Anklaget for flueknepperi
Malte Runz
Jeg kommenterede følgende på dk.videnskab
(Mikkel Lund)
> Vi andre kunne måske også komme med kritik, hvis du ville ligge opgaven
> på nettet.
med
Det hedder altså LÆGGE opgaven på nettet! Man kan ikke ligge noget nogen
steder. Kom nu, for fanden...
Og tilstod straks, at jeg var klar over at det var OT, men at jeg ikke kunne
lade være. Kaffen var blevet kold, eller sådan noget.
Svaret faldt lidt senere
(Mikkel Lund)
> Nej, hvor er det flueknepperri. Det er en dialekt som mange bruge i det
> område i landet jeg kommer fra (midtjylland), så det kan være svært at
> huske at skrive det rigtigt.
Brødbetynget fattede jeg keyboardet, og skrev
Ja, jeg kan godt se, at det måske ikke var så pænt af mig, at lade min
ophobede vrede, over den tiltagende ikke-skelnen mellem "ligge" og "lægge",
gå ud over dig. Så nu står jeg, flov og kigger ned på mine sko... men det
hedder altså "lægge" alligevel ;o)
Hvorpå Bertel Lund svarede
> Den debat kan du åbne i dk.kultur.sprog. Jeg er f.eks. ikke enig.
Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
nettet".
Er der andre, der tør mene det samme?
--
Malte Runz
Malte Runz
"Malte Runz" <malte...@stofanet.dk> wrote in message
news:4228398a$0$22686$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
> Brødbetynget fattede jeg keyboardet, og skrev
Inden nogen gør sig "sjov" på min bekostning:
*Brødebetynget* hedder det naturligvis.
--
Malte Runz
Herluf Holdt, 3140
>> Brødbetynget fattede jeg keyboardet, og skrev
> Inden nogen gør sig "sjov" på min bekostning:
> *Brødebetynget* hedder det naturligvis.
Øv! Jeg var lige i fuld gang med at researche i sammenligning
af forskellige brødtypers næringsværdi og vægtfylde - (tyngde).
P.s.:
Jeg mener heller ikke at man kan *ligge* noget ud på nettet.
--
'rluf :·) - prøv "norrländskt tunnbröd"
Steen
> Det hedder altså LÆGGE opgaven på nettet! Man kan ikke ligge noget
> nogen steder. Kom nu, for fanden...
100% enig.
> (Mikkel Lund)
>> Nej, hvor er det flueknepperri. Det er en dialekt som mange bruge i
>> det område i landet jeg kommer fra (midtjylland), så det kan være
>> svært at huske at skrive det rigtigt.
Visse steder i landet er det sikkert fint at udtale "lægge" som "ligge", men
stavningen er ens for alle.
> Brødbetynget fattede jeg keyboardet, og skrev
Den har du så selv opdaget ;-)
> Ja, jeg kan godt se, at det måske ikke var så pænt af mig, at lade min
> ophobede vrede, over den tiltagende ikke-skelnen mellem "ligge" og
> "lægge", gå ud over dig. Så nu står jeg, flov og kigger ned på mine
> sko... men det hedder altså "lægge" alligevel ;o)
Ingen grund til at være flov - du har jo ret.
> Hvorpå Bertel Lund svarede
>
>> Den debat kan du åbne i dk.kultur.sprog. Jeg er f.eks. ikke enig.
Her må vi spørge Bertel: mener du, at man godt kan skrive "jeg ligger lige
bogen fra mig"?
/steen
Petersen_Michael
Malte Runz <malte...@stofanet.dk> wrote:
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
Nej, det er såre simpelt, dialekt eller ej.
Der er Æ i bevægelse - lægger noget "ned på webbet" Men når det først er
blevet lagt der, ja så ligger det der bare helt stille, uden at bevæge
sig..
Men sådan er der så meget.. Nogle stæder bliver man vågnet om morgenen,
andre stæder bliver man vækket..
Nogle siger at de har lagt der længe, andre har ligget..
Nogle påstår at man kun kan sejle, hvis man har sejl..
Jeg tror at så længe vi kan gøre os forståelige, i skrift og tale bør vi
være glade, og så blot videregive magten til de "ordblide",
kværulanterne, og flueknipperne.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk
Holst
Petersen_Michael wrote:
> Nogle påstår at man kun kan sejle, hvis man har sejl..
Dem, der kun kan sejle, hvis de har sejl, hvad gør de så, når de ... i
en motorbåd?
Nille
news:4228398a$0$22686$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
>
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
>
>
> --
> Malte Runz
Nej, man kan da ikke "ligge" noget ud på nettet. Ikke i nu i hvert fald ;-)
Nille
Thomas Damgaard Nielsen
[klip]
> Nej, man kan da ikke "ligge" noget ud på nettet. Ikke i nu i hvert fald ;-)
"i nu"? Mener du ikke "endnu"?
--
Thomas Damgaard Nielsen - http://thomasdamgaard.dk
"Det er i hvert fald i størrelsesordenen 1000 eller flere om året der
dør i Danmark af partikler." -- Steffen Loft, professor, Københavns
Universitet
Nille
news:422855ca$0$29273$1472...@news.sunsite.dk...
> Nille wrote:
> [klip]
> > Nej, man kan da ikke "ligge" noget ud på nettet. Ikke i nu i hvert fald
;-)
>
> "i nu"? Mener du ikke "endnu"?
Selvfølgelig gør jeg det. Så du ikke min ;-). "I nu" skulle måske have været
citationstegn.
Det var faktisk for at nævnte en af de andre mest anvendte fejltagelser i
det danske skriftsprog.
Nille
ML-78
> Selvfølgelig gør jeg det. Så du ikke min ;-). "I nu" skulle måske have
været
> citationstegn.
>
> Det var faktisk for at nævnte en af de andre mest anvendte
fejltagelser i
> det danske skriftsprog.
En af de mest anvendte? Hvis jeg overhovedet er stødt på den før er det
meget sjældent.
ML-78
Holst
ML-78 wrote:
> En af de mest anvendte? Hvis jeg overhovedet er stødt på den før er det
> meget sjældent.
Jeg ser faktisk også jævnligt "i nu" anvendt i stedet for "endnu", så
det forekommer efter min mening rimelig ofte. Men om det er en af de
mest anvendte fejltagelser, ved jeg ikke. "Ihvertfald" er i hvert fald
oftere anvendt.
David T. Metz
news:42284898$0$172$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> Nogle stæder bliver man vågnet om
> morgenen, andre stæder bliver man vækket..
Og nogle stæder er hovedstæder.
> Jeg tror at så længe vi kan gøre os forståelige, i skrift og tale bør
> vi være glade,
Små krav til livet skulle jeg mene.
David
David T. Metz
David T. Metz
news:4228398a$0$22686$ba62...@nntp04.dk.telia.net
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
Næ, aldrig i skriftsprog og jeg tror heller ikke Bertel mener det, selvom
det ser sådan ud. Man skal dog aldrig sige aldrig, fx insisterer Bertel på
at skrive "nogen" selvom det skulle være "nogle".
David
Holst
Jørn Ibsen (slet 7WWFE) wrote:
>>Jeg ser faktisk også jævnligt "i nu"
>>anvendt i stedet for "endnu", så
>>det forekommer efter min mening
>>rimelig ofte. Men om det er en af de
>>mest anvendte fejltagelser, ved jeg
>>ikke. "Ihvertfald" er i hvert fald
>>oftere anvendt.
>
> Ja, i sær den. :-)
>
> At "ligge" noget er i mine øjne den hyppigst forekommende fejl.
Jeg er nu ikke sikker på, at jeg er enig med dig i, at ombytningen af
"ligge" og "lægge" er den hyppigst forekommende fejl. Mange formår uden
problemer at anvende ordene korrekt.
Derimod synes jeg tit og ofte, at jeg ser selv folk, der sædvanligvis
staver rigtig pænt, skrive "ihvertfald" - eller endnu værre "ihvert fald".
Google har 118.000 forekomster af "ihvertfald", 5.300 forekomster af
"ihvert fald" og endelige 29.500 forekomster af "i hvertfald". Lidt
vanskeligere at søge efter ukorrekt anvendelse af "ligge" og "lægge".
Og nu vi er ved dem, så vil jeg end ikke turde prøve at se forekomsten
af "idag" og lignende ...
Petersen_Michael
Det har været debatteret, det er ikke ulejligheden værd at gentage.
Petersen_Michael
David T. Metz <dtm...@cbs.dk.invalid> wrote:
>> Jeg tror at så længe vi kan gøre os forståelige, i skrift og tale bør
>> vi være glade,
>
> Små krav til livet skulle jeg mene.
Hvad mere kan man ønske end kommunikation?
Manglen på kommunikation, er roden til meget skidt..
Petersen_Michael
David T. Metz <dtm...@cbs.dk.invalid> wrote:
> Næ, aldrig i skriftsprog og jeg tror heller ikke Bertel mener det,
> selvom det ser sådan ud. Man skal dog aldrig sige aldrig, fx
> insisterer Bertel på at skrive "nogen" selvom det skulle være "nogle".
Det er jo to ord med vidt forskellig betydning..
Nogen - hvilken som helst
Nogle- bestemte definerbare
Mads Holmsgaard Eriksen
>
> Hvorpå Bertel Lund svarede
>
>> Den debat kan du åbne i dk.kultur.sprog. Jeg er f.eks. ikke enig.
>
>
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
Jeg går ud fra, at du forstod, hvad der blev ment, selvom der blev skrevet
"ligge" og ikke "lægge". Så er der jo ingen grund til at korrigere manden,
medmindre man er i dk.kultur.sprog, og det var I jo ikke.
Med hensyn til "ligge" og "lægge" problematikken, så vil jeg gerne forsvare,
at man skriver det. Ikke fordi det grammatisk er rigtigt, men ikke alle
mennesker tænker i grammatik når de skriver. "Ligge" og "lægge" er et stort
problem for mange i Jylland, og især blandt unge i Nordjylland, hvor jeg
kommer fra, er det umuligt at lære folk, hvad der er det ene og det andet...
Så nej, grammatisk set er det ikke korrekt, men jeg har nu stor forståelse
for HVORFOR man kan komme til at bytte om på ligge og lægge.
Venlig hilsen
Mads
David T. Metz
news:42286d3f$0$18838$ba62...@nntp06.dk.telia.net
> "Ligge" og "lægge" er et stort problem for mange i Jylland,
Hele landet.
David
Arne H.Wilstrup
"Mads Holmsgaard Eriksen" <shado...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42286d3f$0$18838$ba62...@nntp06.dk.telia.net...
> Med hensyn til "ligge" og "lægge" problematikken, så vil jeg gerne
> forsvare, at man skriver det. Ikke fordi det grammatisk er rigtigt, men
> ikke alle mennesker tænker i grammatik når de skriver. "Ligge" og "lægge"
> er et stort problem for mange i Jylland, og især blandt unge i
> Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er det umuligt at lære folk, hvad der er
> det ene og det andet... Så nej, grammatisk set er det ikke korrekt, men
> jeg har nu stor forståelse for HVORFOR man kan komme til at bytte om på
> ligge og lægge.
En præst kom på besøg i en jysk landsbyskole for nogle årtier siden, og han
ville gerne høre om eleverne på skolen kunne kende forskel på at ligge og
lægge.
Han spurgte derfor en elev: siger du hønen ligger æg eller lægger æg.
Drengen svarede: A sajer te' at den gjør æg
Præsten: siger du jeg ligger kartofler eller jeg sætter kartofler?
Drengen: A sajer te' at je' sætter kartøfler
Præsten: nå, men siger du så : jeg ligger mig i sengen eller jeg lægger mig
i sengen?
Drengen: A sager te' at je' krywer i æ kas' -
så opgav præsten..
En anden historie: drengen sagde til klasselæreren: I går aftes lå jeg mit
ur ved sengen -
læreren: det hedder ikke lå, men lagde.
drengen: o.k. - men så i morges da jeg vågnede lagde det der ikke -
Læreren: det hedder lå.
Drengen (fortørnet); hvordan kan det hedde lagde om aftenen og lå om
morgenen?
--
ahw - der forøvrige siger at "at ligge" er intransitivt og at lægge er
transitivt, hvorfor det må hedde jeg lægger det ud på nettet - IKKE ligger
det ud på nettet.
Per Vadmand
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
>
luften." eller "synke et skib."
Per V.
> Malte Runz
>
>
ML-78
> Med hensyn til "ligge" og "lægge" problematikken, så vil jeg gerne
forsvare,
> at man skriver det. Ikke fordi det grammatisk er rigtigt, men ikke
alle
> mennesker tænker i grammatik når de skriver. "Ligge" og "lægge" er et
stort
> problem for mange i Jylland, og især blandt unge i Nordjylland, hvor
jeg
> kommer fra, er det umuligt at lære folk, hvad der er det ene og det
andet...
En udbredt påstand der tilsyneladende kun er udbredt fordi den gentages
så ofte. Jeg har ikke hørt ligge/lægge-fejlen forekomme hverken oftere
eller sjældnere blandt nordjyder end blandt andre.
ML-78
ML-78
> > En af de mest anvendte? Hvis jeg overhovedet er stødt på den før er
det
> > meget sjældent.
>
> Jeg ser faktisk også jævnligt "i nu" anvendt i stedet for "endnu", så
> det forekommer efter min mening rimelig ofte.
Også andre steder end i SMS-beskeder?
> Men om det er en af de
> mest anvendte fejltagelser, ved jeg ikke. "Ihvertfald" er i hvert fald
> oftere anvendt.
Det vil jeg tro der er mange, der er. Selv en fejl som "udemærket" ses
langt oftere.
ML-78
ML-78
> Forhåbentlig da ikke. Det er en fejl på linie med at "springe noget i
> luften." eller "synke et skib."
Har du aldrig spist lakridsskibe?
ML-78
Peter Bjerre Rosa
> Derimod synes jeg tit og ofte, at jeg ser selv folk, der
> sædvanligvis staver rigtig pænt, skrive "ihvertfald" - eller
> endnu værre "ihvert fald".
Mit gæt på den hyppigste fejl er "inden for" skrevet i ét. Den fejl er uhyre
hyppig i pressen. Jeg støder også tit på "jobs" og "IT".
Findes der ikke nogen frekvensordbøger, man kan kigge igennem efter første
forekomst af en fejlstavning?
--
Mvh. Peter
Mads Holmsgaard Eriksen
> ahw - der forøvrige siger at "at ligge" er intransitivt og at lægge er
> transitivt, hvorfor det må hedde jeg lægger det ud på nettet - IKKE ligger
> det ud på nettet.
Det er også en rigtig god måde at lære det på, samme jeg bruger, men
medmindre man er meget skolet i grammatik, ved man ikke hvad transitive og
intransive verber er, og så dur den sætning jo ikke.
Tak for vitserne i øvrigt, de var ganske underholdende!
David T. Metz
Niels Søndergaard
wrote:
>Forhåbentlig da ikke. Det er en fejl på linie med at "springe noget i
>luften." eller "synke et skib."
Eller at skrive "linie" i stedet for "linje".
Mvh
Niels Søndergaard
Stefan Holm
> Det er jo to ord med vidt forskellig betydning..
Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, så jeg
ser ingen grund til at holde fast i den på skrift. Med mindre altså
man absolut gerne vil vise sine omgivelser at man rent faktisk kan
finde ud af det - det er ikke et behov jeg har.
--
Stefan Holm
"This is my favorite line ever from a non-existent Bertolt Brecht play."
Thomas Damgaard Nielsen
>>Derimod synes jeg tit og ofte, at jeg ser selv folk, der
>>sædvanligvis staver rigtig pænt, skrive "ihvertfald" - eller
>>endnu værre "ihvert fald".
>
>
> Mit gæt på den hyppigste fejl er "inden for" skrevet i ét. Den fejl er uhyre
> hyppig i pressen. Jeg støder også tit på "jobs" og "IT".
Vær opmærksom på, at det ikke altid er en fejl at skrive "indenfor".
"indenfor" kan anvendes som adverbium. Man behøver i øvrigt ikke at
bruge accenttegn på dansk.
Herluf Holdt, 3140
> Mit gæt på den hyppigste fejl er "inden for" skrevet i ét.
> Den fejl er uhyre hyppig i pressen.
Jeg skriver nu alligevel "kom indenfor", men det
var nok heller ikke den variant du tænkte på. :-)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Peter Bjerre Rosa
>> Mit gæt på den hyppigste fejl er "inden for" skrevet i ét.
>> Den fejl er uhyre hyppig i pressen.
> Jeg skriver nu alligevel "kom indenfor", men det
> var nok heller ikke den variant du tænkte på. :-)
Jeg prøvede faktisk at formulere mig entydigt, således at det fremgik, at
jeg ikke fejlstemplede den lovlige brug af "indenfor". Men jeg må
konstatere, at det ikke lykkedes.
--
Mvh. Peter
Peter Loumann
[nogen for nogle:]
> Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget,
Ja ...
>så jeg ser ingen grund til at holde fast i den på skrift.
Det er en minimalisme jeg ikke kan tilslutte mig. Der er vist ikke noget
nyt i at skriftsproget har muligheder talesproget ikke har. Med dit
argument kunne man også afskaffe store beyndelsesbogstaver i navne.
>Med mindre altså
> man absolut gerne vil vise sine omgivelser at man rent faktisk kan
> finde ud af det - det er ikke et behov jeg har.
Jeg kan nu godt komme på andre motiver.
--
hilsen pl
Stefan Holm
> Det er en minimalisme jeg ikke kan tilslutte mig. Der er vist ikke
> noget nyt i at skriftsproget har muligheder talesproget ikke har.
Hvilke muligheder er det en skelnen mellem de to ord giver?
--
Stefan Holm
"Here Mummy Jesus, have some candy!"
ML-78
> >Forhåbentlig da ikke. Det er en fejl på linie med at "springe noget i
> >luften." eller "synke et skib."
>
> Eller at skrive "linie" i stedet for "linje".
Det er der nogle af os, der gør ganske bevidst.
ML-78
Petersen_Michael
Stefan Holm <nos...@algebra.dk> wrote:
> "Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk>
> writes:
>
>> Det er jo to ord med vidt forskellig betydning..
>
> Vi
Hvem taler du for / på vegne af?
> har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, så jeg
> ser ingen grund til at holde fast i den på skrift. Med mindre altså
> man absolut gerne vil vise sine omgivelser at man rent faktisk kan
> finde ud af det - det er ikke et behov jeg har.
Jeg synes der er stor betydningsforskel, og vil ikke affinde mig med kun
et ord..
Petersen_Michael
Mads Holmsgaard Eriksen <shado...@hotmail.com> wrote:
> Det er også en rigtig god måde at lære det på, samme jeg bruger, men
> medmindre man er meget skolet i grammatik, ved man ikke hvad
> transitive og intransive verber er, og så dur den sætning jo ikke.
Enig, men huskereglen om Æ i bevægelse, den bør de fleste kunne forholde
sig til..
Peter Loumann
>> Det er en minimalisme jeg ikke kan tilslutte mig. Der er vist ikke
>> noget nyt i at skriftsproget har muligheder talesproget ikke har.
> Hvilke muligheder er det en skelnen mellem de to ord giver?
Det har vi diskuteret mange gange. For mig er der en betydningsforskel på
"Der er nogle der ..." og "Der er nogen der ...". Den er væsentlig nok til
at også andre sprog har den skelnen. Om den er uvæsentlig for dig, er
uvæsentligt for mig.
Somme (sic) skelner også i talesproget. Ritt Bjerregaard gør. Jeg gør i
omhyggelig udtale.
hilsen pl
Herluf Holdt, 3140
[nogen/nogle]
>>> Det er jo to ord med vidt forskellig betydning..
>> Vi
> Hvem taler du for / på vegne af?
>> har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, så jeg
>> ser ingen grund til at holde fast i den på skrift. Med mindre altså
>> man absolut gerne vil vise sine omgivelser at man rent faktisk kan
>> finde ud af det - det er ikke et behov jeg har.
> Jeg synes der er stor betydningsforskel, og vil ikke affinde mig med
> kun et ord..
Bortset fra at jeg faktisk allerede havde placeret dig i gruppen med
"klippefragmenter" (en slem, gammel traver her i d.k.s.), er jeg enig
i *nogle* (men ikke alle) af dine betragtninger vedrørende "nogen/nogle".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Petersen_Michael
Herluf Holdt, 3140 <herlufho...@privat.dk> wrote:
> Bortset fra at jeg faktisk allerede havde placeret dig i gruppen med
> "klippefragmenter" (en slem, gammel traver her i d.k.s.),
Jeg kan godt leve med at være filtreret :-)
> er jeg enig
> i *nogle* (men ikke alle) af dine betragtninger vedrørende
> "nogen/nogle".
Er det noget du vil uddybe?
nogen / nogle er jo ikke et specielt dansk fænomen, det ses også på
engelsk, med some / any
Per Vadmand
"ML-78" <dsl7...@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
news:d0a13f$1fp1$1...@news.cybercity.dk...
Per V.
Per Vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
news:5m6h21h1sgacenh0u...@4ax.com...
sproglig konservatisme, hvorimod de nævnte er udtryk for sproglig
uformåenhed.
Per v.
Poul B
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
I hurtig tale kan alle vel komme til at *sige* det, mens vi har mere tid til
at tænke over ordvalget, når vi skriver. Men det er klart noget, man bør
bestræbe sig på at undgå.
> Er der andre, der tør mene det samme?
Nogle vil måske, men ikke jeg.
--
Poul
Stefan Holm
> Hvem taler du for / på vegne af?
Jeg taler på egne vegne om hvordan almindeligt dansk talesprog
fungerer. Jeg medgiver gerne at der formentlig er nogen der faktisk
skelner i udtalen, men det er langt fra det almindelige.
> Jeg synes der er stor betydningsforskel, og vil ikke affinde mig med kun
> et ord..
Så må du kunne komme med et ikke-kunstigt eksempel hvor begge ord kan
bruges med betydningsbærende forskel.
--
Stefan Holm
"A sarcasm detector, that's a *real* useful invention."
Poul B
>>> Nogle påstår at man kun kan
>>> sejle, hvis man har sejl..
>>
>> Dem, der kun kan sejle, hvis de har
>> sejl, hvad gør de så, når de ... i
>> en motorbåd?
>
> De kører. Se en af de tidligere (underlige) diskussioner.
Med de temperaturer, vi har nu, varer det måske ikke så længe, før det kan
lade sig gøre. ;-)
--
Poul
Poul B
> Og nu vi er ved dem, så vil jeg end ikke turde prøve at se forekomsten
> af "idag" og lignende ...
"Idag" på sider fra Danmark: 377.000. "I dag" giver dog 1.840.000
forekomster.
--
Poul
Poul B
>> Det er jo to ord med vidt forskellig betydning..
>
> Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, så jeg
> ser ingen grund til at holde fast i den på skrift.
Det gælder vel i princippet også "ligge" og "lægge"?
> Med mindre altså
> man absolut gerne vil vise sine omgivelser at man rent faktisk kan
> finde ud af det - det er ikke et behov jeg har.
Sådan opfatter jeg slet ikke den skelnen.
--
Poul
Stefan Holm
> Det gælder vel i princippet også "ligge" og "lægge"?
Dér vil jeg mene at have en ret tydelig skelnen. I modsætning til
nogen/nogle.
> Sådan opfatter jeg slet ikke den skelnen.
Jeg var nok osse lidt for polemisk. Folk kan have de mærkeligste
grunde til at ville holde fast i ting.
--
Stefan Holm
"She raised her head. She was still trembling. She swallowed."
Poul B
>> Forhåbentlig da ikke. Det er en fejl på linie med at "springe noget i
>> luften." eller "synke et skib."
>
> Eller at skrive "linie" i stedet for "linje".
Det er vist ikke helt det samme, medmindre det på et tidspunkt har været
acceptabelt at sige f.eks. "synke et skib". Der er her tale om et forkert
*ordvalg*, mens "linie" har været en accepteret *stavemåde* indtil for få år
siden.
--
Poul
Poul B
>> Det gælder vel i princippet også "ligge" og "lægge"?
>
> Dér vil jeg mene at have en ret tydelig skelnen. I modsætning til
> nogen/nogle.
Okay, hvad så med de tilfælde, hvor udtalen af "og" og "at" er den samme:
[â]? Bør man stadig skelne i skriftsproget?
--
Poul
Per Vadmand
"Stefan Holm" <nos...@algebra.dk> wrote in message
news:uzmxjq...@banach.algebra.dk...
>
> Jeg taler på egne vegne om hvordan almindeligt dansk talesprog
> fungerer. Jeg medgiver gerne at der formentlig er nogen der faktisk
> skelner i udtalen, men det er langt fra det almindelige.
>
Ud fra samme kriterier burde du acceptere "og være eller ikke og være", da
"og" og "at" i de fleste tilfælde udtales ens af de fleste.
Per V.
Stefan Holm
> Okay, hvad så med de tilfælde, hvor udtalen af "og" og "at" er den
> samme: [â]?
Det er et lidt andet fænomen. I nogen/nogle-sagen er det meget konkret
et af ordene der har overtaget det andets funktion, og ikke så meget
et spørgsmål om at to forskellige ord udtales ens.
> Bør man stadig skelne i skriftsproget?
Tjah, tjoh ... verden er vist ikke moden til det endnu.
--
Stefan Holm
"The who whatting how with huh?"
Stefan Holm
> Ud fra samme kriterier burde du acceptere "og være eller ikke og
> være", da "og" og "at" i de fleste tilfælde udtales ens af de
> fleste.
Giv mig 10 år. Med mindre jeg altså er blevet mere konservativ til den
tid.
--
Stefan Holm
"/Skjøgerne findes ikke sjældent tatoverede/,
ulige oftere end andre Kvinder af de lavere Klasser."
Bertel Lund Hansen
>Her må vi spørge Bertel: mener du, at man godt kan skrive "jeg ligger lige
>bogen fra mig"?
I rigsdansk er der ikke tvivl om at "ligge" er forkert i den
aktive betydning. Jeg erklærede mig imidlertid uenig i det
kategoriske udsagn at det hedder "lægge". Det hedder faktisk
"ligge" på flere dia- og sociolekter.
Jeg tror ikke det varer særlig længe før vi kun har ét verbum.
Som vi før har konstateret, er noget tilsvarende sket med andre
ordpar: "brinde/brænde", "drukne/drænke" og "røge/ryge" hvor det
sidste dog ikke er helt smeltet sammen endnu fordi man stadig
snakker om at røge forskellige madvarer.
I øvrigt bedes man huske på at man ikke bør kommentere andres
sprogbrug og stavning i andre grupper hvis det ikke giver
forståelsesproblemer. Det er ingen gyldig undskyldning at man har
en kæphest, er blevet så og så irriteret eller ikke kan lade
være.
Den sidste 'undskyldning' er nær det lammeste man kan læse på
nettet.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Her må vi spørge Bertel: mener du, at man godt kan skrive "jeg ligger lige
>bogen fra mig"?
Nej, det er ikke korrekt at skrive i i "lægge".
Bertel Lund Hansen
>Men sådan er der så meget.. Nogle stæder bliver man vågnet om morgenen,
>andre stæder bliver man vækket..
Købstæder?
Bertel Lund Hansen
>Næ, aldrig i skriftsprog og jeg tror heller ikke Bertel mener det, selvom
>det ser sådan ud. Man skal dog aldrig sige aldrig, fx insisterer Bertel på
>at skrive "nogen" selvom det skulle være "nogle".
Det er nu et stykke tid siden jeg holdt op med det, men det er
rigtigt at jeg i en periode konsekvent skrev "nogen". Jeg holdt
op fordi jeg konstaterede at jeg somme tider var nødt til at
rette "nogle" til "nogen" når jeg havde skrevet det automatisk,
og i de tilfælde syntes jeg faktisk ikke at "nogen" var rigtigt.
Jeg konkluderede derfor at når det hverken var tilfredsstillende
at overholde normen eller bryde den konsekvent, så var der ikke
noget tungtvejende arghument for ikke at følge den. Så det gør
jeg.
I cirka 80 procent af tilfældene ville jeg helst skrive "nogen".
Bertel Lund Hansen
>Det har vi diskuteret mange gange. For mig er der en betydningsforskel på
>"Der er nogle der ..." og "Der er nogen der ...". Den er væsentlig nok til
>at også andre sprog har den skelnen.
Hvordan skelner man på engelsk? Jeg ville oversætte begge
sætninger til "Somebody has ...".
Bertel Lund Hansen
>> Vi
>Hvem taler du for / på vegne af?
Danskere. Det må være legalt at sige "vi" om den danske
befolkning. Hvis vi diskuterer udtale, kan man f.eks. også sige
"Vi udtaler ikke r'erne på dansk hvis de står inde i ordet" selv
om nogle udtaler dem tydeligere end andre.
Uanset hvordan du selv udtaler "nogle" og "nogen", så vil du i 95
% af de tilfælde hvor du snakker med andre, opleve at de udtaler
dem ens. Så også du er vant til at klare dig uden denne forskel.
Bertel Lund Hansen
>nogen / nogle er jo ikke et specielt dansk fænomen, det ses også på
>engelsk, med some / any
Det ses ikke på tysk.
Einige Menschen sagen "nogle".
("nogle")
Gibt es einige Menschen, die "nogle" sagen?
("nogen")
Es dauerte einige Zeit.
("noget")
Bertel Lund Hansen
>> Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, så jeg
>> ser ingen grund til at holde fast i den på skrift.
>Det gælder vel i princippet også "ligge" og "lægge"?
Det gør det for temmelig mange mennesker, men der er ikke så
mange som dem der udtaler "nogle" og "nogen" ens. Den skribent
der gav anledning til tråden, har f.eks. tydeligvis ikke noget
behov for at skelne.
Min ene datter er vokset op uden at skelne mellem "ligge" og
"lægge", og mange af mine bekendte skelner heller ikke. Det samme
gælder "sidde/sætte" omend sammenfaldet ikke er så gennemført ved
de ord.
Niels Søndergaard
wrote:
>>>Forhåbentlig da ikke. Det er en fejl på linie med at "springe noget i
>>>luften." eller "synke et skib."
>>
>> Eller at skrive "linie" i stedet for "linje".
>>
>Nej, det er en "fejl" i en helt anden kategori, idet det er et udtryk for
>sproglig konservatisme, hvorimod de nævnte er udtryk for sproglig
>uformåenhed.
Ja, ja. Men jeg kunne altså ikke dy mig.
Mvh
Niels Søndergaard
Petersen_Michael
Stefan Holm <nos...@algebra.dk> wrote:
> "Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk>
> writes:
>
>> Hvem taler du for / på vegne af?
>
> Jeg taler på egne vegne om hvordan almindeligt dansk talesprog
> fungerer. Jeg medgiver gerne at der formentlig er nogen der faktisk
> skelner i udtalen, men det er langt fra det almindelige.
Jeg må tilstå, at i min udtale bliver ligger til "legger" men lægger er
og bliver lægger. Men på tryk, er sagen en anden. Nogen / nogle, kan man
IMNSHO tydeligt skelne imellem, både i skrift og tale.
>> Jeg synes der er stor betydningsforskel, og vil ikke affinde mig med
>> kun et ord..
>
> Så må du kunne komme med et ikke-kunstigt eksempel hvor begge ord kan
> bruges med betydningsbærende forskel.
Nogle = nogle udvalgte (en bestemt mængde)
Nogen = nogen som helst / nogen over hovedet
I en biks, hvor jeg tidligere var ansat, kontaktede jeg vores jyske EDB
afdeling skriftligt, og udbad mig en ny mus (den gamle var død), gerne
model X eller Y da de har en ergonomi der passer godt til min hånd, og
mit brug.
Jeg fik det skriftlige svar fra EDB indkøberen.:" Jeg køber ikke
specielle mus til nogle"
Hvilket efterlader mig med spørgsmålet om jeg ikke var på VIP listen,
eller han i virkeligheden mente nogen, og at alle i firmaet skulle kunne
klare sig med en slumtronic 2 knaps mus?
Petersen_Michael
Bertel Lund Hansen <nospam...@lundhansen.dk> wrote:
>>> Vi
>> Hvem taler du for / på vegne af?
>
> Danskere. Det må være legalt at sige "vi" om den danske
> befolkning. Hvis vi diskuterer udtale, kan man f.eks. også sige
> "Vi udtaler ikke r'erne på dansk hvis de står inde i ordet" selv
> om nogle udtaler dem tydeligere end andre.
Tjae. Jeg personligt vil være sikker på at jeg har folket med mig, før
jeg udtaler mig på vegne af alle danskere.
PS: Hvorfor er der så mange der siger "man" når de mener "jeg"
fx. "Ja, så fik man jo skiftet tændrør på bilen"
Nå, hvem skiftede dem? Ja det gjorde jeg selv..
Er sætningen så ikke; "Ja, så skiftede jeg tændrørene på bilen"
> Uanset hvordan du selv udtaler "nogle" og "nogen", så vil du i 95
> % af de tilfælde hvor du snakker med andre, opleve at de udtaler
> dem ens. Så også du er vant til at klare dig uden denne forskel.
Enten taler jeg ikke med så mange mennesker, eller også taler min
omgangskreds tydeligere end gennemsnittet. For jeg har ikke bemærket at
nogle / nogen er blevet til et ord.
Poul B
> Jeg tror ikke det varer særlig længe før vi kun har ét verbum.
> Som vi før har konstateret, er noget tilsvarende sket med andre
> ordpar: "brinde/brænde", "drukne/drænke" og "røge/ryge" hvor det
> sidste dog ikke er helt smeltet sammen endnu fordi man stadig
> snakker om at røge forskellige madvarer.
Hvilket af verberne vil efter din opfattelse vinde? Jeg har hørt både "jeg
ligger bogen på bordet" og "han lægger i sengen" og synes ikke, nogen af
ordene har en klar dominans. Men i perfektum er "lagt" meget udbredt.
--
Poul
Poul B
> Jeg må tilstå, at i min udtale bliver ligger til "legger"
Det er også den almindelige udtale.
> men lægger
> er og bliver lægger. Men på tryk, er sagen en anden. Nogen / nogle,
> kan man IMNSHO tydeligt skelne imellem, både i skrift og tale.
Men hos nogle har "nogen" helt erstattet "nogle" i talesproget. Selv skelner
jeg både i skrift og tale, men undertiden kan det jo smutte.
>>> Jeg synes der er stor betydningsforskel, og vil ikke affinde mig med
>>> kun et ord..
Det behøver du heller ikke. Du må fortsat gerne skelne.
>> Så må du kunne komme med et ikke-kunstigt eksempel hvor begge ord kan
>> bruges med betydningsbærende forskel.
>
> Nogle = nogle udvalgte (en bestemt mængde)
> Nogen = nogen som helst / nogen over hovedet
"Nogen" kan også have betydningen "en eller anden": "Der er nogen, der
banker på døren".
> I en biks, hvor jeg tidligere var ansat, kontaktede jeg vores jyske
> EDB afdeling skriftligt, og udbad mig en ny mus (den gamle var død),
> gerne model X eller Y da de har en ergonomi der passer godt til min
> hånd, og mit brug.
>
> Jeg fik det skriftlige svar fra EDB indkøberen.:" Jeg køber ikke
> specielle mus til nogle"
>
> Hvilket efterlader mig med spørgsmålet om jeg ikke var på VIP listen,
> eller han i virkeligheden mente nogen, og at alle i firmaet skulle
> kunne klare sig med en slumtronic 2 knaps mus?
Det sidste. Havde du i stedet snakket med indkøberen, ville han sikkert have
sagt /nogen/. Men på skrift kom han i tvivl og valgte så det forkerte ord.
Det kaldes "hyperkorrektion". Af frygt for at begå fejl begår man netop den
fejl, man forsøger at undgå.
--
Poul
Poul B
Jeg gætter på, at du ved de sidste 20 procent har en klar fornemmelse af
flertal.
--
Poul
Peter Loumann
> Peter Loumann skrev:
>
>>Det har vi diskuteret mange gange. For mig er der en betydningsforskel på
>>"Der er nogle der ..." og "Der er nogen der ...". Den er væsentlig nok til
>>at også andre sprog har den skelnen.
> Hvordan skelner man på engelsk? Jeg ville oversætte begge
> sætninger til "Somebody has ...".
Nu var mit eksempel anlagt på dansk, ikke på engelsk som jeg ikke er
ekspert i og heller ikke nævner. Den generelle skelnen på engelsk vil være
'some' og 'any' som du udmærket ved. Den passer ikke til dette danske
eksempel. Men kunne man ikke på engelsk vælge 'Some have ...' over for
'Somebody has ...'?
--
hilsen pl
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:6mth2118an4keluaa...@news.stofanet.dk...
>>Det har vi diskuteret mange gange. For mig er der en betydningsforskel på
>>"Der er nogle der ..." og "Der er nogen der ...". Den er væsentlig nok til
>>at også andre sprog har den skelnen.
> Hvordan skelner man på engelsk? Jeg ville oversætte begge
> sætninger til "Somebody has ...".
Her er et par eksempler fra Munksgaards Engelsk Grammatik:
Any doctor will say something, and some doctors will say anything to please
their patients.
If you invite some of these people, you will offend the rest of them
If you invite any of these people, you will definitely have taken sides.
Hilsen Tom
Peter Loumann
> Petersen_Michael skrev:
>
>>nogen / nogle er jo ikke et specielt dansk fænomen, det ses også på
>>engelsk, med some / any
> Det ses ikke på tysk.
Jo!
> Einige Menschen sagen "nogle".
> ("nogle")
>
> Gibt es einige Menschen, die "nogle" sagen?
> ("nogen")
>
> Es dauerte einige Zeit.
> ("noget")
Det er fordi du vælger den adjektiviske udgave af nogen, noget, nogle som
også på dansk er bøjningsformer af det samme. Substantivisk skelnes: jemand
over for welche/einige.
--
hilsen pl
David T. Metz
> Jeg prøvede faktisk at formulere mig entydigt, således at det fremgik, at
> jeg ikke fejlstemplede den lovlige brug af "indenfor". Men jeg må
> konstatere, at det ikke lykkedes.
Jo det gjorde det nu. Men at man ikke selv laver fejl er jo ingen
garanti for at andre heller ikke gør.
David
David T. Metz
> selv
> om nogle udtaler dem tydeligere end andre.
Nå, du kan jo godt.
David
David T. Metz
> PS: Hvorfor er der så mange der siger "man" når de mener "jeg"
> fx. "Ja, så fik man jo skiftet tændrør på bilen"
> Nå, hvem skiftede dem? Ja det gjorde jeg selv..
Dit eksempel er lidt skævt. Udskifter du/vi/man/jeg "man" med "jeg" ved
man/vi/du/jeg stadig ikke med sikkerhed hvem der skiftede tændrørene.
Til gengæld ved vi/etc. hvem det blev gjort for.
> Er sætningen så ikke; "Ja, så skiftede jeg tændrørene på bilen"
Kun hvis man selv gjorde det. Og det lagde dit første eksempel ikke op til.
Det er to forskellige ting: Det ene omhandler brug af "man" i stedet for
"jeg". Det andet omhandler brug af passiv i stedet for aktiv ("fik
skiftet" eller "skiftede").
David
David T. Metz
> Enig, men huskereglen om Æ i bevægelse, den bør de fleste kunne forholde
> sig til..
Desværre slet ikke. Når man lægger vægt/fokus eller lignende på noget,
så er det metaforisk. Og i den slags sammenhænge kan mange ikke skelne.
David
Malte Runz
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> wrote in message
news:bush21lmo1ehshb6c...@news.stofanet.dk...
> I øvrigt bedes man huske på at man ikke bør kommentere andres
> sprogbrug og stavning i andre grupper hvis det ikke giver
> forståelsesproblemer. Det er ingen gyldig undskyldning at man har
> en kæphest, er blevet så og så irriteret eller ikke kan lade
> være.
Nej, og jeg mener at have givet udtryk for, at jeg ikke er særlig stolt af
det.
> Den sidste 'undskyldning' er nær det lammeste man kan læse på
> nettet.
Imponerende præstation, må jeg sige. Men jeg mener, at det burde være op til
Mikkel Lund at vurdere og kommentere *lammet-heden* af min undskyldning, da
den var møntet på ham.
--
Malte Runz
Malte Runz
> Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, ...
Heller ikke i datid? Er der nogen, der kunne finde på at sige: "Jeg lå det
ud på nettet"?
--
Malte Runz
JytteJ
"Malte Runz" <malte...@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4228398a$0$22686$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
> Først en kort opsummering:
>
> Jeg kommenterede følgende på dk.videnskab
>
> (Mikkel Lund)
>> Vi andre kunne måske også komme med kritik, hvis du ville ligge opgaven
>> på nettet.
>
> med
>
> Det hedder altså LÆGGE opgaven på nettet! Man kan ikke ligge noget nogen
> steder. Kom nu, for fanden...
>
> Og tilstod straks, at jeg var klar over at det var OT, men at jeg ikke
> kunne
> lade være. Kaffen var blevet kold, eller sådan noget.
>
> Svaret faldt lidt senere
>
> (Mikkel Lund)
>> Nej, hvor er det flueknepperri. Det er en dialekt som mange bruge i det
>> område i landet jeg kommer fra (midtjylland), så det kan være svært at
>> huske at skrive det rigtigt.
>
> Brødbetynget fattede jeg keyboardet, og skrev
>
> Ja, jeg kan godt se, at det måske ikke var så pænt af mig, at lade min
> ophobede vrede, over den tiltagende ikke-skelnen mellem "ligge" og
> "lægge",
> gå ud over dig. Så nu står jeg, flov og kigger ned på mine sko... men det
> hedder altså "lægge" alligevel ;o)
>
> Hvorpå Bertel Lund svarede
>
>> Den debat kan du åbne i dk.kultur.sprog. Jeg er f.eks. ikke enig.
>
>
> Man mener altså, at det kan forsvares at sige "jeg *ligger* det ud på
> nettet".
> Er der andre, der tør mene det samme?
Du har da ret. Lægge og Ligge er to forskellige ting.
JytteJ
>
>
> --
> Malte Runz
>
>
Peter Bjerre Rosa
> Men jeg mener, at det burde være op til Mikkel Lund at vurdere
> og kommentere *lammet-heden* af min undskyldning, da
> den var møntet på ham.
Det er ret tydeligt, at Bertel ikke taler om din undskyldning, men den
undskyldning, der baserer sig på, at man "ikke kunne lade være".
--
Mvh. Peter
Ruth Nielsen
"Poul B" skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
> > Jeg tror ikke det varer særlig længe før vi kun har ét verbum.
> > Som vi før har konstateret, er noget tilsvarende sket med andre
> > ordpar: "brinde/brænde", "drukne/drænke" og "røge/ryge" hvor det
> > sidste dog ikke er helt smeltet sammen endnu fordi man stadig
> > snakker om at røge forskellige madvarer.
>
> Hvilket af verberne vil efter din opfattelse vinde?
Jamen det er da to forskellige ord med forskellig betydning, så der kan
da ikke være tale om at det ene skal 'vinde' over det andet. Hvis man fx
indtil man var 25-30 år, aldrig har hørt nogen blande dem sammen, vil
det da aldrig falde én ind, at man skulle give sig til at sige noget
andet end: jeg lægger bogen på bordet, fordi 'at lægge' er synonymt med
'at stille', 'at sætte' og 'at placere'.
Mens ligge er synonymt med - av, den er underlig - men i synonymordbogen
står der altså "ligge: henligge, bero, være.
Hm, kan man sige at 'ligge' er tæt på en tilstand. Egentlig mærkeligt at
det er et verbum. Men det ligger der altså ... og man kan sige til et
barn: Lig stille! Og der lå et hus på vejen, og der har ligget en skov
o.s.v. ...
Jeg har hørt både "jeg
> ligger bogen på bordet" og "han lægger i sengen"
Det er jeg aldrig nogensinde stødt på. Det ville ligefrem lyde mere
rigtigt at sige han lægger æg i sengen. Ikke at han lægger ingenting i
sengen. :-)
>og synes ikke, nogen af
> ordene har en klar dominans.
Jamen for temmelig mange af os må "han ligger i sengen" have en 100%
dominans, da det er det eneste vi har hørt og lært.
> Men i perfektum er "lagt" meget udbredt.
Det har jeg aldrig hørt, at det skulle være. Jeg har altid kun hørt: jeg
har ligget ude i solen, avisen har ligget i postkassen, bøfferne har
ligget på et fad etc.
Men hvor er du født og vokset op?
Ruth
Stefan Holm
> Heller ikke i datid? Er der nogen, der kunne finde på at sige: "Jeg
> lå det ud på nettet"?
Det var nogen/nogle jeg snakkede om.
--
Stefan Holm
"Uhh... Shiney McShine."
Stefan Holm
> Stefan Holm <nos...@algebra.dk> wrote:
> >
> > Så må du kunne komme med et ikke-kunstigt eksempel hvor begge ord kan
> > bruges med betydningsbærende forskel.
>
> Nogle = nogle udvalgte (en bestemt mængde)
> Nogen = nogen som helst / nogen over hovedet
Jeg kender godt begge ord, og ved udmærket hvordan de skal bruges. Jeg
vælger bare at lade være.
> Jeg fik det skriftlige svar fra EDB indkøberen.:" Jeg køber ikke
> specielle mus til nogle"
Hér skal man anstrenge sig for at være i tvivl om hvad han faktisk
mente. Men eksemplet tjener da fint til at understrege at en skriftlig
skelnen der ikke længere er mundtlig basis for, kun fører til
forvirring.
--
Stefan Holm
"He discovered electricity, and used it to
torture small animals and mountain men."
Bertel Lund Hansen
>> Jeg tror ikke det varer særlig længe før vi kun har ét verbum.
>Hvilket af verberne vil efter din opfattelse vinde?
Jeg gætter på "ligge" fordi jeg synes at det er udtalen af
"lægge" der er gledet over til ['legë]. Sådan er det i hvert fald
tydeligt her på egnen.
>Jeg har hørt både "jeg ligger bogen på bordet" og "han lægger i
>sengen" og synes ikke, nogen af ordene har en klar dominans. Men
>i perfektum er "lagt" meget udbredt.
Det arbejder naturligvis den modsatte vej. Det kan være at
situationen ikke ændrer sig.
Bertel Lund Hansen
>> Hvilket af verberne vil efter din opfattelse vinde?
>Jamen det er da to forskellige ord med forskellig betydning
Ganske rigtigt.
>så der kan da ikke være tale om at det ene skal 'vinde' over det andet.
Jamen, det er jo det der er sket tidligere med andre verber. I
dag har vi kun "brænde" og "drukne":
Jeg brænder bogen.
Bogen brænder (selv).
Jeg drukner killingen.
Killingen drukner (selv).
>Hvis man fx indtil man var 25-30 år, aldrig har hørt nogen blande dem sammen, vil
>det da aldrig falde én ind, at man skulle give sig til at sige noget
>andet end: jeg lægger bogen på bordet, fordi 'at lægge' er synonymt med
>'at stille', 'at sætte' og 'at placere'.
Også rigtigt. Der er bare temmelig mange mennesker der ikke eller
i hvert fald kun sjældent har hørt andet end "ligge".
Både min ekskones og mit sprog var/er rimeligt rigsdansk, og hvad
ligge/lægge angår havde/har ingen af os nogen slinger i valsen.
Ikke desto mindre har min ældste datter sagt "ligge" i det meste
af sit liv. Jeg er ikke sikker på om status er skiftet for hende.
Hun har været mere påvirket af sine kammeraters og deres
forældres sprog end af vores på det punkt.
Pudsigt i den sammenhæng er det at hendes sprog i øvrigt er
nogenlunde rigsdansk - så meget at det kun tog få måneder efter
hun var flyttet til Odense før folk 'tydeligt' kunne høre at hun
var opvokset i Odense. Indtil da havde hun altså bare boet hele
sit liv i Horsens (med et år i Hørning på efterskole). Men det
siger måske mere om dialekternes forsvinden og folks manglende
træning i at høre dialektnuancer.
>Jeg har hørt både "jeg
>> ligger bogen på bordet" og "han lægger i sengen"
>Det er jeg aldrig nogensinde stødt på.
"Han lægger i sengen" er ikke så almindeligt, men det undrer mig
at du ikke har hørt noget der svarer til "Jeg ligger bogen på
bordet". Jeg er faktisk så forundret at jeg tror at du somme
tider har opfattet "lægge" selv om der blev sagt "ligge".
Bertel Lund Hansen
>Det er ret tydeligt, at Bertel ikke taler om din undskyldning, men den
>undskyldning, der baserer sig på, at man "ikke kunne lade være".
Præcis.
Bertel Lund Hansen
>> Hvordan skelner man på engelsk? Jeg ville oversætte begge
>> sætninger til "Somebody has ...".
>Nu var mit eksempel anlagt på dansk, ikke på engelsk som jeg ikke er
>ekspert i og heller ikke nævner.
Ganske rigtigt, men jeg synes det er relevant at belyse om andre
sprog vitterligt skelner. Det bliver jo ført i marken som et
argument for at vi bør blive ved med det på dansk.
>Den generelle skelnen på engelsk vil være
>'some' og 'any' som du udmærket ved. Den passer ikke til dette danske
>eksempel. Men kunne man ikke på engelsk vælge 'Some have ...' over for
>'Somebody has ...'?
"Some have ..." forudsætter en reference til noget foregående.
There are many people on the Earth. Some have dark skin.
Bertel Lund Hansen
>Tjae. Jeg personligt vil være sikker på at jeg har folket med mig, før
>jeg udtaler mig på vegne af alle danskere.
Man kan diskutere om du udtaler dig på vegne af alle danskere,
men her er da et eksempel hvor du selv siger "vi". Det svarer
ganske nøje til Stefans "vi":
[Citat fra et tidligere indlæg]
>Jeg tror at så længe vi kan gøre os forståelige, i skrift og tale bør vi
>være glade, og så blot videregive magten til de "ordblide",
>kværulanterne, og flueknipperne.
[Tilbage til studiet]
>PS: Hvorfor er der så mange der siger "man" når de mener "jeg"
Det kan vi godt diskutere, men vær opmærksom på at det ikke har
noget med det foreliggende at gøre.
Når Stefan eller andre udtaler sig om sproget dansk, vil det ofte
være relevant at sige "vi" eller "man". Det er f.eks. meningsløst
at sige:
På dansk skriver jeg navneordene med småt.
hvis man i virkeligheden vil sige at sådan gør vi alle sammen.
Tilbage til dit spørgsmål:
Jeg er enig i at det er træls når folk siger "man" i stedet for
"jeg". Det virker upersonligt.
Desværre er der også nogle der siger "du" i stedet for "man". Det
er lige så forkert, bare til den anden side.
>fx. "Ja, så fik man jo skiftet tændrør på bilen"
... og så er skal vi lige huske at der kan være dialektale
forskelle.
- En har jo sparet sammen i mange år for at kunne købe gården.
(en sætning der vistnok kunne være udtalt af Tummelumsen)
>Enten taler jeg ikke med så mange mennesker, eller også taler min
>omgangskreds tydeligere end gennemsnittet. For jeg har ikke bemærket at
>nogle / nogen er blevet til et ord.
Jeg kan sagtens forestille mig at der er kredse hvor "nogle"
overvejende udtales tydeligt, men jeg har svært ved at tro at du
slet ikke har talt med en person der kun siger [no:n].
Bertel Lund Hansen
>> Vi har længe kunnet klare os uden den skelnen i talesproget, ...
>Heller ikke i datid? Er der nogen, der kunne finde på at sige: "Jeg lå det
>ud på nettet"?
Ok ja, men det er bare ikke så almindeligt som nutidsændringen.
Bertel Lund Hansen
>Jeg gætter på, at du ved de sidste 20 procent har en klar fornemmelse af
>flertal.
Jeg vil prøve at lægge mærke til det (hvad jeg ikke har gjort
før), men det er ikke flertal der er afgørende. Det
understregende [no:n] vil jeg helst skrive "nogen" også ved
flertal. Eksempel:
- Der er ingen der udtaler "nogle" og "nogen" ens!
- Jo, der er *nogen* der gør det.
ML-78
> > Nogle = nogle udvalgte (en bestemt mængde)
> > Nogen = nogen som helst / nogen over hovedet
>
> Jeg kender godt begge ord, og ved udmærket hvordan de skal bruges. Jeg
> vælger bare at lade være.
Hvorfor dog?
ML-78
Stefan Holm
> Hvorfor dog?
Det mener jeg allerede at have forklaret i denne tråd. Fordi ordet
"nogle" i praksis (for mange, herunder mig) er udgået af talesproget,
og den skriftlige skelnen derfor virker kunstig.
--
Stefan Holm
"/Skjøgerne findes ikke sjældent tatoverede/,
ulige oftere end andre Kvinder af de lavere Klasser."
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
Det kan jeg måske godt m.h.t. en bestemt lille gruppe jyder fra
Hammel-egnen, som jeg lærte at kende som 26-årig. I det tilfælde stod
jeg pludselig overfor en masse som blev sagt anderledes end jeg
nogensinde havde hørt før.
For da jeg var på en kort ferie i Århus som 17-årig, var jeg nærmest
lidt skuffet over, at deres tale jo næsten ikke lød anderledes end alt,
hvad jeg var vant til.
Men ved Hammel hørte jeg for første gang nogen sige, han har 'sat' på
den stol, og at nogen sagde darröwer i stedet for derover og knejtene i
stedet for knægtene. I virkeligheden må alt, hvad de sagde, have været
en smule anderledes end sjællandsk talesprog, men det var let
forståeligt alligevel.
Jo selvfølgelig har jeg hørt noget som svarer til "han lægger i sengen",
men jeg er sikker på, at jeg aldrig har hørt nogen sige lige netop
sådan, og for mig lyder den sætning grinagtig. Selvom jeg ikke kan huske
det, så må dem fra Hammel jo også have sagt ligger, hvor vi andre siger
lægger. Men før jeg skrev i denne gruppe, har jeg bestemt ikke troet, at
sammenblandingen af ligge og lægge kunne være så udbredt, som den
åbenbart er.
Ruth
Tom Wagner
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:54c5d$42297153$3e3d85f3$17...@nf4.news-service.com...
>> I cirka 80 procent af tilfældene ville jeg helst skrive "nogen".
> Jeg gætter på, at du ved de sidste 20 procent har en klar fornemmelse af
> flertal.
Har du nogen gode grunde til at tro det?
Har du nogle gode grunde til at tro det?
I begge disse sætninger har jeg en klar fornemmelse af flertal.
Hilsen Tom
ML-78
> > Jeg gætter på, at du ved de sidste 20 procent har en klar
fornemmelse af
> > flertal.
>
> Har du nogen gode grunde til at tro det?
> Har du nogle gode grunde til at tro det?
>
> I begge disse sætninger har jeg en klar fornemmelse af flertal.
Det har jeg også og ville derfor vælge den sidste.
ML-78
Tom Wagner
"ML-78" <dsl7...@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:d0clpf$t1h$1...@news.cybercity.dk...
>> Har du nogen gode grunde til at tro det?
>> Har du nogle gode grunde til at tro det?
>> I begge disse sætninger har jeg en klar fornemmelse af flertal.
> Det har jeg også og ville derfor vælge den sidste.
Har du overhovedet nogen gode grunde til det?
Hilsen Tom
ML-78
> > Det har jeg også og ville derfor vælge den sidste.
>
> Har du overhovedet nogen gode grunde til det?
For det første skurrer det i mine ører. For det andet er der i sætningen
tale om flertal, og så er "nogle" korrekt. "Nogen" passer ikke ind.
I sætningen du lige har skrevet er det ok, da brugen af "overhovedet" er
i overensstemmelse med betydningen af "nogen".
ML-78
Tom Wagner
Det skurrer hverken i mit sprogøre eller mit sprogøje.
Kan du ikke acceptere, at 'overhovedet' er underforstået?
Hvad siger du til 'Har du nogen penge'?
Hilsen Tom
Tom Wagner
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:zElWd.103139
> Hvad siger du til 'Har du nogen penge'?
Måske er dette eksempel bedre:
Hvis du har nogen venner, så tag dem med til festen.
Hvis du har nogle venner, så tag dem med til festen.
Venner er flertal i begge sætninger.
Hilsen Tom
Per Vadmand
"ML-78" <dsl7...@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote in message
news:d0clpf$t1h$1...@news.cybercity.dk...
>>
>> Har du nogen gode grunde til at tro det?
>> Har du nogle gode grunde til at tro det?
>>
>> I begge disse sætninger har jeg en klar fornemmelse af flertal.
>
> Det har jeg også og ville derfor vælge den sidste.
>
Men jeg ville i første tilfælde opfatte det sådan, at den, der sagde det,
forventede svaret "nej" og i andet tilfælde svaret "ja." Opfatter andre det
sådan?
Per V.
Ole Laursen
> Jeg vil prøve at lægge mærke til det (hvad jeg ikke har gjort
> før), men det er ikke flertal der er afgørende. Det
> understregende [no:n] vil jeg helst skrive "nogen" også ved
> flertal. Eksempel:
>
> - Der er ingen der udtaler "nogle" og "nogen" ens!
> - Jo, der er *nogen* der gør det.
Vil det sige at der er nogle der konsekvent siger [nole] og ikke
[noen]? Jeg har altid rettet mig selv når jeg udtalte "nogle" som
[nole] og ikke [noen] under oplæsning af tekst, for jeg har ikke hørt
folk omkring mig sige [nole].
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/