Ud over et gammelt syn på børneopdragelse, så er der mange dejlig gammeldags
og glemte ord. Så jeg gør god brug af mit leksikon og diverse opslagsbøger.
Nu faldt jeg over "Omkalfatre" Betydningen har jeg fået fat i: at ændre
fuldstændigt. Omkalfatre eller kalfatre betyder egl. at tætne
sammenføjningerne på et træskib.
Men hvordan cirka udtales det? For en, om ikke er udøvende ud i lydskrift.
VH Pernille
--
Livet er for kort til at undgå Pernille:-D
mvh
Henning
--
Martin
www.martinbak.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Jeg kender forresten slet ikke den betydning du nævner. For mig
> betyder det at tætne, ved at stoppe værk eller isolering i sprækker.
På skibe holdt kalfatringen ikke så længe, udsat for vind og vejr som
den var, og ofte måtte man også foretage reparationer og udskiftninger
af træværket. Den efterfølgende kalfatring af et lidt ældre skib tænker
jeg mig at man har kaldt omkalfatring.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
Jeg har betydningen fra DenStoreDanske. Direkte kopieret.
I bogen bruges ordet, da der er debat på skolen om politik og krig.
"Om de fejge frasemagere, der troede, de kunne omkalfatre verden med et
snuptag. Om folkets ædle vilje til at gå i døden for Danmark. Om
uselviskhedens offer."
VH Pernille
VH Pernille
> Det ved jeg at man g�r. Eller det vel sige at en omkalfatring er en
> omfattende sag, for det betyder at den gamle kalfatring skal fjernes
> s� godt det lader sig g�re f�rst. Men at bruge begrebet overf�rt til
> andre situationer, og til at "�ndre fuldst�ndig" har jeg aldrig h�rt
> f�r. En omkalfatring medf�rer ikke umiddelbart andre �ndringer end,
> at t�tningen igen er p� plads og i orden.
Hvorfor kom jeg lige til at t�nke p� processen udf�rt af kvinder foran et
spejl?
;o)
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
Jeg tror at Sarah Palin ønsker at omkalfatre hele den nuværende
politiske situation i USA - godt støttet af "FOX NEWS" og bla.
våbenlobbyen.
Jeg der har prøvet at være med til at (om)kalfatre en kutter ved at
det absolut ikke er noget man gør med et snuptag.
kmo
> For nostalgiens skyld, l�ser jeg pt. ungdomsserien Flemming og Kvik (
> Af Gunnar J�rgensen)
Flemming-b�gerne, ak ja! Jeg har aldrig glemt - men tv�rtimod ofte
citeret, bl.a. p� mine skole-websider - Gunnar J�rgensens motto: "Med
K�rlighedens st�rke Arm". Med hvilken mangt en l�rer f�rhen satte
s�kaldt uartige elever korporligt p� plads - i k�rlighedens navn. Klask!
--
J�rgen Grandt
www.hamigen.dk
Gunnar Jørgensen mente det jo faktisk alvorligt og var for sin tid en meget
progressiv pædagog, der også talte om, at man skulle "grave guldkornene
frem", dvs finde de positive sider hos børnene i stedet for at dressere og
ensrette dem. At hans bøger er noget skæmmet af en stærk sentimentalitet,
bør ikke stå i vejen for, at han faktisk var en banebryder, der oven i købet
oprettede en stadig eksisterende skole, hvor hans ideer blev praktiseret.
Per V
--
Læs om "mit liv som fugl" på bogguide her:
http://www.bogguide.dk/meninger.asp?_unr=1526340.
mvh
kk
>> P� skibe holdt kalfatringen ikke s� l�nge, udsat for vind og vejr som den
>> var, og ofte m�tte man ogs� foretage reparationer og udskiftninger af
>> tr�v�rket. Den efterf�lgende kalfatring af et lidt �ldre skib t�nker jeg
>> mig at man har kaldt omkalfatring.
>>
KLIP> --
> Martin
> www.martinbak.dk/
>
>
>
>
Det er vel litt avhenhgig av størrelse på skipet. Større seilbåter måtte jo
lettes for alt som var ombord, og skipsidene løftet opp av vannet ved å
trekke mastenetoppene ned på en side mens skipet lå inntil en sandbanke,
osv.
T
> Gunnar Jørgensen mente det jo faktisk alvorligt og var for sin tid en
> meget progressiv pædagog, der også talte om, at man skulle "grave
> guldkornene frem", dvs finde de positive sider hos børnene i stedet
> for at dressere og ensrette dem.
Jeg underkender skam ikke G.J., og måske har han heller ikke mént sit
slogan sådan som jeg opfatter det.
Han har sikkert hygget sig med at skrive de ti opbyggelige
Flemming-bøger om en håbefuld skoleungdom, og vi unger slugte dem da i
begyndelsen af 50'erne. De udkom vel i lige så store oplag som Jan-bøger
og Puk-bøger, vil jeg tro; måske blev de kun overgået af Tarzan-bøgerne?
--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk
> Ja, man stopper VÆRK ind mellem BORDENE og banker det tæt med et
> specielt stykke værktøj (Kalfatringsjern) som minder om en mejsel med
> en rille i stedet for en æg. Man banker med en trækølle.
Er det ikke sådan en, der kaldes en klamejhammer?
Hilsen Tom
Gør det det? - er det noget du ønsker at uddybe?
>
> Han har sikkert hygget sig med at skrive de ti opbyggelige
> Flemming-bøger om en håbefuld skoleungdom, og vi unger slugte dem da i
> begyndelsen af 50'erne. De udkom vel i lige så store oplag som
> Jan-bøger og Puk-bøger, vil jeg tro; måske blev de kun overgået af
> Tarzan-bøgerne?
Både Tarzan- og Flemmingbøgerne var jo på det tidspunkt 30-40 år gamle, og
begge serier havde nogle kvaliteter, som samlebåndsprodukterne fra Knud
Meister og Carlo Andersen (ja, det var også dem, der skrev Puk-bøgerne under
pseudonym) slet ikke kommer i nærheden af. Jeg genlæste for n ylig nogle af
begge dele og måtte konstatere, aat Jan-bogen næsten ikke var til at komme
igennem - og det tog et par timer at rette tæerne ud igen.
>>> Ja, det hedder "at kølhale.
>>
>> Gør det det? - er det noget du ønsker at uddybe?
> Har så Googlet lidt - jo, det kaldes faktisk at
> "kølhale" Tak.
Faktisk betyder "kølhale" tre meget forskellige ting.
Den ene er en meget hård straf, hvor sømanden bliver
halet ned under skibets køl med liner.
Den anden er at vælte et skib om på siden så det kan
efterses og repareres i bunden, samt fjernelse af
forskellige slags skaldyr.
Den tredje er, overført, at give en grov behandling;
kritisere skarpt
--
Herluf :·)
Tak Herluf
Den 1. og 3. betydning kendte jeg, men den 2. var ny - for mig
Jeg kan se, at du kendte betegnelsen "at k�lhale" - mestendels som en straf,
hvilket ogs� er rigtigt, men n�r vi nu snakker om at kalfatre, s� gik er
(f�rhen) ofte en k�lhaling forud.
mvh
kk
> Jeg kan se, at du kendte betegnelsen "at k�lhale" - mestendels som en straf,
> hvilket ogs� er rigtigt, men n�r vi nu snakker om at kalfatre, s� gik er
> (f�rhen) ofte en k�lhaling forud.
> mvh
> kk
>
>
Ja - t�rdokke var ikke alm. brugte p� dav�rende tidspunkt - s� det er en
ganske skarp iagttagelse du der lufter.
Det er faktisk noget jeg har vidst, siden jeg var ganske lille, fordi, der
hvor jeg kommer fra, var det noget de gamle snakkede om, og viste os drenge,
hvor foregik.
mvh
kk
> (værk kaldes også for blår!)
Kun hvis det *er* blår. Blår er en plante man kan lave garn af.
"Blår" optræder også i udtrykket "at putte nogen blår i øjnene".
Så kan de ikke se at man snyder dem så vandet driver.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/