Tese - hypotese
Vidal
Hvad er i praksis forskellen mellem tese og hypotese?
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
Peter Bjerre Rosa
> Hvad er i praksis forskellen mellem tese og hypotese?
I praksis, dvs. i forskellige nyhedsmedier, lader der ikke til at v�re den
store forskel. Ordene er n�rmest synonymer til "teori" (ligeledes brugt i en
sv�kket hverdagsudgave). "Jeg har en tese/hypotese/teori om, at det og det
skyldes det og det ..."
Begge dele er p�stande, og i sprogkundskaben ligger forskellen i, hvor
veldokumenteret de er. Der er som regel bel�g for en tese, hvorimod en
hypotese er en formodning, der endnu mangler at blive underbygget.
--
Mvh. Peter
Alfred Bovin
news:4b675f5f$0$274$1472...@news.sunsite.dk...
I matematisk jargon forefindes ofte begrebet "conjecture", som jeg tit ser
oversat til "formodning" p� dansk. Det er en hypotese, der er underbygget af
en m�ngde (for nogle) overbevisende omst�ndigheder. N�r man s� endelig har
det stringente bevis i hus, bliver det til et teorem.
Leif Neland
Forstavelsen hypo- betyder under, mindre.
F�rst har man en hypo-tese, n�r den bliver bevist, er det en tese.
Leif
--
Jeg foretr�kker min the tilberedt efter BS6008
Jens Brix Christiansen
> I matematisk jargon forefindes ofte begrebet "conjecture", som jeg tit ser
> oversat til "formodning" p� dansk. Det er en hypotese, der er underbygget af
> en m�ngde (for nogle) overbevisende omst�ndigheder.
For 40 �r siden, da jeg l�ste matematik p� K�benhavns Universitet,
brugte man "hypotese" for det engelske jargon-ord "conjecture". Jeg har
bem�rket at "formodning" har sneget sig ind sidenhen.
> N�r man s� endelig har
> det stringente bevis i hus, bliver det til et teorem.
Man kan jo ogs� komme ud for at nogen finder et modeksempel. S� bliver
det til en tilbagevist hypotese (false conjecture). Det skete for P�lyas
hypotese i 1958.
Og s� kan man komme ud for at nogen beviser at hypotesen er uafh�ngig af
aksiomsystemet - s� bliver det ikke til nogen af delene. Det sidste
skete med kontinuumshypotesen i 1963.
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
> Forstavelsen hypo- betyder under, mindre.
Det er rigtigt. Men etymologien hj�lper ikke meget til at belyse
betydningen her.
> F�rst har man en hypo-tese, n�r den bliver bevist, er det en tese.
Det er ikke s�dan det virker i videnskabelig jargon.
Begrebet tese stammer fra den antikke dialektik, hvor den betegner en
p�stand. P�stande kan underbygges, men ikke ligefrem bevises stringent
formelt. Begrebet blev generaliseret af Hegel og siden videreudviklet af
Marx. Derved tabte det meget af forbindelsen til den klassiske
dialektik, og derved fik det endnu mindre med begrebet "hypotese" at g�re.
I matematikken er en hypotese et udsagn i et logisk system, som man kan
frems�tte for derefter at fors�ge at bevise eller modbevise det. I
matematikken findes for eksempel begrebet _indirekte bevis_, hvor man
beviser et udsagn p� den m�de at man frems�tter det modsatte udsagn som
hypotese, hvorefter man viser at det f�rer til en modsigelse.
I statistikken er en hypotese det udgangspunkt man tager for en
statistisk analyse. Her kan man faktisk ikke frems�tte stringente
beviser, men kun fremkomme med statistiske argumenter der p� m�lbar vis
underbygger hypotesen. Derved minder en statistisk hypotese temmelig
meget om en klassisk dialektisk tese.
I den naturvidenskabelige metodel�re er en hypotese et forslag til en
formulering af en naturlov. Hypotesen skal kunne bruges til at forudsige
begivenheder i naturen, som kan efterpr�ves ved stringente m�linger og
observationer. Hypotesen bliver betragtet som en naturlov hvis
forudsigelserne holder stik efter /tilstr�kkelig mange/ fors�g, og der
ikke fremkommer modeksempler. En naturlov kan i princippet altid blive
v�ltet af ny erkendelse - det gik for eksempel ud over Newtons tyngdelov
for knap 100 �r siden. P� den m�de minder naturvidenskabelige hypoteser
(og naturlove) ogs� en del om klassiske dialektiske teser.
Min tese er alts� at begreberne "tese" og "hypotese" har hver sit
virkefelt i videnskabelig jargon.
--
Jens Brix Christiansen
Peter Knutsen
> Min tese er alts� at begreberne "tese" og "hypotese" har hver sit
> virkefelt i videnskabelig jargon.
Min opfattelse er at "tese" er folkesprog for hypotese, selv om folket
har en tendens til at bruge ordet "teori" i betydningen "hypotese",
alts� p� en afvisende, negativ eller diminuterende[1] m�de: "Teorien om
global opvarmning," "det er jo kun en teori," og s� videre.
[1] Hvis man kan udtrykke det s�dan.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Hans Poulsen
"Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4b68460c$0$275$1472...@news.sunsite.dk...
"..Min opfattelse er at "tese" er folkesprog for hypotese..".
Det bliver Martin Luthers teser fra 1517 jo ikke ringere af, hvis din
opfattelse ellers kan samle nogenlunde enighed. Jeg er ikke dog sikker p�,
at du f�r min stemme i denne omgang.
Hans Poulsen
Erik Ginnerskov
> En naturlov kan i princippet
> altid blive v�ltet af ny erkendelse - det gik for eksempel ud over
> Newtons tyngdelov for knap 100 �r siden.
Den m� du lige forklare n�rmere. Jeg kan stadig ikke flyve.
--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk
Jens Brix Christiansen
> Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> En naturlov kan i princippet
>> altid blive v�ltet af ny erkendelse - det gik for eksempel ud over
>> Newtons tyngdelov for knap 100 �r siden.
>
> Den m� du lige forklare n�rmere. Jeg kan stadig ikke flyve.
Den blev erstattet af Einsteins tyngdelov (almen relativitetsteori), som
blev fremlagt i 1916, og hvis forudsigelser siden er bekr�ftet ved en
r�kke observationer.
--
Jens Brix Christiansen
Erik Ginnerskov
>>> En naturlov kan i princippet
>>> altid blive v�ltet af ny erkendelse - det gik for eksempel ud over
>>> Newtons tyngdelov for knap 100 �r siden.
>>
>> Den m� du lige forklare n�rmere. Jeg kan stadig ikke flyve.
>
> Den blev erstattet af Einsteins tyngdelov (almen relativitetsteori),
> som blev fremlagt i 1916, og hvis forudsigelser siden er bekr�ftet
> ved en r�kke observationer.
Og hvorledes adskiller den sig s� fra Newtons lov?
Tom Wagner
> Min opfattelse er at "tese" er folkesprog for hypotese, selv om folket
> har en tendens til at bruge ordet "teori" i betydningen "hypotese",
> alts� p� en afvisende, negativ eller diminuterende[1] m�de: "Teorien
> om global opvarmning," "det er jo kun en teori," og s� videre.
Videnskabeligt set kan man opfatte en teori som en samling hypoteser.
En hypotese er et forklaringsbegreb, der s�ger at redeg�re for sammenh�ngen
mellem data, dvs. det givne, det (principielt) direkte iagttagelige
(uafh�ngige og afh�ngige variable).
Ikke alle data er dog umiddelbart iagttagelige, nogle gange er de kun
middelbart (sic!) iagttagelige, fx. m� man til tider betjene sig af ret s�
komplicerede instrumenter.
Naturvidenskabens form�l kan opfattes som at beskrive, at forklare og at
forudsige - ofte med den hensigt at kunne kontrollere. Ofte kan vi endnu kun
forudsige, ikke kontrollere (vejret, jordsk�lv, vulkanudbrud er gode
exempler).
Humanistisk forskning vil gerne "forst�" og benytter s� andre metoder end
kun kvantificerbare m�linger.
Hypoteserne er ikke kun afh�ngige af data, men ogs� af det bagvedliggende
videnskabssyn, menneskesyn m.v.
Psykologen Kurt Lewin sagde: "Intet er s� praktisk som en god teori". En god
teori kan revideres og hindrer os i at famle os frem i blinde og giver os
mulighed for at �ndre vores forst�else og syn p� menneske, samfund og natur.
Hilsen Tom
Peter Knutsen
Newtons hypotese virker, som jeg har forst�et det, 100% perfekt ved de
hastigheder vi bev�ger os ved og observerer i vores hverdag. Det er kun
n�r tingene bev�ger sig rigtig, rigtig, *RIGTIG* hurtigt, at der skal en
lille Einsteinsk overbygning p� Newtons formler.
Og s�dan er det jo ofte med naturvidenskab, n�r en ny videnskabelig
teori erstatter den forrige: Newton tog ikke fejl. Han havde ret stort
set hele vejen.
Einstein opdagede bare nogle undtagelsesituationer, som alle kan siges
at v�re ekstreme (men dog ikke mere ekstreme end at de er relevante
f.eks. i forhold til opbygning af et GPS-sattelitsystem; hvis man havde
fors�gt at bygge GPS op, eller det kommende EU-finansierede system, kun
med Newton, s� ville det ikke have virket.)
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Jens Brix Christiansen
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
> Newtons hypotese virker, som jeg har forst�et det, 100% perfekt ved de
> hastigheder vi bev�ger os ved og observerer i vores hverdag. Det er kun
> n�r tingene bev�ger sig rigtig, rigtig, *RIGTIG* hurtigt, at der skal en
> lille Einsteinsk overbygning p� Newtons formler.
Det med den h�je hastighed g�r f�rst og fremmest p� Newtons mekaniske
love, ikke tyngdeloven. Her kom Einstein p� banen med den specielle
relativitetsteori i 1905.
> Einstein opdagede bare nogle undtagelsesituationer,
Mere pr�cist kan man sige (for s� vidt ang�r speciel relativitetsteori)
at Einstein kom med en beskrivelse som tog h�jde for de problemer med
Newtons verdensbillede som var blevet tydelige i slutningen af
1800-tallet, f�rst og fremmest observationerne af lysets hastighed.
> (men dog ikke mere ekstreme end at de er relevante
> f.eks. i forhold til opbygning af et GPS-sattelitsystem;
Nemlig.
--
Jens Brix Christiansen