Kondolere
smaz
det ikke er personligt (man kender ikke afdøde), men man gerne vil vise
formel "takt og tone" overfor de pårørende (som man kender). Siger man "jeg
kondolerer" eller "tillad mig at kondolere"? Kan man slutte et brev med
"Kondolerer" i stedet for "Venlig hilsen"? Eksempler efterlyses.
mvh/smaz
...der ikke tror Emma Gad læser denne nyhedsgruppe, men mon ikke der er et
par disciple...
Johansen
> kondolerer" eller "tillad mig at kondolere"? Kan man slutte et brev med
> "Kondolerer" i stedet for "Venlig hilsen"? Eksempler efterlyses.
Personligt synes jeg at det lyder påtaget gammeldags at sige "jeg
kondolerer". Det har et formelagtigt præg, og det er upassende ved så
alvorlige lejligheder - når en form er usædvanlig, kommer man nemlig i tvivl
om hvorvidt indholdet er oprigtigt ment. Lidt ligesom med "prosit" som jeg
har svært ved at svare med et "tak" da indholdet af ordet går tabt i ordets
usædvanlighed.
Der findes mere mundrette og oprigtige måder at give sin sorg til kende på.
Hvad med "jeg er utrolig ked af..."? osv.
/Johansen
smaz
news:3e15ed6c$0$1751$ba62...@nntp03.dk.telia.net...
> Personligt synes jeg at det lyder påtaget gammeldags at sige "jeg
> kondolerer". Det har et formelagtigt præg, og det er upassende ved så
Det skal netop være formelt.
> Der findes mere mundrette og oprigtige måder at give sin sorg til kende
på.
> Hvad med "jeg er utrolig ked af..."? osv.
Jamen, er man utrolig ked af at en man ikke kender er død? Som Niels
Hausgaard lige fortalte på TV2 er det jo de mærkligste ting vi siger til
hinanden, men vi siger dem fordi det er det sociale kit, der gør os til en
del af stammefolket - vi retter os efter takt & tone.
> /Johansen
mvh/smaz
Olav M.J. Christiansen
news:KTkR9.2009$207....@news.get2net.dk...
> Hvordan bruges ordet i det danske sprog?
Mit bud:
"Må jeg kondolere?" (egentlig ikke et spørgsmål)
--
M.v.h.
Olav
Inger Pedersen
"smaz" <smaz-snabel@-get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > Personligt synes jeg at det lyder påtaget gammeldags at sige "jeg
> > kondolerer". Det har et formelagtigt præg, og det er upassende ved så
>
> Det skal netop være formelt.
Hvad med: Det gør mig ondt, at....?
Jeg finder "kondolerer" som afstandtagen eller noget, der hører hjemme i
kondolencelister i forbindelse med kongehuset eller lignende - og SÅ formelt
skal det vel heller ikke være?
I nogle officielle sammenhænge buger man "vi har med sorg erfaret...", men
æh altså... den synes jeg heller ikke er helt god (uden i øvrigt at kende
sammenhængen).
Hilsen Inger
Anders Hougaard
> kondolerer". Det har et formelagtigt præg, og det er upassende ved så
> alvorlige lejligheder - når en form er usædvanlig, kommer man nemlig i
tvivl
> om hvorvidt indholdet er oprigtigt ment.
Enig.
> Lidt ligesom med "prosit" som jeg
> har svært ved at svare med et "tak" da indholdet af ordet går tabt i
ordets
> usædvanlighed.
Jeg synes ikke, "prosit" er usædvanligt. Når ordets indhold er "gået tabt",
er det snarere pga. dets klichékarakter. Det har ikke det samme stift
formelle træk - naturligvis fordi et nys aldrig har været en særlig alvorlig
"begivenhed" (sml. med ovenstående). Et "prosit" opfatter jeg som venligt og
lettere spøgende, og mit "tak" til svar er i samme tone.
>
> Der findes mere mundrette og oprigtige måder at give sin sorg til kende
på.
> Hvad med "jeg er utrolig ked af..."? osv.
>
"Utrolig ked af" synes jeg virker en anelse "stærkt" og nærmest
undskyldende. Det er selvfølgelig svært at finde de rette ord i en sådan
situation. Personligt vil jeg nok foretrække "det gør mig ondt".
Mvh
Anders
USH
> > Hvordan bruges ordet i det danske sprog?
>
> Mit bud:
>
> "Må jeg kondolere?" (egentlig ikke et spørgsmål)
Ikke at jeg i øjeblikket har brug for det, men jeg må hellere spørge før
nødvendigheden opstår:
Hvad svarer man når nogen siger "Må jeg kondolere?"?
"Det må du gerne"?
"Tak"?
"Nej du må ej"?
#Ulrik#
Bertel Lund Hansen
>Ikke at jeg i øjeblikket har brug for det, men jeg må hellere spørge før
>nødvendigheden opstår:
>Hvad svarer man når nogen siger "Må jeg kondolere?"?
Man svarer "tak" - ligesom man rækker folk saltet når de spørger
om de må bede om det. Man skal kende folk godt for at svare
konkret på sådanne spørgsmål, og selv da vil det nok blive taget
en ilde op hvis man gør det til en begravelse (eller hvad det nu
er).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Johansen
tabt",
> er det snarere pga. dets klichékarakter. Det har ikke det samme stift
> formelle træk - naturligvis fordi et nys aldrig har været en særlig
alvorlig
> "begivenhed" (sml. med ovenstående). Et "prosit" opfatter jeg som venligt
og
> lettere spøgende, og mit "tak" til svar er i samme tone.
Det samme her. Jeg kan også sige "tak", men det er, som du skriver, lettere
spøgende.
> "Utrolig ked af" synes jeg virker en anelse "stærkt" og nærmest
> undskyldende. Det er selvfølgelig svært at finde de rette ord i en sådan
> situation. Personligt vil jeg nok foretrække "det gør mig ondt".
Lyder det ikke som noget der er taget ud af underteksterne til en dårlig
amerikansk film?
/Johansen
Johansen
> kondolencelister i forbindelse med kongehuset eller lignende - og SÅ
formelt
> skal det vel heller ikke være?
Præcis. Ligesom med "De": Der er ikke noget objektivt forkert i at bruge
ordet, men det virker karikerende-klichéagtigt.
/Johansen
Arne Skriver
> Hvordan bruges ordet i det danske sprog? Jeg tænker især på situationer
hvor
> det ikke er personligt (man kender ikke afdøde), men man gerne vil vise
> formel "takt og tone" overfor de pårørende (som man kender). Siger man
"jeg
> kondolerer" eller "tillad mig at kondolere"? Kan man slutte et brev med
> "Kondolerer" i stedet for "Venlig hilsen"? Eksempler efterlyses.
>
situationen, men en formel indgangsvinkel er tit en god måde at komme videre
i en svær situation. Det er ihvertfald bedre end at krybe udenom, og lade
som om intet var hændt.
Hvis en kollega, som jeg ikke har meget at gøre med i hverdagen, mister et
nært familiemedlem, siger jeg "kondolerer". Hvis det er en nær ven, der
mister en af sine kære, bruger jeg "Det gør mig ondt...", underforstået "for
dig", for det er jo langt fra sikkert at det gør mig ondt at vedkommende er
død.
For flere år siden døde min mormor, og jeg havde aldrig rigtig prøvet sådan
en situation før. Jeg overvejede ved den lejlighed min egen adfærd. Hvad
skulle jeg sige til mine fætre og kusiner? Jeg kom frem til at man ikke skal
sige "kondolerer", eller noget lignende, til nogen der med rimelighed kan
svare "i lige måde".
Svend Pedersen
Det sidste først: der er i hvert fald én.
Emma Gad skriver intet om at bruge udtrykket, så her er vi altså frit
stillet.
Udtrykket bruges, når man har behov for at vise respekt og medfølelse i en
svær situation og på en værdig måde. Det må ALDRIG blive tom standard som
"prosit" eller "hej", for så mister det sin valør. Det bør derfor bruges med
ægthed, og hvis det forekommer unaturligt, bør man lade være.
Selv var jeg til en begravelse for et par måneder siden og mødte afdødes søn
i døren. Jeg fik øjenkontakt, gav ham et fast håndtryk og et venligt smil,
og sagde "må jeg have lov at kondolere." Jeg tror, han blev oprigtigt glad.
Det forekom naturligt i situationen.
Det afhænger meget af, hvor tæt man er på vedkommende. Den dag det bliver
min bedste vens familie, vil jeg næppe bruge ordet skriftligt, så vil jeg
snarere skrive "med den dybeste medfølelse". Jo længere ude, desto mere
formelt, og så kommer "kondolence" i brug. For eksempel "Med den dybeste
kondelence og ønsker for fremtiden", eller, endnu mere formelt, "med den
dybeste kondolence".
Kunsten ligger i at udtrykke sine følelser, således at modtageren ser
ægtheden. Hulhed og falskhed bør undgås.
Til dine konkrete spørgsmål:
Man kan både sige "jeg kondolerer" og "tillad mig at kondolere". Det sidste
ligger mere til mig personligt, og er det, jeg selv påtænker at bruge i
slige situationer, eller måske "må jeg have lov at kondolere". "Jeg
kondolerer" virker måske lidt automatagtigt, og bør da undgås.
"Kondolerer" i stedet for "med venlig hilsen" forekommer tomt, synes jeg.
Det ville jeg aldrig bruge på dén måde.
Mvh
Svend
ASKF
med dette:
Hmm, jeg finder det naturligt at bruge både "De", "Dem" og "Deres" i
mange sammenhænge.
Det skal dog siges at jeg benytter formerne i forskellige sammenhænge,
det kan være som udtryk for respekt eller høflighed, eller den
karrikerende form, hvor jeg ønsker at give udtryk for en hvis
afstandtagelse fra personen (denne brug har sandsynligvis sin oprindelse
i militærets brug af formen, hvor det netop indikerer at der er afstand
mellem de forskellige grader).
Jeg benytter dog ikke formerne dersom modparten først har benyttet
du-formen, eller på en og anden vis har signaleret at det vil være
malplaceret.
Jeg kan i øvrigt også finde på at bruge "Eder", men her er det altid som
et humoristisk eller sarkastisk virkemiddel.
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
- Stavefejl og grammatiske fejl må meget gerne kommenteres.
Beklager eventuelle kommafejl; forsøger pt. at skifte til "Nyt komma"
Bertel Lund Hansen
[En masse fornuftigt]
>formelt, og så kommer "kondolence" i brug. For eksempel "Med den dybeste
>kondelence og ønsker for fremtiden", eller, endnu mere formelt, "med den
>dybeste kondolence".
Jeg studsede over "dyb kondolence" fordi jeg opfatter ordet som
udtryk for den proces at man kondolerer, men fremmedordbogen
oversætter det med "medfølelse", og så er det jo godt nok.
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Hvordan bruges ordet i det danske sprog?
>
> Mit bud:
>
> "Må jeg kondolere?" (egentlig ikke et spørgsmål)
Sådan sagde den bedemand der skulle forestå min fars begravelse, første
gang jeg traf hende (idet hun gav mig hånden).
Naturligvis er det meget formelt, og jeg tror aldrig der er nogen som
kender mig, som har sagt sådan.
Jeg er enig i at man skal svare »Tak«. Medfølelsen (hvorend profes-
sionel) er jo allerede udtrykt i det retoriske spørgsmål).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)