Snabel-a ... :o)
Kæld Gydum
I følge Ugebladet SØNDAG og Iflg. UD & SE
Hedder Snabel-a på svensk :
KATTEPOTE eller KANELBOLLE
- i Ungarn: ORM
- i Holland: ABERØV
og på serbisk: SKØRE-a
Skulle vi nu følge det svenske ville vi kalde samme (@)
for "Jødekage" i Nordjylland ... hvilke perspektiver.
Med venlig hilsen
Kæld Gydum
--
E-mail: oz1...@qsl.net
Homepage: http://www.qsl.net/oz1pll
Medlem Nr: 135 af FIDUSO - http://fiduso.dk
Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt. (J.O. Krag)
Steffen Kampp
> Hvad skal man dog ikke læse ....
>
> I følge Ugebladet SØNDAG og Iflg. UD & SE
>
> Hedder Snabel-a på svensk :
>
> KATTEPOTE eller KANELBOLLE
Men det hedder jo så meget på svensk. Ifølge flere opslag i svenske
IT-relaterede skrifter kan det kaldes: kanelbulle, apsvans, apöra,
alfaslang, krullalfa, men oftest ses og mest brugt er: snabel-a.
--
Steffen Kampp
Peter Makholm
Ok, jeg er træt af @-diskussioner. Prøv at krydspost samme indlæg til
dk.snak, dk.edb og dk.edb.internet.mail+news og afvendt
resultatet. (En tråd der kan gøre de danske sommerpiger til skamme[0])
> Skulle vi nu følge det svenske ville vi kalde samme (@)
> for "Jødekage" i Nordjylland ... hvilke perspektiver.
Er jødekager og kanelboller, det samme? Jeg opfatter jødekager som en
af de 12 typer småkager man bagte til jul. Jeg kan ikke bestemt huske
hvilken, men jeg mindes ikke at det var nogle af dem vi plejede at
putte kanel på.
0) Den var intern.
--
"If I had been brought up in a different time [...] perhaps I'd
be totally comfortable in ML and would find C unsafe, a little
dangerous, not very expressive." - Brian Kernighan
Flemming Lindblad Johansen
> Er jødekager og kanelboller, det samme? Jeg opfatter jødekager som en
> af de 12 typer småkager man bagte til jul. Jeg kan ikke bestemt huske
> hvilken, men jeg mindes ikke at det var nogle af dem vi plejede at
> putte kanel på.
En jødekage i Nordjylland er det der på Sjælland hedder en snegl.
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
Jens Brix Christiansen
> Er jødekager og kanelboller, det samme? Jeg opfatter jødekager som en
> af de 12 typer småkager man bagte til jul. Jeg kan ikke bestemt huske
> hvilken, men jeg mindes ikke at det var nogle af dem vi plejede at
> putte kanel på.
De småkager der hedder jødekager, har kanel og sukker på. Se fx:
Peter Makholm
> De småkager der hedder jødekager, har kanel og sukker på. Se fx:
Korrekt, jeg tænkte på nogle andre, hvad mon de hed?
De var tykke (1 cm) og rombeformet og så var der drysset perlesukker
på. Men de hed vist noget med -brød.
Kæld Gydum
> Ok, jeg er træt af @-diskussioner. Prøv at krydspost samme indlæg til
> dk.snak, dk.edb og dk.edb.internet.mail+news og afvendt
> resultatet. (En tråd der kan gøre de danske sommerpiger til skamme[0])
Man kan jo lade være at blande sig Peter Makholm.-
Skulle din mening være repræsentativ for denne Nyhedsgrupper er det
nok lidt kedeligt ...
Ikke mindst når du modsiger emnet for "Gruppen" og bla. ikke ved at hvad
der hedder "snegle" i Århus kaldes "Jødekager" i Frederikshavn ..
> 0) Den var intern.
Den vælger jeg at overse ... :-/
Peter Makholm
> Ikke mindst når du modsiger emnet for "Gruppen" og bla. ikke ved at hvad
> der hedder "snegle" i Århus kaldes "Jødekager" i Frederikshavn ..
Mit indlæg var i fuld overensstemmelse med reglerne for gruppen (endda
den uskrevne regl nummer 1, uden anvendelse af den uskrevne regl
nummer 2.)
Peter Fjelsten
tilsyneladende (In article <xnovgu9...@berling.diku.dk>,
pe...@makholm.net says)...
> De var tykke (1 cm) og rombeformet og så var der drysset perlesukker
> på. Men de hed vist noget med -brød.
Finsk- ?
--
Peter Fjelsten
(fjern 'ny' i emailadressen for at svare pr. email)
"Scuba Diving... another great activity where your main goal is
to _not_ die" - Jerry Seinfeld
Tom Buur
snegl. Hos min favoritbager fås begge dele. Jødekager er nærmest en højere
variant (ca. 5 cm) af den flade snegl. Til gengæld er diameteren mindre.
Jeg har først lært jødekagerne at kende som tilflytter. De smager
pragtfuldt.
Svenske kanelbullar er også en glimrende spise. Jeg har boet 12 år i
Sverige. Når vi bliver nostalgiske, finder min kone opskriften frem og bager
en omgang. Det er ikke helt det samme som jødekager. Ikke så meget fedtstof,
sukker og glasur. De også en anelse mindre. Som alle svenske kager er de
lidt mere tørre end danske, men smager som sagt udmærket.
Hvis nogen mener, at en diskussion om navngivning af kager i forskellige
regioner ikke hører hjemme under "kultur og sprog", sender jeg min kones
opskrift som modaktion.
T.
Bertel Lund Hansen
>Hvis nogen mener, at en diskussion om navngivning af kager i forskellige
>regioner ikke hører hjemme under "kultur og sprog", sender jeg min kones
>opskrift som modaktion.
Den form for diskussion er aldeles irrelevant i nærværende
gruppe.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
Brian Elmegaard
"Kæld Gydum" wrote:
>
>
> Hedder Snabel-a på svensk :
>
> KATTEPOTE eller KANELBOLLE
I en teksning på svensk tv4 blev 'mail' oversat til 'mejl'. Jeg ved ikke
om jeg ville kunne finde mig til rette med en sådan oversættelse på
dansk.
--
Brian
http://www.et.dtu.dk/energysystems
http://www.rk-speed.dk http://fiduso.dk http://sunsite.auc.dk/dk-tug
\TeX, tak
Jens Brix Christiansen
>
> "Kæld Gydum" wrote:
> >
> >
> > Hedder Snabel-a på svensk :
> >
> > KATTEPOTE eller KANELBOLLE
>
> I en teksning på svensk tv4 blev 'mail' oversat til 'mejl'. Jeg ved ikke
> om jeg ville kunne finde mig til rette med en sådan oversættelse på
> dansk.
Det behøver ikke være en oversættelse. Hvis der i øvrigt blev talt
svensk, er det bare en tekstning, og staveformen "mejl" er (på vej til
at blive) korrekt svensk.
Man har andre retskrivningstraditioner på svensk. På dansk har vi jo
gennemtærsket til hudløshed at vi fordansker skrivemåden på ord indlånt
fra fransk i et eller andet tempo, som visse synes er for hurtigt; mens
vi er noget langsommere til at fordanske skrivemåden på indlånte ord fra
engelsk. Det hedder dog "cykel" og "krank" nu, og ikke som for 100 år
siden "cycle" og "crank".
På svensk bruger man et hurtigere tempo til at forsvenske skrivemåden
for ord fra engelsk end man gør på dansk med franske ord. Således kan
man på svensk lave majonæse-tråde om ordet "tejp". På svensk hedder en
"en skinne" (i jernbaneforstand) "en räls" (eller evt. "en räl"). De
svenske ord "tajt" og "tuff", som stammer fra "tight" og "tough", har
helt ukontroversielle stavemåder, mens "mejl" naturligvis er så nyt at
der er en vis modstand mod både selv ordet og den forsvenskede
stavemåde.
Jesper Juellund Jensen
3A0284...@dksin.dk:
> De svenske ord "tajt" og "tuff", som stammer fra "tight" og "tough", har
> helt ukontroversielle stavemåder, mens "mejl" naturligvis er så nyt at
> der er en vis modstand mod både selv ordet og den forsvenskede
> stavemåde.
Jeg kommer i øvrigt til at tænke på det svenske tv-program "sajber" (cyber).
Jeg ved dog ikke, om det var for sjov, eller om det er en almindelig
stavemåde.
--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: j...@cyrk.dk
http://www.cyrk.dk/jjj/
Jens Brix Christiansen
> Jeg kommer i øvrigt til at tænke på det svenske tv-program "sajber" (cyber).
> Jeg ved dog ikke, om det var for sjov, eller om det er en almindelig
> stavemåde.
Du har forstået det rigtigt. Det er HHOS; det er ikke særlig
almindeligt; men det kan let gå hen at blive almindeligt. Jf. fx:
http://www.wwlink.se/gateway/svenska/sajber/Sajberordbok.htm
De der ikke genkender HHOS, kan læse videre her:
Villy Kruse
>
> ..... langsommere til at fordanske skrivemåden på indlånte ord fra
>engelsk. Det hedder dog "cykel" og "krank" nu, og ikke som for 100 år
>siden "cycle" og "crank".
>
Men (endnu) ikke sykel, eller sikel. Hvorfor egentlig ikke?
Villy
Jens Brix Christiansen
Traditionsprincippet. Vi bevarer c'er med s-lyd i dansk retskrivning.
Det ville være en hel tradition som skulle laves om.
Det skridt har man taget på norsk, hvor det hedder "sykkel", "sitron",
og "sentral".
Oslo S er navnet på den største jernbanestasjonen i Oslo. S betyr
selvfølgelig ikke sør men sentral.
Bertel Lund Hansen
>svensk, er det bare en tekstning, og staveformen "mejl" er (på vej til
>at blive) korrekt svensk.
Men den egner sig vel ikke til dansk. For mig siger den
umiddelbart "majl" med samme lyd som i "plejlstang".
Man kunne, som det er set før, foreslå "mæjl" eller "mægl", men
det virker underligt.
Bertel
--
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Thomas Martin Widmann
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >svensk, er det bare en tekstning, og staveformen "mejl" er (på vej til
> >at blive) korrekt svensk.
>
> Men den egner sig vel ikke til dansk. For mig siger den
> umiddelbart "majl" med samme lyd som i "plejlstang".
>
> Man kunne, som det er set før, foreslå "mæjl" eller "mægl", men
> det virker underligt.
Bl.a. fordi en dansk stavemåde antyder stød i enstavelsesord, men det
er der ikke i "mail". Måske ville "mægel" være bedre?
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T4ONF/TÅGEKAMMERET
Jens Brix Christiansen
>
> Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> writes:
>
> > Jens Brix Christiansen skrev:
> >
> > >svensk, er det bare en tekstning, og staveformen "mejl" er (på vej til
> > >at blive) korrekt svensk.
> >
> > Men den egner sig vel ikke til dansk. For mig siger den
> > umiddelbart "majl" med samme lyd som i "plejlstang".
> >
> > Man kunne, som det er set før, foreslå "mæjl" eller "mægl", men
> > det virker underligt.
>
> Bl.a. fordi en dansk stavemåde antyder stød i enstavelsesord, men det
> er der ikke i "mail". Måske ville "mægel" være bedre?
Pudsig forskel på dansk og svensk her. På svensk antyder enstavelsesord
"akut accent", og der er en korrelation mellem de ord der har stød på
dansk, og dem der har akut accent på svensk, fx "bil". Men svensk har
helt ubekymret "akut accent" i ordet "mail"/"mejl", mens dansk ikke har
stød. Måske er et ord fra et fremmedsprog ikke ordentligt optaget i
dansk før det også er blevet normaliseret hvad stødet angår?
Peter Makholm
> Jeg kommer i øvrigt til at tænke på det svenske tv-program "sajber" (cyber).
Desvære kom jeg ikke op i emnet kyberrum, da jeg var til eksamen i
Datalogi 2V-Systemarbejde. Det ville have moret mig at insisterer på
at udtale der engelske cyberspace som kyberrum.
Bo Hansen
Peter Makholm skrev:
> Det ville have moret mig at insisterer på
> at udtale der engelske cyberspace som kyberrum.
Jeg troede egentlig at "kyberrum" hed "wine cellar" på engelsk?
Bo H.
Henning Makholm
> Peter Makholm skrev:
Den slags kyper er med p.
--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
Tom Wagner
wrote:
>>> Jeg troede egentlig at "kyberrum" hed "wine cellar" på engelsk?
>
>Den slags kyper er med p.
Jeg smilede i skægget, - men nu du siger det med stavningen, så var
det jo overhovedet ikke morsomt.
Men på den anden side skrev Peter:
> Det ville have moret mig at insisterer på at udtale der engelske cyberspace som kyberrum.
Noget kunne altså tyde på, at det var mundtlig eksamen, og så er det
måske alligevel bare sådan en lille smule morsomt?
Eller kan man i din udtale høre tydelig forskel på p og b i ordet
kyber?
Tom
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann wrote:
> >
> > Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> writes:
> >
> > > Jens Brix Christiansen skrev:
> > >
> > > >svensk, er det bare en tekstning, og staveformen "mejl" er (på vej til
> > > >at blive) korrekt svensk.
> > >
> > > Men den egner sig vel ikke til dansk. For mig siger den
> > > umiddelbart "majl" med samme lyd som i "plejlstang".
> > >
> > > Man kunne, som det er set før, foreslå "mæjl" eller "mægl", men
> > > det virker underligt.
> >
> > Bl.a. fordi en dansk stavemåde antyder stød i enstavelsesord, men det
> > er der ikke i "mail". Måske ville "mægel" være bedre?
>
> Pudsig forskel på dansk og svensk her. På svensk antyder enstavelsesord
> "akut accent", og der er en korrelation mellem de ord der har stød på
> dansk, og dem der har akut accent på svensk, fx "bil". Men svensk har
> helt ubekymret "akut accent" i ordet "mail"/"mejl", mens dansk ikke har
> stød.
For enstavelsesord er der på svensk ikke noget valg - de har altid
akut accent. Men som du siger, er der normalt en sammenhæng mellem
svensk akut accent og dansk stød (opr. enstavelsesord), og mellem
svensk grav accent og dansk manglende stød (opr. flerstavelsesord).
Der er nu blot sket det, at det danske stød er den markerede part,
hvorimod det på svensk er grav accent, der er markeret. Derfor
forskellen m.h.t. fremmedord.
> Måske er et ord fra et fremmedsprog ikke ordentligt optaget i
> dansk før det også er blevet normaliseret hvad stødet angår?
Hmmm, tjah, bum-bum. Oprindeligt ja, men der er en tendens til, at vi
får flere og flere enstavelsesord uden stød (fx _stød_, der har mistet
sit stød for nylig). Almindelig dueslagsteori siger mig, at sproget
nu gladeligt vil fylde op med udenlandske stødløse enstavelsesord.
Det eneste problem er ortografien, der som bekendt er meget konservativ.
Jens Brix Christiansen
> Der er nu blot sket det, at det danske stød er den markerede part,
> hvorimod det på svensk er grav accent, der er markeret. Derfor
> forskellen m.h.t. fremmedord.
Aha! Tak for den indsigt!