At bruge adjektiver i komparativ til at udtrykke noget mindre
Jan Kronsell
betegne noget andet i sammenligninger, end gradbøjningen burde sige.
Fx gradbøjes ordet lille: lille, mindre mindst, men siger vi "et mindre
beløb" vil vi typisk mene, at beløbet er større end "et lille beløb".
Andre eksempler er "en ældre mand" som udtrykker at manden ikke er ung, men
han er dog yngre end hvis han var gammel. Det omvendte kan selvfølgelig også
være tilfældet; "en yngre kvinde" er ældre end "en ung kvinde". Ud over
ældre/yngre ser jeg det også brugt ved lang/kort. "En kortere strækning" er
længere end en "kort strækning" og en "længere artikel i avisen" er kortere
end en "lang artikel" i samme avis.
Har dette fænomen et navn, og bruges det også på andre sprog - specifikt på
engelsk?
Jan
Jan Kronsell
"Jan Kronsell" <nos...@nospam.dk> skrev i meddelelsen
news:4d359e58$0$36578$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Jeg kunne måske tilføje, at som jeg umiddelbart husker, gælder det kun de
uregelmæssige adjektiver. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om nogen
eksempler med regelmæssige.
Jan
Kert Rats
"Jan Kronsell" <nos...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:4d359e58$0$36578$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
På engelsk har man udtrykket "an elderly lady" - en ældre dame.
Venligst
Kert Rats
Jan Kronsell
"Kert Rats" <n...@hestedag.nu> skrev i meddelelsen
news:4d35a4ec$0$23756$1472...@news.sunsite.dk...
Det kender jeg, men kan man fx sige "a longer distance" og dermed antyde, at
den er kortere end "a long distance"?
Jan
Bertel Lund Hansen
> P� dansk bruger man i nogle tilf�lde at bruge adjektiver i komparativ til at
> betegne noget andet i sammenligninger, end gradb�jningen burde sige.
Ja.
> Har dette f�nomen et navn, og bruges det ogs� p� andre sprog - specifikt p�
> engelsk?
Det findes helt tilsvarende p� b�de engelsk og tysk.
I et opf�lgende indl�g skrev du:
> Jeg kunne m�ske tilf�je, at som jeg umiddelbart husker, g�lder det kun de
> uregelm�ssige adjektiver. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om nogen
> eksempler med regelm�ssige.
Jeg tror du har ret i at det drejer sig om uregelm�ssige
till�gsord, m�ske endda specifikt kun lille/stor og ung/gammel.
Jeg besteg et h�jere bjerg.
Det vil man nok ikke opfatte som et mellemh�jt bjerg. Man vil
snarere undre sig over at der mangler en oplysning i
sammenligningen (h�jere end hvad?).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jan Kronsell
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:ns9bj61n4s9i5lv2q...@news.dotsrc.org...
> Jan Kronsell skrev:
>
>> På dansk bruger man i nogle tilfælde at bruge adjektiver i komparativ til
>> at
>> betegne noget andet i sammenligninger, end gradbøjningen burde sige.
>
> Ja.
>
>> Har dette fænomen et navn, og bruges det også på andre sprog - specifikt
>> på
>> engelsk?
>
> Det findes helt tilsvarende på både engelsk og tysk.
>
> I et opfølgende indlæg skrev du:
>
>> Jeg kunne måske tilføje, at som jeg umiddelbart husker, gælder det kun de
>> uregelmæssige adjektiver. Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om
>> nogen
>> eksempler med regelmæssige.
>
> Jeg tror du har ret i at det drejer sig om uregelmæssige
> tillægsord, måske endda specifikt kun lille/stor og ung/gammel.
>
Jeg kender det i hvert fald også med kort/lang. Ligeledes mange, men jeg kan
ikke komme i tanke om eksempler med få.
Jan
Peter Brandt Nielsen
>> På dansk bruger man i nogle tilfælde at bruge adjektiver i komparativ til
>> at betegne noget andet i sammenligninger, end gradbøjningen burde sige.
> På engelsk har man udtrykket "an elderly lady" - en ældre dame.
Det er vel ikke komparativ.
--
Peter Brandt Nielsen
Peter Brandt Nielsen
Det kan kaldes "absolut komparativ", når der ikke sker en eksplicit
sammenligning. Jeg mener også, jeg har hørt "falsk komparativ".
Det skal også dække eksempler som følgende:
en bedre middag
finere madlavning
Englands nyere historie
de nærmere regler
en værre slyngel
--
Peter Brandt Nielsen
Jens Brix Christiansen
> Jan Kronsell skrev:
>
>> På dansk bruger man i nogle tilfælde at bruge adjektiver i komparativ til at
>> betegne noget andet i sammenligninger, end gradbøjningen burde sige.
>
> Ja.
>
>> Har dette fænomen et navn, og bruges det også på andre sprog - specifikt på
>
> Det findes helt tilsvarende på både engelsk og tysk.
Er du sikker på at det findes helt tilsvarende på engelsk?
Der er naturligvis en konstruktion som "Greater Manchester", som betyder
"Manchester og omegn" eller "Stormanchester". Men udtrykket "a younger
woman" betyder ikke "en kvinde omkring de 30" på engelsk.
--
Jens Brix Christiansen
Peter Loumann
> Det findes helt tilsvarende på både engelsk og tysk.
SS-Obergruppenführer G. Pancke blev i efteråret 1943 udnævnt til "Höherer
SS- und Polizeiführer Dänemark". I daglig dansk: "den højere Pancke".
--
pl
Tom Wagner
> Det kan kaldes "absolut komparativ", når der ikke sker en eksplicit
> sammenligning. Jeg mener også, jeg har hørt "falsk komparativ".
> Det skal også dække eksempler som følgende:
> en bedre middag
Ja, og på fransk bruger man ikke absolut komparativ, her svarer en
fransk positiv til den danske komparativ.
Vi fik en bedre middag: "On a eu un très bon dîner".
Hilsen Tom
cpeter
Hvad med "Ja, de afleverer så mere mindre, end dem der tjener lidt
mindre - og afleverer mindre - men altså så afleverer mindre
mindre" ? :-)
Poul E. Jørgensen
news:822bca13-f069-4446...@r29g2000yqj.googlegroups.com...
> Hvad med "Ja, de afleverer s� mere mindre, end dem der tjener lidt
> mindre - og afleverer mindre - men alts� s� afleverer mindre
> mindre" ? :-)
Det lyder som oraklet i Delfi.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
cpeter
> Det lyder som oraklet i Delfi.
>
Det er Løkke på Tinget, så næsten det samme jo :-)
Jan Kronsell
>
> en bedre middag
> finere madlavning
> Englands nyere historie
> de nærmere regler
> en værre slyngel
>
nærmere regler længere væk end de fjerne?
Jeg synes at disse eksempler "vender" betydningen af komparativen.
Jan
Jan Kronsell
> till�gsord, m�ske endda specifikt kun lille/stor og ung/gammel.
>
> Jeg besteg et h�jere bjerg.
>
> Det vil man nok ikke opfatte som et mellemh�jt bjerg. Man vil
> snarere undre sig over at der mangler en oplysning i
> sammenligningen (h�jere end hvad?).
>
en nyere roman nok udkommet end del f�r en ny.
Jan
Bertel Lund Hansen
> Jeg kom faktisk i tanke om et enkelt regelmæssigt eksempel: "nyere". Fx er
> en nyere roman nok udkommet end del før en ny.
Ja.
Og jeg kom i tanker om en højere læreanstalt, men jeg tror
egentlig at det er normal brug af "højere". Den er højere end de
foregående uddannelser.
Jan Kronsell
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:l87gj6tkbvmnsu976...@news.dotsrc.org...
> Jan Kronsell skrev:
>
>> Jeg kom faktisk i tanke om et enkelt regelmæssigt eksempel: "nyere". Fx
>> er
>> en nyere roman nok udkommet end del før en ny.
>
> Ja.
>
> Og jeg kom i tanker om en højere læreanstalt, men jeg tror
> egentlig at det er normal brug af "højere". Den er højere end de
> foregående uddannelser.
>
> --
Enig. En højere læreanstalt er højere end de foregående, som dog sjældent
kaldes lavere læreanstalter :-)
Jan
Tom Wagner
> Og jeg kom i tanker om en højere læreanstalt, men jeg tror
> egentlig at det er normal brug af "højere". Den er højere end de
> foregående uddannelser.
Udtrykket "de foregående uddannelser" er upræcist.
Gymnasiet er fx en forudgående uddannelse, men mon ikke der snarere
sammenlignes med ikke-akademiske, mellemlange uddannelser som fx
læreruddannelsen?
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
> Enig. En h�jere l�reanstalt er h�jere end de foreg�ende, som dog
> sj�ldent kaldes lavere l�reanstalter :-)
Ordet "l�reanstalt" er i det hele taget g�et samme vej som "latinskole"
gik tidligere: Det har nu mest historisk interesse.
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
> Udtrykket "de foregående uddannelser" er upræcist.
Ja.
> Gymnasiet er fx en forudgående uddannelse, men mon ikke der snarere
> sammenlignes med ikke-akademiske, mellemlange uddannelser som fx
> læreruddannelsen?
Dengang man begyndte at tale om de højere læreanstalter, regnedes
seminariet vist ikke for noget synderligt.
Er en 4-årig uddannelse ikke højere?
Tom Wagner
>> Gymnasiet er fx en forudgående uddannelse, men mon ikke der snarere
>> sammenlignes med ikke-akademiske, mellemlange uddannelser som fx
>> læreruddannelsen?
> Dengang man begyndte at tale om de højere læreanstalter, regnedes
> seminariet vist ikke for noget synderligt.
> Er en 4-årig uddannelse ikke højere?
Nu var det tale om højere læreanstalter. Jeg vil tro, at det er
"anstalter", hvor der drives forskning, og hvor studierne afsluttes med
en akademisk grad.
Så vidt jeg ved, regner man læreruddannelsen for en mellemlang
professionsuddannelse.
Hilsen Tom
nn1...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> Den tirsdag den 18. januar 2011 kl. 15.06.19 UTC+1 skrev Jan Kronsell:
>> På dansk bruger man i nogle tilfælde at bruge adjektiver i komparativ til at
>> betegne noget andet i sammenligninger, end gradbøjningen burde sige.
der blev ikke fundet en egentlig betegnelse for det. Jeg tvivler
på den findes.
I tråden påstår jeg at det samme findes på engelsk. Der var jeg
nok for langt fremme i skoene.
Og "finere madlavning" tror jeg ikke er af samme slags. Er finere
madlavning dårligere end "fin madlavning" (som ingen siger)? Jeg
tror det ikke. Jeg mener at "finere madlavning" er toppen af
kransekagen.
--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk
Poul E. Jørgensen
> Og "finere madlavning" tror jeg ikke er af samme slags. Er finere
> madlavning dårligere end "fin madlavning" (som ingen siger)? Jeg
> tror det ikke. Jeg mener at "finere madlavning" er toppen af
> kransekagen.
madlavning.
Og man bor i en lejlighed der har kostet en mindre formue. Men mandens
bror går for at være mindre begavet.
Det anses som Paul Diderichsen udtrykker det i sin 'Elementær dansk
grammatik' § 46, som liggende "over gennemsnittet" [men i 'mindre
begavet' må det være under gennemsnittet. PEJ].
Han bruger betegnelsen "absolut brug", da der ikke er en konkret
sammenligning med noget der er ringere [eller bedre. PEJ].
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Isachsen
ikke, menden er en akseptert talemåde.
Isachsen