"medarbejder"?
Anders Peter Johnsen
Jeg er nemlig lige igår til min skændige, skarlagensrødmende skam blevet
temmeligt kraftigt personligt irettesat af en lidt ældre "KOLLEGA" (endskønt
han synes mig ret påfaldende overfladisk og lemfældig i anvendelsen af så
fornemt et anstændigt og akademisk ladet fremmedord), som jeg åbenbart er
kommet for skade helt oprigtigt at kalde "medarbejder" over for et par
kunder i dén telefonpasningstjeneste, jeg p.t. udøver i en mellemstor
nordsjællandsk virksomhed.
Han var temmelig udtalt indigneret over at jeg dermed ifølge hans personlige
sprognuanceringsfortolkning skulle have signaleret "rangmæssig overlegenhed"
over for ham, idet han vedblivende fastholdt at min omtale af ham som
"medarbejder" nødvendigvis skulle signalere at han således skulle være ansat
UNDER mig og anklagede mig dermed implicit nærmest for storhedsvanvittigt at
"ville lege chef": Jeg er rent ud sagt temmelig rystet over at få sådan en
beskyldning stukket i hovedet, da jeg vitterligt har svært ved at forstå,
hvordan han overhovedet i første omgang kan mene at jeg udviser "mangel på
tilbørlig respekt for ham". (Tværtimod er jeg netop i min nuværende daglige
funktion hentet over fra virksomhedens lager, hvor jeg normalt arbejder, og
sat til på alle mulige måder at tjene og assistere ham og de øvrige sælgere
samt resten af vort mere priviligerede kontorpersonale i virksomheden,
hvilket jeg vitterligt også mener at opfylde efter bedste evne...)
Jeg er vist i denne relation åbenbart enten så ungdommeligt ukyndig og
udfordrende en "uvoren unge" af en 29-årig historiestuderende
dansklærersøn - eller mon tværtimod netop blot så tilpas stokhamrende
stædigt sproglig konservativ? - at jeg ved nærmere eftertanke vitterligt har
ganske afsindigt svært ved at forstå, hvordan dette begreb i situationen
skulle kunne tolkes meget anderledes end netop selve den oprindelige og
oplagt simple betydningssammenfatning af dets to respektive led "med-" og
"arbejder", der dog immervæk strengt logisk stadig burde kunne betyde noget
så oprigtigt solidarisk som netop "een, man arbejder sammen med"!
Er vi mon - som jeg personligt har situationen stærkt mistænkt for -
virkelig ude i dèn helt groteske situation at min ovenomtalte "kære kollega"
som en trods alt relativt ældre og langt mere forretningsfagligt funderet
herre over for mig som yngre udefrakommende universitetsflipper med
henvisning til formalitet påberåber sig, hvad man tværtimod fra
undertegnedes synsvinkel stædigt måtte bande over som uværdigt
sprogforfladigende og populærmoderne politisk-korrekt
"bullshit-bingo-buisness-lingo" af allerværste skuffe, når manden således
synes svært seriøst stødt over min oprigtigt venligt mente anvendelse af det
udmærkede danske begreb "medarbejder" om ham frem for det forfærdeligt
forfladigede fremmedord "kollega"?
Hvad siger I?
Er der nogen af jer, der evt. tør give mig den så vidt muligt objektive
definition fra en blot tilnærmelsesvis seriøs normbeskrivende nutidsdansk
ordbog vedrørende ordet "medarbejder" her?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
Herluf Holdt, 3140
> ["medarbejder" ... "kollega"]
> Hvad siger I?
Jeg siger at din kollega har ret.
- *Du* har kollegaer.
- *Firmaet* har medarbejdere.
Firmaets ledere, på forskellige niveauer, kan måske sige
at de har medarbejdere "under sig", men den enkelte
medarbejder kan ikke sige "min" medarbejder om sin kollega.
P.s. Det er som jeg forstår de to ord. Jeg kan sagtens
være helt galt på den.
--
Herluf :·)
Bjarne
Et firma har medarbejdere.
Taler man om sine medarbejdere, opfatter man sig selv som firmaet.
Bjarne
Uffe Kousgaard
news:45c95866$0$8228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> Hvad siger I?
Du kan omtale ham som "din kollega" eller til nød "en af de andre
medarbejdere". Men ikke "din medarbejder" for så signalerer du netop, at du
er hans chef.
Hilsen
Uffe
Hans Poulsen
"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev bla. i en
meddelelse news:45c95866$0$8228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> Hvad siger I?
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
>
At din sproglige fornemmelse har svigtet dig i en grad, man sjældent støder
på hos et voksent menneske.
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Poul B
> Er der nogen af jer, der evt. tør give mig den så vidt muligt objektive
> definition fra en blot tilnærmelsesvis seriøs normbeskrivende nutidsdansk
> ordbog vedrørende ordet "medarbejder" her?
NDO har to definitioner:
(1) en person som er ansat i fx et firma, og som arbejder sammen med andre
= ANSAT
(2) en person som er en del af det underordnede personale
I dit tilfælde er du og din kollega begge medarbejdere i samme firma, men
når vi sætter et possessivt pronomen på, skifter betydningen til (2). Sådan
har det imidlertid ikke altid været. ODS kender f.eks. den betydning, du
efterlyser: <http://ordnet.dk/ods/opslag?id=500678>.
--
Poul
Holst
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Jeg siger at din kollega har ret.
>
> - *Du* har kollegaer.
> - *Firmaet* har medarbejdere.
>
> Firmaets ledere, på forskellige niveauer, kan måske sige
> at de har medarbejdere "under sig", men den enkelte
> medarbejder kan ikke sige "min" medarbejder om sin kollega.
>
> P.s. Det er som jeg forstår de to ord. Jeg kan sagtens
> være helt galt på den.
Jeg er enig.
Men taler man på vegne af firmaet - som OP vel netop har gjort - så er
det jo ikke unormalt at høre en konstruktion som "en af vores
medarbejdere" eller lignende, hvor omtalte medarbejder givetvis er på
samme niveau som personen selv.
Lisbeth Jacobsen
meddelelse news:45c95866$0$8228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Han var temmelig udtalt indigneret over at jeg dermed ifølge hans
> personlige sprognuanceringsfortolkning skulle have signaleret "rangmæssig
> overlegenhed" over for ham, idet han vedblivende fastholdt at min omtale
> af ham som "medarbejder" nødvendigvis skulle signalere at han således
> skulle være ansat UNDER mig og anklagede mig dermed implicit nærmest for
> storhedsvanvittigt at "ville lege chef":
Du har (behændigt?) undgået at beskrive, hvordan du præcist har brugt ordet.
Det er nemlig ikke uden betydning, om du har omtalt ham som "en af
virksomhedens medarbejdere" eller som "min medarbejder".
Hvis du taler, nogenlunde som du skriver, kan hans følelse af være blevet
talt ned til måske også hænge sammen med din måde at kommunikere på i det
hele taget?
Mvh. Lisbeth
Bjarne
> Jeg siger at din kollega har ret.
>
> - *Du* har kollegaer.
> - *Firmaet* har medarbejdere.
>
> Firmaets ledere, på forskellige niveauer, kan måske sige
> at de har medarbejdere "under sig", men den enkelte
> medarbejder kan ikke sige "min" medarbejder om sin kollega.
>
> P.s. Det er som jeg forstår de to ord. Jeg kan sagtens
> være helt galt på den.
>
Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne lyde
som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
Den slags ord kan godt skabe forvirring.
Medstudenter kan man jo godt sige om dem, som man studerer sammen med.
Men medarbejdere betyder - indtil nu i hvertfald - ansatte/beskæftigede
i en bestemt organisatorisk (del af en) virksomhed, og de er
medarbejdere i forhold til denne enhed.
En teamleder kan kalde de tilknyttede medarbejdere for 'sine'.
Forøvrigt brugtes ordet 'Mitarbeiter' på tilsvarende vis i DDR, hvor der
ikke var tale om private virksomhedsejere, men samfundsejendom.
Jeg kan derimod godt være i tvivl om, hvorvidt man ville kalde det noget
andet, hvis det var 'medarbejdere' på en 'medarbejder'-ejet virksomhed,
altså kooperativ eller lignende.
Bjarne
Bertel Lund Hansen
> Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne lyde
> som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
> Den slags ord kan godt skabe forvirring.
Det havde man undgået ved at beholde ordet "arbejder" i stedet
for det politisk korrekte "medarbejder".
Hvad bliver det næste? "Familiemedlem"?
Bjarne
> Bjarne skrev:
>
>> Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne lyde
>> som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
>> Den slags ord kan godt skabe forvirring.
>
> Det havde man undgået ved at beholde ordet "arbejder" i stedet
> for det politisk korrekte "medarbejder".
>
kan finde på dansk.
Når man bruger det, gør man nar ad et eller andet, men jeg ville
anbefale, at man i stedet udtrykte på dansk, hvad man positivt mener.
Jeg kan ikke lige nu komme på et mere dækkende udtryk, som man kunne
bruge med samme betydning som medarbejder, der i øvrigt ikke er noget
nyt udtryk.
'Arbejdere' er ikke ligesom medarbejdere underforstået samme afgrænsning
(til egen virksomhed/afdeling), og 'arbejder' er normalt ikke en
betegnelse, man bruger om en bogholder eller mellemleder på et kontor,
mens de til gengæld alle er medarbejdere lige bortset fra dem, der lever
af at klippe kuponer.
> Hvad bliver det næste? "Familiemedlem"?
>
Jeg ved ikke hvad noget tilsvarende skulle hedde
Bjarne
David T. Metz
> Du har (behændigt?) undgået at beskrive, hvordan du præcist har brugt ordet.
> Det er nemlig ikke uden betydning, om du har omtalt ham som "en af
> virksomhedens medarbejdere" eller som "min medarbejder".
Præcis.
Men jeg kan nu godt følge at der er noget problematisk i det. Den
såkaldt politisk korrekte "lighedsmagerdiskurs" tilsagde for mange
herrens år siden at alle jo var "medarbejdere". Det blev dermed ufint at
sige fx "mine underordnede", fordi man derved signalerede et politisk
ukorrekt fokus på status. I stedet siger man så nu "mine medarbejdere",
men signalerer selvfølgelig præcis det samme. Ordet "medarbejder" har
derved undergået en betydningsmæssig glidning (i visse kontekster), som
kan være forvirrende for de uindviede, fordi det stadig kan bruges
statusneutralt, jf forslagene om "virksomhedens medarbejdere".
Det var også lettere forvirrende for mig i starten da jeg begyndte at
støde på det (årg. 1967). Jeg kan stadig famle efter de rette ord i
nogle sammenhænge, og må så ty til tilføjelser når jeg vil prøve at
spørge præcist. Der kan fx være forskel på "medarbejdere" og menige
medarbejdere, selvom de i nogle kontekster betyder det samme. I min
arbejdssammenhaæng bruger vi oftest "A- og B-siden", når vi skal skelne ...
Tilsvarende ses i anden forvaltningskunst fx "borger" i stedet for
"klient" (jf en tidligere tråd), eller "bruger" i stedet for
"patient/klient", "service" i stedet for "styrelse" osv.
David
kjaer
> Bjarne skrev:
>
>> Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne
>> lyde som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
>> Den slags ord kan godt skabe forvirring.
>
> Det havde man undgået ved at beholde ordet "arbejder" i stedet
> for det politisk korrekte "medarbejder".
>
> Hvad bliver det næste? "Familiemedlem"?
>
nedsættende i at være medarbejder. At være medarbejder i f.eks. A P Møller
er endda noget meget fint. Arbejder opfattes som ufaglært, mindre
kvalificeret.
Peter Westh
news:45c9cbb3$0$2092$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Men jeg kan nu godt følge at der er noget problematisk i det. Den såkaldt
> politisk korrekte "lighedsmagerdiskurs" tilsagde for mange herrens år
> siden at alle jo var "medarbejdere". Det blev dermed ufint at sige fx
> "mine underordnede", fordi man derved signalerede et politisk ukorrekt
> fokus på status. I stedet siger man så nu "mine medarbejdere", men
> signalerer selvfølgelig præcis det samme. Ordet "medarbejder" har derved
> undergået en betydningsmæssig glidning (i visse kontekster), som kan være
> forvirrende for de uindviede, fordi det stadig kan bruges statusneutralt,
> jf forslagene om "virksomhedens medarbejdere".
Jeg tror du har ret. Nedenfor er er hvad ODS har at sige. Det synes at vise
de første stadier af det skred, du beskriver.
"Med-arbejder, en. (ænyd. d. s.) Hilser Urbanus, vor Medarbeider (Chr.VI:
medarbeidere) i Christo. Rom.16.9. hun . . var sin Mands Medarbeider i de
europæiske Anliggender. Thiele.Breve.26. Vil I (dvs.: smedesvendene) huske
paa, at jeg i mange Aar har været jeres Broder og Medarbejder? Hostr.G.82.
jf. (om kvinde): (astronomen havde) en fortrinlig Medarbeiderinde i sin
Søster. Heib.Pros.IX.162. Brandes. II.213. Medarbejderske. vAph.(1759).
Blich.(1833).VII.65. Lauesen.S.63. || nu især om den, der leverer bidrag til
et (af flere forfattet) værk, et dagblad olgn. (m. præp. i, af ell. nu
næsten kun ved). LTid.1760. 291. Hrz.D.III.46. han (kom) til flere
Journalister, ja var endog paa en Maade Medarbeider i et af de mest udbredte
Blade. Schack.209. Edvard Brandes var den Gang en flittig Medarbejder af
"Morgenbladet". Schand.O.II.35. (han havde) i en fast Medarbejders Forfald .
. skrevet en Artikel i et Konversationslexikon. sa.AE.81."
Til Anders, din kollega havde god grund til at blive sur.
/P
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Arbejder opfattes som ufaglært, mindre
>kvalificeret.
Nu findes begrebet "faglært arbejder" jo. Jeg har lige tilbragt
formddagen sammen med en sådan - han er udlært som klejnsmed.
Betegnelsen ukvalificeret passer ligesom slet ikke på ham. Så jeg
erklærer mig uenig.
På mainstream-dansk er en arbejder vel (stadig) det der står i DDO:
faglært eller ufaglært person der mod betaling udfører overvejende
fysisk arbejde, især inden for industrien.
I venstrefløjsjargon opfattes betegnelsen "arbejder" som en betegnelse
der giver høj status. Eller rettere, sådan var det for en 20-35 år
siden. Venstrefløjsjargonen har nærmet sig mainstream-dansk siden da.
Men dengang kunne folk finde på at kalde fx. Per Vadmand for en
kulturarbejder, og det var aldeles positivt ment.
I tillidsmandsjargon begrebet "arbejder" somme tider især set i
modsætning til "funktionær". De to grupper har typisk forskellige
juridiske forhold omkring deres ansættelsesbetingelser. Men nu om
dage findes der selvfølgelig mange arbejdere der er ansat på
funktionærlignende betingelser.
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
wrote:
>'Arbejdere' er ikke ligesom medarbejdere underforstået samme afgrænsning
>(til egen virksomhed/afdeling), og 'arbejder' er normalt ikke en
>betegnelse, man bruger om en bogholder eller mellemleder på et kontor,
>mens de til gengæld alle er medarbejdere lige bortset fra dem, der lever
>af at klippe kuponer.
Jeg forstår godt hvad du siger, nemlig at man normalt ikke bruger
betegnelsen "medarbejder" om virksomhedens ejer(e). Det er jeg enig
med dig i.
Det skal dog ikke forhindre mig i to halvpedantiske tangentudflugter.
Først udtrykket "at klippe kuponer". Det har jo rødder i tidligere
tiders teknologi, hvor afkast af aktier og obligationer netop blev
udbetalt mod at man afleverede afklippede kuponer fra de fysiske
værdipapirer. Det er længe siden nu, og der bliver færre og færre der
forstår udtrykket ud fra dets oprindelse, så måske der snart kommer en
folkeetymologi?
Så det andet: Jeg er medarbejder i et lille firma på med i alt seks
aktive personer i arbejdsstyrken. Jeg modtager en symbolsk hyre. En
af de andre aktive personer er ansat ligesom mig. De øvrige fire er
firmaets aktionærer. I den konkrete situation, hvor ejerne lægger en
anselig arbejdsindsats i firmaet, er det helt sikkert at vi bruger
ordet medarbejder om alle seks personer, hvad enten de er ejere eller
ej. Sjovt nok lever jeg selv, som den eneste af disse seks personer,
faktisk af at klippe kuponer, men det er så ikke af afkastet af netop
det firma.
--
(indlægget slutter her)
Bertel Lund Hansen
> Udtrykket 'politisk korrekt' er nok et af de mest useriøse udtryk, man
> kan finde på dansk.
Jeg bruger det skam helt seriøst.
> Når man bruger det, gør man nar ad et eller andet, men jeg ville
> anbefale, at man i stedet udtrykte på dansk, hvad man positivt mener.
Når der nu ikke *er* noget positivt at sige om politisk
korrekthed?
kjaer
> Bjarne skrev:
>
>> Udtrykket 'politisk korrekt' er nok et af de mest useriøse udtryk,
>> man kan finde på dansk.
>
> Jeg bruger det skam helt seriøst.
>
af arbejder.
Karin Trabolt
> Er der nogen af jer, der evt. tør give mig den så vidt muligt
> objektive definition fra en blot tilnærmelsesvis seriøs
> normbeskrivende nutidsdansk ordbog vedrørende ordet "medarbejder" her?
Den Danske Ordbog (2005) skriver om 'medarbejder':
person der udfører et bestemt (lønnet) arbejde sammen med andre - ofte
betragtet som medlem af et personale der er underordnet en chef el. en
ledelse.
--
Karin Trabolt
Lisbeth Jacobsen
news:vMlyh.47$in6...@news.get2net.dk...
> Du bruger det forkert! Ordet medarbejder er ikke en politisk korrekt
> udgave af arbejder.
Jeg vil også mene, at medarbejder og arbejder ikke er det samme.
Hvordan "arbejder" præcist skal defineres, er jeg usikker på. Men jeg vil
mene, at eksemplvis en funktionær og en arbejder ikke er det samme. Jeg er
funktionær. Min far var arbejder.
"Medarbejder" er til gengæld et begreb, der kan bruges om både arbejder og
funktionær.
Mvh. Lisbeth
Ralph
meddelelse news:45c95866$0$8228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Hvordan udlægger I dette ord?
>
> Jeg er nemlig lige igår til min skændige, skarlagensrødmende skam blevet
> temmeligt kraftigt personligt irettesat af en lidt ældre "KOLLEGA"
> (endskønt
Din medarbejder har ret :-)
--
Ralph
Bjarne
> Bjarne skrev:
>
>> Udtrykket 'politisk korrekt' er nok et af de mest useriøse udtryk, man
>> kan finde på dansk.
>
> Jeg bruger det skam helt seriøst.
holdning, men ikke hvad du præcis mener.
>
>> Når man bruger det, gør man nar ad et eller andet, men jeg ville
>> anbefale, at man i stedet udtrykte på dansk, hvad man positivt mener.
>
> Når der nu ikke *er* noget positivt at sige om politisk
> korrekthed?
>
Der er snarere ikke noget positivt at sige om dem, der bruger det, for
det er så subjektivt, at det er uden indhold.
Bjarne
Bjarne
> Nu findes begrebet "faglært arbejder" jo. Jeg har lige tilbragt
> formddagen sammen med en sådan - han er udlært som klejnsmed.
> Betegnelsen ukvalificeret passer ligesom slet ikke på ham. Så jeg
> erklærer mig uenig.
>
> På mainstream-dansk er en arbejder vel (stadig) det der står i DDO:
> faglært eller ufaglært person der mod betaling udfører overvejende
> fysisk arbejde, især inden for industrien.
Ja, groft sagt.
>
> I venstrefløjsjargon opfattes betegnelsen "arbejder" som en betegnelse
> der giver høj status. Eller rettere, sådan var det for en 20-35 år
> siden. Venstrefløjsjargonen har nærmet sig mainstream-dansk siden da.
> Men dengang kunne folk finde på at kalde fx. Per Vadmand for en
> kulturarbejder, og det var aldeles positivt ment.
Det kan man stadig.
'Venstrefløjen' dækker og dækkede over mange forskellige nuancer.
Men det er klart at sproget ændrer sig, efterhånden som store grupper af
arbejdere/lønmodtagere borgerliggøres.
>
> I tillidsmandsjargon begrebet "arbejder" somme tider især set i
> modsætning til "funktionær". De to grupper har typisk forskellige
> juridiske forhold omkring deres ansættelsesbetingelser. Men nu om
> dage findes der selvfølgelig mange arbejdere der er ansat på
> funktionærlignende betingelser.
Den eneste klare kvalitative skelnen er mellem lønmodtagere og
arbejdsgivere. Dertil kommer folk, som ikke er i arbejde, samt skelnen
mellem enkeltmandsvirksomheder og dem, der har en eller flere/mange ansatte.
Bjarne
Poul B
>>> Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne lyde
>>> som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
>>> Den slags ord kan godt skabe forvirring.
>>
>> Det havde man undgået ved at beholde ordet "arbejder" i stedet
>> for det politisk korrekte "medarbejder".
>>
> Udtrykket 'politisk korrekt' er nok et af de mest useriøse udtryk, man
> kan finde på dansk.
> Når man bruger det, gør man nar ad et eller andet, men jeg ville
> anbefale, at man i stedet udtrykte på dansk, hvad man positivt mener.
>
> Jeg kan ikke lige nu komme på et mere dækkende udtryk, som man kunne
> bruge med samme betydning som medarbejder, der i øvrigt ikke er noget
> nyt udtryk.
Ansat?
--
Poul
Hans Poulsen
"Bjarne" <netmo...@varmpost.com> skrev bla. i en meddelelse
news:45ca41b1$0$2096$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Den eneste klare kvalitative skelnen er mellem lønmodtagere og
> arbejdsgivere. Dertil kommer folk, som ikke er i arbejde, samt skelnen
> mellem enkeltmandsvirksomheder og dem, der har en eller flere/mange
> ansatte.
>
> Bjarne
En enkeltmandsvirksomhed kan ifølge gængs sprogbrug godt have 100 ansatte.
-=JF=- priv
> Hvordan udlægger I dette ord?
>
fået et *kollegialt* møgfald.
--
Mvh. John
Jens Brix Christiansen
wrote:
>'Venstrefløjen' dækker og dækkede over mange forskellige nuancer.
Det er jeg med på.
>Men det er klart at sproget ændrer sig, efterhånden som store grupper af
>arbejdere/lønmodtagere borgerliggøres.
Den er jeg ikke med på. Eller rettere: Det at det er gået af mode at
kalde dataloger for edb-arbejdere, mener jeg ikke har nogen særlig
sammenhæng med den borgerliggørelse du snakker om.
--
(indlægget slutter her)
Bjarne
Ansatte er normalt relateret til en ansættelsesmyndighed.
De ansatte i DSB. (generelt)
Medarbejdere kan være relateret til en bestemt gruppe.
F.eks. Mellemleder Klütsens medarbejdere (som er ansat af Prunks
Chokoladefabrik i Solrød Strand)
DSBs medarbejdere i Århus, DSBs administrative medarbejdere etc.
Bjarne
Bjarne
Bjarne
Hans Poulsen
"Bjarne" <netmo...@varmpost.com> skrev i en meddelelse
news:45ca5775$0$2098$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jo, fx en maskinfabrik, ejet af én eneste person, og som fx har 1.000
Bjarne
>> Men det er klart at sproget ændrer sig, efterhånden som store grupper af
>> arbejdere/lønmodtagere borgerliggøres.
>
> Den er jeg ikke med på. Eller rettere: Det at det er gået af mode at
> kalde dataloger for edb-arbejdere, mener jeg ikke har nogen særlig
> sammenhæng med den borgerliggørelse du snakker om.
Jeg har aldrig hørt dem kaldt sådan.
Er datalog-jobs ikke en masse forskellige jobs?
Man må skelne mellem den objektive virksomhed (frække ord) og folks egen
oplevelse.
Min fornemmelse er, at temmeligt mange lønmodtagere i dag med bil og
forbrugslån ikke opfatter sig selv som 'arbejdere'.
Og når du nu nævner dataloger, så er min fornemmelse, at i det mindste
når det gælder kodekegler har vi en bunke individualister, der hverken
solidariserer sig med andre eller ville drømme om at kalde sig selv
arbejdere.
Men objektivt set er de jo som regel lønarbejdere.
Bjarne
Uffe Kousgaard
news:45ca584a$0$2111$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jo, fx en maskinfabrik, ejet af én eneste person, og som fx har 1.000
> ansatte.
En fabrikant med andre ord.
Jeg har f.eks. ved en enkelt lejlighed kaldt mig for softwarefabrikant, da
min lille virksomhed laver software. Dog er der ingen ansatte endnu.
Hilsen
Uffe
Uffe Kousgaard
news:45c9fbc5$0$4158$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
>
> Hvordan "arbejder" præcist skal defineres, er jeg usikker på.
Er det ikke det samme som "blue-collar worker" på engelsk? Dem med "blåt"
tøj kan blive snavset, hvorimod den med hvidt tøj (white-collar worker) på
kontoret ikke forventes at blive snavset til på arbejdet?
Hilsen
Uffe
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Og når du nu nævner dataloger, så er min fornemmelse, at i det mindste
>når det gælder kodekegler har vi en bunke individualister, der hverken
>solidariserer sig med andre eller ville drømme om at kalde sig selv
>arbejdere.
Generaliseringer er altid problematiske.
Lad mig som modeksempel pege på at jeg selv er datalog, og at jeg har
været medlem af min fagforening siden 1976. Mit arbejde i 1970'erne
passede formentlig fint ind i din kodekeglekategori. Jeg er også
medlem af et politisk parti. Partiet regnes i almindelig borgerlig
dansk terminologi som hjemmehørende på venstrefløjen. Fagforeningen
gør det sådan set også, selv om man kan argumentere for at den er
blevet borgerliggjort de sidste årtier.
I 1970'erne var det netop på mode i min fagforening at bruge ordet
"arbejder" om medlemmerne, selv om det altid har været sådan at
næsten alle medlemmerne har været ansat på funktionærbetingelser.
--
(indlægget slutter her)
Bertel Lund Hansen
> En enkeltmandsvirksomhed kan ifølge gængs sprogbrug godt have 100 ansatte.
Ikke ifølge min gængse sprogbrug. Det du mener, kalder jeg en
enkeltmandsejet virksomhed.
Når en udbyders firma i webdesigngruppen omtales som en
enkeltmandsvirksomhed, så menes der at der kun er én person der
laver det hele.
Herluf Holdt, 3140
> Lad mig som modeksempel pege på at jeg selv er datalog, og at
> jeg har været medlem af min fagforening siden 1976. Mit arbejde
> i 1970'erne passede formentlig fint ind i din kodekeglekategori.
> Jeg er også medlem af et politisk parti. Partiet regnes i almindelig
> borgerlig dansk terminologi som hjemmehørende på venstrefløjen.
> Fagforeningen gør det sådan set også, selv om man kan
> argumentere for at den er blevet borgerliggjort de sidste årtier.
> I 1970'erne var det netop på mode i min fagforening at bruge ordet
> "arbejder" om medlemmerne, selv om det altid har været sådan at
> næsten alle medlemmerne har været ansat på funktionærbetingelser.
Bortset fra det med ordet "arbejder" i 1970'erne, synes jeg at
genkende en beskrivelse af "Prosa - Forbundet af It-professionelle".
I så fald har du også forlængst fået din "25-årsnål".
--
Herluf :·)
Jens Gyldenkærne Clausen
>> En enkeltmandsvirksomhed kan ifølge gængs sprogbrug godt have
>> 100 ansatte.
>
> Ikke ifølge min gængse sprogbrug. Det du mener, kalder jeg en
> enkeltmandsejet virksomhed.
Ikke desto mindre anvendes betegnelsen "enkeltmandsvirksomhed"
officielt i den betydning Poul Hansen angiver - altså et firma der
er ejet af én person (der hæfter personligt med hele sin formue).
Se fx <http://www.startvaekst.dk/Enkeltmandsvirksomhed>.
> Når en udbyders firma i webdesigngruppen omtales som en
> enkeltmandsvirksomhed, så menes der at der kun er én person
> der laver det hele.
Formentlig. I praksis er der nok heller ikke så mange
enkeltmandsvirksomheder med ansatte - risikoen for at stifte stor
gæld og hænge på den personligt er en del større når der også skal
udbetales lønninger.
En enkeltmandsvirksomhed *kan* altså godt have ansatte, men oftest
vil det kun være indehaveren der arbejder.
--
Bolig søges. Andel eller leje i Emdrup, Nordvest, Nørrebro, Søborg
eller Brønshøj, max 6000 pr. måned.
Kontakt pr. mail - nospam(at)gyros.dk
Jens Gyldenkærne Clausen
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Bortset fra det med ordet "arbejder" i 1970'erne, synes jeg at
>genkende en beskrivelse af "Prosa - Forbundet af It-professionelle".
>I så fald har du også forlængst fået din "25-årsnål".
Javist. Jeg mener jeg fik den med tilbagevirkende kraft da vi
indførte begrebet.
--
(indlægget slutter her)
BJ
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:jle1q8x9gw2d$.1u7ljz830kg2g.dlg@40tude.net...
KLIP
>> Det pudsige er, at selve ordsammensætningen 'med'+'arbejder' kunne lyde
>> som om det var det samme som kollega, selvom det ikke er det.
>> Den slags ord kan godt skabe forvirring.
>
> Det havde man undgået ved at beholde ordet "arbejder" i stedet
> for det politisk korrekte "medarbejder".
>
> Hvad bliver det næste? "Familiemedlem"?
Personale?
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
Hans Poulsen
Google: *Enkeltmandsvirksomhed* giver 38.400 hits, men lad mig nøjes med ét
eksempel her, nemlig retsplejelovens § 124 stk. 1:
§ 124. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et
fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-
eller anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål at
drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at
benytte ordene 'advokataktieselskab' eller 'advokatanpartsselskab' eller
deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,
interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres
medlemmer inden for foreningens interesseområde.
Naturligvis kan der indvendes, at advokaten er muttersalene på kontoret og
selv udfører alt muligt mellem himmel og jord, men det typiske er, at der i
en [advokat-]enkeltmandsvirksomhed er en række ansatte til jobs i
receptionen, biblioteket, skrivestuen, kantinen etc.etc.
Hans Poulsen
1804 Fresderiksberg C
Kristian Damm Jensen
> "Hans Poulsen" <hans.p...@post.tele.dk> wrote in message
> news:45ca584a$0$2111$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Jo, fx en maskinfabrik, ejet af én eneste person, og som fx har 1.000
>> ansatte.
>
> En fabrikant med andre ord.
Nej. Pointen er at der kun er tale om én ejer. Hvad virksomheder laver og
hvor mange ansatte der er, ændrer ikke ved at der i så fald er tale om en
enkeltmandsvirksomhed.
Er det egentlig tilstrækkeligt at der kun er én ejer, eller skal der
ligefrem være tale om en personligt ejet virksomhed (i modsætning til fx et
A/S hvor en person ligger inde med alle aktier).
--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen
Uffe Kousgaard
news:45ce28af$0$921$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>>
>>> Jo, fx en maskinfabrik, ejet af én eneste person, og som fx har 1.000
>>> ansatte.
>>
>> En fabrikant med andre ord.
>
> Nej. Pointen er at der kun er tale om én ejer. Hvad virksomheder laver og
> hvor mange ansatte der er, ændrer ikke ved at der i så fald er tale om en
> enkeltmandsvirksomhed.
Fabrikant og enkeltmandsvirksomhed udelukker ikke hinanden. Der ligger ikke
noget juridisk i ordet "fabrikant", det er blot betegnelsen på ejeren af en
fabrik.
Hilsen
Uffe
David T. Metz
> Arbejder opfattes som ufaglært, mindre
> kvalificeret.
Apropos hedder det "faktisk" nu om stunder ikke længere "ufaglært", men
"ikke faglært". I hvert fald i LO-sammenhæng.
David
David T. Metz
Ja, det er jo sjovt nok gået hen og blevet betegnelse for individer lidt
ligesom "publikum". Man kan fx sige "en personale pr. 6 brugere":
http://www.au-centret.dk/beskyt_personale.asp?Menu=4
Og så kan det også i den betydning stå i flertal, "personaler", fx "250
personaler i Nordjyllands og Ringkjøbing Amt er blevet undervist":
http://www.i-meta.dk/news.asp?id=21
Jeg bryder mig ikke ubetinget om udviklingen.
David
BJ
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
news:45d02dc4$0$2105$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> Jeg bryder mig ikke ubetinget om udviklingen.
O.k.
Jeg bryder mig ikke om betegnelsen 'personale'. Den lyder for mig som
'tyende'.
Jeg synes medarbejder eller kollega er positivt ladede ord.
David T. Metz
> "David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:45d02dc4$0$2105$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
>> Jeg bryder mig ikke ubetinget om udviklingen.
>
> O.k.
>
> Jeg bryder mig ikke om betegnelsen 'personale'. Den lyder for mig som
> 'tyende'.
Gælder det så "et personale" (massebetegnelse), "en personale" (individ)
eller begge dele?
"Et personale" er for mig helt neutralt på samme måde som "medarbejdere
ved/hos X-virksomhed". Derimod er "min medarbejder" lige så tyendeagtigt
som "underordnede", men dertil lidt hyklerisk, hvorfor jeg ville
foretrække sidstnævnte. Jeg er dog klar over at mange næppe skænker det
en tanke og ikke kan se det eufemistiske (positiv omskrivning ~ politisk
korrekthed) ved betegnelsen.
David
BJ
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
KLIP
> Gælder det så "et personale" (massebetegnelse), "en personale" (individ)
> eller begge dele?
Begge dele.
> "Et personale" er for mig helt neutralt på samme måde som "medarbejdere
> ved/hos X-virksomhed".
Jeg har aldrig brudt mig om "et personale".
Det er for mig negativt ladet, da det for mig udtrykker en menneskelig
ligegyldighed både fra arbejdsgivers side og også fra den den/de ansatte.
> Derimod er "min medarbejder" lige så tyendeagtigt som "underordnede", men
> dertil lidt hyklerisk, hvorfor jeg ville foretrække sidstnævnte.
"Underordnede" er for mig en militærisk betegnelse.
"Min medarbejder" er for mig en positiv betegnelse, da vi ikke er
"modarbejdere".
> Jeg er dog klar over at mange næppe skænker det en tanke og ikke kan se
> det eufemistiske (positiv omskrivning ~ politisk korrekthed) ved
> betegnelsen.
Det afhænger vel af, hvilken side af "hegnet", man har levet sit liv.
David T. Metz
> "Underordnede" er for mig en militærisk betegnelse.
Ja, men der er jo en lang tradition for brug af militær terminologi i
beksrivelse af virksomhedsorganisation og -handlinger, fx "strategi,
taktik, offensiv, linje, over-/underordnet, manøvre, osv." Man kan
selvfølgelig også argumentere for det uhensigtsmæssige/-heldige heri.
> "Min medarbejder" er for mig en positiv betegnelse, da vi ikke er
> "modarbejdere".
Jo, men problemet er jo at det ikke er gensidigt. "Min medarbejder" kan
kun bruges den ene vej i relationen". Hvad foretrækker du den anden vej?
"Foresatte, chef, leder ..."?
>> Jeg er dog klar over at mange næppe skænker det en tanke og ikke kan se
>> det eufemistiske (positiv omskrivning ~ politisk korrekthed) ved
>> betegnelsen.
>
> Det afhænger vel af, hvilken side af "hegnet", man har levet sit liv.
Hvilket hegn?
David
BJ
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
KLIP
>> "Underordnede" er for mig en militærisk betegnelse.
>
> Ja, men der er jo en lang tradition for brug af militær terminologi i
> beksrivelse af virksomhedsorganisation og -handlinger, fx "strategi,
> taktik, offensiv, linje, over-/underordnet, manøvre, osv." Man kan
> selvfølgelig også argumentere for det uhensigtsmæssige/-heldige heri.
Al forretning er i bund og grund "krig".
Derfor ville jeg alligevel aldrig som leder benytte betegnelsen
"underordnede" om mine medarbejdere.
>> "Min medarbejder" er for mig en positiv betegnelse, da vi ikke er
>> "modarbejdere".
>
> Jo, men problemet er jo at det ikke er gensidigt. "Min medarbejder" kan
> kun bruges den ene vej i relationen". Hvad foretrækker du den anden vej?
> "Foresatte, chef, leder ..."?
Ubetinget "chef".
>>> Jeg er dog klar over at mange næppe skænker det en tanke og ikke kan se
>>> det eufemistiske (positiv omskrivning ~ politisk korrekthed) ved
>>> betegnelsen.
>>
>> Det afhænger vel af, hvilken side af "hegnet", man har levet sit liv.
>
> Hvilket hegn?
I eller udenfor Frederiksberg.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>
>"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
>news:45d03c8a$0$2083$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Jo, men problemet er jo at det ikke er gensidigt. "Min medarbejder" kan
>> kun bruges den ene vej i relationen". Hvad foretrækker du den anden vej?
>> "Foresatte, chef, leder ..."?
>
>Ubetinget "chef".
Enig. Det er jo i sin natur en asymmetrisk relation, og min erfaring
fra erhvervslivet er netop at man bruger udtrykkene "min medarbejder"
og "min chef".
Jeg siger også "min nevø" om min nevø. Dels antyder det ikke på nogen
måde at jeg ejer ham (eller dem, for jeg har to af dem), dels er det
hverken overraskende eller problematisk at jeg ikke samtidig er hans
nevø. Jeg ser udtrykket "min medarbejder" som en helt tilsvarende
neutral betegnelse for en dagligdags relation, nu bare organisatorisk
i stedet for familiær
--
(indlægget slutter her)
Anders Peter Johnsen
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i en
> meddelelse news:45c95866$0$8228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
>> Han var temmelig udtalt indigneret over at jeg dermed ifølge hans
>> personlige sprognuanceringsfortolkning skulle have signaleret
>> "rangmæssig overlegenhed" over for ham, idet han vedblivende
>> fastholdt at min omtale af ham som "medarbejder" nødvendigvis skulle
>> signalere at han således skulle være ansat UNDER mig og anklagede
>> mig dermed implicit nærmest for storhedsvanvittigt at "ville lege
>> chef":
>
> Du har (behændigt?) undgået at beskrive, hvordan du præcist har brugt
> ordet. Det er nemlig ikke uden betydning, om du har omtalt ham som
> "en af virksomhedens medarbejdere" eller som "min medarbejder".
Jeg har ganske givet - og dermed muligt fejlagtigt - omtalt ham som "min
medarbejder", men jeg har altså helt oprigtigt ment det ærke-solidarisk med
tryk på "MED-" (og dermed principielt ligestillet trods alle disse infame
populærmoderne vrangfremstillinger af selve begrebets oprindelige, dybe
solidaritetslatens) "-ARBEJDER", fremfor det søgt-dæmoniserende
Gollum-grådigt-agtige "MIN", da vi jo altså begge arbejder til en fælles
overgiven virksomheds bedste, om jeg så må sige...
> Hvis du taler, nogenlunde som du skriver, kan hans følelse af være
> blevet talt ned til måske også hænge sammen med din måde at
> kommunikere på i det hele taget?
Hæh! ;-)
I klar anerkendelse af din pointe må jeg dog konstatere en vis åbenlys
absurditet i at min kære "KOLLEGA" har et udpræget bornholmsk efternavn, men
dog ikke desto mindre taler et så tilpas "overmåde affekteret
Gentofte-Rigsdansk" at jeg har ham stærkt mistænkt for en sørgeligt overlagt
dialektsforflygtigelse. (Han snakker sjovt nok ret flydende med svenske
kunder?), hvorimod undertegnede selv i tale (men dog ikke på skrift!)
faktisk derimod må kunne konstateres at "snobbe nedad" og være rimelig
"hverdagskøbenhavnsk på den kedelige måde", om jeg så må sige.
(Netop fordi jeg som blot tilnærmelsesvist halv-hjemmedannet søn af en
skolelærer og en offentligt ansat jurist bare FOR mange gange har skullet
høre på jævnaldrenes anklagende indvendinger over at jeg angiveligt skulle
kommunikere i distancerende "professorsprog": Senere har jeg - i mere
"akademisk" sammenhæng - om selve begrebet "kommunikation" lært at jeg som
afsender af et budskab bærer direkte ansvar for at modtageren rent faktisk
måtte kunne forstå mig ret: Derfor kan jeg omvendt kun fristes til, hvad
nogle sikkert nedladende vil betragte som "vulgariteter" med en så absolut
god og så meget desto renere samvittighed. Altså: Jeg er måske ret direkte
grov i kæften, men nok så meget desto mere blid på tastaturet...)
Selve situationen med dette sprogspørgsmål opstod i - "sår'n rænt
arbajssosjalt, du ve'!" - har jeg efterhånden mistænkt for ret kedelige,
gensidige "underdog-komplekser" i stort set alt andet end netop de her
relevante sproglige sammenhænge: Visse mennesker miskommunikerer man
desværre bare med et stykke tid, før man lærer tilstrækkeligt at kunne
aflæse hinandens signaler og indpasse sig i den for os mennesker så
decideret upassende, ubehagelige "Gorillaflok"-mentalitet, der ellers qua
vor blotte hævdede rationalitet BURDE høre hjemme underholdningsprogrammer
om primatsociologi, sendt på nogle ellers i øvrigt noget så absolut
fremragende engelsksprogede tv-kanaler om og med dyr...
Den sproglige konflikt her er dermed efter alt at dømme kun symptom på en -
denne gruppe nok ret uvedkommende - dybere social konflikt: "Her har vi een
af de unge hanner, der uforvarende TRUER en ældre, mere dominerende
han-abe", skildret i bedste Richard Attenborough-stil: "Vil han mon slippe
levende fra det?"
Manden føler sig åbenbart direkte personligt "territorialkrænket" på værste
Silverback-gorilla-manér over at jeg måtte komme for skade i al
kærlig-kristen solidaritet at betragte ham som "min (når jeg netop taler på
FIRMAETS vegne, udadtil!) MED-ARBEJDER".
Jo, jeg skal da så absolut ikke spille stædig pubertæridiot og krænke ham
bevidst, men selve dèt, at han åbenbart FØLER en sådan dyb krænkelse ved min
blotte begrebsmisforståelse er for mig at se i sig selv temmeligt
alarmerende...
Så kan en ellers nok så simpel sproglig misforståelse da næppe heller blive
meget værre, vel? ;-)
Der piskes jo ligefrem også tilmed herinde stemning op over undertegnedes
uskyldige, universitetsnørdede uvidenhed om utiltalende "territorrialbaseret
buisness-lingo"?
Jamen, så und mig da i så fald virkelig og verificerbart dén "skyld", denne
utilsigtede fortalelse eventuelt burde nedkalde over mig!
(Hvornår F***** bliver folk egentligt voksne, om overhovedet da nogensinde?
Det er jo rent ud stakkels at folk kan gå SÅ højt i dèn slags
flueknepperi-principper, der ret beset burde kunne betragtes jævnt og bredt
og unuanceret som et helt uhyggeligt _spild af tid_ for så vidt vi altså
taler om en påstået "verbal krænkelse", der dog aldrig nogensinde på nogen
måde i udgangspunktet har været intenderet...Er vi tilbage i børnehavens
proverbielle sandkasse eller hvad?)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
Anders Peter Johnsen
> Den sproglige konflikt her er dermed efter alt at dømme kun symptom
> på en - denne gruppe nok ret uvedkommende - dybere social konflikt:
> "Her har vi een af de unge hanner, der uforvarende TRUER en ældre,
> mere dominerende han-abe", skildret i bedste Richard
> Attenborough-stil: "Vil han mon slippe levende fra det?"
...Og i al min ungdommelige arrogance fik jeg vist lige forvekslet Sir DAVID
Attenborough med Sir RICHARD Attenborough, så infamt det end må fremstå i al
sin rystende rædsel!
Peter Brandt Nielsen
> Den sproglige konflikt her er dermed efter alt at dømme kun symptom
> på en - denne gruppe nok ret uvedkommende - dybere social konflikt:
> "Her har vi een af de unge hanner, der uforvarende TRUER en ældre,
> mere dominerende han-abe", skildret i bedste Richard
> Attenborough-stil: "Vil han mon slippe levende fra det?"
David.
> Manden føler sig åbenbart direkte personligt "territorialkrænket"
> på værste Silverback-gorilla-manér over at jeg måtte komme for
> skade i al kærlig-kristen solidaritet at betragte ham som "min (når
> jeg netop taler på FIRMAETS vegne, udadtil!) MED-ARBEJDER".
Hvis man taler på firmaets vegne, kan man bruge en konstruktion med
"vores" i stedet for "min". Sådan noget som "jeg stiller dig om til
vores salgsmedarbejder."
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
David T. Metz
> Manden føler sig åbenbart direkte personligt "territorialkrænket" på værste
> Silverback-gorilla-manér over at jeg måtte komme for skade i al
> kærlig-kristen solidaritet at betragte ham som "min (når jeg netop taler på
> FIRMAETS vegne, udadtil!) MED-ARBEJDER".
Der er den lille krølle at "co-worker" kan oversættes til "kollega" og
undersættes til "med-arbejder".
David
Kristian Damm Jensen
<snip>
> (Netop fordi jeg som blot tilnærmelsesvist halv-hjemmedannet søn af en
> skolelærer og en offentligt ansat jurist bare FOR mange gange har
> skullet høre på jævnaldrenes anklagende indvendinger over at jeg
> angiveligt skulle kommunikere i distancerende "professorsprog":
> Senere har jeg - i mere "akademisk" sammenhæng - om selve begrebet
> "kommunikation" lært
> at jeg som afsender af et budskab bærer direkte
> ansvar for at modtageren rent faktisk måtte kunne forstå mig ret:
Den lader vi lige stå et øjeblik.
<snip>
> Manden føler sig åbenbart direkte personligt "territorialkrænket" på
> værste Silverback-gorilla-manér over at jeg måtte komme for skade i al
> kærlig-kristen solidaritet at betragte ham som "min (når jeg netop
> taler på FIRMAETS vegne, udadtil!) MED-ARBEJDER".
Han føler sig berettiget fornærmet, hvilket du på nuværende tidspunkt burde
kunne forstå. At der er tale om en sproglig misforståelse fra din side, ved
han jo endnu ikke.
> Jo, jeg skal da så absolut ikke spille stædig pubertæridiot
Det ser ellers grumme meget sådan ud i min optik.
Hvad jeg får ud af læse ovenstående - hvilket er noget af en prøvelse, givet
et lixtal, der formodentlig nærmer sig de 100 - er et forsøg på at
retfærdiggøre dig selv: "Det var da ikke så slemt", "det var jo bare en
misforståelse" etc.
> og krænke
> ham bevidst, men selve dèt, at han åbenbart FØLER en sådan dyb
> krænkelse ved min blotte begrebsmisforståelse er for mig at se i sig
> selv temmeligt alarmerende...
Ville du ikke føle dig fornærmet hvis noget kaldte dig en undermåler? I al
fald ind til det gik op for dig, at vedkommende havde misforstået begrebet
og i virkeligheden mente noget helt andet end den gængse ordbogsbetydning?
> Så kan en ellers nok så simpel sproglig misforståelse da næppe heller
> blive meget værre, vel? ;-)
_Krige_ kan blive resultatet af sproglige misforståelser, hvis de ikke
rettes i tide.
> Der piskes jo ligefrem også tilmed herinde stemning op over
> undertegnedes uskyldige, universitetsnørdede uvidenhed om utiltalende
> "territorrialbaseret buisness-lingo"?
>
> Jamen, så und mig da i så fald virkelig og verificerbart dén "skyld",
> denne utilsigtede fortalelse eventuelt burde nedkalde over mig!
>
> (Hvornår F***** bliver folk egentligt voksne, om overhovedet da
> nogensinde? Det er jo rent ud stakkels at folk kan gå SÅ højt i dèn
> slags flueknepperi-principper, der ret beset burde kunne betragtes
> jævnt og bredt og unuanceret som et helt uhyggeligt _spild af tid_
> for så vidt vi altså taler om en påstået "verbal krænkelse", der dog
> aldrig nogensinde på nogen måde i udgangspunktet har været
> intenderet...Er vi tilbage i børnehavens proverbielle sandkasse eller
> hvad?)
Intensionen er inderligt ligegyldig, hvis den ikke bliver kommunikeret til
modtageren på en forståelig måde.
Du stillede et sprogligt spørgsmål i dk.kultur.sprog. Det burde ikke komme
som en overraskelse, at denne gruppe er befolket med personer, der går højt
op i sproget og sproglig korrekthed. Hvis det ikke var tilfældet, ville du
ikke have kunnet regne med et brugbart svar på dit spørgsmål.
At betegne en fornærmelse - og ja, det er en fornærmelse - som flueknepperi,
blot fordi den ikke var intenderet, men bunder i en misforståelse, er
topmålet af ansvarsforflygtigelse.
Som du selv skrev ovenfor: _Du_ har ansvaret for at blive forstået. Hvis det
ikke lykkes, må _du_ tage ansvaret for misforståelsen og evt. gøre det
nødvendige for at genoprette situationen. Hvis ikke, _så_ kan vi tale om
hvornår folk egentlig bliver voksne.