, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Allan Olesen
>Når jeg bruger ordet "Sønderjylland" er det et delst historisk begreb
>[der går tilbage til den gamle firedeling af riget], dels til
>Sønderjyllands Amt.
Hvor godt hænger Sønderjyllands nordgrænse egentlig sammen med den
gamle dansk-tyske grænse fra 1864-1920?
Jeg har en formodning om, at de er helt sammenfaldende - omend
førstnævnte selvfølgelig ikke er helt veldefineret.
--
Allan Olesen, Lunderskov
Postet fra Agent - den bedste newsreader til Linux.
Brian Bjørn
> [...] Konstruktioner som Sønder- og
> Sydjylland opfatter jeg dediceret som dobbeltkonfekt.
Og du er tidligere blevet gjort bekendt med, at Sønder- og Sydjylland
/ikke/ er det samme, hvis du spørger de mennesker, der bor eller har
boet (herunder undertegnede) dér.
Undertiden undres man over din evige trang til at belemre alverden med
dine besynderlige udlægninger af danmarkshistorien.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Per Erik Ronne
> se...@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:
>
> >Når jeg bruger ordet "Sønderjylland" er det et delst historisk begreb
> >[der går tilbage til den gamle firedeling af riget], dels til
> >Sønderjyllands Amt.
>
> Hvor godt hænger Sønderjyllands nordgrænse egentlig sammen med den
> gamle dansk-tyske grænse fra 1864-1920?
>
> Jeg har en formodning om, at de er helt sammenfaldende - omend
> førstnævnte selvfølgelig ikke er helt veldefineret.
Grænsen ligger lidt nordligere, ved Kongeåen, da en del kongerigske dele
af Sønderjylland blev mageskiftet med nordligere hertugelige dele. Men
disse områder er ikke i dag en del af Sønderjyllands amt; måske bliver
de en del af administrationsområdet Sønderjyllands Landsting [incl.
Fyn], /hvis/ noget sådant kommer på benene. Jeg tænker her på idéerne om
genskabelse af de gamle regioner: Nørrejylland med landsting i Århus,
Sønderjylland med landsting i Odense og Sjælland med landsting på
Københavns Rådhus, og med samtidig afskaffelse af de eksterende
småamter.
Per Erik Ronne
> Per Erik Ronne wrote:
>
> > [...] Konstruktioner som Sønder- og Sydjylland opfatter jeg dediceret
> > som dobbeltkonfekt.
>
> Og du er tidligere blevet gjort bekendt med, at Sønder- og Sydjylland
> /ikke/ er det samme, hvis du spørger de mennesker, der bor eller har
> boet (herunder undertegnede) dér.
>
> Undertiden undres man over din evige trang til at belemre alverden med
> dine besynderlige udlægninger af danmarkshistorien.
Er det da forkert at Jylland oprindeligt har været opdelt i Nørre- og
Sønderjylland, og at Sønderjylland [med først jarldømme siden
hertugdømme placeret i hovedbyen Slesvig] efterhånden blev kaldt
"Slesvig" - og at nørrejyderne følgelig efterhånden kaldte sig selv blot
"jyder" ?
Bertel Lund Hansen
>Sønder og nørre er vist gamle gradbøjningsformer.
Nååh. "Sønder-" ligger altså længere sydpå end "syd-"?
Poul Erik Joergensen
Søren Badstue skrev i meddelelsen ...
>Hejsa
>
>Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
Der er tale om sammenstød af to germanske betegnelser for syd.
Den urgermanske form har heddet noget i retning af sund- (med d udtalt som
engelsk th i thing)
I nordvestgermanske (!) sprog sker der svind af nasal foran d samt
forlængelse af vokalen . Dette giver formen suuth, der fx på engelsk
udvikler sig til south. I hollandsk udvikler formen sig til suid (udtalt
noget i retning af søjd).
Denne udvikling sker ikke i dansk. Derfor er dansk "syd" et låneord, der
konkurrerer med de oprindeligt dansk former sønder, sønden.
På højtysk er forholdene nogenlunde som på dansk. Den gamle tyske form er
sond-, som findes bevaret i en række stednavne (fx Sonthofen), men i moderne
tysk eksisterer kun låneordet süd.
Læg også mærke til, at betegnelserne for verdenshjørner florerer som låneord
i romanske sprog (fransk: sud, nord, est, ouest), som har fortrængt de
latinske former septentrionalis, oriens, meridies, occidens.
At nordvestgermanske ord i den grad er trængt ind i romanske sprog hænger
måske sammen med, at folk fra disse egne var søfarere.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
J...@aalborghus.dk
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Tom Wagner skrev:
>
>>Sønder og nørre er vist gamle gradbøjningsformer.
>
>Nååh. "Sønder-" ligger altså længere sydpå end "syd-"?
Næh - det lyder lidt fjollet, jeg er usikker. Med risiko for at rode i
det:
Sønderbro er broen mod syd, den sydlige bro.
Den søndre bro ligger sydligere end en anden bro.
Jeg vil ikke blande mig i diskussionen om de geografiske og historiske
forhold i det sydlige Jylland; jeg har nok at gøre med at finde ud af
om Silkeborg, hvor jeg bor, ligger i Øst- eller Midtjylland eller både
og.
Tom
Kurt Lund
> Læg også mærke til, at betegnelserne for verdenshjørner florerer som
låneord
> i romanske sprog (fransk: sud, nord, est, ouest), som har fortrængt de
> latinske former septentrionalis, oriens, meridies, occidens.
Som komplet analfabet i latin må jeg spørge: septentrionalis har noget med
syv
at gøre, occidens har noget med otte at gøre, meridies noget med midtpunkt?
og
oriens noget med nulpunkt? (origo) at gøre, men hvilket?
--
Kurt Lund
Kurt Lund
Noget med forkert linieombrydning.
Skulle vćre rettet nu. Undskyld.
--
Kurt Lund
Poul Erik Joergensen
Kurt Lund skrev i meddelelsen <8e3l3d$1bhc$1...@news.net.uni-c.dk>...
oriens = den opstående (sol); occidens = den nedgående (sol); meridies =
middagstide; septentrionalis = Karlsvognen (med syv stjerner),
Jens Brix Christiansen
> Læg også mærke til, at betegnelserne for verdenshjørner florerer som låneord
> i romanske sprog (fransk: sud, nord, est, ouest), som har fortrængt de
> latinske former septentrionalis, oriens, meridies, occidens.
Det er ganske rigtigt, men "midi" som betegnelse for "syd" lever dog
fortsat i mange sammenhænge på fransk. Som et af de mere nærliggende
eksempler vil jeg anføre banegården Bruxelles Midi/Brussel Zuid; men der
er utallige eksempler.
Poul Erik Joergensen
Jens Brix Christiansen skrev i meddelelsen <390579...@dksin.dk>...
Ja, vi kunne også nævne l'orient, l'occident, le septentrion.
Men midi er ikke uden videre synonymt med le sud. Der er altså sket en
betydningsudskillelse (midi = middag, syd, Sydfrankrig); le sud ses som
verdenshjørnet (se Blinkenberg og Høybye: Dansk-fransk ordbog, artiklen
"syd").
Brian Bjørn
> Er det da forkert at Jylland oprindeligt har været opdelt i Nørre- og
> Sønderjylland, og at Sønderjylland [med først jarldømme siden
> hertugdømme placeret i hovedbyen Slesvig] efterhånden blev kaldt
> "Slesvig" - og at nørrejyderne følgelig efterhånden kaldte sig selv blot
> "jyder" ?
Formentlig ikke, men det er dybt uinteressant i forhold til vore dages
skelnen mellem Syd- og Sønderjylland, som du tilsyneladende stadig
"opfatter [...] dediceret som dobbeltkonfekt".
Det er muligvis bare mig, der er gnaven, men det er trættende altid at
skulle have en af dine grydeklare historieudlægninger i hovedet, når man
diskuterer, hvordan sproget anvendes /i dag/. En historisk vinkel er
aldrig selvstændigt uinteressant, men den bliver det, hvis den ikke
anlægges på fornuftig vis, men bare bruges til at hale frem og sige "se,
hvad jeg ved".
Konklusion: Uanset hvad de forskelle dele af Jylland måtte have heddet
tidligere, skelnes der /i dag/ mellem Sønderjylland og Sydjylland.
Sønderjylland svarer ret præcist til amtet af samme navn, mens
Sydjylland ligger nordligt herfor. Sydjyllands grænser mod nord og vest
skal jeg ikke gøre mig klog på, men i hvert fald Trekantområdet ligger i
Sydjylland, og umiddelbart ville jeg også tage Vejen med.
Brian Bjørn
> Læg også mærke til, at betegnelserne for verdenshjørner florerer som låneord
> i romanske sprog (fransk: sud, nord, est, ouest), som har fortrængt de
> latinske former septentrionalis, oriens, meridies, occidens.
Man anvender stadig occident; man kan for eksempel tale om Vesten,
l'Occident, eller vesterlændingene, les Occidentaux. Jeg ville heller
ikke tøve med at omtale Vesteuropa som l'Europe occidentale. Om man
også kan tale om l'Europe orientale, ved jeg ikke, men man skulle nok
kunne slippe helskindet fra at omtale Østafrika som l'Afrique
orientale. Midi er allerede omtalt andetsteds i tråden.
Fortrængt ender derfor med at være et lidt stærkt ord bortset fra for
septentrionales vedkommende, der ikke kan bruges i dagligt fransk.
Paul Juhl
>Man anvender stadig occident; man kan for eksempel tale om Vesten,
>l'Occident, eller vesterlændingene, les Occidentaux.
Som en fyr jeg kendte i Montreal sagde når han skulle undskylde sig for at
have glemt en andens navn, "All you Occidentals look alike." Oh, yes, Ray
Wong is quite a card.
--
Paul i Nova Scotia
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <8e3mek$qp4$1...@news.net.uni-c.dk>, "Poul Erik Joergensen"
<J...@aalborghus.dk> skrev:
>oriens = den opstående (sol); occidens = den nedgående (sol); meridies =
>middagstide; septentrionalis = Karlsvognen (med syv stjerner),
Jamen hvad så med australis og borealis?
Klaus O K
Per Erik Ronne
> Konklusion: Uanset hvad de forskelle dele af Jylland måtte have heddet
> tidligere, skelnes der /i dag/ mellem Sønderjylland og Sydjylland.
Ikke som sproget bruges af de danskere [fortrinsvist københavnere], jeg
omgås. Før de fleste nutidsdanskere er Jylland nemlig området fra
grænsen til Tyskland i syd, og til Skagerrak i nord.
Jens Boesen
nyhedsmeddelelse:hji9gsosbkacb1q8q...@4ax.com...
>
>
Politikens Store Ordbogs-cd-rom:
sønd+re ¯ egl. komparativ 'sydligere' til det forældede adv. sønder 'mod
syd' (jf. sønderjyde)
Men så er min kommentar at jeg egentlig mener at sønder/nørre/øster/vester
må være adjektiver i hvert fald som de bruges i (lands-)bynavne (Sønder
Felding osv.) helt parallelt med fx store og lille (Store Heddinge osv.).
Venlig hilsen
Jens Boesen
Brian Bjørn
> Ikke som sproget bruges af de danskere [fortrinsvist københavnere], jeg
> omgås. Før de fleste nutidsdanskere er Jylland nemlig området fra
> grænsen til Tyskland i syd, og til Skagerrak i nord.
Så udvid din horisont og slå ørerne ud, når folk prøver at fortælle dig
noget, du ikke ved, i stedet for i barnagtig stædighed at udlægge /din/
opfattelse som almengyldig.
Fut: dk.test
Brian Bjørn
> Jamen hvad så med australis og borealis?
Det er betegnelserne for den sydlige og nordlige halvkugle, ikke for
verdenshjørner.
Jeppe Stig Nielsen
østbyen, sydbyen, vestbyen, nordbyen;
østerby, sønderby, vesterby, nørreby;
den østre by, den søndre by, den vestre by, den nordre by.
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/>.
»Man ved jo aldrig, hvor godt en Mands Evner havde slaaet til, hvis han
havde arbejdet paa en anden Maade, end det faldt ham naturligt.«
- den danske matematiker Zeuthen om den danske matematiker Petersen
Jeppe Stig Nielsen
> den østre by, den søndre by, den vestre by, den nordre by.
Disse ord synes på vej til at blive erstattet af: østlige, sydlige, vest-
lige, nordlige?
Allan Olesen
> østerby, sønderby, vesterby, nørreby;
> den østre by, den søndre by, den vestre by, den nordre by.
Hvis "nørre" skulle omskrive på samme måde som de andre tre, ville man
jo pludselig have tre r'er på een gang. Det går vist ikke.
Jens Brix Christiansen
>
> Brian Bjørn <bbj...@mdb.ku.dk> wrote:
>
> > Konklusion: Uanset hvad de forskelle dele af Jylland måtte have heddet
> > tidligere, skelnes der /i dag/ mellem Sønderjylland og Sydjylland.
>
> omgås. Før de fleste nutidsdanskere er Jylland nemlig området fra
> grænsen til Tyskland i syd, og til Skagerrak i nord.
Jeg er fortrinsvis københavner (omend indvandret fra Fyn for længe
siden).
Jeg bruger ordet "Jylland" om området fra grænsen til Skagen. Jeg
bruger "Sønderjylland" om den del af Danmark som holdt op med at være en
del af Tyskland i 1920 - idet jeg er lidt vaklende hvad angår det område
syd for Kongeåen ovre vestpå som faktisk ikke var en del af Tyskland i
perioden før 1864-1920. Jeg bruger "Sydjylland" om den del af Danmark
der ligger i nærheden af Esbjerg, Vejen, Kolding og Fredericia. Måske
også Vejle og Grindsted, men ikke Varde. Jeg bruger "Sydslesvig" om
området mellem grænsen og Ejderen.
Hvad kan man slutte af det? At jeg ikke er en af de danskere Per omgås!
Jeg har lært i skolen at bruge "Sønderjylland" om området mellem Ejderen
og Kongeåen, men det gør jeg altså kun når jeg snakker om historie.
Jeg må dog medgive Per at Beredskabsstyrelsen synes at henregne
Haderslev til Sydjylland - hvad jeg altså ikke gør.
Villy Kruse
>
>Jeg er fortrinsvis københavner (omend indvandret fra Fyn for længe
>siden).
>Jeg bruger ordet "Jylland" om området fra grænsen til Skagen. Jeg
>bruger "Sønderjylland" om den del af Danmark som holdt op med at være en
>del af Tyskland i 1920 - idet jeg er lidt vaklende hvad angår det område
>syd for Kongeåen ovre vestpå som faktisk ikke var en del af Tyskland i
>perioden før 1864-1920. Jeg bruger "Sydjylland" om den del af Danmark
>der ligger i nærheden af Esbjerg, Vejen, Kolding og Fredericia. Måske
>også Vejle og Grindsted, men ikke Varde. Jeg bruger "Sydslesvig" om
>området mellem grænsen og Ejderen.
>
Hvorfor dog ikke Varde. Sidst jeg var der lå Varde sydvest for Grindsted
og ca 10 km nordøst for Esbjerg og ca 30 km nord for Ribe.
--
Villy
Per Erik Ronne
> Jeg bruger ordet "Jylland" om området fra grænsen til Skagen. ... Jeg
> bruger "Sydjylland" om den del af Danmark der ligger i nærheden af
> Esbjerg, Vejen, Kolding og Fredericia. Måske også Vejle og Grindsted, men
> ikke Varde.
Hvorfor dog ikke blot om den del af Jylland, som lidt upræcist ligger
mod syd? Det forekommer da ellers at være det mest logiske.
Finn Guldmann
> >
> > >Hvorfor hedder det _Syd_sjælland men _Sønder_jylland?
> >
>
> Nogle nørrejyder mener fejlagtigt at Nørrejylland hedder Jylland, at
> Sønderjylland er det der ligger sønden for Jylland, og at
> Sydnørrejylland derfor hedder Sydjylland.
>
> Mon ikke bare at nørre/sønder er ældre sprogformer end nord/syd ?
>
> Når jeg bruger ordet "Sønderjylland" er det et delst historisk begreb
> [der går tilbage til den gamle firedeling af riget], dels til
> indeholder i hvert fald den jyske halvø ned til grænsen, og omfatter
> også en god del af Nørrejylland. Konstruktioner som Sønder- og
> Sydjylland opfatter jeg dediceret som dobbeltkonfekt.
>
"Regionalradioen i Syd- og Sønderjylland" om sig selv.
Dækningsområdet er, svjv, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.
--
MVH Finn - Dette er en signatur. Som følge deraf er den ikke
en del af indlægget, men et sted hvor afsenderen kan skrive
stort set hvad som helst. At skrive sine meninger i den anses
tilsyneladende for at være upassende, af visse.
Per Erik Ronne
> Radio Syd (DR regionalradioen i Aabenraa) bruger ofte termen
> "Regionalradioen i Syd- og Sønderjylland" om sig selv.
Det er meget almindeligt at man i den sydlige del af Nørrejylland, mod
grænsen til Sønderjylland, opfatter sig som boende i Sydjylland - som så
står i modsætning til Sønderjylland.
Men jeg tror nu at de fleste uden for det område blot lidt løseligt
forstår "Jylland" som gående fra landegrænsen i syd og til Skagen i nord
- og altså ved "Sydjylland" forstår den sydlige del af dette område.
Men for folk der kommer fra Sydnørrejylland som Brian Bjørn er det
åbenbart lige så vigtigt at dette område kaldes for "Sydjylland", som
det er for en ålborgenser, at han ikke bor i Ålborg - men i Aalborg :-).
Brian Bjørn
> Men for folk der kommer fra Sydnørrejylland som Brian Bjørn er det
> åbenbart lige så vigtigt at dette område kaldes for "Sydjylland", som
> det er for en ålborgenser, at han ikke bor i Ålborg - men i Aalborg :-).
Du har igen misforstået noget; undertiden overvejer jeg, om du gør det
helt bevidst, eller du virkelig /har/ en ringe fatteevne. Jeg er
bedøvende ligeglad med, hvad folk kalder den del af landet, hvorfra jeg
kommer. Det jeg er træt af er den Per Erik Rønneske bedreviden, der får
dig til gang på gang - det være sig i diskussioner om betydningen af
ordet dreng eller brugen af betegnelsen Sydjylland - at udtale sig som
om /din/ opfattelse af tingene er den naturligste af alle - for ikke at
sige den eneste mulige.
Jesper Harder
> Jeg har nu altid ment, at Sønderjylland var en delmængde af
> Sydjylland, og sådan har jeg også set det brugt flere steder.
Sådan forstår jeg det ikke. En beboer i det sydlige Jylland ca. nord for
Kongeåen vil helt klart ikke opfatte sig som sønderjyde -- det er vi
vist enige om.
Spørgsmålet er så om en sønderjyde også opfatter sig som sydjyde, og det
tror jeg ikke er tilfældet.
Jeg ville sige at det sydlige Jylland består af to dele: Sydjylland
(nord for Kongeåen), og Sønderjylland (syd for Kongeåen).
--
Jesper Harder Use this information only for good; never for evil.
Do not expose to fire. Do not operate heavy
equipment after reading, may cause drowsiness.
Allan Olesen
>Det er meget almindeligt at man i den sydlige del af Nørrejylland, mod
>grænsen til Sønderjylland, opfatter sig som boende i Sydjylland - som så
>står i modsætning til Sønderjylland.
Så snakker vi jo om en sådan en som mig - når jeg ikke henregner mig
til Østjylland.
Jeg har nu altid ment, at Sønderjylland var en delmængde af
Sydjylland, og sådan har jeg også set det brugt flere steder. Er det
rigtigt, er udtrykket Syd- og Sønderjylland ganske rigtigt en form for
dobbeltkonfekt.
Per Erik Ronne
> Jeg ville sige at det sydlige Jylland består af to dele: Sydjylland
> (nord for Kongeåen), og Sønderjylland (syd for Kongeåen).
Men det virker sprogligt så absurd, at kun "de lokale drenge" kan finde
på at bruge denne distinktion :-).
Per Erik Ronne
> det være sig i diskussioner om betydningen af ordet dreng
Åh, du er altså en af de universitetsdrenge, der selvhøjtideligt holder
fast ved at de er "unge mænd" :-).
Bertel Lund Hansen
>Sådan forstår jeg det ikke. En beboer i det sydlige Jylland ...
Jeg skal ikke kunne sige hvad de lokale mener. Jeg opfatter klart
"Sydjylland" som en 'geografisk' betegnelse, altså alt det der
ligger mod syd.
Jeg må dog erkende at jeg ikke havde gjort mig forskellen på
Sønderjylland og Sydjylland klart før den blev diskuteret i denne
gruppe.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Allan Olesen
>Spørgsmålet er så om en sønderjyde også opfatter sig som sydjyde, og det
>tror jeg ikke er tilfældet.
Sønderjyderne er måske ikke de rigtige at spørge. Jeg har en
fornemmelse af, at de knapt betragter sig som jyder...
Brian Bjørn
> Åh, du er altså en af de universitetsdrenge, der selvhøjtideligt holder
> fast ved at de er "unge mænd" :-).
Optræder du også ?
Jesper Harder
> Jeg må dog erkende at jeg ikke havde gjort mig forskellen på
> Sønderjylland og Sydjylland klart før den blev diskuteret i denne
> gruppe.
Der er også en vis mening i galskaben, fordi der er store forskelle i
dialekt, lokalretter og selvfølgelig historie mellem Sønderjylland og
Syd(nørre)jylland.
Salmonsen har forresten et langt opslag om ordet »Sønderjylland«s
historie. Der nævnes bl.a. at i nogle perioder har »Sønderjylland« og
»sønderjyde« ikke været en del af folkesproget, og at »jyllænder« (sic!)
kun blev brugt som betegnelse for nørrejyder.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Salmonsen har forresten et langt opslag om ordet »Sønderjylland«s
> historie. Der nævnes bl.a. at i nogle perioder har »Sønderjylland« og
> »sønderjyde« ikke været en del af folkesproget, og at »jyllænder« (sic!)
> kun blev brugt som betegnelse for nørrejyder.
Indtil 1864 (eller lidt før?) betød Jylland vel det samme som Nørrejylland
gør nu, idet hertugdømmerne Slesvig og Holsten havde en særlig status?
I hele Slesvig (også Sydslesvig) var hovedsproget dengang dansk/»jysk«
(sikkert kaldet slesvigsk?).
I Holsten talte de »indfødte« vist mest tysk.
Finn Guldmann
>
> Jesper Harder wrote:
> >
> > Salmonsen har forresten et langt opslag om ordet »Sønderjylland«s
> > historie. Der nævnes bl.a. at i nogle perioder har »Sønderjylland« og
> > »sønderjyde« ikke været en del af folkesproget, og at »jyllænder« (sic!)
> > kun blev brugt som betegnelse for nørrejyder.
>
> Indtil 1864 (eller lidt før?) betød Jylland vel det samme som Nørrejylland
> gør nu, idet hertugdømmerne Slesvig og Holsten havde en særlig status?
> I hele Slesvig (også Sydslesvig) var hovedsproget dengang dansk/»jysk«
> (sikkert kaldet slesvigsk?).
>
kun i forbindelsen "Nørrejyllands 'etellerandet'".
Men mon ikke "Sydjylland" kunne være opstået som betegnelse for den
sydlige, danske, del af Jylland, i tiden mellem 1864 og 1920?
> I Holsten talte de »indfødte« vist mest tysk.
>
Plattysk er noget der tales, den dag i dag, dernede. Men nærmere hvor i
området Slegsvig-Holsten det er, ved jeg ikke.
--
MVH Finn Dem der siger de er kloge på de dele, siger at
følgerne af et dansk ja til €'en er forudsigelige. Og at
det samme ikke gælder ved et nej. Hvorfor hulen har de så
så travlt med at vi skal med på den nedtur der ses nu?
Paul Juhl
>Men det virker sprogligt så absurd, at kun "de lokale drenge" kan finde
>på at bruge denne distinktion :-).
Ikke så absurd, IMO. Fx er der mange canadiere der ikke er klar over
forskellen på "the maritime provinces" og "the Atlantic provinces." Lokale
drenge, piger og ældre borgere herude østpå ved at Newfoundland og Labrador
ikke regnes med til "the Maritimes." Udtrykket "up North" betyder heller
ikke det samme for folk i Toronto og Vancouver som det gør for indbyggerne i
Edmonton, Thunder Bay og Peace River.
--
Paul in Cherry Hill on the South Shore
(Lokale Nova Scotia-drenge know it as the stretch of land running from
Halifax to Yarmouth.)
Byrial Jensen
>Nu er det ikke ret meget jeg har hørt "Nørrejylland" blive brugt. vist
>kun i forbindelsen "Nørrejyllands 'etellerandet'".
Landarkivet for Nørrejylland som ligger i Viborg, dækker
Nørrejylland. Det er Jylland nord for Sønderjylland, inkl.
Sydjylland.
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Jesper Harder
> Indtil 1864 (eller lidt før?) betød Jylland vel det samme som
> Nørrejylland gør nu, idet hertugdømmerne Slesvig og Holsten havde en
> særlig status?
I følge Salmonsen har »Sønderjylland«, »Slesvig« og »Holsten« på
forskellige tidspunkter alle været brugt om området mellem Kongeåen og
Ejderen.
> I hele Slesvig (også Sydslesvig) var hovedsproget dengang dansk/»jysk«
> (sikkert kaldet slesvigsk?).
Næppe »slesvigsk«:
Det danske Sprog, som tales i S.[ønderjylland], vides aldrig at have
været kaldt andet end /Dansk/, saavel af de Danske som af Friserne og
Tyskerne. Forskellen mellem Folkesproget i Nørrejylland og
S. betegnedes af Folket selv som /nørret/ og /søndret/. Benævnelsen
/sønderjysk/ er skabt af Videnskabsmænd og andre Forfattere.
> I Holsten talte de »indfødte« vist mest tysk.
Ikke nødvendigvis -- Salmonsen har denne lille anekdote:
I Kongeriget var /Holsten/ i vore Oldeforældres Tid en ganske
alm. Benævnelse paa S. Børn af Forældre, der flyttede fra S. til
Kbhvn., blev af deres Skolekammerater kaldt Holstenere. De forundredes
derover og oplyste, at de ikke var fra Holsten men fra Slesvig.
Finn Guldmann
>
> Finn Guldmann <guld...@mobilixnet.dk> skrev:
> >Nu er det ikke ret meget jeg har hørt "Nørrejylland" blive brugt. vist
> >kun i forbindelsen "Nørrejyllands 'etellerandet'".
>
> Landarkivet for Nørrejylland som ligger i Viborg, dækker
> Nørrejylland. Det er Jylland nord for Sønderjylland, inkl.
> Sydjylland.
>
afgrænset område, som Sønderjylland og Nord-, Syd-, Øst-, Vest- og
Midtjylland. Hvorimod 'Nørrejylland' bruges, som du nævner, i titler til
noget.
I øvrigt kender jeg kun til to landsarkiver, det i København og det i
Viborg, som jeg mener dækker hele Jylland og Fyn.
Jens Brix Christiansen
>
> Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> wrote:
>
> > Jeg bruger ordet "Jylland" om området fra grænsen til Skagen. ... Jeg
> > bruger "Sydjylland" om den del af Danmark der ligger i nærheden af
> > Esbjerg, Vejen, Kolding og Fredericia. Måske også Vejle og Grindsted, men
> > ikke Varde.
>
> Hvorfor dog ikke blot om den del af Jylland, som lidt upræcist ligger
> mod syd? Det forekommer da ellers at være det mest logiske.
Javist. Men den slags logiske betragtninger kan ikke anvendes stringent
på den slags sproglige spørgsmål.
Nykøbing ligger ikke i Nordsjælland.
Snekkersten ligger ikke i Østsjælland.
Hindsholm hører ikke med til Nordfyn.
Hele Finmarken ligger længere østpå end Østnorge.
Jeppe Stig Nielsen
>
> I følge Salmonsen har »Sønderjylland«, »Slesvig« og »Holsten« på
> forskellige tidspunkter alle været brugt om området mellem Kongeåen og
> Ejderen.
Holsten?! Se nedenfor.
>
> I Kongeriget var /Holsten/ i vore Oldeforældres Tid en ganske
> alm. Benævnelse paa S. Børn af Forældre, der flyttede fra S. til
> Kbhvn., blev af deres Skolekammerater kaldt Holstenere. De forundredes
> derover og oplyste, at de ikke var fra Holsten men fra Slesvig.
Selvom folk i kongeriget (altså Nørrejylland plus Øerne) måske fejlagtigt
kaldte alt syd for Kongeåen for Holsten, så *er* Holsten altså kun det
område der ligger syd for Ejderen.
Hvis mange danskere blev kaldt svenskere når de rejste til USA, ville det
dog ikke betyde at Sverige var en korrekt betegnelse for hele Syd- og Øst-
Skandinavien.
Jeppe Stig Nielsen
>
> I øvrigt kender jeg kun til to landsarkiver, det i København og det i
> Viborg, som jeg mener dækker hele Jylland og Fyn.
Der er fire landsarkiver, nemlig i byerne
København (Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm)
Odense (Landsarkivet for Fyn)
Åbenrå (Landsarkivet for Sønderjylland)
Viborg (Landsarkivet for Nørrejylland)
Se deres hjemmesider på www.sa.dk .
Jesper Harder
> Selvom folk i kongeriget (altså Nørrejylland plus Øerne) måske
> fejlagtigt kaldte alt syd for Kongeåen for Holsten, så *er* Holsten
> altså kun det område der ligger syd for Ejderen.
Tja, men det lader til at »Holsten« *har* været en udbredt betegnelse
for Sønderjylland -- så er det vel uden betydning om man mener det er et
godt udtryk eller ej:
Endnu et tredje Navn har S.[ønderjylland] baaret, /Holsten/. Ogsaa
denne Benævnelse maa have sin Oprindelse fra Titulaturen. De
holstenske Grever er blevne kaldte efter det Land, hvor de opr. hørte
hjemme, ogsaa efter at de var blevne Hertuger i S., og dene Skik har
holdt sig i den flg. Tid. Hertug Frederik, den senere Kong Frederik
den Første, kaldtes på gottorpske Mønter Holstens Hertug (/dux
Holsatiæ/). Navnet blev aldrig officielt, men opnaaede dog stor
Udbredelse og holdt sig til ind i 19. Aarh. I Litteraturen optræder
det især i Aviser og Rejsebeskrivelser. I de danske Almanakkkers
Markedsliste hedder S. /Holsten/ lige til Aaret 1805. Studenter fra
S. immatrikuleredes ved Universiteterne som Holstenere (/Holsati/).