Accent vs. dialekt

[Johansen]

Jeg bruger mest ordet "accent" om sproget hos udenlandske sprogbrugere, mens
jeg siger "dialekt" om forskelle inden for et land/sprogområde. Ifølge DDO
kan "accent" bruges også bruges inden for et lands grænser, men stadig som
noget fremmedartet.

Men i denne video - mod slutningen - skelner den talende (en brite?) mellem
"accent" og "dialect". Jeg forstår ham sådan at "lyde" er accent, mens
"melodi" er dialekt:

http://www.youtube.com/watch?v=mALkCGVA2BU

Giver det mening?

/Johansen

[Peter Brandt Nielsen]

Johansen skrev:

Det er vist ret almindeligt (i det mindste inden for sprogvidenskaben og
i det mindste på engelsk) at tale om dialekt, når man taler om forskel i
grammatik og ordforråd, og om accent, når man kun taler om forskel i udtale.

--
Peter

[Johansen]

>Johansen skrev:

>>
>>Det er vist ret almindeligt (i det mindste inden for sprogvidenskaben og i
>>det mindste på engelsk) at tale om dialekt, når man taler om forskel i
>>grammatik og ordforråd, og om accent, når man kun taler om forskel i
>>udtale.
>>

Ja, den strenge definition af begrebet dialekt er - i hvert fald i Danmark -
at der skal være forskel i grammatik og ordforråd, som du siger. Der er dog
så få tilfælde af dette at man nok må brede definitionen mere ud, hvilket
man vist også har gjort.

Men jeg vil mene at "sangen" i fynsk og de manglende bløde d'er er et træk
ved den fynske dialekt. Det har ikke noget med accent at gøre.

/Johansen

[Bertel Lund Hansen]

Johansen skrev:

> Men jeg vil mene at "sangen" i fynsk og de manglende bløde d'er er et træk
> ved den fynske dialekt. Det har ikke noget med accent at gøre.

Hvis vi skelner som den engelske sprogmand gør, er det netop et
spørgsmål om accent.

Den skelnen er i øvrigt ikke kun sprogvidenskabelig på engelsk.
Ifølge dette opslag er den helt almindelig:

ac·cent
noun
1.
prominence of a syllable in terms of differential loudness, or
of pitch, or length, or of a combination of these.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

[Peter Brandt Nielsen]

Johansen skrev:

> Ja, den strenge definition af begrebet dialekt er - i hvert fald i
> Danmark - at der skal være forskel i grammatik og ordforråd, som du
> siger. Der er dog så få tilfælde af dette at man nok må brede
> definitionen mere ud, hvilket man vist også har gjort.
>
> Men jeg vil mene at "sangen" i fynsk og de manglende bløde d'er er et
> træk ved den fynske dialekt. Det har ikke noget med accent at gøre.

Det tror jeg, det har ifølge den sprogbrug, jeg beskrev - selvom udtalen
er knyttet til den fynske dialekt. Ligesom videoen handler om 'How to
have a Scottish accent', selvom skotsk selvfølgelig også er en dialekt
(eller flere).

Så når manden siger, at en forskel handler om dialekt og ikke blot
accent, er det fordi der bruges ord eller formuleringer, der er særligt
skotske.

--
Peter

[Bertel Lund Hansen]

Johansen skrev:

> Men i denne video - mod slutningen - skelner den talende (en brite?) mellem
> "accent" og "dialect".

Sidespor som jeg kom i tanker om:

På DR tekst-tv i dag så jeg tillægsordet "skottisk".

[Johansen]

"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fc0fa2b$0$294$1472...@news.sunsite.dk...

>På DR tekst-tv i dag så jeg tillægsordet "skottisk".

Anglicisme classic.

Jeg var til gengæld ved at skrive "scotch" (på engelsk) forleden.


/Johansen

[Ivar]

Johansen skrev:

> Jeg bruger mest ordet "accent" om sproget hos udenlandske sprogbrugere, mens
> jeg siger "dialekt" om forskelle inden for et land/sprogområde.

Det er mest almindelige på dansk. Englændere bruger ofte accent, hvor
vi
ville sige dialekt. Jeg har sjældent hørt en englænder sige dialect,
og jeg ville selv sige "scottish accent" som i YouTube filmen.

Google siger det samme:
"Scottish accent" 929.000 "Scottish dialect" 555.000
"London accent" 338.000 "London dialect" 77.600
"Cockney accent" 394.000 "Cockney dialect" 20.700
"Irish accent" 1.060.000 "Irish dialect" 37.600

Jeg har fornemmelsen af, at de kun bruger dialect, når der er
forskel i grammatik eller ordvalg.


Ivar Magnusson

[Philip Nunnegaard]

Den 26-05-2012 14:29, Johansen skrev:

> Men i denne video - mod slutningen - skelner den talende (en brite?)
> mellem "accent" og "dialect". Jeg forstår ham sådan at "lyde" er accent,
> mens "melodi" er dialekt:

Som jeg umiddelbart forstår ham, bruger jeg nogenlunde samme skelnen på
dansk, altså om en person taler jysk, eller han bare taler med jysk accent.

Jeg kender en som taler med forholdsvis meget jysk accent til trods for
at han har boet i København i hele sit voksenliv. Udover sangen udtaler
han mange af v'erne som 'w'.

En dag hvor jeg sad hjemme hos ham, og hans mor fra Vestjylland ringede,
hørte jeg ham til gengæld tale noget hvor jeg ikke var i tvivl om at det
ikke bare var rigsdansk med jysk accent, men faktisk jysk. Pludselig
sneg der sig ord ind som var forskellige fra rigsdansk, og "tid" hed
pludselig "tik". Det lød omtrent lige så forskelligt fra det danske som
jeg var vokset op med, som norsk eller svensk gør.

--
Philip

[Jens Brix Christiansen]

Ivar skrev (2012-05-27 01:45):

>> Jeg bruger mest ordet "accent" om sproget hos udenlandske
>> sprogbrugere, mens jeg siger "dialekt" om forskelle inden for et
>> land/sprogområde.
>
> Det er mest almindelige på dansk. Englændere bruger ofte accent, hvor vi
> ville sige dialekt. Jeg har sjældent hørt en englænder sige dialect,
> og jeg ville selv sige "scottish accent" som i YouTube filmen.
>

> Jeg har fornemmelsen af, at de kun bruger dialect, når der er
> forskel i grammatik eller ordvalg.

På engelsk (ikke kun blandt englændere) er ordet "dialect" i langt
højere grad en teknisk term end det tilsvarende ord er på dansk. På
engelsk vil man derfor som regel i dagligsproget bruge "accent" om stort
set ethvert lokalt sprogligt særpræg.

--
Jens Brix Christiansen

[Johansen]

"Philip Nunnegaard" skrev i meddelelsen
news:4fc1a180$0$281$edfa...@dtext01.news.tele.dk...

> Pludselig sneg der sig ord ind som var forskellige fra rigsdansk, og "tid"
> hed pludselig "tik".

Ha, det er jo nærmest et lyd-ord.

/Johansen

[Dieter Britz]

On Sat, 26 May 2012 14:29:41 +0200, Johansen wrote:

> Jeg bruger mest ordet "accent" om sproget hos udenlandske sprogbrugere,
> mens jeg siger "dialekt" om forskelle inden for et land/sprogområde.
> Ifølge DDO kan "accent" bruges også bruges inden for et lands grænser,
> men stadig som noget fremmedartet.

For mig er dialekt noget som er folks modermål, men accent det
fremmede taler når de taler et andet sprog end deres modersmål.

De to kan blive blandet. Normalt taler indere engelsk med accent men jeg
traf engang en inder hvis modersmål var indisk engelsk, så det blev
til en dialekt.

--
Dieter Britz

[Bertel Lund Hansen]

Dieter Britz skrev:

> For mig er dialekt noget som er folks modermål, men accent det
> fremmede taler når de taler et andet sprog end deres modersmål.

Hvis vi snakker moderrsmål, foretrækker jeg at bruge det
generelle sprognavn: Danskere har dansk som modersmål, men nogle
er vokset op med den jyske regiolet/dialekt.

> De to kan blive blandet. Normalt taler indere engelsk med accent men jeg
> traf engang en inder hvis modersmål var indisk engelsk, så det blev
> til en dialekt.

Man kan altså ikke skelne en accent fra en dialekt hvis man vil
bruge ordene som du lægger op til. Det er upraktisk.

Og jeg kvier mig ved at bruge "dialekt" om et andet lands sprog
(undtagen i sprogpolitisk sammenhæng når jeg kalder dansk, svensk
og norsk for tre dialekter af samme sprog). For mig en er dialekt
indenrigs - bortset fra at jeg som regel foretrækker at sige
"regiolekt". Det går godt i spænd med "sociolekt".

Det sprog du hørte inderen bruge, vil jeg kalde indisk engelsk,
ligesom jeg også taler om amerikansk engelsk når det drejer sig
om borgere USA.

[Johansen]

"Dieter Britz" skrev i meddelelsen news:jpsu10$30d$1...@dont-email.me...

>
>For mig er dialekt noget som er folks modermål, men accent det
>fremmede taler når de taler et andet sprog end deres modersmål.

Også for mig. For år tilbage skelnede jeg ikke synderligt, bortset fra at
"accent" jo kun kan handle om lyde.

/Johansen

[Jan Kronsell]

>
>
>"Johansen" skrev i meddelelsen
>news:4fc27950$0$295$1472...@news.sunsite.dk...

For mig kan dialekt omfatte helt andre ord end "normalsproget" foruden lyden
af sproget, mens accent alene handler om måden ordene udtales på.

Jan

[Arne H. Wilstrup]

"Johansen" skrev i meddelelsen
news:4fc0ccb5$0$294$1472...@news.sunsite.dk...

--------------------------------------------------------------------------------

"Hvis ikke Kalmarunionen var blevet opløst i 1500-tallet, ville vi måske
omtale svensk, norsk, dansk, færøsk og islandsk som skandinaviske dialekter!
Men nu har hvert land sit selvstændige sprog – og »dialekter« refererer til
geografiske varianter inden for landegrænserne, som f.eks. norrlandsk,
bornholmsk eller jämtsk."

http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap1/

Dialekter er lokale talesprog med eget ordforråd, egen grammatik og egen
udtale. Selv et så lille sprogområde som Danmark havde tidligere mange
dialekter, som nu er ved at forsvinde"

http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap5/5c.asp

[Hans Poulsen]

"Arne H. Wilstrup" <nixen-snabel-a-bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:4fc7c19c$0$56772$edfa...@dtext02.news.tele.dk...

|
|
| "Johansen" skrev i meddelelsen
| news:4fc0ccb5$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
|
| Jeg bruger mest ordet "accent" om sproget hos udenlandske sprogbrugere,
mens
| jeg siger "dialekt" om forskelle inden for et land/sprogområde. Ifølge DDO
| kan "accent" bruges også bruges inden for et lands grænser, men stadig som
| noget fremmedartet.
|
| Men i denne video - mod slutningen - skelner den talende (en brite?)
mellem
| "accent" og "dialect". Jeg forstår ham sådan at "lyde" er accent, mens
| "melodi" er dialekt:
|
| http://www.youtube.com/watch?v=mALkCGVA2BU
|
| Giver det mening?
| --------------------------------------------------------------------------------
|
| "Hvis ikke Kalmarunionen var blevet opløst i 1500-tallet, ville vi måske
| omtale svensk, norsk, dansk, færøsk og islandsk som skandinaviske
dialekter!

| Men nu har hvert land sit selvstændige sprog - og »dialekter« refererer

til
| geografiske varianter inden for landegrænserne, som f.eks. norrlandsk,
| bornholmsk eller jämtsk."
|
| http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap1/
|
| Dialekter er lokale talesprog med eget ordforråd, egen grammatik og egen
| udtale. Selv et så lille sprogområde som Danmark havde tidligere mange
| dialekter, som nu er ved at forsvinde"
|
| http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap5/5c.asp
|


"Dialekter er lokale talesprog med eget ordforråd, egen grammatik og egen
udtale".

Hvad vil du kalde *aalborgensisk*?

Ordforråd og grammatik må vel siges at være *lige efter bogen*, mens
udtalen straks røber, hvor vedkommende kommer fra.

*Aalborgensisk* er vel hverken dialekt eller tale med accent, men hvad er
det så?

Der ligger ingen finte bag mit spørgsmål.

Hans Poulsen
- næsten aalborgenser

[Jens Brix Christiansen]

Hans Poulsen skrev (2012-05-31 21:25):

> *Aalborgensisk* er vel hverken dialekt eller tale med accent, men hvad er
> det så?
>
> Der ligger ingen finte bag mit spørgsmål.

Jeg har set udtryk som "rigsdansk med regionalt særpræg" og "regiolekt".

--
Jens Brix Christiansen

[Arne H. Wilstrup]

"Hans Poulsen" skrev i meddelelsen
news:4fc7c5b8$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...

"Dialekter er lokale talesprog med eget ordforråd, egen grammatik og egen
udtale".

Hvad vil du kalde *aalborgensisk*?

Ordforråd og grammatik må vel siges at være *lige efter bogen*, mens
udtalen straks røber, hvor vedkommende kommer fra.

*Aalborgensisk* er vel hverken dialekt eller tale med accent, men hvad er
det så?

Der ligger ingen finte bag mit spørgsmål.

--------------------------------------------------------------------------------

Da jeg læste sociolingvistik på universitetet, blev jeg belært om hvor
følsomt folks sprogforståelse var når det gjaldt deres eget sprog og
samtidig fik jeg at vide at forskerne i årevis har været uenige om
definitionerne på forskellene på hvad der er "rigssprog" og dialekt. Fx
omtalte en af mine lærebøger britisk engelsk som blot en variation af
engelsk, fordi man ikke kan afgøre hvad der egentlig er det "rigtige"
engelsk. Jeg vil derfor ikke på nogen måde indgå i en ophidset diskussion om
hvor grænsen mellem dialekt og rigssprog går. På den anden side,når du nu
spørger, så vil jeg svare: set fra mit sproglige ståsted, så er Ålborgensisk
en dialekt. ;-)








(running for cover)

[Tom Wagner]

Den 01-06-2012 01:14, Arne H. Wilstrup skrev:

> Da jeg l�ste sociolingvistik p� universitetet, blev jeg bel�rt om hvor
> f�lsomt folks sprogforst�else var n�r det gjaldt deres eget sprog og
> samtidig fik jeg at vide at forskerne i �revis har v�ret uenige om
> definitionerne p� forskellene p� hvad der er "rigssprog" og dialekt. Fx
> omtalte en af mine l�reb�ger britisk engelsk som blot en variation af
> engelsk, fordi man ikke kan afg�re hvad der egentlig er det "rigtige"
> engelsk. Jeg vil derfor ikke p� nogen m�de indg� i en ophidset
> diskussion om hvor gr�nsen mellem dialekt og rigssprog g�r. P� den anden
> side,n�r du nu sp�rger, s� vil jeg svare: set fra mit sproglige st�sted,
> s� er �lborgensisk en dialekt. ;-)

Her er der ikke tale om, hvad "rigtigt" dansk er, �lborgensisk er lige
s� rigtigt som, k�benhavnsk "lavsprog" eller det sprog dronningen taler.

Hans sp�rger, om vi vil kategorisere �lborgensisk som dialekt eller
accent, og mit svar er, som Jens, at der er tale om tydeligt
regionalpr�g, ikke dialekt.
Som andre har v�ret inde p�, vil jeg reservere dialekt til en sprogform
med ordforr�d, grammatik (syntaks) afvigende fra rigsm�let, som n�rmest
er "negativt" defineret, som det sprog som hverken udtalem�ssigt eller
grammatisk entydigt kan sted- og tidsf�stes geografisk, socialt osv.
I dag er det sv�rt at finde klare eksempler p� dansk dialekt.

P� dansk bruger jeg, som andre, mest accent om den sprogtone, der
karakteriserer udtale hos folk, der ikke har dansk som f�rstesprog.
Prins Henrik har fx en tydelig fransk accent, men uhyre f� grammatiske
fejl. Men jeg kan dog godt finde p� at sige, at en person taler med fx
bornholmsk accent.

I Frankrig har jeg v�ret ude for, at man om folk med udpr�get
regionalsprog (dialekt) p�stod, at de ikke talte fransk; tilsvarende
h�rd karakteristik har jeg aldrig v�ret ude for i her i landet.

Hilsen Tom

[Arne H. Wilstrup]

"Tom Wagner" skrev i meddelelsen
news:4fc87177$0$287$1472...@news.sunsite.dk...

Den 01-06-2012 01:14, Arne H. Wilstrup skrev:

> Da jeg læste sociolingvistik på universitetet, blev jeg belært om hvor
> følsomt folks sprogforståelse var når det gjaldt deres eget sprog og
> samtidig fik jeg at vide at forskerne i årevis har været uenige om
> definitionerne på forskellene på hvad der er "rigssprog" og dialekt. Fx
> omtalte en af mine lærebøger britisk engelsk som blot en variation af
> engelsk, fordi man ikke kan afgøre hvad der egentlig er det "rigtige"
> engelsk. Jeg vil derfor ikke på nogen måde indgå i en ophidset
> diskussion om hvor grænsen mellem dialekt og rigssprog går. På den anden

> side,når du nu spørger, så vil jeg svare: set fra mit sproglige ståsted,
> så er Ålborgensisk en dialekt. ;-)

Her er der ikke tale om, hvad "rigtigt" dansk er, ålborgensisk er lige
så rigtigt som, københavnsk "lavsprog" eller det sprog dronningen taler.
--------------------------------------------------------------------------------
jovist - men jeg hævder ikke at det dansk de taler i Ålborg ikke er "rigtig
"dansk, men forsøger at forklare at man ikke er enige rundt om bordet hvad
begrebet "dialekt" egentlig dækker og når der nævnes rigsdansk, som dybest
set er en konstruktion (for hvad er det og hvem taler det?) så er det vel
relevant at forsøge at komme med et bud på hvordan man opfatter andre former
for dansk -og her mener jeg så at Ålborgensisk, set fra min pind, er en
dialekt.

--------------------------------------------------------------------------------

Hans spørger, om vi vil kategorisere ålborgensisk som dialekt eller

accent, og mit svar er, som Jens, at der er tale om tydeligt

regionalpræg, ikke dialekt.
--------------------------------------------------------------------------------
Ja, her er jeg så ikke enig -jeg mener at jysk er en dialekt i forhold til
standard-dansk, eller rigsdansk om du vil, og det sprog tales mest i
København (; -) )

--------------------------------------------------------------------------------

Som andre har været inde på, vil jeg reservere dialekt til en sprogform
med ordforråd, grammatik (syntaks) afvigende fra rigsmålet, som nærmest
er "negativt" defineret, som det sprog som hverken udtalemæssigt eller
grammatisk entydigt kan sted- og tidsfæstes geografisk, socialt osv.
I dag er det svært at finde klare eksempler på dansk dialekt.

--------------------------------------------------------------------------------

Lad mig -for ikke at blive for polemisk - citere professor Ronald Wardhaugh
fra det lingvisgtiske departement på Torontos universitet.
Han skriver ikke alene om det engelsk sprog, men har andre sprog og
sprog-variationer som sit område.
Han skriver i en bog om sociolingvistik blandt andet følgende:


"For many people there can be no confusion at all about about what language
they speak. For example, they are Chinese, Japanese, or Korean and they
speak Chinese, Japanese, and Korean respectively. It is as simple as that;
language and ethnicity are virtually synonymous (Coulmas, 1999). A Chinese
my be surprised to find that another person who appears to be Chinese does
not speak Chinese, and some Japanese have gone so far to claim not to be
able to understand Caucasians who speak fluent Japanese. Just as such a
strong connection between language and ethnicity may prove to be invaluable
in nation-bulding, it can also be fraught with problems when individuals
and groups seek to realize some other identity, e.g., to be both Chinese and
American, or to be Canadian rather than Korean-Canadian. As we will see,
many Americans seem partricularly reluctant to equate language with
ethnicity in their own case: although they regard English as the 'natural'
language of Americans, they do not consider American to be an ethnic label.
The results may be the same; only the reasons differ." (Wardhaugh, 2008 p.
27)

Og videre om dialekter:
"Haugen has pointed out the language and dialect ar ambigious terms.
Ordinary people use these terms quite freely in speech; for them a dialect
is almost certainly no more than a local non-prestigious (therefore
powerless) variety of real language. In contrast, scholars often experience
considerable difficulty in deciding whether one term should be used rather
than the other in certain situations. As Haugen says, the terms 'represents
a simple dichotomy in a situation that is almost infinitely complex'. He
points out that the confusion goes back to the Ancient Greeks. The Greek
language that we associate with Ancient Greece was actually a group of
distinct local varieties (Ionic, Doric and Attic) descended by divergance
from a common spoken source with each variety having its own literary
traditions and uses, e.g., Ionic for history, Doric for choral and lyric
works, and Attic for tragedy. Later, Athenian Greek, the koiné -or 'common
language' -became the norm for the spoken language as the various spoken
varieties converged on the dialect of the major cultural and administrative
center. Haugen points out that the Greek situation has provided the model
for later usages of the two terms with the resulting ambiguity. Language can
be used to refer either to a single linguistic norm or to a group of related
norms, and dialect to refer to one of the norms." (ibid. p. 28).

Det får ham til at skrive følgende om hvordan det historisk set er blevet
sådan at man taler om standard-variationen af engelsk som baserer sig på det
engelsk der udviklede sig efter den normanniske erobring og som resulterede
i "the permanent removal of the Court from Winchester to London. This
dialect became the one preferred by the educated, and ti was developed and
promoted as a model, or norm, for wider and wider segments of society....
Today Standard English is codified to the extent that the grammar and
vocabulary of English are much the same everywhere in the world: variation
among local standards is really quite minor, being differences of 'flavor'
rather than of 'substance', so that the Singapore, South African, and Irish
varieties are really very little different from one another so far as
grammar and vocabulary are concerned. Indeed, Standard English is ´so
powerful that it exerts a tremendous presure on all local varieties, to the
extent that many of the long-established dialects of England and the
Lowlands English of Scotland have lost much of their vigor."
(Ibid. p.35)

Med andre ord bliver den engelske variation som måske kunne kaldes for
hoveddialekten, det sprog der tales i London af de veluddannede gruppe af
mennesker og som synes at have en så stor indflydelse og magt sprogligt set
at det sætter øvrige måder at formidle engelsk på i landene under stærkt
pres.
Overfører vi det til dansk, så kan man - hvis det samme er tilfældet her -
sige at det "rigtige" dansk er det dansk der tales i København af de
veluddannede grupper, og som dermed presser de øvrige regionale måder at
tale dansk på, herunder også den måde der tales dansk på i Ålborg.
Wardhaugh fortæller i sin bog om vanskelighederne ved at gruppere de
forskellige sproglige varieteter, for hvordan skal de grupperes? Er det
hvordan de udtaler et -r fx i ord som car og cart eller er det ikke? Hvilken
form for præteritumsvalg foretrækker man og hvilke ord skal man benytte til
forskellige ting i hverdagen fx "elevator" eller "lift", "petrol" eller
"gas", "carousel" eller "roundabout"?.

Endelig skriver han om dialekter at man også kan bruge termen til at
beskrive forskelligheder i udtale hos forskellige sociale grupper eller
klasser. Der er både sociale dialekter såvel som regionale og igen opstår
vanskelighederne med at gruppere disse forhold, for hvordan skal man
afgrænse og definere en social gruppe eller en socialklasse?
Han fortsætter med at skrive at eftersom regionale dialekter er baseret på
geografi, opstår sociale dialekter blandt sociale grupper og relaterer sig
til en mængde faktorer, hovedsagelig tilsyneladende blandt socialklasser,
religion elelr etnicitet.

Bogen er på over 400 sider på engelsk og beskriver meget omfattende hvad der
foregår i forhold til dialektforskningen og problemerne med afgrænsningerne
af dialekter og "rigssprog", så det er ingenlunde en let opgave at forklare
eller definere sig ud af. Det er derfor jeg normalt er yderst forsigtig med
at definere Ålborg-dialekten som andet end en variation af dansk, men med en
reference til det dansk der tales af veluddannede folk i København (man kan
jo ikke længere tale om et radio-tv-sprog, eftersom der nu opstår flere og
flere der taler et dialektalt dansk der. Jeg mener at når seriøse forskere
har store vanskeligheder med de definitioner og afgrænsninger,hvordan skal
jeg så - som ikke-forsker inden for området dog kunne bidrage med noget
mere genialt end dem?
--------------------------------------------------------------------------------

På dansk bruger jeg, som andre, mest accent om den sprogtone, der
karakteriserer udtale hos folk, der ikke har dansk som førstesprog.
Prins Henrik har fx en tydelig fransk accent, men uhyre få grammatiske
fejl. Men jeg kan dog godt finde på at sige, at en person taler med fx
bornholmsk accent.
--------------------------------------------------------------------------------
Hvad angår begrebet accent skriver professoren følgende (om engelsk):

"Finally, the term dialexct, particularly when it is used in reference to
regional variation, should not be confused with the term accent. Standard
English, for example, is spoken in a variety of accents, often with clear
regional and social associations: there are accents associated with North
America, Singapore, India, Liverpool (Scouse), Tyneside (Geordie), Boston,
New York, and so on. However, many people who live in such places show a
remarkable uniformity to one another in their grammar and vocabulary because
they speak Standard English and the differences are merely those of accent,
i.e., how they pronounce what they say." (ibid. p.46)

Med andre ord -for nu at koge en lang historie ned til noget kort (selvom
det godtnok er for sent ;-) ), kan man måske henvise til en hjemmeside på
Københavns Universitet der netop forsøger at beskrive forholdet, for du har
bestemt ikke ret i at der IKKE er let at finde klare eksempler på dialekt på
dansk.

http://dialekt.ku.dk/dialekter/dialektdefinitioner/

Her står der blandt andet at læse:

I megen talesprogsforskning i dag er det den moderne angelsaksiske
definition af dialekt der bruges, og det er også den der er vores her på
siden. Her er opfattelsen at alle taler dialekt . Både unge og gamle, og
mennesker på landet og i byen. Sproglig variation på flere sproglige
niveauer (udtale, ordforråd og grammatik) som er systematisk ens for en
gruppe af mennesker, kan kaldes en dialekt . Dialekt er derfor i denne
definition også overbetegnelse for f.eks. sociolekt og multietnolekt

Her står der også om accent: Man kan blive flydende i ordforråd og
grammatik, mens udtalen er farvet af et andet modersmål end dansk. Det
kalder man accent. Dansk med accent må ikke forveksles med den type dansk
som tales af tosprogede børn og unge som er født og opvokset i Danmark.
Deres sprog bør betragtes som dialekt eller multietnolekt

I Danmark bruger vi normalt ordet accent om udenlandsk accent, dvs. om dansk
talt med en hørbar udtaleafsmitning fra et andet modersmål. På engelsk kan
accent også bruges om dialekter – en hørbar udtale som signalerer talerens
lokale baggrund.

http://dialekt.ku.dk/dansk_med_accent/

Puha - det var en ordentlig omgang -og jeg mener stadig at Ålborgensisk er
en dialekt (hvilket jo også er i overensstemmelse med forskernes opfattelse
som fremgår af ovennævnte hjemmeside :-) )