Tidligere tekstbehandlingsprogrammer
Jørgen Grandt
Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst
4 eller ...?
--
Mvh.: Jørgen Grandt
- som oftest kun udtaler sig på egne vegne.
Holst
Jørgen Grandt wrote:
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst
> 4 eller ...?
DSI Tekst var vist meget udbredt på folkeskoler.
I erhverslivet var det WordPerfect, der blev anvendt.
Andre rimelig kendte tekstbehandlingsprogrammer dengang var Ami Pro og
Lotus Word Pro (sidstnævnte navn er måske ikke helt rigtigt). I starten
af 90'erne begyndte MS Word at blive brugt.
Jørgen Grandt
> DSI Tekst var vist meget udbredt på folkeskoler.
Ja, et eller andet med Tekst eller Text, tror jeg. I al fald havde vi i
DR omkr. 1987-88 et eller to andre og tidligere
tekstbehandlingsprogrammer, før WordPerfect i forsk. versioner kom ind i
vores liv.
ben9
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:47287ec5$0$2102$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
WordPerfect 5,1 til DOS - og hele balladen kunne være på en 3,5 " 720 kb
disk
og så kunne wp51 endda vise udskrift og brevflette og hvad har vi - se, det
var stort at få fingre i en kopi.........
der var osse et der hed Skriv - det var vist endda danskproduceret freeware
og berømt udenfor vores lille land
og som et kuriosum, var mit første avancerede tegneprogram DrawPerfect - det
var heeeeelt vildt hvad det kunne på min gamle xt'er med grøn VGA-skærm og -
hold nu fast - matrixprinter i lange baner og med maskingeværlyd.
Men programmerne lå på nogle 3,5" disketter, så jeg måtte ud og investere i
et eksternt diskettedrev da mine to 5,25" diskdrev jo ikke duede
Det var ved den lejlighed jeg købte en vildt dyr harddisk på 40 mb - jge
gentager: Fyrre megabyte!
hele min omgangskreds troede jeg var rablende gal at ville bruge penge på
sådan noget nymodens pjat. De var stadig på det tidspunkt benovede over at
deres elektriske skrivemaskiner havde en "slet-og-ret-tast
og så er der jo osse lige den der om lise på ti år der besøgte mormor og fik
lov at lege med mormors gamle skrivemaskine og hun så udbrød - hold da op
hvor er den smart! Den printer samtidig med at man skriver!!
Jørgen Sørensen
news:47287d6f$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
> Nok lidt OT, men alligevel:
>
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst
> 4 eller ...?
DanTekst
/Jørgen
Holst
ben9 wrote:
> WordPerfect 5,1 til DOS - og hele balladen kunne være på en 3,5 " 720 kb
> disk
Pudsigt, at hele balladen så fyldte mere end én diskette.
Per Rønne
> I erhverslivet var det WordPerfect, der blev anvendt.
WordStar, før erhvervslivet overgav sig til WordPerfect.
WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
vendbare 3,5" disketter.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Herluf Holdt, 3140
> Nok lidt OT, men alligevel:
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works,
> WordPad og WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90.
> Noget i retning af Tekst 4 eller ...?
Den datacentral, hvor jeg arbejdede i firserne, brugte mest
tekstbehandlingsprogrammer fra IBM. Og vi kørte stadig mest
på mainframes. Programmerne hed fx Script, GML og DCF
(Document Composition Facility). Sidstnævnte nåede jeg at blive
rimeligt godt dus med. Da jeg selv fik pc, brugte jeg WordPerfect.
--
Herluf :·)
@
@news.sunsite.dk:
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst
> 4 eller ...?
I 1987 udkom IBM PC Text 4.
Programmet hed oprindeligt DisplayWrite.
Se http://de.wikipedia.org/wiki/DisplayWrite
kautaq
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst 4
> eller ...?
!Pipedream har et 4-tal som ikon. Ellers bare !Zap eller !StrongEd.
!Draw kan også bruges hvis det skal se kreativt ud.
/mike
Peter Knutsen
Er du sikker på det var 3.5", og ikke Amstrads helt egne 3"-disketter?
Og hvad var det i øvrigt for en model Amstrad du havde?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
[...]
> Det var ved den lejlighed jeg købte en vildt dyr harddisk på 40 mb - jge
> gentager: Fyrre megabyte!
Hvornår var det? Jeg syntes det var lidt stort da jeg købte en Amiga
1200 med 80 MB harddisk i 1992 eller tidligt i 1993. Den viste sig dog
hurtigt at være lidt lille.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
BJ
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:47287d6f$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst 4
> eller ...?
Jeg oversatte den første tekstbehandlingspakke til dansk som kom til de
maskiner, jeg solgte fra Northern Telecom (
http://en.wikipedia.org/wiki/Nortel_Networks.)
Pakken hed Omniword.
mvh
Bjørn J.
Tom Wagner
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:47287d6f$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst 4
> eller ...?
På min IBM brugte jeg Tekstassistent.
Hilsen Tom
BJ
"Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> skrev i en meddelelse
KLIP
> Ja, et eller andet med Tekst eller Text, tror jeg. I al fald havde vi i DR
> omkr. 1987-88 et eller to andre og tidligere tekstbehandlingsprogrammer,
> før WordPerfect i forsk. versioner kom ind i vores liv.
Her er et link til en, der er gået meget op i historien:
http://www.stanford.edu/~bkunde/fb-press/articles/wdprhist.html
mvh
Bjørn J.
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Holst <news...@shelter.dk> wrote:
> >>I erhverslivet var det WordPerfect, der blev anvendt.
> >
> > WordStar, før erhvervslivet overgav sig til WordPerfect.
> >
> > WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
> > brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
> > cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
> > vendbare 3,5" disketter.
>
> Er du sikker på det var 3.5", og ikke Amstrads helt egne 3"-disketter?
Det er muligt; jeg solgte den for en tusse da jeg for en 15 år siden
købte min første Mac, en LC.
> Og hvad var det i øvrigt for en model Amstrad du havde?
Den første. Som jeg skriver med en kassettebåndoptager i tastaturet.
Den kunne ikke engang ved opdatering af RAM fås til at køre cp/m 3; næh,
man var tvunget til at holde sig til cp/m 2.2 ... og nu sidder man med
en UNIX-maskine, der sikkert er langt kraftigere end noget, jeg prøvede
at arbejde med på DIKU.
Philip Nunnegaard
> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst 4
> eller ...?
I 80'erne og begyndelsen af 90'erne var dét, jeg kendte ud over WordPerfect,
Word Star og QuickText. Sidstnævnte kørte på en Commodore PC1.
Holst
Peter Knutsen wrote:
>> Det var ved den lejlighed jeg købte en vildt dyr harddisk på 40 mb - jge
>> gentager: Fyrre megabyte!
>
> Hvornår var det? Jeg syntes det var lidt stort da jeg købte en Amiga
> 1200 med 80 MB harddisk i 1992 eller tidligt i 1993. Den viste sig dog
> hurtigt at være lidt lille.
Jeg mener, det var i sommeren 1990, at jeg købte 52 MB til min Amiga.
Langt mere plads end jeg på nogen måde kunne bruge. Så absolut meget
dyrt, men harddiske i den størrelse var ikke ligefrem sjældenheder. Den
kunne også fås med 120 MB HD så vidt jeg husker. Jeg havde en kammerat,
som havde en på 120 MB i sin PC - han anede ikke, hvad han skulle bruge
al den plads til, men om ikke andet kunne han jo blære sig med størrelsen.
Så hvis 40 MB skulle være noget helt vildt - og det var 52 MB ikke, da
jeg købte det - skal vi nok tilbage til midt i 80'erne.
Fandt lige følgende graf:
<http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Hard_drive_capacity_over_time.png>
ben9
var du der da jeg skrev med wp51 til dos
og hvem har i øvrigt vækket dig
ben9
""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i6ur84.mzst86eqvkbqN%p...@RQNNE.invalid...
gud ja - man klippede et hak i pappet og så havde man dobbelt så meget
plads.....
ben9
"Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4728b5c2$0$21928$157c...@dreader1.cybercity.dk...
osse cirka der omkring
Holst
ben9 wrote:
> var du der da jeg skrev med wp51 til dos
Åh lille pus, tage en tudekiks. Det var vist ikke så nemt at blive
modsagt, hva'?
Min WP5.1 installation fylder 6,92 MB; 2,77 MB zippet.
Men hvis man strippet den for en masse unødigt gejl, så kan man såmænd
sikkert godt få den ned på en disk. Men så er det jo heller ikke "hele
balladen" ...
Peter Knutsen
> Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
>>Per Rønne wrote:
>>>WordStar, før erhvervslivet overgav sig til WordPerfect.
>>>
>>>WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
>>>brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
>>>cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
>>>vendbare 3,5" disketter.
>>
>>Er du sikker på det var 3.5", og ikke Amstrads helt egne 3"-disketter?
>
> Det er muligt; jeg solgte den for en tusse da jeg for en 15 år siden
> købte min første Mac, en LC.
Jeg kan huske at Amstrad havde sin helt egen størrelse disketter, 3
tommer i bredden, i stedet for 3,5, og vistnok også med en ringere
teknologi.
>>Og hvad var det i øvrigt for en model Amstrad du havde?
>
> Den første. Som jeg skriver med en kassettebåndoptager i tastaturet.
CPC 464? Den havde jeg også: Den med det farverige tastatur.
> Den kunne ikke engang ved opdatering af RAM fås til at køre cp/m 3; næh,
> man var tvunget til at holde sig til cp/m 2.2 ... og nu sidder man med
> en UNIX-maskine, der sikkert er langt kraftigere end noget, jeg prøvede
> at arbejde med på DIKU.
Jeg er gået fra amstradens vistnok 4 millioner hertz, og til min
nuværende computers 3 milliarder hertz, og fra 64 tusinde bytes til 2
milliarder bytes.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
ben9
OK - du vinder - er dit selvværd så øget - bare en lille smule?
Peter Knutsen
>
> Peter Knutsen wrote:
>
>>> Det var ved den lejlighed jeg købte en vildt dyr harddisk på 40 mb -
>>> jge gentager: Fyrre megabyte!
>>
>> Hvornår var det? Jeg syntes det var lidt stort da jeg købte en Amiga
>> 1200 med 80 MB harddisk i 1992 eller tidligt i 1993. Den viste sig dog
>> hurtigt at være lidt lille.
>
> Jeg mener, det var i sommeren 1990, at jeg købte 52 MB til min Amiga.
Var det en A500 eller A2000? Eller en antik A1000?
> Langt mere plads end jeg på nogen måde kunne bruge. Så absolut meget
> dyrt, men harddiske i den størrelse var ikke ligefrem sjældenheder. Den
> kunne også fås med 120 MB HD så vidt jeg husker. Jeg havde en kammerat,
Dengang brugte man de dyrere SCSI-harddiske til Amigaen. Det var først
da A1200 kom frem at man kunne bruge billige såkaldte AT-harddiske.
Hvorfor er jeg ikke sikker på. Måske fordi A1200 havde indbygget
AT-interface eller noget?
Måske fordi man mente at den multitaskende Amiga gik bedre med SCSI, end
med AT'en der jo lugtede langt væk af de forhadte, monotaskende
IBM-kompatible PC'er.
> som havde en på 120 MB i sin PC - han anede ikke, hvad han skulle bruge
> al den plads til, men om ikke andet kunne han jo blære sig med størrelsen.
Jeg havde ingen problemer med at bruge mine 80 MB, men det var også
fordi jeg var online. Jeg brugte modem, og downloadede diverse (fuldt ud
lovlige) filer fra forskellige danske BBS'er. En overgng var jeg faktisk
"trader", idet jeg tjente en masse "download credit" på at downloader
filer et sted og uploade andre steder (bl.a. små spil som Moria og et
der vistnok hed Larn, og så NetHack).
Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet, så
jeg fik en del indlæg fra FidoNet (og det var uden mulighed for trådet
læsning).
> Så hvis 40 MB skulle være noget helt vildt - og det var 52 MB ikke, da
> jeg købte det - skal vi nok tilbage til midt i 80'erne.
Måske.
Jeg kan svagt huske at jeg læste noget om en 5 megabyte "winchester
disc" i et Amstrad-blad fra sandsynligvis 1986.
> Fandt lige følgende graf:
>
> <http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Hard_drive_capacity_over_time.png>
Godt fundet! Der er slet ingen af engelsk Wikipedias artikler der linker
til grafen...
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> ""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>
>>WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
>>brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
>>cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
>>vendbare 3,5" disketter.
>
> plads.....
Er det ikke 5 1/4 tommers-disketterne du taler om nu? Man kunne ikke
klippe i 3,5-tommerne, og Amstrads 3-tommers var endnu tykkere og
vistnok også mere robuste.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Holst
Peter Knutsen wrote:
>> Jeg mener, det var i sommeren 1990, at jeg købte 52 MB til min Amiga.
>
> Var det en A500 eller A2000? Eller en antik A1000?
Det var en A500, og den kom i sådan en kasse, der passede i venstre side
af Amiga'en. Jeg husker ikke, hvad en sådan kaldtes.
> Dengang brugte man de dyrere SCSI-harddiske til Amigaen. Det var først
> da A1200 kom frem at man kunne bruge billige såkaldte AT-harddiske.
> Hvorfor er jeg ikke sikker på. Måske fordi A1200 havde indbygget
> AT-interface eller noget?
>
> Måske fordi man mente at den multitaskende Amiga gik bedre med SCSI, end
> med AT'en der jo lugtede langt væk af de forhadte, monotaskende
> IBM-kompatible PC'er.
En væsentlig foredel ved SCSI-interfacet var, at man kunne tilslutt en
række forskellige enheder, der så havde hvert sit SCSI ID, på den samme
SCSI-controller. Jeg har for eksempel haft HD, CD-drev og scanner
tilsluttet samme SCSI-controller på samme tid.
Det var på mange måder et skridt i den forkerte retning, da man med
A4000 valgte IDE-interfacet, men det var et billigere interface, og
samtidig var harddiskene billigere.
>> som havde en på 120 MB i sin PC - han anede ikke, hvad han skulle bruge
>> al den plads til, men om ikke andet kunne han jo blære sig med størrelsen.
>
> Jeg havde ingen problemer med at bruge mine 80 MB, men det var også
> fordi jeg var online. Jeg brugte modem, og downloadede diverse (fuldt ud
> lovlige) filer fra forskellige danske BBS'er. En overgng var jeg faktisk
> "trader", idet jeg tjente en masse "download credit" på at downloader
> filer et sted og uploade andre steder (bl.a. små spil som Moria og et
> der vistnok hed Larn, og så NetHack).
Vi hentede diskettevis af filer i DTH's databarer. Alligevel havde jeg
masser af plads på de 52 MB. Min A4000 kom vist med en 120 MB HD, og
derudover købte jeg også en ekstra på vist nok 340 MB. Så kom man
bestemt ikke til at mangle plads.
> Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet, så
> jeg fik en del indlæg fra FidoNet (og det var uden mulighed for trådet
> læsning).
Ja, FidoNet var tider.
>> Fandt lige følgende graf:
>>
>> <http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Hard_drive_capacity_over_time.png>
>
> Godt fundet! Der er slet ingen af engelsk Wikipedias artikler der linker
> til grafen...
Ikke desto mindre fandt jeg den via denne side:
http://en.wikipedia.org/wiki/Harddrive
som jo var det åbenlyse side, hvis man ville vide noget om harddiske.
Jørgen Grandt
>> Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet
Hvad vil det sige at være "point på" et eller andet?
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
> >>Per Rønne wrote:
> >>>WordStar, før erhvervslivet overgav sig til WordPerfect.
> >>>
> >>>WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
> >>>brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
> >>>cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
> >>>vendbare 3,5" disketter.
> >>
> >>Er du sikker på det var 3.5", og ikke Amstrads helt egne 3"-disketter?
> >
> > Det er muligt; jeg solgte den for en tusse da jeg for en 15 år siden
> > købte min første Mac, en LC.
>
> Jeg kan huske at Amstrad havde sin helt egen størrelse disketter, 3
> tommer i bredden, i stedet for 3,5, og vistnok også med en ringere
> teknologi.
Det skal nok være rigtigt; det er jo mange år siden.
> >>Og hvad var det i øvrigt for en model Amstrad du havde?
> >
> > Den første. Som jeg skriver med en kassettebåndoptager i tastaturet.
>
> CPC 464? Den havde jeg også: Den med det farverige tastatur.
Jep - bortset fra at jeg ikke husker noget om at tastaturet var
'farverigt'.
> > Den kunne ikke engang ved opdatering af RAM fås til at køre cp/m 3; næh,
> > man var tvunget til at holde sig til cp/m 2.2 ... og nu sidder man med
> > en UNIX-maskine, der sikkert er langt kraftigere end noget, jeg prøvede
> > at arbejde med på DIKU.
>
> Jeg er gået fra amstradens vistnok 4 millioner hertz, og til min
> nuværende computers 3 milliarder hertz, og fra 64 tusinde bytes til 2
> milliarder bytes.
Ja, jeg er gået fra det samme til nu 1,6 GHz dobbeltprocessor [på min
gamle G4/867 desktop] og 2 GHz Intel Core Duo [på min MacBook laptop],
og fra 128 kiB RAM til nu 1,125 GiB på den gamle og 2 GiB på den nye.
Og så er der en Windows desktop som jeg især bruger til harddiskoptager
af opera og klassisk ballet, til brænding på DVD.
Per Rønne
Du har fuldstændig ret.
ben9
"Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4728eea3$0$7607$157c...@dreader2.cybercity.dk...
jo - 5,25" og man kunne endda få en speciel tang til det på et tidspunkt
Holst
Jørgen Grandt wrote:
>>> Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet
>
> Hvad vil det sige at være "point på" et eller andet?
Det betød blot, at man hentede FidoNet-post på det pågældende BBS.
FidoNet var et system, som reelt ikke havde noget at gøre med BBS'et,
men de fleste BBS'er havde også FidoNet.
Fyren, som vi points hentede post hos, blev kaldt vores boss. I
FidoNet-systemet var han en såkaldt node og havde en adresse i stil med
2:236/414 eller lignende. Her var 2: region 2, som var Europa. 23 var
Danmark, og 6 var et af undernettene i Danmark. Og efter / kom så de
forskellige noder. Noder hentede typisk post til sig selv (og deres
points) hos andre noder.
Os points havde så numre anført efter et punktum (point) i stil med
2:236/414.12
Vi ringede så op med vores modem til vores node ved brug af en såkaldt
mailer, der med maileren hos node udvekslede post.
Og hvis vi også lige skal have en forklaring på FidoNet-post, hvis det
også er ukendt, så bestod FidoNet af to dele, nemlig netmail (eller
matrix) svarende til e-mail og echomail svarende til nyhedsgrupper.
Op til midt i 90'erne, hvor internettet kom ud i de private hjem, var
det FidoNet, som private brugte til elektronisk kommunikation.
Jeg vil tro, jeg helt slap FidoNet omkring 1998. Da var det stort set
dødt og uinteressant. Efter 2000 har der nok nærmest kun været folk, som
mere har det som en hobby at drive et BBS, der har været tilbage. Men
alle områder har jo dets entusiaster.
Per Rønne
> "Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4728eea3$0$7607$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> > ben9 wrote:
> >> ""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >>>WordStar, før erhvervslivet overgav sig til WordPerfect.
> >>>
> >>>WordStar var i øvrigt den editor og det tekstbehandlingsprogram jeg
> >>>brugte på min gamle Amstrad. 128 KiB RAM [efter en opgradering] og
> >>>cp/m-80. Og et kassettedrev i tastaturet. Og så to diskettedrev med
> >>>vendbare 3,5" disketter.
> >>
> >> gud ja - man klippede et hak i pappet og så havde man dobbelt så meget
> >> plads.....
> >
> > Er det ikke 5 1/4 tommers-disketterne du taler om nu? Man kunne ikke
> > klippe i 3,5-tommerne, og Amstrads 3-tommers var endnu tykkere og vistnok
> > også mere robuste.
> jo - 5,25" og man kunne endda få en speciel tang til det på et tidspunkt
Man kunne faktisk godt få 5,25" drev til Amstrads maskiner - fra 3.
parts leverandører.
David T. Metz
> Så hvis 40 MB skulle være noget helt vildt - og det var 52 MB ikke, da
> jeg købte det - skal vi nok tilbage til midt i 80'erne.
Min første "pc" var en ibm, som jeg købte i 1988. Det var en ps/2 model
30 (svjh. 10 MHz 8086/640kb RAM, 20 MB hdd, 720kB 3½"-floppy, 12"
gråtoneskærm (vga grafik)). Den var på særtilbud til studerende i samkøb
med en 24-nåls-printer. Prisen var omkring 18k (ca. halv pris). På det
tidspunkt var der ikke mange af pc'erne på mit studie der havde hdd - de
fleste kørte med to 5,25"-drev.
David
Per Vadmand
>
> Ja, jeg er gået fra det samme til nu 1,6 GHz dobbeltprocessor [på min
> gamle G4/867 desktop] og 2 GHz Intel Core Duo [på min MacBook laptop],
> og fra 128 kiB RAM til nu 1,125 GiB på den gamle og 2 GiB på den nye.
>
> Og så er der en Windows desktop som jeg især bruger til
> harddiskoptager af opera og klassisk ballet, til brænding på DVD.
Tænk engang. Jeg har bare en computer.
Per V
--
Læs om min nye bog her:
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm !
Bertel Lund Hansen
> Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet, så
> jeg fik en del indlæg fra FidoNet (og det var uden mulighed for trådet
> læsning).
Vel var det ej. GoldEd havde f.eks. nogle fine features til
håndtering af trådene.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Hvad vil det sige at være "point på" et eller andet?
Nogle drev et BBS (Bulletin Board Service). Det betød at de lod
deres pc køre som server i døgndrift, og hvis man så var oprettet
som 'kunde' hos sådan en, kunne man hente filer og post fra det
pågældende BBS. En 'kunde' kaldtes "point". BBS-fyren var "node".
Det var amrikanske betegnelser fordi Fidonet var opfundet i USA.
Posten bestod af ens personlige mails samt indlæg i de
debatgrupper man abonnerede på.
Mange BBS'er lod det være gratis at folk blev point. Jeg betalte
f.eks. ikke noget for det. Andre tog et beløb til dækning af
deres udgifter til at drive BBS'et.
Alle noder og alle points var kendt med fysisk navn og adresse,
og en beslutning truffet i ét led, slog igennem på verdensplan.
Med andre ord var der effektive sanktioner mod misbrugere (global
udelukkelse på livstid som den værste). Det var en kollossal
fordel.
Herluf Holdt, 3140
> Med andre ord var der effektive sanktioner mod misbrugere
> (global udelukkelse på livstid som den værste). Det var en
> kollossal fordel.
Ja, det lyder kollonnormt effektivt.
--
Herluf :·)
Per Rønne
> "Per Rønne" wrote:
>
> > Ja, jeg er gået fra det samme til nu 1,6 GHz dobbeltprocessor [på min
> > gamle G4/867 desktop] og 2 GHz Intel Core Duo [på min MacBook laptop],
> > og fra 128 kiB RAM til nu 1,125 GiB på den gamle og 2 GiB på den nye.
> >
> > Og så er der en Windows desktop som jeg især bruger til
> > harddiskoptager af opera og klassisk ballet, til brænding på DVD.
>
> Tænk engang. Jeg har bare en computer.
Du har heller ikke et professionelt forhold til edb - jeg er trods alt
datalog.
Derudover smider man altså ikke gamle maskiner væk. Jeg har dog foræret
maskiner væk, som jeg ikke havde plads til, og som jeg aldrig brugte;
senest to Mac'er. Men de to Mac'er jeg i dag har, en desktop og en
laptop, kører på samme tastatur og 23" skærm, når altså laptop'en sidder
i sin dock, og de bruges forskelligt. Desktop'en med Leopard Server og
laptop'en med Leopard [Client]; det er så også min 'hverdagsmaskine'.
Windows-desktoppen købte jeg, fordi jeg skulle forberede undervisning i
Delphi og MS Office til Windows. Her dur en Mac ikke. Og nu er den altså
forsynet med en tuner til radio og fjernsyn, og med passende programmel
til at editere og brænde optagelserne. Jeg fik så også flyttet min
samling af gamle vhs-bånd flyttet over på dvd. De fleste af dem kan ikke
engang købes, som Dronningens udgave af Bournonvilles ballet 'Et
Folkesagn', eller Drottningholms opførelser af Mozart-operaer.
ben9
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4729a216$0$2085$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
det var det osse for nu eksisterer den slags ikke mere
Peter Knutsen
> Peter Knutsen skrev:
>>Desuden var jeg point på en BBS der lå i den anden ende af landet, så
>>jeg fik en del indlæg fra FidoNet (og det var uden mulighed for trådet
>>læsning).
>
> Vel var det ej. GoldEd havde f.eks. nogle fine features til
> håndtering af trådene.
Ikke til Amiga.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> "Per Rønne" wrote:
>>Ja, jeg er gået fra det samme til nu 1,6 GHz dobbeltprocessor [på min
>>gamle G4/867 desktop] og 2 GHz Intel Core Duo [på min MacBook laptop],
>>og fra 128 kiB RAM til nu 1,125 GiB på den gamle og 2 GiB på den nye.
>>
>>Og så er der en Windows desktop som jeg især bruger til
>>harddiskoptager af opera og klassisk ballet, til brænding på DVD.
>
> Tænk engang. Jeg har bare en computer.
Nu handler hverken mit eller den anden Pers idlæg om at prale om hvor
stærke vores nuværende computere er, men derimod om at sammenligne vores
nuværende computere med de computere vi startede med, dengang for mange
år siden.
Den computer du har nu er sikkert heller ikke den første du har haft.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Holst
Bertel Lund Hansen wrote:
> Nogle drev et BBS (Bulletin Board Service). Det betød at de lod
> deres pc køre som server i døgndrift, og hvis man så var oprettet
> som 'kunde' hos sådan en, kunne man hente filer og post fra det
> pågældende BBS. En 'kunde' kaldtes "point". BBS-fyren var "node".
> Det var amrikanske betegnelser fordi Fidonet var opfundet i USA.
> Posten bestod af ens personlige mails samt indlæg i de
> debatgrupper man abonnerede på.
Du blander BBS'er og FidoNet for meget sammen. De fleste, der drev et
BBS, havde også FidoNet, men der var også systemer, hvor der kun var en
mailer, der tog imod, når man ringede dertil.
> Alle noder og alle points var kendt med fysisk navn og adresse,
> og en beslutning truffet i ét led, slog igennem på verdensplan.
> Med andre ord var der effektive sanktioner mod misbrugere (global
> udelukkelse på livstid som den værste). Det var en kollossal
> fordel.
Så effektivt var det nu ikke.
Og mange ting fungerede ikke for godt. F.eks. var det så som så med
successen, hvis man forsøgte matrix internationalt og navnlig slet, hvis
det var på tværs af regioner. Skulle jeg kommunikere internationalt,
crashede jeg hans boss.
Men til gengæld er jeg en stor tilhænger af den modererede echomail, som
som oftest virkede ganske effektivt nationalt.
Holst
Peter Knutsen wrote:
>> Vel var det ej. GoldEd havde f.eks. nogle fine features til
>> håndtering af trådene.
>
> Ikke til Amiga.
Kunne MailManager ikke vise tråde?
Spot kunne følge tråde.
Peter Knutsen
> Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
>>Per Rønne wrote:
>>>Den første. Som jeg skriver med en kassettebåndoptager i tastaturet.
>>
>>CPC 464? Den havde jeg også: Den med det farverige tastatur.
>
> Jep - bortset fra at jeg ikke husker noget om at tastaturet var
> 'farverigt'.
Det var det ikke desto mindre:
< http://perso.wanadoo.es/jaimegs/ordenadores/amstrad/amstrad464-2.jpg >
CPC 6128 havde mere afdæmpede farver (jeg havde en klassekammerat der
havde en, og endda med dansk tastatur!).
Om 664'eren var farverig eller ej, det husker jeg ikke...
(I engelsk Wikipedia kan man også læse om den underlige fisk Amstrad CPC
472, som havde en ekstra RAM-klods der var inaktiv...)
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Per Vadmand
Nej, men for mig er computeren bare et arbejdsredskab. Jeg ved ikke ret
meget om - og interesserer mig heller ikke for - hvad der er inden i kassen,
bare den fungerer. Det samme forhold har jeg til bil, telefon, stereoanlæg,
plæneklipper og fjernsyn. Og såmænd også til min saxofon.
Peter Knutsen
> Peter Knutsen wrote:
>>> Vel var det ej. GoldEd havde f.eks. nogle fine features til
>>> håndtering af trådene.
>>
>> Ikke til Amiga.
>
> Kunne MailManager ikke vise tråde?
Den brugte jeg ikke.
> Spot kunne følge tråde.
Jeg brugte faktisk Spot, men jeg var ikke klar over at den kunne følge
tråde. Jeg læste altid indlæg i kronologisk rækkefølge, hvilket var en
smule belastende, når nu nogle af dem handlede om emner der ikke
interesserede mig.
I øvrigt brugte jeg en teksteditor, kaldet GoldEd, til at skrive mine
indlæg i, dengang.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
Jeg har det på samme måde. Problemet er bare, at jeg jævnligt gerne vil
have min computer til at gøre ret avancerede ting (og sådan har jeg haft
det siden engang i starten af 1990'erne), og derfor er det naturligt at
jeg er bevidst om hvor mange kræfter den har.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
BJ
"Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:4729a2c5$0$21929$157c...@dreader1.cybercity.dk...
KLIP
> Nu handler hverken mit eller den anden Pers idlæg om at prale om hvor
> stærke vores nuværende computere er, men derimod om at sammenligne vores
> nuværende computere med de computere vi startede med, dengang for mange år
> siden.
Det morsomme i denne tråd er nu, den gang for mange år siden var en stor del
af indlæggerne direkte i mod og bange for computerne.
De ville enten tage deres arbejde fra dem eller nedsætte antallet af
"undersåtter" dramatisk og således mindske deres egne "magt og indflydelse".
Da jeg startede ud med tekstbehandling i hine tider, ville stort set ingen
høre tale om sådan noget "pjat".
Den decentrale system jeg solgte, havde 6 terminaler, 3 printere samt
on-line realtidskommunikation til den centrale computer.
Det hele blev drevet med 128 Kb RAM, 5 Mb HD og 3 processorer.
mvh
Bjørn J.
Holst
Peter Knutsen wrote:
>> Kunne MailManager ikke vise tråde?
>
> Den brugte jeg ikke.
Nej, MM var lidt overkill til et point, selvom den nu også kunne bruges
af points.
>> Spot kunne følge tråde.
>
> Jeg brugte faktisk Spot, men jeg var ikke klar over at den kunne følge
> tråde. Jeg læste altid indlæg i kronologisk rækkefølge, hvilket var en
> smule belastende, når nu nogle af dem handlede om emner der ikke
> interesserede mig.
Ja, det gjorde jeg også. Men du kunne nok have undgået det belastende,
hvis du havde sat dig ordenligt ind i programmet :-)
* Message thread linking based on subject and MSGID kludge.
> I øvrigt brugte jeg en teksteditor, kaldet GoldEd, til at skrive mine
> indlæg i, dengang.
Ja, det var altid lidt pudsigt, når programmer af samme navn har
forskellige funktioner på forskellige platforme.
Selv brugte jeg CygnusED.
Holst
Per Vadmand wrote:
> Nej, men for mig er computeren bare et arbejdsredskab. Jeg ved ikke ret
> meget om - og interesserer mig heller ikke for - hvad der er inden i kassen,
> bare den fungerer. Det samme forhold har jeg til bil, telefon, stereoanlæg,
> plæneklipper og fjernsyn. Og såmænd også til min saxofon.
Ja, sådan har jeg det også i høj grad med min computer i dag. Men for
15-20 år siden var det meget anderledes :-)
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
> >>Per Rønne wrote:
> >>>Den første. Som jeg skriver med en kassettebåndoptager i tastaturet.
> >>
> >>CPC 464? Den havde jeg også: Den med det farverige tastatur.
> >
> > Jep - bortset fra at jeg ikke husker noget om at tastaturet var
> > 'farverigt'.
>
> Det var det ikke desto mindre:
> < http://perso.wanadoo.es/jaimegs/ordenadores/amstrad/amstrad464-2.jpg >
Ja, du har ret :-).
Per Rønne
> Det hele blev drevet med 128 Kb RAM, 5 Mb HD og 3 processorer.
En 5 Megabit stor harddisk - det må jo svare til 5/8 MB :-).
BJ
""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i6wht9.web69j1n2c8loN%p...@RQNNE.invalid...
KLIP
>> Det hele blev drevet med 128 Kb RAM, 5 Mb HD og 3 processorer.
>
> En 5 Megabit stor harddisk - det må jo svare til 5/8 MB :-).
LOL.
Den kunne endda udvidedes til 10 MB ved blot at fjerne en lus.
Det blev gjort ved en mindst 3 timer lang operation, hvor store dele af
maskinens indhold blev spredt ud på gulvet.
Kunden skulle jo have noget for sine + 25.000 kr...;-)
mvh
Bjørn J.
ben9
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4729b71f$0$2112$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
hvad med konen - har du det osse sårn med hende?
Bertel Lund Hansen
> Ikke til Amiga.
At Amigaen (åbenbart) ikke havde læseprogrammer der kunne tråde,
er en begrænsning ved det system - ikke ved Fidonet.
Holst
Bertel Lund Hansen wrote:
> At Amigaen (åbenbart) ikke havde læseprogrammer der kunne tråde,
> er en begrænsning ved det system - ikke ved Fidonet.
Amiga'en havde skam sådanne programmer. Peter fandt bare ikke ud af at
bruge den feature.
De fleste mennesker - også dem, der anvendte GoldED - læste alligevel
alle indlæg kronologisk og brugte ikke tråde. Men der har jo nok været
nogen, der gjorde det.
Per Vadmand
Ja, da fattede jeg endnu mindre af, hvordan skidtet virkede. Skærmen var
grøn med gule bogstaver, og man skulle sætte en slatten skive i for at få
den til aty virke.
PEr V
Per Vadmand
>
> hvad med konen - har du det osse sårn med hende?
Forstået på den måde, at jeg ikke har forstand på at skille hende ad og
skifte indmaden ud, så ja.
Per Rønne
> ben9 wrote:
>
> > hvad med konen - har du det osse sårn med hende?
>
> Forstået på den måde, at jeg ikke har forstand på at skille hende ad og
> skifte indmaden ud, så ja.
Det kan vist ikke engang lægerne gøre - endnu :-).
ben9
""Per Rønne"" <p...@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i6wl2v.1c4cvyuzk4hmfN%p...@RQNNE.invalid...
årh - lidt ka de da
- og der er endda osse stumpemarkeder indenfor området
ASKF
dette:
>
>Jørgen Grandt wrote:
>
>> Hvad var det nu de hed, de forholdsvis almindeligt brugte
>> tekstbehandlingsprogrammer som "vi" brugte før Word, Works, WordPad og
>> WordPerfect? Jeg tænker på tiden omkr. 1985-90. Noget i retning af Tekst
>> 4 eller ...?
>
>DSI Tekst var vist meget udbredt på folkeskoler.
Skriv - mener det var regnecentralen der udgav den og den var vist lige
så udbredt på CP/M som DSI Tekst i folkeskoler og ungdomsuddannelser.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus
Philip Nunnegaard
> computers 3 milliarder hertz, og fra 64 tusinde bytes til 2 milliarder
> bytes.
Lige for en god ordens skyld:
64.000 bytes er lig med 62,5 kb, da der går 1024 bytes på 1 kb, 1024 kb på 1
MB osv.
Så da jeg for nogle år siden købte en harddisk på 120 GB, blev jeg snydt.
Den var kun på 120 mia. bytes = 111,7 GB.
Philip Nunnegaard
> meget om - og interesserer mig heller ikke for - hvad der er inden i
> kassen, bare den fungerer. Det samme forhold har jeg til bil, telefon,
> stereoanlæg, plæneklipper og fjernsyn. Og såmænd også til min saxofon.
Men du ved formentlig hvor meget ram og harddisk, der er i den.
Det var det første, jeg spurgte om, da jeg stod i en butik for at købe min
første PC for mange år siden.
Præcis som jeg i gamle dage vidste, at min radio kunne klare frekvenser fra
87,5 MHz til 108 MHz, hvor P3 sendte på 92,6 MHz i Odense, og mine
kassettebånd var på 60- eller 90 minutter.
Holst
Philip Nunnegaard wrote:
> Præcis som jeg i gamle dage vidste, at min radio kunne klare frekvenser fra
> 87,5 MHz til 108 MHz, hvor P3 sendte på 92,6 MHz i Odense, og mine
> kassettebånd var på 60- eller 90 minutter.
Du havde ingen kasettebånd på 120 minutter?
Philip Nunnegaard
Jo. Dem brugte jeg, hvis jeg ville optage hele programmer.
BJ
"Philip Nunnegaard" <phi...@fjerndettehitsurf.dk> skrev i en meddelelse
news:472a11b9$0$15900$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
>> Du havde ingen kasettebånd på 120 minutter?
>
> Jo. Dem brugte jeg, hvis jeg ville optage hele programmer.
Jeg mener de første såkaldte philpskasetter var på 30 minutter, da jeg fik
min første kassettebåndoptager (en Akai) som blev hjembragt fra Japan.
mvh
Bjørn J.
BJ
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:4729fe92$0$2086$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
Lidt historie om bånd:
http://www.useddlt.com/die-cc-kassette.0.html?&L=0
mvh
Bjørn J.
Holst
BJ wrote:
> Jeg mener de første såkaldte philpskasetter var på 30 minutter, da jeg fik
> min første kassettebåndoptager (en Akai) som blev hjembragt fra Japan.
Kasettebånd fandtes i en lang række størrelser. Jeg har stødt på C1X,
hvor jeg ikke lige husker, hvad X'et var, men måske C16 eller lignende,
og helt op til C180. Så vidt jeg ved, kunne man også få bånd med endnu
større kapacitet end C180.
Men det mest normale var nu C60, C90 og C100, for C120-båndene var i
almindelighed så tynde, at de alt for nemt gik i stykker, navnlig på for
billige båndoptagere.
Og det var jo lidt ærgerligt, for C120 kunne på én side rumme en hel
udsendelse med Kim Schumacher, hvorimod C100 lige præcis ikke kunne. Men
det var jo ikke særlig fedt, hvis båndet knækkede.
BJ
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:472a1607$0$2101$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> Og det var jo lidt ærgerligt, for C120 kunne på én side rumme en hel
> udsendelse med Kim Schumacher, hvorimod C100 lige præcis ikke kunne. Men
> det var jo ikke særlig fedt, hvis båndet knækkede.
Jeg var som sagt, så heldig at få en rigtig high tech kassettebåndoptager
fra Japan.
Den havde 2 Dolby-systemer samt variabel formmagnetisering og BIAS.
Den knækkede aldrig båndene.
Den blev dog ombyttet på et senere tidspunkt til en high tech Akai
spolebåndoptager.
Forhandleren havde i øvrigt aldrig set min kassettebåndoptager før i
Danmark.
Den vejede da også kun 9 kg.
mvh
Bjørn J.
BJ
"BJ" <mrbear_...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:472a1787$0$2091$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
Min første alm. spolebåndoptager var en Grundig TK14.
Den er for øvrigt lige blevet smidt ud, da vi ryddede min mors dødsbo.
mvh
Bjørn J.
Holst
BJ wrote:
>> Og det var jo lidt ærgerligt, for C120 kunne på én side rumme en hel
>> udsendelse med Kim Schumacher, hvorimod C100 lige præcis ikke kunne. Men
>> det var jo ikke særlig fedt, hvis båndet knækkede.
>
> Jeg var som sagt, så heldig at få en rigtig high tech kassettebåndoptager
> fra Japan.
>
> Den havde 2 Dolby-systemer samt variabel formmagnetisering og BIAS.
Nu har du nok haft en båndoptager før mig. Allersidst i 70'erne fik vi
nok en billig båndoptager købt i Tyskland, men i 1984, da jeg blev
konfirmeret, fik jeg et stereoanlæg, og de af dig omtalte features havde
mit konfirmationsanlæg også.
> Den knækkede aldrig båndene.
Ja, det gjorde mit konfirmationsanlæg heller ikke. Men desværre mente
min bror jo, at han også skulle afspille mine bånd i ny og næ.
Holst
BJ wrote:
> Lidt historie om bånd:
>
> http://www.useddlt.com/die-cc-kassette.0.html?&L=0
Uha, tysk. Der er også en del på engelsk her:
BJ
KLIP
Jow, men på det tyske site ved de, hvad de taler om..;-)
http://www.useddlt.com/grundig4.0.html
mvh
Bjørn J.
Per Vadmand
Næh. Jeg fik det at vide, da jeg købte den, og jeg kan også finde ud af det
ved at gå ind på "Denne computer" og højreklikke på de pågældende drev, men
det er ikke noget, jeg kan svare på på stående fod uden at kigge efter.
Harddisk og ram er kun interessant, det øjeblik det begynder at knibe med
pladsen. (Hvad det gør på min p.t.)
ben9
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:472a1607$0$2101$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Og det var jo lidt ærgerligt, for C120 kunne på én side rumme en hel
> udsendelse med Kim Schumacher, hvorimod C100 lige præcis ikke kunne. Men
en hel udsendelse med Kim Schumacher ku være på 30 min med den hastighed han
talte!!
ben9
"BJ" <mrbear_...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:472a1983$0$2097$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
jeg havde en revox indtil et par år siden - arvede den. det var bare fed
lyd!!
Philip Nunnegaard
> almindelighed så tynde, at de alt for nemt gik i stykker, navnlig på for
> billige båndoptagere.
Af samme grund brugte jeg det mest til at optage programmer, der blev sendt,
når jeg ikke var hjemme.
Så kunne jeg bagefter spille det af det, jeg ville have, over på et andet
bånd og derefter genbruge det oprindelige bånd.
Det var dog mest en nødløsning, da det afstedkom et hørbart tab i
lydkvaliteten.
Bertel Lund Hansen
> Lige for en god ordens skyld:
> 64.000 bytes er lig med 62,5 kb, da der går 1024 bytes på 1 kb, 1024 kb på 1
> MB osv.
Der findes ingen lovgivning om hvad en GByte betyder.
> Så da jeg for nogle år siden købte en harddisk på 120 GB, blev jeg snydt.
Nej.
> Den var kun på 120 mia. bytes = 111,7 GB.
Kapaciteten af harddiske er altid blevet opgivet i decimale
enheder.
Philip Nunnegaard
>
> Nej.
Jeg blev snydt af min egen opfattelse af, hvad der regnes for en GB.
Derudover, så undrer det mig, at der er den forskel, for modsat harddiske
bliver RAM mig bekendt regnet efter 2-talssystemet og dermed 1024 bytes på
én kb.
Philip Nunnegaard
Ret morsom læsning.
Den bekræfter mig i min hukommelse om, at der dengang var samme debat om
kassettebånd som der i dag er om fildelingstjenester.
Citat:
This practice (om at optage fra radio eller pladespiller) was condemned by
the music industry with such slogans as "Home Taping is Killing Music".
Bertel Lund Hansen
> Jeg blev snydt af min egen opfattelse af, hvad der regnes for en GB.
> Derudover, så undrer det mig, at der er den forskel, for modsat harddiske
> bliver RAM mig bekendt regnet efter 2-talssystemet og dermed 1024 bytes på
> én kb.
Det ligger i produktinsformen eller rettere hele deres
konstruktion. Den skal være binær hele vejen på grund af den måde
de adresseres på.
Der er derimod ikke noget i harddiskens konstruktion der betinger
at dens kapacitet altid er binært opdelt.
Peter Knutsen
> Philip Nunnegaard wrote:
>>Men du ved formentlig hvor meget ram og harddisk, der er i den.
>>Det var det første, jeg spurgte om, da jeg stod i en butik for at
>>købe min første PC for mange år siden.
>>
>>Præcis som jeg i gamle dage vidste, at min radio kunne klare
>>frekvenser fra 87,5 MHz til 108 MHz, hvor P3 sendte på 92,6 MHz i
>>Odense, og mine kassettebånd var på 60- eller 90 minutter.
>
> Næh. Jeg fik det at vide, da jeg købte den, og jeg kan også finde ud af det
> ved at gå ind på "Denne computer" og højreklikke på de pågældende drev, men
> det er ikke noget, jeg kan svare på på stående fod uden at kigge efter.
>
> Harddisk og ram er kun interessant, det øjeblik det begynder at knibe med
> pladsen. (Hvad det gør på min p.t.)
Netop. Computerens specifikationer bliver først interessante, når man
begynder at presse den. Hvadenten det er CPU'ens hastighed, mængden af
RAM, størrelsen på harddiske, eller grafikkortets regnekræfter.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
kjaer
>
>> Hvad vil det sige at være "point på" et eller andet?
>
> Nogle drev et BBS (Bulletin Board Service). Det betød at de lod
> deres pc køre som server i døgndrift, og hvis man så var oprettet
> som 'kunde' hos sådan en, kunne man hente filer og post fra det
> pågældende BBS. En 'kunde' kaldtes "point". BBS-fyren var "node".
> Det var amrikanske betegnelser fordi Fidonet var opfundet i USA.
> Posten bestod af ens personlige mails samt indlæg i de
> debatgrupper man abonnerede på.
>
> Mange BBS'er lod det være gratis at folk blev point. Jeg betalte
> f.eks. ikke noget for det. Andre tog et beløb til dækning af
> deres udgifter til at drive BBS'et.
>
> Alle noder og alle points var kendt med fysisk navn og adresse,
> og en beslutning truffet i ét led, slog igennem på verdensplan.
> Med andre ord var der effektive sanktioner mod misbrugere (global
> udelukkelse på livstid som den værste). Det var en kollossal
> fordel.
Du skylder forresten en forklaring på hvad der sker, med de klager du sendte
til diverse udbydere. Bliver tråden klippet eller er sagerne droppet? de
involverede får vel en eller anden afklaring!
Desuden er der hul i dit kilfilter.
kjaer
> Du skylder forresten en forklaring på hvad der sker, med de klager du
> sendte til diverse udbydere. Bliver tråden klippet eller er sagerne
> droppet? de involverede får vel en eller anden afklaring!
> Desuden er der hul i dit kilfilter.
Det var Bertel Lund Hansens indlæg jeg svarede på. Jeg ved ikke hvorfor der
stod et andet navn øverst