Verber

[Henry Vest]

I dag har jeg ikke et spørgsmål, men resultatet af en lille undersøgelse
af danske verber.

Jeg har 443 verber i et regneark.

INFINITIV
423 verber ender på e i infinitiv.

PRÆSENS
421 verber bøjes regelmæssigt (præsens = infinitiv+r).
437 verber ender på r i præsens.

PRÆTERITUM
284 verber får endelsen de.
65 verber får endelsen te.
94 verber er uregelmæssige.


--
Henry Vest

[Poul E. Jørgensen]

Den 27-10-2022 kl. 10:11 skrev Henry Vest:

> PRÆTERITUM
> 284 verber får endelsen de.
> 65 verber får endelsen te.
> 94 verber er uregelmæssige.

Kan du se et mønster i om de ender på -de eller -te?

Uregelmæssig er jo nok = stærk bøjning? Fx se/ så; skrive/ skrev etc.
--
Fjern X hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the X if replying by e-mail.

[Henry Vest]

Den 27-10-2022 kl. 11:07 skrev Poul E. Jørgensen:

> Kan du se et mønster i om de ender på -de eller -te?

Nej. Men vil gerne prøve at kigge nærmere på det. Det var faktisk det
det startede hele mit lille projekt!

> Uregelmæssig er jo nok = stærk bøjning? Fx se/ så; skrive/ skrev etc.

Ja. Jeg har aldrig helt forstået betegnelserne stærk/svag! Hvad er
årsagen til disse betegnelser?


Der kommer i øvrigt noget om imperativ snarest!

--
Henry Vest

[Poul E. Jørgensen]

Den 27-10-2022 kl. 13:14 skrev Henry Vest:

> Ja. Jeg har aldrig helt forstået betegnelserne stærk/svag! Hvad er
> årsagen til disse betegnelser?

Det går tilbage til Brødrene Grimm, der, ud over eventyr, også
beskæftigede sig med tysk filologi. De skrev en uhyggelig masse bl. a. i
1820'erne en Deutsche Grammatik samt påbegyndte en Deutsches Wörterbuch
der var over 100 år om at blive færdiggjort (ved andre naturligvis).

I de grammatiske betegnelser ønskede de at gøre op med de for latin
brugte beskrivelser for verber, at de var regelmæssige eller
uregelmæssige (- dette ses endnu i nyere engelske grammatiker).
De verber, der i bøjningen kun udviste få ændringer, kaldte de svage, fx
sagt/ sagte/ gesagt, mens verber som schwimmen/ schwamm/ geschwommen,
der havde saft og kraft i bøjningsformerne, kaldte de stærke.
- Det var jo ikke meget bedre end latinernes.

Filologer betegner germanske verbalbøjninger som aflydende og ikke
aflydende. Ikke aflydende betyder der der næsten ikke sker (væsentlige)
ændringer i bøjningsformerne (fx sagt/ sagte/ gesagt) mens aflyd ses i
fx schwimmen/ schwamm/ geschwommen.

Det er principperne.

[Poul E. Jørgensen]

Den 27-10-2022 kl. 15:34 skrev Poul E. Jørgensen:

> Filologer betegner germanske verbalbøjninger som aflydende og ikke
> aflydende. Ikke aflydende betyder der der næsten ikke sker (væsentlige)
> ændringer i bøjningsformerne (fx sagt/ sagte/ gesagt) mens aflyd ses i
> fx schwimmen/ schwamm/ geschwommen.
>
> Det er principperne.

Forskellen mellem aflydende og ikke-aflydende verber ses i nedenstående
ordpar:

synke - sænke
ligge - lægge
springe - sprænge
sidde - sætte
falde - fælde

På tysk også:

trinken - tränken
saugen - säugen

Hvad er karakteristisk for dansk kolonne 1 og for dansk kolonne 2 - ud
over bøjningen?

[Henry Vest]

Den 27-10-2022 kl. 15:34 skrev Poul E. Jørgensen:

> Det går tilbage til Brødrene Grimm,

...

Tak for den forklaring!



--
Henry Vest

[Henry Vest]

Den 27-10-2022 kl. 18:15 skrev Poul E. Jørgensen:

> Hvad er karakteristisk for  dansk kolonne 1 og for dansk kolonne 2 - ud
> over bøjningen?

Transitiv, ikke-transitiv?

--
Henry Vest

[Poul E. Jørgensen]

Den 27-10-2022 kl. 10:11 skrev Henry Vest:

> PRÆTERITUM
> 284 verber får endelsen de.
> 65 verber får endelsen te.
> 94 verber er uregelmæssige.

Fint arbejde. Endvidere: Det kommer an på hvordan infinitivstammen ser ud.

Eksempler søgt via https://danskherognu.dk/lektioner/ordbog/verber

Man ser således at vokal + ske får -ede, fx vaske, forske etc. mens
vokal plus -se giver -te fx spiste, blæste. Etc.

Det sure arbejde består i systematisk at gennemarbejde materialet.

[Poul E. Jørgensen]

Ja, derfor kan man ikke så godt synke et krigsskib med et velrettet skud.

[Bertel Lund Hansen]

Den 27.10.2022 kl. 10.11 skrev Henry Vest:

> I dag har jeg ikke et spørgsmål, men resultatet af en lille undersøgelse
> af danske verber.

Det blev min inspiration til at lave noget lignende. Jeg har nemlig
efter skriftlig aftale med Sprognævnet fået en kopi af den komplette
ordliste til RO med alle oplysninger. Jeg har lov til at offentliggøre
optællinger derfra.

Jeg lavede et Python-script til at lave lidt statistik. Resultaterne
skal tages med lidt forbehold, for det er lidt indviklede sager at få
styr på med alle forskelligehederne. De nødvendige oplysninger findes i
materialet, men det er ikke sikkert at jeg har håndteret dem korrket.

Her er mine resultater:

Verber i alt: 7087



Præteritum:

de 5500

ede 6





Perfektum participium:

t 6464

et 556

es 59

d 1

Uregelmæssige: 7

Eksempel med -es: at blues/har bluedes

-d findes i "død".





Præsens participium:

nde 6844

ende 164

Uregelmæssige - heraf mange der ender på -s: 79





Verber hvis infinitiv ender på -e: 6889

Verber hvis infinitiv er imperativ+e: 5714



Verber hvis præsens er infinitiv+r: 6909

Verber hvis præsens er infinitiv+er: 29


--
Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Den 30-10-2022 kl. 12:38 skrev Bertel Lund Hansen:

>  Præteritum:
>
>  de    5500
>
>  ede   6

Tallene undrer mig. Prøv at give tre af hver.

[Bertel Lund Hansen]

Den 30.10.2022 kl. 18.04 skrev Poul E. Jørgensen:

>>   Præteritum:

>>   de    5500

>>   ede   6

> Tallene undrer mig. Prøv at give tre af hver.

Du har ret i at tallene er mærkværdige. Jeg skal have revideret sciptet,
og jeg er i gang, men det er mere komplekst end jeg lige havde regnet med.

--
Bertel