Det der overrasker mig er at jeg kan stedfæste folk, selv hvor de bor
(er opvokset i) i Kbh's bydele og forstæder og opland.
Men Holbæk udgør et problem. Det er umuligt at adskille sproget fra
Kbh'sk/ rigsdansk middelsociolekt. Dette gælder også for hele Odsherred.
Nogen/"nogle" kommentarer?
Mvh Lars
Betyder det at ethvert lokalt dialektpræg er forsvundet i området?
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
> Jeg har arbejdet lidt med dialekter de sidste dage.
> Det der overrasker mig er at jeg kan stedfæste folk, selv
> hvor de bor (er opvokset i) i Kbh's bydele og forstæder og
> opland. Men Holbæk udgør et problem. Det er umuligt at adskille
> sproget fra Kbh'sk/ rigsdansk middelsociolekt.
> Dette gælder også for hele Odsherred.
Mon ikke Holbæk og omegn er blevet et "bosætterområde"
for folk fra hele landet som nu pendler til og fra Hovedstaden?
I slutfirserne, da jeg arbejdede på Datacentralen, fik vi
jævnligt nye medarbejdere direkte fra edb-skolerne i
Aalborg, Århus og Odense. Når de så stiftede familie,
endte det gerne med at de bosatte sig så langt ude
vestpå som fx i Vipperød, Dianalund eller Holbæk, hvor
huspriserne endnu var overkommelige.
Alle disse tilflyttere har måske været med til at give
resterne af de lokale dialekter dødsstødet?
--
Herluf :·)
Det samme ses i udstrakte områder af Jylland, hvor der har udviklet sig en
slags standarddansk med jysk tone.
Med lidt øvelse kan man sagtens høre forskel på Djurland-området,
Aarhus-området, det midt-/ vestjyske område etc.
Men her er vi ude i noget med tonefaldet, som udefra kommende næppe
bemærker.
Jeg har lige tilbragt en uge i Randers. Det var en skæg oplevelse. Der var
Henning Primdahl'er overalt og jeg hørte ikke mange forekomster af det
lukkede o i den uge. Randrusianere spiser f.eks. "påpkårn".
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Randers og opland er et sjovt sprogsted. Man kan diskutere hvor "ren"
dialekten er, men der er virkelig nogle karaktertræk der vil noget. Det
afsluttende ", ikke" er en klassiker, og så er der jo endelser i bestemt
form (" -ern' ").
/Johansen
Jeg nøjes med at undre mig over din erfaring. Jeg kan ikke genkende det. Det
lyder som et rent tilflytterfænomen. Er det Holbæk by du mener?
/Johansen
> Jeg har arbejdet lidt med dialekter de sidste dage.
Kunne du ikke fortælle lidt om din arbejdsmetode?
> Det der overrasker mig er at jeg kan stedfæste folk, selv hvor de bor
> (er opvokset i) i Kbh's bydele og forstæder og opland.
Kunne du ikke fortælle lidt om hvilke sproglige karakteristika, du har
forskelle, du har hos folk fra forskellige bydele?
Hilsen Tom
> ... hvilke sproglige karakteristika, du har
> forskelle, du har hos folk fra forskellige bydele?
Ovenstående er ikke dialekt, men skyldes aldersbetinget reduktion i
syntaktisk formåen.
Hilsen Tom
> Ovenstående er ikke dialekt, men skyldes aldersbetinget reduktion i
> syntaktisk formåen.
Glem ikke effekten af fingrenes fri vilje.
Jeg har ladet mig fortælle at det hedder "at vågne folk" på randrusiansk.
/Lars
Jeg taler med en del storkøbenhavnere og sjælllændere jeg ikke kender.
Jeg laver så den lille joke at komme med et forslag om hvor de er vokset
op. Jeg rammer plet (evt med en fejlmargin) i flertallet af tilfældene.
>> Det der overrasker mig er at jeg kan stedfæste folk, selv hvor de bor
>> (er opvokset i) i Kbh's bydele og forstæder og opland.
> Kunne du ikke fortælle lidt om hvilke sproglige karakteristika, du har
> forskelle, du har hos folk fra forskellige bydele?
Det er vel primært hvad man kalder sociolekt, internt i Kbh. Ude i
forstæderne er forskellene lidt mere tydelige.
Mvh. Lars
Nej, som sagt Holbæk og Odsherred. Kan du høre forskel på deres sprog og
Kbh'sk?
Mvh. Lars
> Nej, som sagt Holbæk og Odsherred. Kan du høre forskel på deres sprog og
> Kbh'sk?
Hvis du i øvrigt kan skelne dialektalt mellem Ballerup, Virum,
Christianshavn og Kastrup, kan du måske forklare hvilken af disse fire
varianter der tales i Odsherred - eller om det er noget helt femte.
--
Jens Brix Christiansen
Jeg vil sige at holbæksk ligger tættet på ballerupsk.
På Christianshavn er det noget broget. Men hvis jeg skulle adskille
chr.havnsk middelsociolekt fra holbæksk ville jeg næppe kunne.
Virum: højsociolekt.
Kastrup: Let ukendt på denne side af havnen.
Mvh. Lars
> Jeg vil sige at holbæksk ligger tættet på ballerupsk.
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem holbæksk og ballerupsk?
> På Christianshavn er det noget broget. Men hvis jeg skulle adskille
> chr.havnsk middelsociolekt fra holbæksk ville jeg næppe kunne.
> Virum: højsociolekt.
> Kastrup: Let ukendt på denne side af havnen.
Hvordan vurderer du selv dine undersøgelsesresultaters validitet og
reliabilitet?
Eller sagt på en anden måde: Laver du fis med os?
Hilsen Tom
Efter min mening ingen forskelle.
> Hvordan vurderer du selv dine undersøgelsesresultaters validitet og
> reliabilitet?
Jeg interesser mig for sprog. Der er ingen videnskabelig validitet i
universitetsmæssig forstand. Dette er en gruppe for fritids-sprognørder.
> Eller sagt på en anden måde: Laver du fis med os?
Jeg stiller interesserede spørgsmål for at blive klogere. Jeg synes at
dit spørgsmål er groft insinuerende.
Med indtil videre venlig hilsen Lars
Ikke blot hos dem.
Se ODS http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=vågne - pkt. 3, hvor det betegnes
som "nu vulg. ell. dial."
Men man kan se at i ældre tid har selv de bedste skribenter brugt "vågne"
transitiv, altså = vække.
Expl. ud over ODS':
Grundtvig: "Karker sov derimod ind, og skaaede sig ilde, hvorpaa Iarlen
vaagnede ham og spurgde, hvad han havde drømt?"
Grundtvig: "Der laae de da og sov i deres gode Roe, til Thorsteen kom og
vaagnede dem." (Roe = ro).
H. C. Andersen: "Den stakkels Dreng laae syg og lidende i sin lille Seng;
han var faldet i Søvn, da Faderens Kys vaagnede ham i Morgenstunden."
Men i dag kan en skoleelev vist ikke påberåbe sig Grundtvigs gode eksempel,
hvis han skriver: "Min mor vågnede mig kl. syv."
> Det er umuligt at adskille sproget fra
> Kbh'sk/ rigsdansk middelsociolekt. Dette gælder også for hele Odsherred.
Det undrer mig. Jeg synes, jeg har hørt mange i Odsherred tale udpræget
sjællandsk. Du tror ikke, du fortrinsvis har hørt de mange
sommerhusbeboere snakke?
Niels Peter
Næ, men der bor mange "eksil-københavnere" i området tror jeg, og det
har nok påvirket sproget i området. I det hele taget flytter folk på
Sjælland ind og ud af Kbh, typisk ind i ungdommen for at studere og
tilbage senenere.
Folk flytter typisk ud af to årsager:
1) De får børn og vil væk fra trafik og sociale problemer.
2) De har fået nok af storbyens problemer, jf 1).
Det er naivt at forestille sig at dette ikke skulle medvirke til at
udjævne sjællandske dialekter. Men det kan ikke være hele forklaringen.
Jeg har talt med både gamle og unge i Rørvig (som har boet der hele
deres liv), hvor jeg holder ferie hver sommer. Jeg vil i store træk
beskrive deres sprog som storkøbenhavnsk,
Mvh. Lars
OK.
> Expl. ud over ODS':
> Grundtvig: "Karker sov derimod ind, og skaaede sig ilde, hvorpaa Iarlen
> vaagnede ham og spurgde, hvad han havde drømt?"
> Grundtvig: "Der laae de da og sov i deres gode Roe, til Thorsteen kom og
> vaagnede dem." (Roe = ro).
> H. C. Andersen: "Den stakkels Dreng laae syg og lidende i sin lille
> Seng; han var faldet i Søvn, da Faderens Kys vaagnede ham i Morgenstunden."
Nå, så det har tidligere været mere udbredt.
> Men i dag kan en skoleelev vist ikke påberåbe sig Grundtvigs gode
> eksempel, hvis han skriver: "Min mor vågnede mig kl. syv."
Jeg ved ikke hvad en lærer i Randers ville sige til det.
En pige en min klasse fik den gang vi stadig var så unge og smukke at vi
gik i folkeskolen, kraftigt læst og påskrevet af dansklæreren, da hun
(udenfor undervisningssammenhæng) sagde:
"Hvems er dets".
Men du har vist ret, der er næppe mange unge, der i dag på ville sige
"Jeg vågnede ham"?
Mvh. Lars
>> Det er umuligt at adskille sproget fra
>> Kbh'sk/ rigsdansk middelsociolekt. Dette gælder også for hele Odsherred.
> Det undrer mig.
Også mig. Ca. 1961 købte mine forældre sommerhusgrund ved Høve Strand.
Sælger var en land-/husmand hvis sted lå tæt ved grunden. Vi, både forældre
og børn, fra Storkøbenhavn, morede os over hans dialekt. Siden snakkede vi
børn en del med hans lidt yngre børn; vi havde som regel ikke problemer med
at gøre os forståelig, men talte bestemt ikke ens.
Det kneb mere da jeg omkring 1965 skaffede mig et par ugers sommerferiejob
med tulipanløgsoptagning på Lammefjorden, Grevinge-kanten. De andre var
bønderkoner og -børn fra egnen. Ud over udtalen hed de to morgenmåltider
davre og frokost, jeg husker ikke rækkefølgen, mens frokost vist hed
middagsmad/-brød.
Men det er henved ½ århundrede siden og kan selvfølgelig have ændret sig.
Statisk set burde sælgers børn stadig leve, men måske har de
reformeretderes sprog ...
--
pl
Interessant.
Men mon vi så ikke igen er inde på at det kan skyldes en større
udvandring fra Kbh?
Mvh. Lars
>> Nej, som sagt Holbæk og Odsherred. Kan du høre forskel på deres sprog og
>> Kbh'sk?
> Hvis du i øvrigt kan skelne dialektalt mellem Ballerup, Virum,
> Christianshavn og Kastrup, kan du måske forklare hvilken af disse fire
> varianter der tales i Odsherred - eller om det er noget helt femte.
Storkøbenhavn har været præget af betydelig mobilitet. Jeg boede i mine
førster 30 leveår, 1947-77, 6 steder:
* Hvidovre
* Sundbyvester
* Søborg - med tætte kontakter i NV, på Bispebjerg, i Husum, Vangede, den
folkelige del af Gentofte, Bagsværd , Virum
* Hvidovre - med tætte kontakter i C og Rødovre
* Sundbyvester - med tætte kontakter i C, Sundbyøster, Kastrup,
Frederiksberg Husum og på Cheistianshavn
* Valby - med tætte kontakter i C og Hvidovre
Jeg ændrede næppe mit sprog pr. flytning, men nok glidende i takt med
alder, omgangskreds og uddannelse. De folk jeg kom i kontakt med snakkede
et meget forskelligt dansk, men næppe pr. kvarter, snarere efter andre
kriterier.
Jeg opfatter middelklassekøbenhavnsk som en bred og ret ensartet norm,
selvfølgelig med individuelle variationer, og mener ikke at kunne kende
folks kvarter på deres sprog. Jeg mener at du og jeg taler nogenlunde samme
dansk og ville ikke henføre dit til Frederiksberg, snarere og hårdt presset
måske til en fjern fynsk baggrund.
--
pl
Det er en meget interessant diskussion du har sat i gang ang. de gamle
dialekters uddøen.
Det fremgår af denne side
http://videnskab.dk/kultur-samfund/de-danske-dialekter-driller-sprogforskere
hvor mange problemer der videnskabeligt set ligger i det.
Her siges bl. a.:
"Men man kan ikke afgøre på et kort, hvor københavnsk starter og sjællandsk
slutter. Det vil være en ren skrivebordsafgørelse, fordi vi flytter meget
mere og grænserne mellem sprogene er meget mere udviskede." [Citat slut].
For naturligvis har du ret i at regionalsprogene breder sig, således at de
mere specielle af dialekternes træk går til. Det behøver man ikke at være
dr. phil. for at kunne høre.
I det "lavere" aarhusianske talesprog som jeg - aldeles uvidenskabeligt -
har snuset lidt til, kan jeg sagtens høre de træk som forbinder det med
jysk, samt konstatere en række fænomener, hvor regionalsproget søger at
lægge afstand til det "altfor" jysk-prægede. Det svarer aldeles til det
jeg - stadig aldeles uvidenskabeligt - kan konstatere i Aalborg eller i
Horsens-Vejle området.
>> Eller sagt på en anden måde: Laver du fis med os?
> Jeg stiller interesserede spørgsmål for at blive klogere. Jeg synes at
> dit spørgsmål er groft insinuerende.
Godt ord igen, det var ikke min hensigt at ville fornærme dig, men jeg
undrer mig over dine skråsikre påstande og generaliseringer.
For mig at se blander du rask væk dialekt, regionalsprog og sociolekt
sammen og går i gang med at forklare ligheder og forskelle, førend du
gør rede for, hvori de består.
Du påstår, at du kan skelne mellem talt sprog fra forskellige bydele i
København, men at du ikke kan høre forskel på holbæksk og ballerupsk.
Undskyld, hvis jeg har haft svært ved at se, at du gerne ville tages
alvorligt.
På Sjælland kan man skelne mellem sjællandsk regionalsprog, høj- og
lavkøbenhavnsk og egentlige dialekter, som er sjældne i dag, og som man
ikke kan forvente at høre ved en tilfældig pølsevogn.
På dialekt.dk kan man høre lydoptagelser og læse beskrivelser af disse
varianter. Dialekterne er optaget i Kirkerup, Greve, Skovshoved og Dragør.
http://dialekt.ku.dk/dialektkort
Her:
http://dialekt.ku.dk/dialekter/lyt_til_dialekt/#Omal
kan man høre:
Nordsjællandsk (Smørum)
Nordvestsjællandsk (Drøsselbjerg)
Sydvestsjællandsk (Lynge)
Østsjællandsk (Nordrup)
Sydsjællandsk (Udby)
Man kan også høre Amagermål (Store Magleby)
Hilsen Tom
Både og.
Et ord som "træls" er det mit indtryk er ved at trænge ind i
københavnsk. "Mojn" ved efterhånden også alle hvad betyder. Så der er
også tale om at sproget "udjævnes", ikke at københavnsk fortrænger alt
andet. Men ja, i det store hele tror jeg københavnsk vinder.
Mvh. Lars
Godt ord igen, vi kan jo bare plonke hinanden hvis det er.
Jeg synes netop jeg forsøger at adskille dialekt og sociolekt - men
grænsen er flydende. Det er fx velkendt at indkomsten i Charlottenlund
er mange gange den i SV.
Hvad mener du med regionalsprog? Hvordan adskiller det begreb sig fra
dialekt?
> Du påstår, at du kan skelne mellem talt sprog fra forskellige bydele i
> København, men at du ikke kan høre forskel på holbæksk og ballerupsk.
> Undskyld, hvis jeg har haft svært ved at se, at du gerne ville tages
> alvorligt.
Ja, det var også det der undrede mig, derfor tillod jeg i min naivitet
at spørge.
Jeg er selv vokset op ved Ballerup, jeg har en mangeårig veninde fra
Holbæk, kender også hendes kæreste og deres venner + mange folk fra
Odsherred. Derfor mit spørgsmål. Jeg kan ikke høre forskel.
> På Sjælland kan man skelne mellem sjællandsk regionalsprog, høj- og
> lavkøbenhavnsk og egentlige dialekter, som er sjældne i dag, og som man
> ikke kan forvente at høre ved en tilfældig pølsevogn.
Dialekter er ikke sjældne i dag. Tag dig en tur rundt til Frederiksværk,
Havdrup, Ringsted, Kalundborg, Vordingborg, Møn, Nakskov.
> På dialekt.dk kan man høre lydoptagelser og læse beskrivelser af disse
> varianter. Dialekterne er optaget i Kirkerup, Greve, Skovshoved og Dragør.
> http://dialekt.ku.dk/dialektkort
>
> Her:
> http://dialekt.ku.dk/dialekter/lyt_til_dialekt/#Omal
> kan man høre:
> Nordsjællandsk (Smørum)
> Nordvestsjællandsk (Drøsselbjerg)
> Sydvestsjællandsk (Lynge)
> Østsjællandsk (Nordrup)
> Sydsjællandsk (Udby)
> Man kan også høre Amagermål (Store Magleby)
Jeg har ikke tid til at tjekke de næste dage, men hvis de beskriver
sproget historisk er det jo ikke interessant. Jeg snakker sproget i dag.
Mvh. Lars
>Men du har vist ret, der er næppe mange unge, der i dag på ville sige
>"Jeg vågnede ham"?
Nej, den slags ligger unge ikke vægt omkring.
troglodyt
Regionalsproget er i princippet vokset frem på et substrat af dialekter,
normalt vel stærkt påvirket af rigssproget.
Regionalsproget er vel ved at blive vor tids dialekt eller om man vil
stor-dialekt. Den er ikke uden videre sociolekt - dertil er den for udbredt,
i hvert fald i de områder jeg har kendskab til.
> En pige en min klasse fik den gang vi stadig var så unge og smukke at vi
> gik i folkeskolen, kraftigt læst og påskrevet af dansklæreren, da hun
> (udenfor undervisningssammenhæng) sagde:
> "Hvems er dets".
Det er ikke en opførsel fra lærerens side som jeg synes er i
orden. Jeg har selv måttet instruere skoleelever i at der findes
to sprognormer, nemlig den de hører og lærer derhjemme, og så den
de skal kunne og kende når de skal tale med folk fra andre egne.
> Et ord som "træls" er det mit indtryk er ved at trænge ind i
> københavnsk.
Det irriterer mig hver gang det ord omtales som et jysk ord. Jeg
lærte det selv på Fyn (Odenses udkanst) i 50'erne.
Det er muligt det engang i fordums tid er kommet fra jysk, men
jeg finder nu ikke noget specielt jysk ved ordet "træl", og det
er derfra det er kommet:
Det er revisors arbejde.
Det er træls arbejde.
altså egentlig genitiv af "træl" som så er gledet over til at
blive et adjektiv.
> Dialekter er ikke sjældne i dag. Tag dig en tur rundt til Frederiksværk,
> Havdrup, Ringsted, Kalundborg, Vordingborg, Møn, Nakskov.
Der er dialekter, og så er der rigsdansk med dialektale træk -
mest et spørgsmål om klangen.
Ja, og det som jeg vist er blevet hængt ud for i debatten er måske at
jeg har misforstået den skelnen.
Man taler stort set 100% rigsdansk, de steder jeg nævnte. Ordforråd og
grammatik.
Men det fænomen, du kalder "klangen", har man et mere videnskabeligt
udtryk for det?
Mvh. Lars
Ps. Et emne for en ny tråd en dag: Undskyld at jeg bruger pausekomma,
men jeg er blevet lidt træt af kommastriden og gider ikke lære nye
regler hele tiden. Det grammatiske komma (som jeg lærte i skolen) er til
grin.
> Man taler stort set 100% rigsdansk, de steder jeg nævnte. Ordforråd og
> grammatik.
Så er det ikke dialekt. Jeg taler f.eks. rigsdansk, men allerede
for 30 år siden var en af mine gymnasiekammerater ved at gå
bagover da jeg åbnede munden, og hun sagde
Gud, Bertel, hvor taler du jysk.
Hvis du hører bokseren Anita Christensen tale, så er det tydeligt
på klangen at hun er fra Jylland, men hendes sprog er rigsdansk.
Dialekter har ord og vendinger der er ukendte i rigsdansk. Stærke
dialekter har en udtale så selv rigsdanske ord er svære at
opfange for udenforstående.
> Men det fænomen, du kalder "klangen", har man et mere videnskabeligt
> udtryk for det?
Det ved jeg ikke. Det kan måske også kaldes "melodien"?
> Ps. Et emne for en ny tråd en dag: Undskyld at jeg bruger pausekomma,
Du bruger vist klatkomma.
Det ord I er ude efter, er måske "prosodi".
--
Jens Brix Christiansen
Ikke desto mindre er det først inden for de sidste år, at enkelte
københavnere er begyndt at bruge ordet.
Men hvis det er bedre at kalde det et jysk-fynsk ord, så lad os kalde
ordet det.
> Det er muligt det engang i fordums tid er kommet fra jysk, men
> jeg finder nu ikke noget specielt jysk ved ordet "træl", og det
> er derfra det er kommet:
>
> Det er revisors arbejde.
> Det er træls arbejde.
>
> altså egentlig genitiv af "træl" som så er gledet over til at
> blive et adjektiv.
Det har du nok ret i.
Mvh. Lars
Det er vel bare et spørgsmål om tid inden nogen laver det om til
megatræls. ;-)
>
> Men hvis det er bedre at kalde det et jysk-fynsk ord, så lad os kalde
> ordet det.
>
Et godt ord er det i hvert fald.
--
Kind Regards,
Nikitta
"I'd rather see a buttock or two than a gunshot wound at any time."
bobharvey URS.
> "træls"
>
> Ikke desto mindre er det først inden for de sidste år, at enkelte
> københavnere er begyndt at bruge ordet.
Jeg har boet i Storkøbenhavn de sidste 41 år. Mit indtryk er meget
forskelligt fra dit. Jeg har indtryk af at ordet har været almindeligt
udbredt i Storkøbenhavn i årtier.
--
Jens Brix Christiansen
Nu var der jo tale om en gammel lærer med pædagogisk erfaring fra "den
sorte skole". Dog ikke mere "sort" end at det ikke var lærerne, men
"viceren", der skulle administrere spanskrøret. Da jeg fik ham som
engelsklærer, fandt jeg ud af at han på trods af rygterne på skolen var
et venligt menneske.
Men "hvems" er ukorrekt, men vist korrekt svensk. Men det høres da
meget, meget sjældent på københavnsk. At sætte "det" i genitiv i
sætningen er klart forkert efter min mening, men nu skal du også tænke
på at vi måske gik i 6. eller deromkring.
Mvh. Lars
Du er langt bagefter. Det kommer til at hedde "fucking træls".
>>
>> Men hvis det er bedre at kalde det et jysk-fynsk ord, så lad os kalde
>> ordet det.
>>
> Et godt ord er det i hvert fald.
>
Som ærkekøbenhavner har jeg det forhold til den slags ord, som
sprogpsykologen talte om på DR2 forleden.
Mvh. Lars
Det har det da også. Men hvilken type "københavnere" har brugt ordet. De
indfødte eller tilflytterne?
Mvh. Lars
> Men "hvems" er ukorrekt, men vist korrekt svensk. Men det høres da
> meget, meget sjældent på københavnsk. At sætte "det" i genitiv i
> sætningen er klart forkert efter min mening, men nu skal du også tænke
> på at vi måske gik i 6. eller deromkring.
"Hveses er deses" kan høres her på egnen.
Og "træls" er rigsdansk. Det er ikke fynsk-jysk eller regionalt
på anden måde. Hermed ikke være sagt at alle grupperinger over
det ganske land bruger ordet hele tiden.
> Det ord I er ude efter, er måske "prosodi".
Prosodien der blev væk?
Emnet har været oppe før, men har vi konsensus om en definition på
rigsdansk?
> Det er ikke fynsk-jysk eller regionalt
> på anden måde. Hermed ikke være sagt at alle grupperinger over
> det ganske land bruger ordet hele tiden.
Det kan du være forvisset om.
Mvh. Lars
> Og "træls" er rigsdansk. Det er ikke fynsk-jysk eller regionalt
> på anden måde. Hermed ikke være sagt at alle grupperinger over
> det ganske land bruger ordet hele tiden.
Jeg er født og opvokset i København og på Bornholm og jeg mener
oprigtigt ikke jeg havde hørt udtrykket overhovedet førend jeg flyttede
til Fyn i 80'erne.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
>> Og "træls" er rigsdansk.
>
> Emnet har været oppe før, men har vi konsensus om en
> definition på rigsdansk?
>
>> Det er ikke fynsk-jysk eller regionalt
>> på anden måde. Hermed ikke være sagt at alle grupperinger
>> over det ganske land bruger ordet hele tiden.
>
> Det kan du være forvisset om.
Adjektivet træls er med i næsten alle ordbøger, ODS,
RO1955, RO2001, NDO, Nye ord i dansk osv.
Det er ikke *kun* jysk/fynsk. Om det udtales med eller
uden stød, kan jeg ikke rigtigt finde ud af. Jeg mener
at den østjyske udtale er stødløs, men det modsiges
her af Nye ord i dansk:
http://nyeordidansk.dk/noid/noid.htm?q=træls
træls adj. (1965)
(i almensproget, oftest med stød) besværlig, trættende
¤ De andre er sikkert allerede skidefulde og trælse at
høre på Hanne-Vibeke Holst: Til sommer, 1985
¤ NDO
¤ Efter jysk regionalsprog
--
Herluf :·)
> Det er ikke *kun* jysk/fynsk. Om det udtales med eller
> uden stød, kan jeg ikke rigtigt finde ud af.
Jeg har kun kendt den stødløse udtale. Jeg synes heller ikke jeg
hører andet.
I de meget enkelte tilfælde ordet bruges af en københavner er der tryk/stød.
Mvh. Lars
> Det er ikke *kun* jysk/fynsk. Om det udtales med eller
> uden stød, kan jeg ikke rigtigt finde ud af. Jeg mener
> at den østjyske udtale er stødløs, men det modsiges
> her af Nye ord i dansk:
Her i det østjyske har jeg aldrig hørt det med stød!
Jeg kan heller ikke se, at det modsiges af dit opslag.
NDO anfører det også uden stød, sp det er vel "almensproget".
> træls adj. (1965)
> (i almensproget, oftest med stød) besværlig, trættende
> ¤ De andre er sikkert allerede skidefulde og trælse at
> høre på Hanne-Vibeke Holst: Til sommer, 1985
> ¤ NDO
> ¤ Efter jysk regionalsprog
Hilsen Tom
DDO kender kun udtalen uden stød. Begrebet tryk har ikke så meget mening
i forbindelse med enstavlsesord.
--
Jens Brix Christiansen
Hanne-Vibeke har næppe udtalt det med stød.
Web-RO http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm vil indda gå med til
intetkønsformen trælst - wohærr bewårs!
I synes sikkert det er lidt træls at jeg (heller) ikke kan læse korrektur.
OK, jeg er ikke stiv i de fonetiske begreber.
Jeg tror at jeg har hørt ordet brugt 1-2 gange af yngre kbh'ere, og det
inden for de sidste 10 år. Men jeg er enig med dig i at ordet er de
facto ikke-eksisterende på kbh'sk.
Mvh.
Mvh. Lars
Du er noller ;-)
> OK, jeg er ikke stiv i de fonetiske begreber.
Hvorfor slynger du dem så ud?
> Jeg tror at jeg har hørt ordet brugt 1-2 gange af yngre kbh'ere, og det
> inden for de sidste 10 år. Men jeg er enig med dig i at ordet er de
> facto ikke-eksisterende på kbh'sk.
Tryk markeres med ' før den stavelse der har tryk:
konfir'mere
'Skoda
ko'met
'kommet
Stød markeres med et ? efter det 'element' der har stød.
køn?
kønne (ingen stød)
køn?slø?s
man?d
man (ingen stød)
> PS. Det gode århusianske ord "noller" skulle jeg lige have forklaret da
> jeg hørte det første gang.
Det lærte jeg i Horsens på formen "nolle".
> Jeg forstod godt hvad min daværende århusianske veninde mente
> da hun sagde at "hun var baldret". Men her ville vi have sagt
> "smadret".
"Baldre" har jeg kendt altid. Det var det normale udtryk når
nogen havde baldret en rude.
Fordi jeg gerne vil udtrykke mig.
Men jeg tror jeg har styr på det efter din forklaring.
Tak for den.
Mvh. Lars
Det har jeg nu også, men her siger vi at smadre et vindue.
Men jeg forstod selvfølgelig sagtens hvad hun mente. Hun ikke fået tæsk,
men festet lidt rigeligt. Men ordets brug morede mig.
Mig. Lars
> OK, jeg er ikke stiv i de fonetiske begreber.
>
> Jeg tror at jeg har hørt ordet brugt 1-2 gange af yngre kbh'ere, og det
> inden for de sidste 10 år. Men jeg er enig med dig i at ordet er de
> facto ikke-eksisterende på kbh'sk.
Det er vi faktisk uenige om. Jeg mener at ordet er udbredt i København.
--
Jens Brix Christiansen
>> "Baldre" har jeg kendt altid. Det var det normale udtryk når
>> nogen havde baldret en rude.
>
> Det har jeg nu også, men her siger vi at smadre et vindue.
Hvor "her" så end er ...
Her på Frederiksberg siger vi både baldre og smadre.
--
Jens Brix Christiansen
Leif
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.
Dejligt at være uenig, ellers ville sproggruppen ikke eksistere ;-)
Jeg er enig i Thorbjørns indlæg.
Grunden til ordets "udbredelse" i København er udelukkende jyske
studerende, der bruger det.
En joke op til weekenden:
Pia K, SE SÅ AT FÅ LUKKET KØBENHAVNS GRÆNSER, vi er trætte af bonderøve,
der vælter ukontrolleret ind i vores by og forsøger at pådutte os ord
som "træls", "mojn", "noller". Når du får os meldt ud af EU, så lad dem
beholde Jylland.
Når det så er sagt, så tror jeg kun at det er førstnævnte ord, jyder tør
bruge i Kbh.
Jeg har dog for sjov sagt mojn til folk, jeg vidste kom fra
Sønderjylland og Sydslesvig. Min stavekontrol kan ikke lide ordet kan
jeg se, det er lidt underligt.
Mvh. Lars
2200 og 2730.
> Her på Frederiksberg siger vi både baldre og smadre.
Jeg bruger aldrig baldre. Måske er det også et generationsspørgsmål.
Mvh. Lars
> Grunden til ordets "udbredelse" i København er udelukkende jyske
> studerende, der bruger det.
Vås. Jeg bruger det selv. Jeg er hverken jysk eller studerende.
--
Jens Brix Christiansen
> DDO kender kun udtalen uden stød.
Det er forkert. Jeg har ikke læst DDO ret grundigt. Den anfører både en
udtale med stød og en uden.
--
Jens Brix Christiansen
Det var hun ikke. Det var i de yngre dage og hun har utvivlsomt startet
med at være snaldret aftenen før, men det må have udviklet sig, ellers
havde hun ikke være "baldret" dagen efter. :-)
Mvh. Lars
Så vil jeg faktisk beskrive dit københavnske som atypisk.
Mvh. Lars
På plakaten med "Der skal være en grænse" er Pia på den ene side af
grænsebommen, og jeg på den anden.
Det passer mig fint.
Hvad er det for en plakat?
Hvis du tager til Odense, så hænger den her:
Hvis den da ikke er taget ned.
> Lars Kongshøj skrev (2011-04-15 19:55):
>
>> Grunden til ordets "udbredelse" i København er udelukkende jyske
>> studerende, der bruger det.
>
> Vås. Jeg bruger det selv. Jeg er hverken jysk eller studerende.
Må man spørge om du kan huske hvornår du begyndte på det?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
Det er da træls for dig at "træls" findes i den danske retskrivningsordbog.
>, "mojn", "noller". Når du får os meldt ud af EU, så lad dem
> beholde Jylland.
I kan for min skyld få lov til at sejle sjælland til sverige, men det er
en anden snak der ikke hører til her i gruppen.
> Når det så er sagt, så tror jeg kun at det er førstnævnte ord, jyder tør
> bruge i Kbh.
Jeg tror at københavnere tillægger sig selv alt for megen selvtillid og
selvværd. Det er ikke kønt.
> Jeg har dog for sjov sagt mojn til folk, jeg vidste kom fra
> Sønderjylland og Sydslesvig. Min stavekontrol kan ikke lide ordet kan
> jeg se, det er lidt underligt.
Den er vel indstillet til svensk?
Mvh
Martin
Jeg vil tro det var i 1980'erne.
--
Jens Brix Christiansen
Der er folk i eller omkring Århus, der ynder at tegne hitler-overskæg på
Pia K, hver gang hun optræder på plakater eller lign. opslag.
Der skal ikke meget til at more folk nu om stunder. ;)
Mvh
Martin
> Der skal ikke meget til at more folk nu om stunder. ;)
Jeg synes ikke Pia Kjærsgaard er morsom - med eller uden
hitlerskæg.
Tragikomisk?
- med eller uden
> hitlerskæg.
OT. For folk der sidder og keder sig er her en sød sang om søde Pia K,
som de søde unge i Kbh har lavet:
http://www.youtube.com/watch?v=D-6mBvEsB5E
Men Pia har samme problem som regeringen, at de nok kommer til at kede
sig lidt efter november.
OT slut
Lars
Ja, det har jeg godt set. Jeg anførte også ovenfor - godt nok i går - at
Hanne Vibeke Holst næppe har udtalt det med stød.
De der udtaler det med stød, er ikke jyder. Formentlig anser de den stødløse
form som bondsk - og det kan de have ret i.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
> De der udtaler det med stød, er ikke jyder. Formentlig anser de den stødløse
> form som bondsk - og det kan de have ret i.
Nej. Odense var ikke overbefolket med bønder da jeg boede der som
barn og ung. Horsens er nok heller ikke.
Vi du påstå at man i Horsens udtaler det med stød?
>> Nej. Odense var ikke overbefolket med bønder da jeg boede der som
>> barn og ung. Horsens er nok heller ikke.
> Vi du påstå at man i Horsens udtaler det med stød?
Nej da. Jeg vil påstå at der ikke er noget bondsk over ordet.
Nå, men så fik du ikke fat i min pointe ang. stødet.
;-)
>> , "mojn", "noller". Når du får os meldt ud af EU, så lad dem
>> beholde Jylland.
>
> I kan for min skyld få lov til at sejle sjælland til sverige, men det er
> en anden snak der ikke hører til her i gruppen.
Nej, men for at holde værkstedshumoren: det er kun Skåne evt med opland,
vi vil have tilbage.
>> Når det så er sagt, så tror jeg kun at det er førstnævnte ord, jyder tør
>> bruge i Kbh.
>
> Jeg tror at københavnere tillægger sig selv alt for megen selvtillid og
> selvværd. Det er ikke kønt.
Kbh har en kultur, der er udpræget præget af arbejderklassekultur. Men
prøv en tur til Ålborg, der vil du opleve lidt af det samme.
>> Jeg har dog for sjov sagt mojn til folk, jeg vidste kom fra
>> Sønderjylland og Sydslesvig. Min stavekontrol kan ikke lide ordet kan
>> jeg se, det er lidt underligt.
>
> Den er vel indstillet til svensk?
;-)
/Lars