Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men umiddelbart vil jeg tro, at
reglen er, at "jo" bruges som svar på et spørgsmål, der indeholder en
negation.
Kommer du ikke i aften?
- Jo.
Men:
Kommer du i aften?
- Ja.
Niels
_jo_ har to anvendelser:
1. Som svar efter spørgsmål, der indeholder en nægtelse:
"Kommer du ikke i aften?" - "Jo"
Denne anvendelse svarer til det tyske "doch", når det anvendes som svar.
2. Som nuancering af et udsagn, med en undertone af,
- at modtageren allerede kender udsagnets indhold
- eller at han i hvert fald let kan indse indholdet
I så fald står "jo" inden i sætningen og er ubetonet:
"Det er jo ikke så godt, det kan du jo nok forstå"
Denne anvendelse svarer i øvrigt til det tyske "ja", når det optræder inden
i sætninger. I kombination med "nok" måske snarere "wohl schon".
Hilsen Hannah
Marion Sigmund <mario...@snafu.de> wrote in message
news:80m0q0$soj$1...@unlisys.unlisys.net...
>Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men umiddelbart vil jeg tro, at
>reglen er, at "jo" bruges som svar på et spørgsmål, der indeholder en
>negation.
Det bruges også til at afvise en benægtelse (som "doch" på tysk):
Du kan ikke løfte den sten der!
Jo, jeg kan.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
>"Det er jo ikke så godt, det kan du jo nok forstå"
Det er da ikke samme ord som det andet "jo"? Sådan har jeg i
hvert fald aldrig opfattet det.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
> Hey allesammen,
> jag kan ikke forstår forskellen mellem "jo" og "ja". Hvem har lyst at
> forklarer det til mig?
> Mange tak
> Marion
Helt enkelt: Ja og jo er som forskellen på oui or si på fransk.
--
Jesper Ørsted
Homepages:<http://www.solidharmonie.net/>,<http://www.mariama.net/>
"I'm #1, so why try harder?" Fatboy Slim
>Marion Sigmund <mario...@snafu.de> wrote:
>
>> Hey allesammen,
>> jag kan ikke forstår forskellen mellem "jo" og "ja". Hvem har lyst at
>> forklarer det til mig?
>> Mange tak
>> Marion
>
>Helt enkelt: Ja og jo er som forskellen på oui or si på fransk.
Ja, og hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem. Hvad
nu, hvis spørgeren ikke forstår fransk? Har du tænkt på det?
Niels
"Jo" kan også brukes etter spørsmål som ikke inneholder en nektelse, og
uttrykker da forsiktighet, forbehold eller andre typer modifikasjoner av
svaret. Slik er det i hvert fall på norsk, og jeg mener å ha registrert det
samme på dansk.
Eksempler:
På spørsmålet
"Hvordan har du det?"
kan man svare:
"Jo, ikke så verst."
Her betyr "jo" noe i retning av "ja, tross alt".
På spørsmålet:
"Hva skal du gjøre i ferien?"
kan man f.eks. svare:
"Nei, vi skal på camping."
eller
"Jo, vi skal til Island."
Nei-svaret betyr at det ikke blir noe særlig til ferie, jo-svaret betyr at
det dreier seg om en alle tiders og meget spennende ferie.
Knut Johansen
Dette giver ingen mening på dansk. I en periode var jeg nærmest tvangsindlagt
til at se en masse norsk TV, og da lagde jeg mærke til, at normænd MEGET ofte
indleder et svar med 'nei', selv om det for en dansker overhovedet ikke er
relevant at gøre det.
Selv om de skandinaviske sprog ligner hinanden meget, skal man nok være
forsigtig med at konkludere det helt store fællesskab og grammatisk sammenfald i
alle tilfælde.
---
Henny
og det skulle naturligvis have været 'nordmænd'....
Det kan hende at denne bruken av "nei" ikke er anvendelig på dansk, men den
bruken av "jo" jeg nevnte i mitt innlegg, altså som uttrykk for forbehold,
nøling, underdanighet osv., etter spørsmål uten nektelser, er jeg nokså
sikker på er i bruk på dansk.
I Moderne Dansk III har Aage Hansen bl.a følgende eksempler (se s. 500):
"Bor De i logihusene," spurgte han. - "Jo, men det koster fem og tyve øre."
"Vil De melde mig hos hennes Nåde." - "Jo, Deres Velværdighed."
"Hvordan er De kommen af sted med det ben?" - "Jo, jeg blev sparket."
"Hvorfor kalder De ham ækkel?" - "Joooo-joo, fordi at, for det -"
Se også:
"Det kan De da umuligt mene." - "Jo, såmænd gør jeg saa."
Men her er det en indirekte nektelse i spørsmålet.
Knut Johansen
>På spørsmålet: "Hvordan har du det?"
>kan man svare: "Jo, ikke så verst."
Jeg har en fornemmelse af, at dette i dansk i høj grad er dialektal brug
og ikke rigtigt forekommer i rigssproget.
>På spørsmålet: "Hva skal du gjøre i ferien?"
>kan man f.eks. svare: "Nei, vi skal på camping."
>eller "Jo, vi skal til Island."
Det har jeg aldrig hørt før. Det må være specielt norsk.
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
>Det kan hende at denne bruken av "nei" ikke er anvendelig på dansk,
Det er den ikke. Man ville få en meget forundret reaktion på
sådan et "nej".
>men den bruken av "jo" jeg nevnte i mitt innlegg, altså som uttrykk for forbehold,
>nøling, underdanighet osv., etter spørsmål uten nektelser, er jeg nokså
>sikker på er i bruk på dansk.
Fuldstændig rigtigt.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
>>kan man svare: "Jo, ikke så verst."
>Jeg har en fornemmelse af, at dette i dansk i høj grad er dialektal brug
>og ikke rigtigt forekommer i rigssproget.
Det virker helt normalt på mig med min blandede erfaring. Jeg
tror man må kalde det rigssprog.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
>Det er da ikke samme ord som det andet "jo"? Sådan har jeg i
>hvert fald aldrig opfattet det.
I øvrigt er der et tredje ord der også hedder "jo". "Jo flere, jo
bedre".
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
Mon tro om ikke reaksjonen ville bli mindre forundret om man i svaret brukte
det spesielle langtrukne danske "nei":
Hvor skal I holde ferie?
Næøh, vi skal til mormor i Slagelse.
Sammenlign med det langtrukne "jo":
Joo-o, vi skal til Island.
Eller det langtrukne "ja":
Jaa-ah, vi skal til Provence.
Gir dette mening - og i tilfelle hvilke(n)?
Nysgjerrig hilsen
Knut Johansen
Du kommer altså til at glemme den dér. At starte et svar på et hv-spørgsmål med
'nej' eller 'ja' eller 'jo' giver ikke nogen mening på dansk. Jeg vil ikke
udelukke, at man dialektalt kunne finde på at sige noget der kunne minde om 'ja'
eller 'jo' for at vinde tid, men 'nej' i den situation er og forbliver en norsk
specialitet. <G>
---
Henny
>Mon tro om ikke reaksjonen ville bli mindre forundret om man i svaret brukte
>det spesielle langtrukne danske "nei":
Nej. Det er helt uhørt at bruge et "nej", uanset udtalen. Den
spørgende vil være sikker på at den anden har hørt spørgsmålet
forkert.
>Gir dette mening
Nej.
Spøjst at der er et norsk sprogfænomen der er så ukendt på dansk.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
Og dog findes der specielle situationer, hvor man kan indlede med et
"umotiveret" nej. Jeg kan f.eks. høre Poul Nyrup i mit indre øre sige: "Nej,
det jeg ville sige var....". I sådan et tilfælde er "nej" ikke en
benægtelse/negering, men betyder noget i retning af "lad os komme tilbage
til emnet".
Kresten
Nejøøøhh, så er det spørgsmålet, hvordan man skal definere "samme" dvs.
lighed ved ord.... Det ligner i hvert fald det andet "jo" i sit ydre. Men
det var derfor, jeg skelnede mellem anvendelse 1. og 2. Jeg syntes bare, at
det var relevant at få med, dels for fuldstændighedens skyld, dels fordi der
også forekommer et "ja" på tysk i lignende betydning, derfor kunne det måske
interessere Marion - fx så hun ikke bruger "ja" inden i sætningen på denne
måde.
Desuden så er der jo (!) nok en dunkel oprindelig sammenhæng mellem de to
anvendelser. At fænomenet er parallelt på tysk, tyder på det.
Hilsen Hannah
Er jeg den eneste her, der udtaler de to "jo"er forskelligt?
I betydning (1) siger jeg /jOw'/, og i betydning (2) /jo/.
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T³ONF/TÅGEKAMMERET
> > >"Det er jo ikke så godt, det kan du jo nok forstå"
> > Det er da ikke samme ord som det andet "jo"? Sådan har jeg i
> > hvert fald aldrig opfattet det.
> Nejøøøhh, så er det spørgsmålet, hvordan man skal definere "samme" dvs.
> lighed ved ord.... Det ligner i hvert fald det andet "jo" i sit
> ydre.
Nej. Jo = variant-af-ja har stød (eller er langt). Jo =
det-kan-du-jo-nok-se er altid kort og har aldrig stød.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Sådan udtaler jeg det også. Jeg tror, at vokalkvaliteten og støddet er en
konsekvens af, at det er betonet. Og det er er betonet, når det er mere
"prominent" i udsagnet. Som svar udgør det det centrale i udsagnet, som
nuanceringspartikel farver det blot udsagnets indhold, som allerede er
sprogliggjort. Derfor kan man muligvis godt se dem som to varianter af det
grundlæggende samme ord. Men i praksis er det det nemmeste blot at regne med
to ord med hver sin betydning.
Hilsen Hannah
Henny wrote:
> Du kommer altså til at glemme den dér. At starte et svar på et hv-spørgsmål med
> 'nej' eller 'ja' eller 'jo' giver ikke nogen mening på dansk. Jeg vil ikke
> udelukke, at man dialektalt kunne finde på at sige noget der kunne minde om 'ja'
> eller 'jo' for at vinde tid, men 'nej' i den situation er og forbliver en norsk
> specialitet. <G>
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
"Hvad er det modsatte af "ja" ?
Younès
Det er 'nej'.
---
Henny
> Er jeg den eneste her, der udtaler de to "jo"er forskelligt?
> I betydning (1) siger jeg /jOw'/, og i betydning (2) /jo/.
Det gjør do da wal æ'? Så er du længere ude fra landet end
jeg troede (eller osse er du bare meget jOw'ial ;-D). Jeg
har selv /jo'/ over for /jo/ alene med stødforskel.
--
Jens S. Larsen
Hvis vi nu laver spørgsmålet om til "Skal I på ferie?", giver svarene pludselig
mening på dansk. Dog mener jeg, at alle tre eksempler vil antyde
en vis skepsis til kvaliteten af den ferie, man skal på.
Med venlig hilsen
Ole
Selvom jeg størstendels taler moderne dansk rigsmål, har jeg bevaret
enkelte træk fra min opvækst syd for Mossø, så jeg udtaler "jo"(1) og
"fem" som /jOw'/ og /fØm'/, og bruger /daw'/ som daglig hilsen.
Henny wrote:
Min pointe er at du kategorisk skriver i din første tråd, at det er
forkert, bare at svare "nej", ikke sandt ? Det mener jeg mit eksempel
viser ikke forholder sig sådan.
Younès
Nej, det var ikke det jeg skrev, prøv at læse indenad!
. Jeg skrev dette:" At starte et svar på et hv-spørgsmål med
'nej' eller 'ja' eller 'jo' giver ikke nogen mening på dansk". Med 'starte'
mener jeg 'indlede'. Man 'starter' eller 'indleder' ikke et enstavelsessvar!
Disse retter sig jo iøvrigt ikke efter nogle særlige grammatiske regler, idet de
jo er tæt på nonverbale grynt, og det var ikke sådanne der var på tapetet.
Selv hvis vi tager din såkaldte pointe for gode varer, duer den jo ikke:
"A: Hvor skal du hen på ferie?
Nej."
...er jo det rene vrøvl.
---
Henny
Henny wrote:
Hvis du ikke mener, at man indleder et enstavelsessvar, så kan man jo bar svare:
""Nej", må vel være det rette svar på dit spørgsmål". Er 10 ord stadig ikke nok ?
Sætningen:
" At starte et svar på et hv-spørgsmål med 'nej' eller 'ja' eller 'jo' giver ikke
nogen mening på dansk"
- betragter jeg som en kategorisk udtalelse (jeg indrømmer gerne at jeg er
ordkløver, men dér er jeg ikke alene i dette forum).
sluttelig vil jeg medgive at de øvrige eksempler er det rene vrøvl på dansk. Men det
har jeg heller aldrig anfægtet.
Younès
"Hvad hedder hovedstaden i Kenya" ?
"Nej robi" :-)
Det bliver det ikke bedre af.
Den form for ordkløveri er jo kun egnet til at overskygge det, der egentlig
tales om, så det ville jeg ikke prale af, hvis jeg var dig. Sofisteri kaldte vi
det engang.
---
Henny
Henny wrote:
> Younes Leroul <y...@logosdesign.dk> wrote in message
> news:38314BA7...@logosdesign.dk...
> >
> >
> > Henny wrote:
> >
> > > Younes Leroul <y...@logosdesign.dk> wrote in message
> > > news:383110D7...@logosdesign.dk...
> (jeg indrømmer gerne at jeg er
> > ordkløver, men dér er jeg ikke alene i dette forum).
>
> Det bliver det ikke bedre af.
>
> Den form for ordkløveri er jo kun egnet til at overskygge det, der egentlig
> tales om, så det ville jeg ikke prale af, hvis jeg var dig. Sofisteri kaldte vi
> det engang.
>
> ---
> Henny
Det var ikke for at komme op at slås at jeg skrev det jeg skrev. Ejheller bare et
forsøg på at være morsom. Men sagt på en anden måde, så ville jeg bare have ændret:
" At starte et svar på et hv-spørgsmål med 'nej' eller 'ja' eller 'jo' giver ikke
nogen mening på dansk"
til
:" At svare benægtende eller bekræftende på et hv-spørgsmål giver ikke nogen mening
på dansk".
Jeg ved det var det du mente, men det var ikke det du skrev.
Younès
>Og dog findes der specielle situationer, hvor man kan indlede med et
>"umotiveret" nej. Jeg kan f.eks. høre Poul Nyrup i mit indre øre sige:
Man skal være umådelig forsigtig med at bruge PNR's udtalelser
som eksempler på korrekt dansk.
--
Per K. Nielsen
http://wol.dk/~pnielsen/