En af mine bekendte kom for skade at falde med en indkøbstaske i hver hånd.
Så ryger man jo næsegrus til jorden. Ja - d.v.s. er det ikke helt forkert at
sige det sådan, især hvis man går på et fortov med fliser eller i en
fodgængerovergang. Så får man jo ikke næsen i gruset eller grus i næsen.
Hvorom alting er, så er det jo et spøjst ord, som man ganske givet ikke har
på andre sprog. Er der nogen der ved om det er gammelt? Eller vides det mon
hvem der har opfundet det? Ja der er jo særligt opfindsomme forfattere, der
lige i en ruf digter et nyt ord, som f.eks. "Spinatfugle".
Men næsegrus synes jeg nu at man har hørt altid. Er der nogen der ved noget
særligt om det?
Cindy
> Men næsegrus synes jeg nu at man har hørt altid.
> Er der nogen der ved noget særligt om det?
Ordet er ældgammelt. Fx brugte Holberg det. Se her
i ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=n%E6segrus&submit=S%F8g
--
Herluf :·)
>Hvorom alting er, så er det jo et spøjst ord, som man ganske givet ikke har
>på andre sprog.
Svensk er jo et nabosprog, så det tæller nok ikke, men det findes
faktisk på svensk: näsgrus.
--
(indlægget slutter her)
Mærkeligt. Jeg slog netop efter i Norstedts og SAOL
uden at finde ordet. Og i Nordstedt dansk-svensk,
oversættes adverbiet til "framstupa på näsen".
Udtrykket (med adjektivet) "næsegrus beundring"
oversættes til "onyanserad (okritisk) beundran".
"Næsegrus ærbødighed" til "devot vördnad".
--
Herluf :·)
Andetleddet grus har ikke noget med grus at gøre, men er afledt af et
gammeldansk gru, som igen er substantiv til et oldnordisk gruva = gå
foroverbøjet.
Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ kender Gru(v) i udtrykket "på gruv".
Der citeres fra en bibeloversættelse fra 1550 (1. Mose, 17,3) "Abram fiold
på grw", som i 1992 lyder "Abram kastede sig ned".
Formentlig er formen næsegrus en beskrivende genitiv.
Kalkar kender også Hovedgrus (= lodret), fx.
under middags linne [middagslinje = ækvator, PEJ]
mood iorden hofved-gruus
de soolestriimer skinne
(Arrebo: Hexaemaron 1631-37).
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
>Mærkeligt. Jeg slog netop efter i Norstedts og SAOL
>uden at finde ordet.
Det er for sjældent til at optræde der. Det står i SAOB med citat fra
1910, og der er enkelte forekomster via Google.
http://g3.spraakdata.gu.se/
--
(indlægget slutter her)
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
"Cindy" wrote:
>
>>Hvorom alting er, så er det jo et spøjst ord, som man ganske givet ikke
>>har
>>på andre sprog.
>
> Svensk er jo et nabosprog, så det tæller nok ikke, men det findes
> faktisk på svensk: näsgrus.
Joh, jeg synes godt det tæller, når man ser hvor mange svenske ord, som
alligevel er utroligt langt fra, hvad samme ord hedder på dansk og
omvendt.Så havde jeg ikke forventet, at der fandtes en svensk form af
"næsegrus".
Cindy
"Poul E. Jørgensen" <3...@AAGVDNET.dk> skrev i meddelelsen
news:9e657$496b2a67$5b96e0a8$8...@news.jay.net...
> "Cindy" <Karf...@microsoft.com> skrev i meddelelsen
> news:gkf1nc$28df$1...@newsbin.cybercity.dk...
>> Hvorom alting er, så er det jo et spøjst ord, som man ganske givet ikke
>> har på andre sprog. Er der nogen der ved om det er gammelt? Eller vides
>> det mon hvem der har opfundet det?
>
> Andetleddet grus har ikke noget med grus at gøre, men er afledt af et
> gammeldansk gru, som igen er substantiv til et oldnordisk gruva = gå
> foroverbøjet.
> Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ kender Gru(v) i udtrykket "på gruv".
> Der citeres fra en bibeloversættelse fra 1550 (1. Mose, 17,3) "Abram fiold
> på grw", som i 1992 lyder "Abram kastede sig ned".
> Formentlig er formen næsegrus en beskrivende genitiv.
>
> Kalkar kender også Hovedgrus (= lodret), fx.
> under middags linne [middagslinje = ækvator, PEJ]
> mood iorden hofved-gruus
> de soolestriimer skinne
> (Arrebo: Hexaemaron 1631-37).
Nå men det er jo interessant, at man så når frem til en helt anden
oprindelse. Så var der alligevel noget at komme efter.
Når jeg ser på sådan et ord som "grw", der ser så serbokroatisk ud, er det
også værd at tænke på, at vi jo en gang havde slaviske folk lige nede på den
anden side af Østersøen, som lagde navn til byen Puttgarden > Podgrad =
under borgen.
Det var den gang man sang: "Slaverne rådte på Østersø ..."
Det er også derfor der findes en sammenhæng mellem ordene mjød og det
kroatiske ord mjed, som betyder honning.
Men tilbage til udgangspunktet, - så er det alligevel pudsigt, at de fleste
kan godkende at næsegrus må betyde at nogen går lige på næsen ned i vejens
grus.
Cindy
Skrivningen w står i gammeldansk for uv, altså læses grw som gruv.
>er det
>også værd at tænke på, at vi jo en gang havde slaviske folk lige nede på den
>anden side af Østersøen, som lagde navn til byen Puttgarden > Podgrad =
>under borgen.
>
>Det var den gang man sang: "Slaverne rådte på Østersø ..."
Dengang og dengang. Der er tre forskellige tidsperioder på spil her.
Man sang først som du anfører, fra 1842, hvor Grundtdvig skrev sangen,
som vel må betegnes som nationalromantisk. Før 1842 var der ikke nogen
der sang den sang.
Sangen handler som det 12. og 13. århundrede, som var den perioden
hvor de danske konger underlagde sig de vendiske fyrster. Og måske
slutter sangen i det 14. århundrede.
Navnet "Puttgarden" er ældre. Sakserne (som talte et germansk sprog)
etablerede sig i fastlandsområdet omkring år 700 (Nordalbingien), og i
slutningen af det 8,. århundrede blev området erobret af Karl den
Store og gjort til en grevskabet Holsten.
Femern, som Puttgarden ligger på, blev dog befolket af slavisktalende
omkring fra 750 frem til ca. 900. I den efterfølgende periode hørte
det tilsyneladende under Danmark med plattysktalende befolkning. Den
nævnes officielt som hørende til Odense Stift i 1022. Øen forsvandt ud
af Danmark da staten Danmark brød sammen i det 14. århundrede, og den
kom aldrig rigtigt tilbage i den nye stat som Valdemar Atterdag
oprettede. Øen hørte herefter under den holstenske greve, men
Kalmaruionen (Erik af Pommern) udryddede det meste af befolkningen på
et erobringstogt i 1420, hvorefter der skete en nyindvandring
(tysksproget). Øen var unde Lübeck 1435-90. Øen var siden genstand for
konflikter mellem de forskellige afarter af hertugdømmer i
Slesvig-Holsten i århundreder. Den endte med at høre den til den
kongelige del hertugdømmet Holsten men til Slesvig stift - en ordning
der var stabil i perioden 1713-1864. Efter 1866 (hvor Prøjsen slog
Østrig) har der ikke været så meget slinger i valsen om hvor Femern
hører til.
--
(indlægget slutter her)
...........
Man kunne også få den tanke, at mjød og mjed kunne have
forbindelse til spansk miel og italiensk miele, som begge betyder
honning.
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Man kunne også få den tanke, at mjød og mjed kunne have
> forbindelse til spansk miel og italiensk miele, som begge betyder
> honning.
Det skulle også være beslægtet med det oldgræske "methy", der betyder vin.
Per V
--
Pleased to meet you, hope you get my name - but what's puzzling you is
the nature of my game
Ikke så godt. Spansk og fransk miel og italiensk miele har deres oprindelse
i latin "mel"; på oldgræsk og nygræsk har vi meli. Der er uenighed om
hvordan det indoeur. grundord har set ud - men stammen må have rummet l
(mel-) og ikke dh.
Sukkersyge hedder forøvrigt på lægelatin diabetes mellitus: (honning)sød
diabetes (efter urinens smag).
Mjød og kroatisk mjed må komme af et indoeur. madhu: honning, svarende til
oldgræsk methu: vin. På tysk hedder mjød "Mett".
Stol hellere på Per Vadmand.
>Cindy wrote:
>
>> Det var den gang man sang: "Slaverne rådte på Østersø ..."
>>
>> Det er også derfor der findes en sammenhæng mellem ordene mjød og det
>> kroatiske ord mjed, som betyder honning.
>
>...........
>Man kunne også få den tanke, at mjød og mjed kunne have
>forbindelse til spansk miel og italiensk miele, som begge betyder
>honning.
Der er masser af sammenhæng, men der er næppe sket et lån fra slavisk
til nordiske sprog i den forbindelse.
Alle de nævnte ord synes at stamme fra samme indoeuropæiske ord,
"medhu". Det afspejles også i sanskrit, hvor "madhu" betyder sød drik,
vin eller honning.
--
(indlægget slutter her)
> På tysk hedder mjød "Mett".
Met.
Det er vist ikke meget mjød i en Mettwurst.
--
Herluf :·)
Nåmen det må jeg vel bare affinde mig med :-).
--
Venlig hilsen
Birgitte
Se, dét var jo interessant!
--
Venlig hilsen
Birgitte
Jeg prøver skam at stole på jer allesammen ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
Tak, det var jo en spændende detalje.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Nej, det er faktisk det gamle germanske ord "matja", på dansk "mad", på
engelsk "meat", der ligger i lige det ord.
Formen er nedertysk (egl. matt), idet den højtyske ord ville hedde mass.
Dette mass eksisterer faktisk også i ordet Messer, der (forenklet
fremstillet) kommer af et gammeltysk mass-sachs, egl. madkniv.
Ordet sachs betyder også sværd, så "en sakser" betyder egl. sværdmand.
På dansk har vi sat to skæreapparater sammen for at få en saks.
> oldgræsk methu: vin. På tysk hedder mjød "Mett".
Tæt på. Det hedder "Met".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>> Det er vist ikke meget mjød i en Mettwurst.
>
> Nej, det er faktisk det gamle germanske ord "matja", på
> dansk "mad", på engelsk "meat", der ligger i lige det ord.
> Formen er nedertysk (egl. matt), idet den højtyske ord
> ville hedde mass.
Ja, i nordtysk er "Mett" en mager, krydret svinefars, og
"Mettwurst" er en røget, krydret pølse af "Mett".
> Dette mass eksisterer faktisk også i ordet Messer, der
> (forenklet fremstillet) kommer af et gammeltysk
> mass-sachs, egl. madkniv. Ordet sachs betyder også
> sværd, så "en sakser" betyder egl. sværdmand.
Vi må passe på de saksere. Bare de ikke har for let til
saksen.
> På dansk har vi sat to skæreapparater sammen for at
> få en saks.
Ja, det ses jo særlig tydeligt i engelsk: "a pair of scissors".
--
Herluf :·)
Tjah - eller til det russiske "med" (udtales [mjed]) som ligeledes
betyder honning.
Anders.