Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
Det hedder blot "Sveriges flagga".
http://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_flaggan
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
> > Lige som Danebrog er navnet på det danske flag, hvad hedder så det
> > svenske flag?
> (Dannebrog).
>
> Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
> Det hedder blot "Sveriges flagga".
Jeg synes vi skal kalde det Svennebrog.
ML-78
>Jeg synes vi skal kalde det Svennebrog.
Hvad synes svenskerne?
(Og det burde nok være "Sverrebrog")
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
>Det hedder blot "Sveriges flagga".
Jeg tror ikke i almindelighed at nationaflag har navne. Lige nu kan
jeg kun komme i tanke om Union Jack, Stars and Stripes og Tricoloren
...
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
>Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
>Det hedder blot "Sveriges flagga".
>
> http://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_flaggan
Det lyder mere mundret med "svenska flaggan". Det er jo også det der
står i den URL du opgiver!
> Det lyder mere mundret med "svenska flaggan".
> Det er jo også det der står i den URL du opgiver!
Det skrev jeg også først, men så læste jeg overskriften på URL'en:
Sveriges flagga
Från Wikipedia, den fria encyklopedin.
(Omdirigerad från Svenska flaggan)
og rettede det.
"Sverrebrog" er da ikke helt ved siden af.
--
'rluf :·)
- svekofil og gallofag
> Jeg synes vi skal kalde det Svennebrog.
Også selv om dan(ne)- i Dannebrog formentlig ikke betyder dansk,
men rød? Kan vi ikke finde et obskurt ord der betyder blå?
--
Torsten
> Også selv om dan(ne)- i Dannebrog formentlig ikke betyder
> dansk, men rød? [...]
Øv. Sikken kedelig etymologi. Rødbroget som en jysk rød hest
med hvid blis og hvide sokker. (Frit plukket fra etymologisk
ordbog, DEO).
Jeg kan bedre lide etymologien for "dane-" og "danne-"
(i sammensætninger), men det er altså helt forkert?
> ersen skrev:
> > Lige som Danebrog er navnet på det danske flag, hvad hedder så det
> > svenske flag?
> Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
Jeg har mødt svenskere som har omtalt dets navn - som det altså har. De
var ret skuffede over at jeg dels ikke kendte det [og jeg har altså
forlængst igen glemt navnet], dels at jeg tydeligt tog det for givet at
de vidste hvad »Dannebrog« var for en størrelse.
Men jeg kan kun opfordre til at spørge i:
swnet.svenska
- og så ellers bringe svaret her i gruppen.
--
Per Erik Rønne
Denne formodning må være forkert,
da det røde stof i det pågældende eksempel er
et godt farvet stof. Det var svært at farve stof rødt.
>Men jeg kan kun opfordre til at spørge i:
>
>swnet.svenska
>
>- og så ellers bringe svaret her i gruppen.
Det gjorde vi for halvandet år siden, og vi lyttede med på tråden her
i dk.kultur.sprog. Der kom godt nok et forslag til navn, men det var
selvopfundet. Min konklusion på den diskussion var at der ikke findes
noget alment accepteret navn af nogen særlig udbredelse.
Tråden kan nås via http://tinyurl.com/634s7 -- men man skal nok
klikke et par gange ekstra.
> Jeg har mødt svenskere som har omtalt dets navn - som det altså har.
> De var ret skuffede over at jeg dels ikke kendte det [og jeg har altså
> forlængst igen glemt navnet], dels at jeg tydeligt tog det for givet
> at de vidste hvad »Dannebrog« var for en størrelse.
> Men jeg kan kun opfordre til at spørge i:
> swnet.svenska
Det foreslog du også 24. januar 2003, og jeg har lige læst
hele tråden (39 indlæg). Ingen af de svenske ng-deltagere
ville kendes ved et særligt navn for "Svenska Flaggan".
"Tre Kronor", er også forkert; det handler om noget 'heraldik',
ikke om flaget.
Nu vrøvler du igen, Peter.
Plantefarvning er ikke svært. Det kan være besværligt og lugte
ubehageligt, men svært er det ikke.
Hvad farver angår, er http://home.worldonline.dk/omalchau/plantefa.htm
nok så oplysende.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #54: In most cases, neither conversation is going very well.
Almost invariably, the cause of failure can be traced to obsolete
notions of command and control. - Cluetrain Manifesto
> Det lyder mere mundret med "svenska flaggan". Det er jo også det der
> står i den URL du opgiver!
Nok har det svenske flag ikke noget egentligt navn, men dets dag hedder
"Svenska flaggans dag":
http://sv.wikipedia.org/wiki/Svenska_flaggans_dag
> Jeg tror ikke i almindelighed at nationaflag har navne. Lige nu kan
> jeg kun komme i tanke om Union Jack, Stars and Stripes og Tricoloren
Der er en del der har særlige navne eller tilnavne, men de fleste har
vist ikke.
http://www.crwflags.com/fotw/flags/flagnick.html
--
Thomas Thorsen
> Det foreslog du også 24. januar 2003, og jeg har lige læst
> hele tråden (39 indlæg).
OK. Efter halvandet år husker man jo ikke hvad man har skrevet;-(.
--
Per Erik Rønne
> "Tre Kronor", er også forkert; det handler om noget 'heraldik',
> ikke om flaget.
"Tre kronor" er navnet på det lille svenske rigsvåben.
--
Thomas Thorsen
>> Jeg tror ikke i almindelighed at nationaflag har navne. Lige nu kan
>> jeg kun komme i tanke om Union Jack, Stars and Stripes og Tricoloren
>Der er en del der har særlige navne eller tilnavne, men de fleste har
>vist ikke.
>http://www.crwflags.com/fotw/flags/flagnick.html
Fint link. Jeg tror de færreste af dem bruges i tilnærmelsesvis samme
grad som Dannebrog. Jeg har aldrig hørt en tysker omtale
nationalflaget som Schwarz-Rot-Gold, altså som navn, kun som
beskrivelse i modsætning til (Schwarz-)Rot-Weiß.
I det hele taget er danskernes forhold til nationalflaget egen. Det
giver tit anledning til undren hos udlændinge og tolkes vist også tit
som udtryk for demonstrativ nationalisme - vist med rette.
> Øv. Sikken kedelig etymologi. Rødbroget som en jysk rød hest
> med hvid blis og hvide sokker. (Frit plukket fra etymologisk
> ordbog, DEO).
>
> Jeg kan bedre lide etymologien for "dane-" og "danne-"
> (i sammensætninger), men det er altså helt forkert?
DOF har "dannemand" af middelnedertysk "dônde man", 'en
Mand, der handler, som han bør', eller en sammentrækning af
oldnordisk "dugandi maðr", 'en duende, det er duelig Mand'. Om
"Dan(n)ebrog(e)" skriver den at det enten er en sammensætning
af "Dane" eller frisisk "dan", 'rødbroget', og "broge", 'et
Stykke farvet Klæde'. Den skriver også at jysk og ældre dansk har
"dannebroget" i betydningen rødbroget og rød- og hvidstribet.
Om "Dane", som den anfører rettere burde være "Dan", skriver den
at det er en poetisk, ny entalsform af oldnordisk "danir" (m. pl.).
"Danner-" skriver den er "et uheldigt, poetisk Forsøg paa
at danne en mere kraftigt klingende, højstemt Form for
Nationsbetegnelsen Dane-".
Om "dannebrog" skriver NDO86 at første led vist er beslægtet med
frisisk "dan", 'rødfarvet'.
Dens etymologi for "dannemand" er middeldansk "dandeman",
oldislandsk "dándismaðr". Første led måske fra nedertysk "donde"
som er præs. part. af "don", 'gøre'. Den sammenligner med verbet
"danne", som er afledt af det forældede adjektiv "dan", der er
lånt fra nedertysk "dan", 'gjort', perf. part. af "don". En
google-søgning på "dándismaðr" giver i øvrigt intet resultat.
Dannevirke indeholder derimod, ifølge NDO86, en gen. pl. af
folkenavnet daner. Hvis jeg ellers husker rigtigt bøjes det
"dani" (nom. sg.), "dana" (gen./dat./akk. sg.), "danir" (nom.
pl.), "dana" (gen. pl.), "dönum" (dat. pl.) og "dani" (akk. pl.)
i ubestemt form. Dannevirke må så være "Danavirki" på oldislandsk
og det er da også tilfældet.
Og så er der selvfølgelig "danefæ", svarende til oldislandsk
"dánarfé"¹, hvor første led er gen. af "dán", 'død'. Det er
beslægtet med "dáinn", 'dåne', af "deyja", 'dø'.
¹ Her var søreme et eksempel på islandsk -ar <> dansk -e. Thomas
Widmanns "RøgEvig" for "ReykjA(R)vík" i en anden tråd er åbenbart
ikke så tosset endda.
--
Torsten
> DOF har "dannemand" af middelnedertysk "dônde man", 'en
> Mand, der handler, som han bør', eller en sammentrækning af
> oldnordisk "dugandi ma›r", 'en duende, det er duelig Mand'.
Tror du slet ikke udbredelsen har det fjerneste at gøre med at det lyder
som om det har noget med »danerne« at gøre?
--
Per Erik Rønne
> I det hele taget er danskernes forhold til nationalflaget egen. Det
> giver tit anledning til undren hos udlændinge og tolkes vist også tit
> som udtryk for demonstrativ nationalisme - vist med rette.
Hvorfor sammenblandes ordene »nationalisme«, et ord der altid er
negativt ladet, så tit med ordet »nationalfølelse«?
For mig er nationalisme noget der giver sig udtryk i militarisme og lyst
til militære erobringer. Mens nationalfølelse er noget med national
identitet.
--
Per Erik Rønne
>Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>>Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
>>Det hedder blot "Sveriges flagga".
>
>Jeg tror ikke i almindelighed at nationaflag har navne. Lige nu kan
>jeg kun komme i tanke om Union Jack, Stars and Stripes og Tricoloren
Japans hedder Hinomaru
--
Those who make peaceful revolution impossible
will make violent revolution inevitable.
- John F. Kennedy
>> DOF har "dannemand" [...]
> Tror du slet ikke udbredelsen har det fjerneste at gøre med at
> det lyder som om det har noget med »danerne« at gøre?
Det ved jeg ikke noget om, men det er da ganske tænkeligt at
mange umiddelbart opfatter førsteleddet sådan. Der er dog ikke
tvivl om at de i så fald tager fejl. Ældre former med "dande-" er
belagt, og ikke bare i dansk.
Et opslag i SAOB bekræfter at ordet også kendes i svensk som
"danneman". Der står blandt andet: "(numera föga br. utom i
arkaiserende framställing) förträfflig, duglig, hederlig,
ärlig, redbar, rättrådig, rättskaffens, aktad, ansedd man eller
medborgare [...]; ofta i förb. tro (dvs. trofast, redbar)
danneman."
Der gives nogle ældre eksempler. Bland andet:
Oc bediom .. alle dandemen högha oc laaga atj retvisonne
bestondige waren
(När svenskarna) nu i wår tijd komme til fremmende folk,
blifwe the wäl vndfångne, och kalles Swenske dannemän
Om etymologien står der at det kommer af "danne" og "man"; jf.
fornsvensk "donde (dande) man", svensk dialekt "danneman", ældre
dansk "dandeman", dansk "danneman" (sic!) og islandsk "dándi
maðr".
Om etymologien af "danne" skriver SAOB at fornsvensk havde former
som "donde", "dondes", "dande", "dandes", "danne" med flere, der
modsvarer middeldansk "dande", "dades", "dondæ" og oldislandsk og
islandsk "dándi". Af middelnedertysk "donde", præsens participium
af "don", 'gøre', der svarer til tysk "tun" osv. Der sammenlignes
også med middelnederlandsk "doende", 'driftig', 'virksom', og med
oldhøjtysk "tenti".
SAOB kender også til "dannekvinna" (og fornsvensk "dande
husfru"), "dannefolk" (af "dandeszfolck"), "dannehem",
"dannejungfru", "dannesläkt", "dannesven" og sikkert adskilligt
flere.
--
Torsten
>Hvorfor sammenblandes ordene »nationalisme«, et ord der altid er
>negativt ladet, så tit med ordet »nationalfølelse«?
>
>For mig er nationalisme noget der giver sig udtryk i militarisme og lyst
>til militære erobringer. Mens nationalfølelse er noget med national
>identitet.
Det er en udmærket skelnen, også selv om din første definition mere
ligner det jeg ville kalde chauvinisme.
Jeg er selv erklæret antinationalist, men det forhindrer ikke at jeg i
visse sammenhænge forholder mig positivt til moderat doseret
nationalfølelse.
>On Thu, 29 Jul 2004 05:27:47 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
>Rønne) wrote:
>
>>Hvorfor sammenblandes ordene »nationalisme«, et ord der altid er
>>negativt ladet, så tit med ordet »nationalfølelse«?
>>For mig er nationalisme noget der giver sig udtryk i militarisme og lyst
>>til militære erobringer. Mens nationalfølelse er noget med national
>>identitet.
>Det er en udmærket skelnen,
Det synes jeg ikke. For mig er det et udtryk for nationalisme når
danskere som flest mener deres måde at gøre tingene på er den bedste
eller eneste rigtige, alt andet er udtryk for underudvikling eller ond
vilje. Det gælder udpræget i EU-sammenhæng, også uanset hvad
internationale undersøgelser viser. Det gælder centrale områder som
social velfærd, sygehuse og sundhedsvæsen, skolevæsen, velstand
generelt, folkekirken, udstationeret militær, sproget.
Jeg har heller aldrig forstået hvorfor danskernes hang til nationale
manifestationer som flaget og dybt chauvinistiske fædrelandssange
skulle være harmløs og nuttet, men den hos andre er dybt frastødende.
>også selv om din første definition mere ligner det jeg ville kalde chauvinisme.
Ja.
> On Wed, 28 Jul 2004 20:10:39 +0200, Peter Loumann <m...@privacy.net>
> wrote:
>
>>Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>
>>>Mig bekendt har det ikke et særligt tilnavn.
>>>Det hedder blot "Sveriges flagga".
>>
>>Jeg tror ikke i almindelighed at nationaflag har navne. Lige nu kan
>>jeg kun komme i tanke om Union Jack, Stars and Stripes og Tricoloren
>
> Japans hedder Hinomaru
Og Skotlands "The Saltire".
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om spillet Nomic: europa.rec.nomic ***
> DOF har "dannemand" af middelnedertysk "dônde man", 'en
> Mand, der handler, som han bør', eller en sammentrækning af
> oldnordisk "dugandi maðr", 'en duende, det er duelig Mand'.
I tilfældet oberstinde Dannemand* ser vi vel et ordspil i anledning af
forholdet til kongen?
*) http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/483/
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
I believe a leaf of grass is no less than the journey-work of the stars.
- Walt Whitman, poet (1819-1892)
Vi skandinaver har ikke navn på våre flagg.
Det heter kun h.h.v Det norske flagg /svenska flaggan
> Vi skandinaver har ikke navn på våre flagg.
> Det heter kun h.h.v Det norske flagg /svenska flaggan
Er danskere da ikke skandinaver?
ML-78
>Det synes jeg ikke. For mig er det et udtryk for nationalisme når
>danskere som flest mener deres måde at gøre tingene på er den bedste
>eller eneste rigtige, alt andet er udtryk for underudvikling eller ond
>vilje.
Er det ikke snarere provinsialisme?
>Jeg har heller aldrig forstået hvorfor danskernes hang til nationale
>manifestationer som flaget og dybt chauvinistiske fædrelandssange
>skulle være harmløs og nuttet, men den hos andre er dybt frastødende.
Jeg synes du skulle have skrevet "danskeres" i stedet for
"danskernes", ellers bliver det til en lidt for overdreven
generalisering. Men jeg tror ikke vi er særligt uenige.
Det skal ikke forhindre mig i at holde med det danske kvindelandshold
i håndbold, også selv om det dybest set er et udtryk for
nationalfølelse. Det synes jeg selv er harmløst, men nok ikke
ligefrem nuttet.
>>For mig er det et udtryk for nationalisme når danskere som flest [...]
>Er det ikke snarere provinsialisme?
Danmark er en nation, ikke en provins.
>Det skal ikke forhindre mig i at holde med det danske kvindelandshold
>i håndbold [...]
Samme her.
--
hilsen pll (peloda hos tiscali her i landet)
Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
Den snævreste Skandinaviensdefinition, jeg kender, betragter
Skandinavien som Den Skandinaviske Halvø.
Den var vist især populær mellem 1814 og 1905.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #20: Companies need to realize their markets are often laughing.
At them. - Cluetrain Manifesto
> Jeg har heller aldrig forstået hvorfor danskernes hang til nationale
> manifestationer som flaget og dybt chauvinistiske fædrelandssange
> skulle være harmløs og nuttet, men den hos andre er dybt frastødende.
Virker det virkeligt dybt frastødende, når briterne ved den sidste
promenadekoncert i Royal Albert Hall svinger Union Jack mens de synger
»Rule Britannia«?
I øvrigt tror jeg ikke at jeg har hørt en mere martialsk og
imperialistisk nationalsang end Luxembourgs. Dén er da nuttet, ikke:-).
--
Per Erik Rønne
> ML-78 wrote:
> > Ragnar Otterstad skrev:
> >>Vi skandinaver har ikke navn på våre flagg.
> >>Det heter kun h.h.v Det norske flagg /svenska flaggan
> > Er danskere da ikke skandinaver?
> Den snævreste Skandinaviensdefinition, jeg kender, betragter
> Skandinavien som Den Skandinaviske Halvø.
> Den var vist især populær mellem 1814 og 1905.
Vist kun i Sverige. Om grunden - ja, så skal man vist se på det
historiske forhold mellem Danmark og Sverige, som vi dog alle kender.
--
Per Erik Rønne
>Og Skotlands "The Saltire".
Hvorfor? Hvad betyder det?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
ordet betyder "liggende kors" "krydsfelt"- det skotske flag består jo af et
kryds(kors), et diagonaltfelt.
--
ahw
> ordet [saltire -tp] betyder "liggende kors" "krydsfelt"- det
> skotske flag består jo af et kryds(kors), et diagonaltfelt.
Merriam-Webster Online:
| Etymology: Middle English sautire, from Middle French saultoir
| X-shaped animal barricade that can be jumped over by people,
| saltire, from saulter to jump, from Latin saltare
Betydningen er "a heraldic charge consisting of a cross formed
by a bend and a bend sinister crossing in the center", som AHW's
forklaring passer fint med.
--
Torsten
Det interessante er at jeg kikkede i Oxford Advanced Learner's Dictionary
og ordet findes ikke der - bogen er endda fra 2003.
Jeg måtte bruge den grønne engelsk-danske af B. Kjærulff Nielsen, som er
væsentlig ældre (den udgave jeg har er mindst 20 år gammel) for at finde
det- Gyldendals røde ordbog har det heller ikke) :-(
--
ahw
> "Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:2mutn8F...@uni-berlin.de...
> > Betydningen er "a heraldic charge consisting of a cross formed
> > by a bend and a bend sinister crossing in the center", som AHW's
> > forklaring passer fint med.
>
> Det interessante er at jeg kikkede i Oxford Advanced Learner's Dictionary
> og ordet findes ikke der - bogen er endda fra 2003.
Oxford Advanced Learner's Dictionary er for skoleelever. Du bør mindst
have Oxford Shorter Dictionary, helst selve Oxford English Dictionary,
som koster en bagatel af £299. Der kommer dog 16. september en ny udgave
[OED Second Edition version 3.1] på markedet, som endnu ikke er prissat.
Traditionelt sælges den i de første tre måneder betydeligt billigere, så
du kan være heldig at få den til kun £200:-).
Hvis man underviser i engelsk, og det gør du da vist, så bør man have
den ultimative ordbog. Det drejer sig om alle 20 bind af OED + tre
supplementbind. På CD-ROM til installering på harddisken, hvor den vel
så fylder knap to G. Ja, jeg har den.
http://www.oup.co.uk/isbn/0-19-861016-5
Jeg forventer i løbet af kort tid at få tilbud om en billig opdatering.
Det fik jeg i hvert fald da version 2 blev opdateret til version 3.
--
Per Erik Rønne
I daglig tale kaldes den "The Cross of St. Andrew" og jeg har lige
lært at det er fordi Sct Andrews kors/kryds hed "the Saltire".
KH
Tina
Indenfor den heraldiske fagvidenskab bruges 'andreaskors', når fænomenet
diskuteres på dansk.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
'Der er mange, der tager hundredelssandheder for hele sandheden.'
- Carl Erik Soya, Indfald og udfald
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>>>For mig er det et udtryk for nationalisme når danskere som flest [...]
>
>>Er det ikke snarere provinsialisme?
>
>Danmark er en nation, ikke en provins.
Ja, men det kunne jo være at betydningen af ordet "provinsialisme" med
tiden var blevet løsrevet fra ordets oprindelse, i hvert fald i visse
sammenhænge.
> kvaerulant wrote:
>
>> Denne formodning må være forkert,
>> da det røde stof i det pågældende eksempel er
>> et godt farvet stof. Det var svært at farve stof rødt.
>
>
> Nu vrøvler du igen, Peter.
> Plantefarvning er ikke svært. Det kan være besværligt og lugte
> ubehageligt, men svært er det ikke.
> Hvad farver angår, er http://home.worldonline.dk/omalchau/plantefa.htm
> nok så oplysende.
>
Nu er det altså mig som har ret.
Det røde som omtales på dit link kan ikke have været rigtigt rødt.
da man først i 1700 taltet opdagede
at man kunne frave rødt med et bestemt stykke af ørnebegnens rod.
Men der skulle mange bregner til.
> Det røde som omtales på dit link kan ikke have været rigtigt rødt.
> da man først i 1700 taltet opdagede
> at man kunne frave rødt med et bestemt stykke af ørnebegnens rod.
På billedet http://www.vikingegaard.dk/images/garnmhvid.jpg ses en rød,
som lader til at være fremstillet med kraprod, se
http://www.vikingegaard.dk/plantefarvning.htm
Af Salmonsen fremgår det at krap allerede i oldtiden blev brugt til
farvning: http://www.lysator.liu.se/runeberg/salmonsen/2/1/0545.html
(artiklen om alizarin).
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
No sport is less organized than Calvinball! - Hobbes
>På billedet http://www.vikingegaard.dk/images/garnmhvid.jpg ses en rød,
>som lader til at være fremstillet med kraprod
"Kraprød" er da også en generisk betegnelse for en kraftig rød
farve omend sjældent brugt.
Den røde farve på billedet svarer til de vikingedragter jeg har
set på et arbejdende vikingemuseum (har glemt hvor - et sted i
Danmark, vist på Sjælland).
PS. Det er en meget flot, rød farve.
Og samtidig med vikingetiden talte man i Byzans om de purpurfødte,
nemlig kejseren og hans børn. Og det var da så vidt jeg ved, fordi
kejseren bar purpurfarvet kåbe.
Men måske har vikingernes røde farve været mere "rigtig" rød.
Purpur har jo et skær af violet.
Ruth
- og det har formentlig først langt senere været muligt at få fat i den
mexikanske kaktus-skjoldlus, som giver en endnu mere intens (men knapt
så gullig) rød farve.
Den hedder noget i retning af Cochenille - det er vist ikke rigtigt
stavet, og min gamle opskriftsbog er pakket ned lige p.t.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Jo - og når det gælder fodbold ;-)
- men hvad med det skånske flag - har det et (lokalt) navn?
>- men hvad med det skånske flag - har det et (lokalt) navn?
Nej. Men det har en hjemmeside:
Tak - ret spændende læsning specielt under linket "Flaggskriften" Del 1.
M.h.t. den blå farve på det alm. svenske flag, som iflg. linket blev til
omkring 1550-1562, men jeg kan ikke lige gennemskue om Erik den Hellige
også havde blå baggrund for sit gule kors allerede i 1157.
Jeg tænker på de rent 'farve-tekniske' muligheder m.h.t. blå - for hvis
det var blåt inden man begyndte at importere indigo fra østen, for så
har de kun haft mulighed for at fremstille den blå farve ved hjælp af
kronbladene fra vajdplanten med det dertil hørende 'fluidum' - gæt
selv - når jeg fortæller at farven kaldes også "potteblå". ;-)
Jo, jeg har selv prøvet det med hjemmespundet uldgarn fra egne får -
farvebadet er grønt, og garnet ligeså mens processen står på (det lugter
altså ikke ret godt, når det når op omkring kogepunktet) - først når
garnet fiskes op og rystes, så det får ilt, kommer en meget køn blå
farve til syne.
Nok en anelse lysere end den kongeblå farve, man kan få med indigo og
knapt så intens blå - men en meget flot farve.
Metoden er vel (trods lugten) ret beset mere miljøvenlig end de moderne
metoder med alskens giftige og forurenende kemikalier.
Spørgsmålet er så om vi ud fra den eventuelt anvendte indfarvningsmetode
kunne finde et (u)passende navn til det svenske flag ... "Kissabrog"
eller noget i den stil. <fniiis>
- og glemte lige at nævne blåtræ - det giver en blå-violet farve, så det
kan ikke være det, de har brugt.