Etymologi for danske bynavne
Unknown
Hvem vil være med i en lille leg?
Angiv den etymologiske grundbetydning (hvis man kan tale om sådan
noget) for følgende endelser for danske bynavne:
1. -rup (ex. Hellerup)
2. -rud
3. -rød
4. -hoved
5. -vang
6. -løse
Kom evt. med flere endelser. Nogle er naturligvis åbenlyse, som f.eks.
-borg, -bæk, -hjem, -hus el.lign.
8-)
// Andreas
Jens Brix Christiansen
>Hej alle.
>
>Hvem vil være med i en lille leg?
>
>Angiv den etymologiske grundbetydning (hvis man kan tale om sådan
>noget) for følgende endelser for danske bynavne:
>
>1. -rup (ex. Hellerup)
Hellerup er et dårligt eksempel, for det er en uægte efterligning.
"-rup" kommer af "-torp", som betyder "udflyttersted" eller
"udflytterlandsby". Det er ofte også "trup". Der står ofte et
personnavn i genitiv foran, fx Thorstenstorp (Tåstrup). I Skåne er
"-torp" ofte bevaret, men når genitiven endte på a er "-atorp" blevet
til "arp", fx Sibbarp.
>3. -rød
En rydning i skoven. Fx ligger Ekeröd flere steder i Skåne.
>5. -vang
Det er jo lige ud af landevejen. Det henviser til en vang.
Nu gider jeg ikke lege mere. Men NDO er ret god til legen.
Poul Erik Jørgensen
> Kom evt. med flere endelser. Nogle er naturligvis åbenlyse, som f.eks.
> -borg, -bæk, -hjem, -hus el.lign.
Ikke uden videre. Som bekendt har Århus ikke noget med -hus at gøre.
Adskillige andre "indlysende" stednavne er omtolket af senere generationer,
som ikke længere forstod den oprindelige form af stednavnet.
Der findes nogle standardværker om stednavne - som faktisk bør optaget i
OSS'en:
1. Serien Nordisk Kultur: Stednavne (1939).
2. Aage Houken: Håndbog i danske stednavne (1956).
3. Kristian Hald: Vore stednavne (2. udg. 1965).
4. Bent Jørgensen: Dansk stednavneleksikon 1-3 (1981-83).
Stednavneforskningen bruger flittigt Valdemar Sejrs Jordebog af 1231, som er
en guldgrube. Udgave: Kong Valdemars Jordebog udgivet af Samfund til
Udgivelse af gammel nordisk Litteratur ved Svend Aakjær Bd. 1-3 (Kbh.
1926-45). Her finder man rigtig gamle former af masser af vore stednavne.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Jens Brix Christiansen
<8...@NNNos.dk> wrote:
>Ikke uden videre. Som bekendt har Århus ikke noget med -hus at gøre.
>Adskillige andre "indlysende" stednavne er omtolket af senere generationer,
>som ikke længere forstod den oprindelige form af stednavnet.
Da jeg nu har besluttet at holde den skånske vinkel i hævd i denne
tråd, må jeg hellere straks erindre om at Åhus i Skåne, også som
bekendt, har et navn af nøjagtig samme oprindelse som Århus. I Åhus
er (eller rettere: var!) åen mere anselig, mens Århus godt nok er en
meget mere anselig by.
En anden falsk ven er Malmø, Skånes største by. Der indgår hverken
nogen ø eller nogen mø, men derimod nogle høje i det bynavn.
Og ellers er -ør, som i Skanør (nå ja, og i Kors-, Helsing, Skælsk- og
Dragør) en spændende endelse. Det har aldeles ikke noget med ører at
gøre.
Peter Loumann
>Og ellers er -ør, som i Skanør (nå ja, og i Kors-, Helsing, Skælsk- og
>Dragør) en spændende endelse. Det har aldeles ikke noget med ører at
>gøre.
Nå!? Man kan ellers somme tider se det omtalt som Skåne(-)øret. Jeg
troede det var øre i betydningen halvø ligesom man har -hoved i
betydningen nøs eller forbjerg.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Peter Loumann
>Hellerup er et dårligt eksempel, for det er en uægte efterligning.
Aha, det vidste jeg ikke.
>"-rup" kommer af "-torp", som betyder "udflyttersted" eller
>"udflytterlandsby".
Ja, det er den gængse forklaring. Men den *etymologiske* sammenghæng
er ikke just lysende klar. Faktisk har man diskuteret hvad der
egentlig gør en landsby til en torp, vist uden rigtig at nå et
resultat. Det må antages at være det samme som tysk -dorf. Skulle de
så også være udflyttere hele banden? Hvorfra?
Forklaringen med udflytning eller aflægger forkommer kun indlysende
ved par: Karrebæk (By) og Karrebæks Torp.
Herluf Holdt, 3140
> Jens Brix Christiansen skrev:
>> Og ellers er -ør, som i Skanør (nå ja, og i Kors-, Helsing, Skælsk-
>> og Dragør) en spændende endelse. Det har aldeles ikke noget
>> med ører at gøre.
>
> Nå!? Man kan ellers somme tider se det omtalt som Skåne(-)øret.
> Jeg troede det var øre i betydningen halvø ligesom man har -hoved
> i betydningen nøs eller forbjerg.
'-ør(e)' betyder 'gruset strandbred'. Øresund er altså
"det smalle farvand ved den grusede strandbred".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Herluf Holdt, 3140
> Der findes nogle standardværker om stednavne - som faktisk
> bør optaget i OSS'en:
> 1. Serien Nordisk Kultur: Stednavne (1939).
> 2. Aage Houken: Håndbog i danske stednavne (1956).
> 3. Kristian Hald: Vore stednavne (2. udg. 1965).
> 4. Bent Jørgensen: Dansk stednavneleksikon 1-3 (1981-83).
God ide med OSS'en.
Nu du nævner Bent Jørgensen; han har også redigeret
"Stednavneordbog" i serien Gyldendals små røde ordbøger.
(Jeg fik den til jul. Det er 2. udgave, 2. oplag, 1994).
Her er en smagsprøve på opslagsordet Karrebæk, som Peter
Loumann nævnte her i tråden:
Karrebæk, Karrebæksminde /So./ [Sorøområdet]
¤1231 Karabæc, ¤1321-23 Karbek. FL [forled] /sb./
kar, her snarest i en ældre betydning 'fiskegård', EL
[efterled] bæk >. "Bækken med fiskegårdene"; EL
minde > 'munding' sigter til Karrebæk Fjords udmunding
i Karrebæksminde Bugt, derimod ikke til bækkens udløb.
P.s.: Jeg er glad for bogen, selvom der er mange stednavne
jeg ser forgæves efter.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- radioavisen mandag morgen:
... alle fangerne er nu sat i solation.
Sebastjan in Malta
>
> [.....]
> Og ellers er -ør, som i Skanør (nå ja, og i Kors-, Helsing-, Skælsk- og
> Dragør) en spændende endelse. Det har aldeles ikke noget med ører at
> gøre.
>
således hos J.L. Heiberg:
http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=27&p_sidenr=247
Til forskel fra de andre nævnte bynavne, som vist alle har trykket på
"-ør", er der vistnok her vaklen, idet man kan høre "Dragør" med tryk
på første stavelse. Dette kan have bidraget til den omtalte
folkeetymologisering til "Dragø".
Sebastjan
Poul Erik Jørgensen
--
Adonai
> Kom evt. med flere endelser. Nogle er naturligvis åbenlyse, som f.eks.
> -borg, -bæk, -hjem, -hus el.lign.
-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0. Betyder
-heim = hjem
mvh
Adonai
Peter Loumann
>-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0.
Det er rent gætteri. Stednavne fra forhistorisk tid kan kun dateres
relativt - i bedste fald.
kautaq
> >-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0.
> Det er rent gætteri. Stednavne fra forhistorisk tid kan kun dateres
> relativt - i bedste fald.
I bedste fald har Kristian Hald flere eksempler på -um, som kan
føres tilbage til folkevandringstiden, ca. 400 e.Kr.
Men -rum betyder noget andet.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
kautaq
> Nu du nævner Bent Jørgensen; han har også redigeret
> "Stednavneordbog" i serien Gyldendals små røde ordbøger.
> P.s.: Jeg er glad for bogen, selvom der er mange stednavne
> jeg ser forgæves efter.
Kan du ikke bare tage forleddet og efterleddet i de
stednavne der allerede er beskrevet i bogen, og så selv
gætte dig til resten?
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Loumann
>> >-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0.
>> Det er rent gætteri. Stednavne fra forhistorisk tid kan kun dateres
>> relativt - i bedste fald.
>I bedste fald har Kristian Hald flere eksempler på -um, som kan
>føres tilbage til folkevandringstiden, ca. 400 e.Kr.
Og hvordan gør han så det? Efter min opfattelse må det kræve
skriftlige kilder. Sådan nogen kom først ½ årtusind senere.
Byrial Jensen
> -um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0. Betyder
> -heim = hjem
Hvordan kan det stamme fra et år som ikke eksisterer?
Byrial Jensen
> <Andreas> skrev i en meddelelse news:4030f60e...@news.tele.dk
>
>>Kom evt. med flere endelser. Nogle er naturligvis åbenlyse, som f.eks.
>>-borg, -bæk, -hjem, -hus el.lign.
>
> Ikke uden videre. Som bekendt har Århus ikke noget med -hus at gøre.
Og -borg kan både henvise til en borg og til en bakke (= berg).
Man kan også let blive snydt af -å som kan betyde -høj.
Byrial - fra Langå som tilfældigvis ligger ved Danmarks længste å uden
at navnet har noget med det at gøre.
kautaq
> >> >-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0.
> >> Det er rent gætteri. Stednavne fra forhistorisk tid kan kun dateres
> >> relativt - i bedste fald.
> >I bedste fald har Kristian Hald flere eksempler på -um, som kan
> >føres tilbage til folkevandringstiden, ca. 400 e.Kr.
> Og hvordan gør han så det? Efter min opfattelse må det kræve
> skriftlige kilder. Sådan nogen kom først ½ årtusind senere.
Citat: (Vore Stednavne. Kristian Hald)
Overordentlig vigtig for Dateringen af mange nordiske Stednavne-
typer, er de samme Typers Udbredelse udenfor Norden, i Omraader, hvor
de historiske Kilder tillader en forholdsvis sikker Datering.
Det gælder bl.a. Navnene paa -ing og -heim (-um). Begge disse
navnetyper lader sig datere i de Egne af Vesteuropa, hvor
Germanerne i Folkevandringstiden trænger frem paa gammelt romersk
Omraade. F.eks. er heim-Navnene den den vigtigste germanske
Navnetype i store Dele af det frankiske Omraade, og vi kan derfor
her datere dem til den germanske Landnamstid fra det 4.-6. Aarh.
I England findes de tilsvarende Navne paa -ham især i de østlige
Grevskaber, de egne, der først blev erobret af Angelsakserne ...
Citat slut.
Citat: (Om Therkel Mathiassen og Vestjyllands Oldtid 1948)
.. I et afsluttende Kapitel stiller Forfatteren det arkæologiske
Materiale i Relation til Stednavnene og kommer til det resultat,
at der er en betydelig Overensstemmelse mellem ing- og heim-Navnenes
Udbredelse og Bygderne fra den ældre Jernalder (400 før til 200 e.Kr.)
..
Citat slut.
Og så en hel masse om udbredelsen af endelsen i norden og Nordeuropa
og kulturpåvirkningen og alt sådan noget. God bog.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Loumann
>> >> >-um ,som i Engum, Roum, Smørum, etc. sku' være helt fra år 0.
>Citat: (Vore Stednavne. Kristian Hald)
>[...] Begge disse
>navnetyper lader sig datere i de Egne af Vesteuropa, hvor
>Germanerne i Folkevandringstiden trænger frem paa gammelt romersk
>Omraade. F.eks. er heim-Navnene den den vigtigste germanske
>Navnetype i store Dele af det frankiske Omraade [...]
At frankerne brugte de navne på det tidspunkt siger ikke meget om
Danmark.
>at der er en betydelig Overensstemmelse mellem ing- og heim-Navnenes
>Udbredelse og Bygderne fra den ældre Jernalder (400 før til 200 e.Kr.)
Kontinuitet i bebyggelse er ikke ensbetydende med kontinuitet i navn.
>[...] God bog.
Det lyder ikke sådan.
kautaq
> >[...] God bog.
> Det lyder ikke sådan.
Nå!
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq