Dansk for det engelske udtryk "strays"

[Kurt Hansen]

I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays". Det
betegner en person som er født i i givent sogn, og måske også konfirmert
og viet i ett vist sogn, men lægger sig til at dø i et sogn, som måske
ligger langt væk fra fødesognet.

Hvilket godt og sigende udtryk kan man bruge på dansk for sådanne tilfælde?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

[Poul E. Jørgensen]

Det må jo betyde noget med at have skiftende bopæl, men vel uden at være
landstryger.
Er ordet 'stray' et nøje defineret ord i engelsk genealogi?

--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.

[Bertel Lund Hansen]

Poul E. Jørgensen skrev:

> Er ordet 'stray' et nøje defineret ord i engelsk genealogi?

Det er ikke så veldefineret at den betydning har fundet vej til
ordbøgerne.

--
/Bertel

[Niels P Sønderskov]

Er ikke hidtil stødt på nogen dansk(e) betegnelser, men har spurgt i
Genealogisk Forum på Facebook.

Bertel Lund Hansen har selvfølgelig ikke ret i, at 'stray' ikke er
dukket op i ordbøgerne. Selv her på den indbyggede ordbog på Mac findes
betydningen som du kender fra genealogi.

I vore dage, hvor vi flytter rundt, fysisk, geografisk, socialt etc.
giver det ikke megen mening, og vi har registreret alle centralt i
Danmark, så det ikke er let at blive væk.

Tidligere havde vi også godt styr på folk, der jo fx skulle yde
arbejdskraft til den lokale herremand, og sognene førte lister i
kirkebøgerne over til- og fraflyttere.

--
Niels P Sønderskov

[Jan Kronsell]

>
>Bertel Lund Hansen har selvfølgelig ikke ret i, at 'stray' ikke er dukket
>op i ordbøgerne. Selv her på den indbyggede ordbog på Mac findes
>betydningen som du kender fra genealogi.
>

Hvad oversættes det så til?

Jan

[Niels P Sønderskov]

Ahmm - ordbogen er på engelsk ;)

--
Niels P Sønderskov

[Niels P Sønderskov]

Den 25/12/2017 kl. 14.26 skrev Kurt Hansen:

Det bedste bud, som ikke er videre sigende, men snarere teknisk, er
'lejlighedsfund'. https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Lejlighedsfund

Den i linket nævnte database findes åbenbart ikke længere og det ser ud
til at man på dansk overtager betegnelsen 'strays'.

--
Niels P Sønderskov

[Bertel Lund Hansen]

Niels P Sønderskov skrev:

> Den i linket nævnte database findes åbenbart ikke længere og det ser ud
> til at man på dansk overtager betegnelsen 'strays'.

Det giver god mening. Ved et ord som "lejlighedsfund" tror man jo
at man skal kunne forstå det, men det kan have snesevis af
forskellige betydninger. Ved "stray" så ved man straks at man
ikke ved hvad det betyder - eller også så ved man det.

--
/Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Den 25-12-2017 kl. 14:26 skrev Kurt Hansen:

> I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays". Det
> betegner en person som er født i i givent sogn, og måske også konfirmert
> og viet i ett vist sogn, men lægger sig til at dø i et sogn, som måske
> ligger langt væk fra fødesognet.

Jeg har muligvis misforstået din beskrivelse, men som du fremstiller
det, er det da de færreste der ikke er en stray.

Er det ikke snarere den type der, fx inden for de sidste tre år, har
boet ti forskellige steder, altså folk der ligger ude i periferien af
det borgerlige samfund?

[Mcwm]

Den 25-12-2017 kl. 14:26 skrev Kurt Hansen:

> I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays". Det
> betegner en person som er født i i givent sogn

Nej, stray betegner en person. Streys betegner flere.

Strey er en "strejfer".

[Mcwm]

Eller også er vi ude i at nogen anser sig selv bedre til engelsk, end de
faktisk er. Ingen i tråden har fået den tanke at fjerne flertals s´et.

Strey er ganske velkendt og er også oversat til dansk. Strejfer,
omstrejfende.

https://www.google.dk/search?ei=iNtBWsvQLJGwsAf1joS4BA&q=define+stray&oq=strey+&gs_l=psy-ab.1.4.0j0i30k1l2j0i10i30k1l2j0i30k1j0i10i30k1j0i30k1j0i10i30k1j0i30k1.15377530.15384817.0.15392188.10.8.2.0.0.0.171.592.7j1.8.0....0...1c.1.64.psy-ab..0.10.599...0i67k1j0i131k1j0i10k1.0.71meRgrK5AI

[Bertel Lund Hansen]

Poul E. Jørgensen skrev:

> Jeg har muligvis misforstået din beskrivelse, men som du fremstiller
> det, er det da de færreste der ikke er en stray.

Det tænkte jeg også.

--
/Bertel

[Niels P Sønderskov]

Den 26/12/2017 kl. 09.24 skrev Poul E. Jørgensen:
> Den 25-12-2017 kl. 14:26 skrev Kurt Hansen:
>> I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays".
>> Det betegner en person som er født i i givent sogn, og måske også
>> konfirmert og viet i ett vist sogn, men lægger sig til at dø i et
>> sogn, som måske ligger langt væk fra fødesognet.
>
> Jeg har muligvis misforstået din beskrivelse, men som du fremstiller
> det, er det da de færreste der ikke er en stray.
>
> Er det ikke snarere den type der, fx inden for de sidste tre år, har
> boet ti forskellige steder, altså folk der ligger ude i periferien af
> det borgerlige samfund?
>

Slægtsforskning handler mest om gamle dage, hvor det almindelige var, at
man blev hvor man var. De få, der flyttede rundt, holdt vi nøje styr på
i kirkebøgerne. I dag er der helt styr på det med cpr-numre, hvilket de
i UK og USA finder helt vanvittigt.

--
Niels P Sønderskov

[Niels P Sønderskov]

Det har alle vel vidst hele tiden? Kurt var ude efter en almindeligt
brugt dansk betegnelse (indenfor slægtsforskning), og her er ingen stødt
på 'strejfere' i kilderne.

--
Niels P Sønderskov

[Mcwm]

Den 26-12-2017 kl. 10:49 skrev Niels P Sønderskov:
>
> Det har alle vel vidst hele tiden?

Syntes du ordet "lejlighedfund" tyder på det?

[Kurt Hansen]

Den 26/12/2017 kl. 00.17 skrev Niels P Sønderskov:
> Den 25/12/2017 kl. 14.26 skrev Kurt Hansen:
>> I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays".
>> Det betegner en person som er født i i givent sogn, og måske også
>> konfirmert og viet i ett vist sogn, men lægger sig til at dø i et
>> sogn, som måske ligger langt væk fra fødesognet.
>>
>> Hvilket godt og sigende udtryk kan man bruge på dansk for sådanne
>> tilfælde?
>
> Det bedste bud, som ikke er videre sigende, men snarere teknisk, er
> 'lejlighedsfund'. https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Lejlighedsfund

I det aktuelle "context" (det hedder vel sammenhæng på dansk?) er ordet
er godt udtryk for hvad det handler om for slægtsforskere.

Når slægtsforskere støder på en persom - f.eks. en død/begravelse - og
det af diverse kilder fremgår, at personen er født et helt andet sted,
så har det guldværdi for den som forsker i personens fødesogn.

> Den i linket nævnte database findes åbenbart ikke længere og det ser ud
> til at man på dansk overtager betegnelsen 'strays'.

Det er beklageligt hvis der HAR været en sådan database og at den
angiveligt findes mere.

Strays / Lejlighedsfund handler i denne sammenhæng at slægtsforskere
indrapporterer, hvis de finder en person der er født i Døllefjeldemusse
og bliver gift i Galtrup sogn på Mors.

For den der forsker i sin slægt i Døllefjeldemusse, er en sådan
oplysning guld værd.

[Kurt Hansen]

Den 26/12/2017 kl. 09.24 skrev Poul E. Jørgensen:

> Den 25-12-2017 kl. 14:26 skrev Kurt Hansen:
>> I genealogien (slægtsforskning) opererer man med begrebet "strays".
>> Det betegner en person som er født i i givent sogn, og måske også
>> konfirmert og viet i ett vist sogn, men lægger sig til at dø i et
>> sogn, som måske ligger langt væk fra fødesognet.
>
> Jeg har muligvis misforstået din beskrivelse, men som du fremstiller
> det, er det da de færreste der ikke er en stray.
>
> Er det ikke snarere den type der, fx inden for de sidste tre år, har
> boet ti forskellige steder, altså folk der ligger ude i periferien af
> det borgerlige samfund?

Genealogi (slægtsforskning) handler i høj grad om systematik og der er
utallige problemer og udfordringer med kilderne.

Ikke blot at de bevarede kilder kan være unøjagtige, men også at en
stor del af befolkningen i ældre tid /(1700-tallet) drev rundt som
hjemløse).

Det giver mange udfordringer m.h.t. dokumentation og netop derfor er det
så vigtigt at sammenkøre forskellige kilder og her kommer "strays" ind
som et vigtigt redskab.

[Kurt Hansen]

Den 26/12/2017 kl. 10.36 skrev Mcwm:

Strejfere en (i min optik) et folkefærd for sig. I ældre tid (f.eks.
1700-tallet) var der faktisk mange (ca. 10%) der strejfede rundt uden
fast bopæl. Det er ikke (umiddelbart) dem jeg taler om. Dem jeg er ude
efter er dem som er registreret i de officielle kilder som kirkebøger,
folketællinger og andre tilgængelige kilder.

"Omstrejfere" er bestemt interessante, men det kræver et helt studium
for sig.

[Jan Kronsell]

>
>> Hvad oversættes det så til?
>
>Ahmm - ordbogen er på engelsk ;)
>

Så Bertel har måske ret i, at ordet ikek findes i engelsk-dansk ordbøger,
hvilket vel er de væsentligste, når det gælder om at finde en dansk
oversættelse.

Jan

[Niels P Sønderskov]

Bertel Lund Hansen skrev:

> Er ordet 'stray' et nøje defineret ord i engelsk genealogi?

Det er ikke så veldefineret at den betydning har fundet vej til
ordbøgerne.

Det er vist ikke (udelukkende) engelsk-danske ordbøger.

--
Niels P Sønderskov

[Bertel Lund Hansen]

Jan Kronsell skrev:

> Så Bertel har måske ret i, at ordet ikek findes i engelsk-dansk ordbøger,
> hvilket vel er de væsentligste, når det gælder om at finde en dansk
> oversættelse.

Jeg bruger kun engelek-engelsk ordbøger: dictionary.com og
oxfordlearnersdictionaries.com

--
/Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Den 25-12-2017 kl. 14:26 skrev Kurt Hansen:

Jeg tror vi bliver nødt til at få nogle få sammenhængende expl fra
engelsk genealogi.

[Peter Loumann]

On Tue, 26 Dec 2017 10:39:18 +0100, Niels P Sønderskov wrote:

> gamle dage, hvor det almindelige var, at man blev hvor man var. De få,
> der flyttede rundt

Det svarer slet ikke til mit indtryk, godtnok ikke fra slægts- men fra
lokalhistorie, begrænset til en købstad. Jeg har heller ikke meget
materiale fra før ca. 1800.

På min adresse boede o. 1834-50 malermester Höchendorff, f. i Stettin,
afløst af malermester Bischoff, også indvandret tysker. Skråt overfor
malermester Strohecker fra Hamborg. Ved samme tid:
2 snedkermestre fra kongeriget Hannover
2 større erhvervsdrivende fra Schweiz
og mange flere.
Mange borgere og soldater var slevig-holstenere, flere, også embedsmænd,
kom til efter 1864. En borgmester og flere andre borgere havde en fortid i
Vestindien. Nogle stykker var jøder med udenlandsk baggrund.

Mange var født i de omliggende landsogne og tog borgerskab i byen.
Adskillige især manufakturhandlere var jyder.

--
pl

[Peter Brandt Nielsen]

Migrant.

--
Peter

[Peter Brandt Nielsen]

I øvrigt har vi de gode ord tilflytter og fraflytter.

--
Peter