Hilsen fra
Jørgen Grandt
Og snart skriver de også sammen, altså ikke til hinanden,
men sammen som med én stemme til og med både Hans, Huns og
fælles venner.
Når de til Hans venner (som Han har kendt godt i
hundrede år og Hun kun overfladisk i to) skal skrive 'Kærlig
hilsen fra...', så plejer Han at nævne sig selv først:
'Kærlig hilsen fra Han & Hun'.
Det synes Hun lyder forkert, for man nævner jo aldrig
sig selv først. Hvilket Han normalt er enig med hende i, men
ikke i sådanne tilfælde. Det er jo oprindelig Hans venner,
det er ham der har kendt dem i .... ja okay.
Når de modsat skriver til hendes - oprindeligt egne &
personlige - venner underskriver Hun OGSÅ altid således:
'Kærlig hilsen fra Han & Hun', fordi det jo er høfligst at
nævne sig selv sidst uagtet Han kun har set hendes veninde
(adressaten) to-tre gange.
Hvad mener Gruppen?
--
Mvh.: JG
Besøg nødigt om end gerne www.grandt-aarhus.dk
Christian Andersen
> Hvad mener Gruppen?
Jeg mener de burde skrive som de vil. Det er tvivlsomt om modtagerne
bliver fornærmede. De kender sikkert ikke engang den "regel". Jeg
kender den i hvert fald kun fra talesprog.
"Per og jeg gik ned til åen", i modsætning til "Mig og Per gik hen til
købmanden".
--
Mvh, Christian
My e-mail address will stop working after a while.
Visit www.sneakemail.com to learn more and use Google to
find my current SneakEmail-address.
Bo Hansen
Jørgen Grandt skrev
>[...] fordi det jo er høfligst at
> nævne sig selv sidst uagtet Han kun har set hendes veninde
> (adressaten) to-tre gange.
> Hvad mener Gruppen?
Hvem, der kender hvem hvor meget, og har set hinanden hvor tit,
har modtager og afsender normalt styr på i vennebogholderiet
inde i hovedet. Det behøver derfor ikke at blive indikeret
særskilt i denne sammenhæng.
Den, som har ført pennen, bør skrive sit navn til sidst
-- ikke specielt af høflighedshensyn, men fordi konventionen har
den praktiske funktion, at brevmodtageren hurtigt kan identificere,
hvem brevets "jeg" er.
Jeg troede egentlig at denne konvention var almindeligt udbredt
og blev brugt af stort set alle.
Bo H.
Jørgen Grandt
>
> Den, som har ført pennen, bør skrive sit navn til sidst
> -- ikke specielt af høflighedshensyn, men fordi
konventionen har
> den praktiske funktion, at brevmodtageren hurtigt kan
identificere,
> hvem brevets "jeg" er.
Mener du at hvis de i vi-form skriver julekort til Hans
moster, som Hun har set én gang, så bør de også underskrive
sig 'Hun og Han' - og ikke 'Han og Hun'?
>
> Jeg troede egentlig at denne konvention var almindeligt
udbredt
> og blev brugt af stort set alle.
Jeg giver dig ret i den er udbredt, men samtidig synes jeg
den er lettere absurd i tilfælde som beskrevet. Havde Han og
Hun kendt adressaterne stort set lige godt ville jeg
selvfølgelig give dig og "stort set alle" ret.
Thomas T
"Bo Hansen" <p1xe...@sneakemail.com> wrote in message
news:9htoqk$1g3k$1...@news.cybercity.dk...
> Den, som har ført pennen, bør skrive sit navn til sidst
> -- ikke specielt af høflighedshensyn, men fordi konventionen har
> den praktiske funktion, at brevmodtageren hurtigt kan identificere,
> hvem brevets "jeg" er.
Konventionen stammer fra høflighedshensyn. Og jeg er enig i at man bør følge
konventionen. Hvis Hans venner ikke kan finde ud af hvem brevet er fra hvis
der står "fra Hun & Han", så burde han måske bare skrive "fra Han".
Thomas T.
Bo Hansen
Jørgen Grandt skrev
> Mener du at hvis de i vi-form skriver julekort til Hans
> moster, som Hun har set én gang, så bør de også underskrive
> sig 'Hun og Han' - og ikke 'Han og Hun'?
Hvorfor gider Han ikke selv skrive til sin elskede moster, som
Han har kendt siden han var spæd?
Det ligner et pligtbrev, og så kunne der godt være forskellig
hensyn, der taler for at camouflere, at Hun, der knap nok kender
det gamle gespenst af en moster (monster?), har ført pennen.
Men der findes jo 117 andre måder at slippe omkring ved
problemet, fx:
"Benny har frygtelig travlt på arbejde her op til jul,
så i år er det mig, der skriver julekortene ... [bla bla
bla] ...
Glædelig jul fra Jonna og børnene
P.S.: Benny beder mig sende dig de kærligste hilsner!
Bo H.
Bertel Lund Hansen
> Når de til Hans venner (som Han har kendt godt i
>hundrede år og Hun kun overfladisk i to) skal skrive 'Kærlig
>hilsen fra...', så plejer Han at nævne sig selv først:
Hvorfor (under)skriver de ikke (kun) som de personer de er?
<Enellerandenslags> hilsener fra os begge to
Karl Børge.
--
Bertel
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Søren Thuesen
> Hvorfor (under)skriver de ikke (kun) som de personer de er?
>
> <Enellerandenslags> hilsener fra os begge to
> Karl Børge.
Enig. Den der skriver brev/kort, skriver vel under.
Evt: Mange gode hilsener fra Inge og -
Søren
--
Søren
R.N.
"Thomas T" skrev i meddelelse:
>
> Konventionen stammer fra høflighedshensyn. Og jeg er enig i at man bør
følge
> konventionen. Hvis Hans venner ikke kan finde ud af hvem brevet er fra
hvis
> der står "fra Hun & Han", så burde han måske bare skrive "fra Han".
Jeg er glad for at modtage mange håndskrevne breve alle mulige steder fra.
Af nysgerrighed tog jeg lige en bunke frem for at se, hvordan flertallet
egentlig
er underskrevet.
Det viser sig at overraskende mange overholder konventionen. Den der har
ført
pennen skriver sit eget navn til sidst. Også dette kan varieres. I flere
tilfælde
står der f.eks.:
"Vi sender dig begge mange hilsener.
Hanne"
Jo flere der overholder konventionen, jo mere sikkert kan man vide,
hvem det er, der er brevskriveren.
Dog syntes jeg kun, det var morsomt, da jeg modtog
en hilsen, som sluttede med: Tim,Trine og Martine.
Det sidste navn er deres lille 2-årige pige. Jeg kunne
ikke se på skriften, hvem af dem, der har skrevet, men
om det er min nevø eller hans kone
betyder vel ikke så meget.
Jeg går ind for konventionen, men synes godt privatbreve
må være lidt individuelle.
M.v.h. Ruth
Felipe Larsen
Fordi i er imposter i sussy among sus