Nederdrægtig.
Ruth Nielsen
blevet til. Er det ikke lidt spøjst at et ord der indeholder ordet 'drægtig'
kan betyde noget som er synonymt med infam og ondskabsfuld?
Med venlig hilsen Ruth
Thomas Thorsen
> Jeg er kommet til at tænke på hvordan et ord som nederdrægtig er
> blevet til.
Ordet er fra tysk 'niederträchtig' af 'nieder-' ned- +
'-trächtig' -bærende, ifølge Politikens Etymologi med den oprindelige
betydning 'nedslået'. Ordet må siden have gennemgået en
betydningsændring.
> Er det ikke lidt spøjst at et ord der indeholder ordet 'drægtig'
> kan betyde noget som er synonymt med infam og ondskabsfuld?
Drægtig betyder egentlig bare 'en som bærer (et eller andet)'. At det
tilfældigvis uden nærmere præcisering betyder 'et hundyr som bærer
afkom', er et specialtilfælde.
TT
Poul Erik Jørgensen
> Ordet er fra tysk 'niederträchtig' af 'nieder-' ned- +
> '-trächtig' -bærende, ifølge Politikens Etymologi med den oprindelige
> betydning 'nedslået'. Ordet må siden have gennemgået en
> Drægtig betyder egentlig bare 'en som bærer (et eller andet)'. At det
> tilfældigvis uden nærmere præcisering betyder 'et hundyr som bærer
> afkom', er et specialtilfælde.
Der er meget sjov sproghistorie omkring det her.
trächtig er som Thomas nævner tillægsord til det tyske verbum tragen: bære.
På nedertysk hedder formerne drächtig og dragen. Derfor siger vi
nederdrægtig, da vi snakker meget mere nedertysk end højtysk.
Navneordet til tragen hedder Tracht, nedertysk dracht, som lånes til dansk
dragt: noget man bærer. Dansk dragt er altså et nedertysk låneord. Man kan
også få en dragt prygl, her betyder det en portion, noget der bæres hen til
en. Denne brug er også nedertysk. Tvedragt: se nedenunder.
Verbet drage på dansk er ikke et tysk låneord, selvom det ligner nedertysk
dragen.
Navneordet til dansk drage er dræt: åndedræt < man drager ånde; fiskedræt <
man drager net for at fange fisk; opdræt < svarer til opdrage.
drægtig: ud over hvad Thomas nævner, kan man også anfører samdrægtig: man
bærer sammen; sendrægtig: man er sen til at bære tingene frem, derfor
irriterende langsommelig. Hvis man i gamle dage var enige, kunne man tale om
at man var endrægtig: man bar i én retning. Kom det til splid, talte man om
tvedragt: så drog eller trak man i to retninger.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove YYY from my email-address before emailing me.
Enlevez YYY de mon adresse email pour me contacter.
Ruth Nielsen
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
>
> > Jeg er kommet til at tænke på hvordan et ord som nederdrægtig er
> > blevet til.
>
> Ordet er fra tysk 'niederträchtig' af 'nieder-' ned- +
> '-trächtig' -bærende, ifølge Politikens Etymologi med den oprindelige
> betydning 'nedslået'. Ordet må siden have gennemgået en
> betydningsændring.
Åh ja, tysk havde jeg slet ikke tænkt på, selvom noget med neder- måske nemt
kunne komme fra tysk. Og drægtig gør det jo så i virkeligheden også.
> Drægtig betyder egentlig bare 'en som bærer (et eller andet)'. At det
> tilfældigvis uden nærmere præcisering betyder 'et hundyr som bærer
> afkom', er et specialtilfælde.
Så har den oprindelige betydning altså været noget i retning af 'tynget ned
af en byrde'. Jamen har ordet så haft en helt anden form på dansk en gang i
tidernes morgen?
Med venlig hilsen Ruth
Byrial Jensen
> Verbet drage på dansk er ikke et tysk låneord, selvom det ligner nedertysk
> dragen.
> Navneordet til dansk drage er dræt: åndedræt < man drager ånde; fiskedræt <
> man drager net for at fange fisk; opdræt < svarer til opdrage.
> drægtig: ud over hvad Thomas nævner, kan man også anfører samdrægtig: man
> bærer sammen; sendrægtig: man er sen til at bære tingene frem, derfor
> irriterende langsommelig. Hvis man i gamle dage var enige, kunne man tale om
> at man var endrægtig: man bar i én retning. Kom det til splid, talte man om
> tvedragt: så drog eller trak man i to retninger.
Endrægtig og tvedragt er ikke mere forældede end at de (ligesom de
andre nævnte ord) stadig er i RO.
Nudansk ordbog (9. udgave, 1977) (NDO) nævner i øvrigt to
betydninger af drægtig: svanger om dyr og bæredygtig, rummelig om
skibe.
Idræt ser ikke ud til at være beslægtet med at drage såvidt jeg kan
se i NDO.
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> Der er meget sjov sproghistorie omkring det her.
> trächtig er som Thomas nævner tillægsord til det tyske verbum tragen:
bære.
> På nedertysk hedder formerne drächtig og dragen. Derfor siger vi
> nederdrægtig, da vi snakker meget mere nedertysk end højtysk.
> Navneordet til tragen hedder Tracht, nedertysk dracht, som lånes til dansk
> dragt: noget man bærer. Dansk dragt er altså et nedertysk låneord.
Sjovt nok at 'dragt' også kommer med her.
>Man kan også få en dragt prygl, her betyder det en portion, noget der
>bæres hen til en. Denne brug er også nedertysk. Tvedragt: se >nedenunder.
>
> Verbet drage på dansk er ikke et tysk låneord, selvom det ligner
>nedertysk dragen.
> Navneordet til dansk drage er dræt: åndedræt < man drager ånde; >fiskedræt
man drager net for at fange fisk; opdræt svarer til opdrage.
> drægtig: ud over hvad Thomas nævner, kan man også anfører >samdrægtig: man
bærer sammen; sendrægtig: man er sen til at bære >tingene frem, derfor
irriterende langsommelig.
>Hvis man i gamle dage var enige, kunne man tale om
> at man var endrægtig: man bar i én retning. Kom det til splid, talte man
om
> tvedragt: så drog eller trak man i to retninger.
Ja det var en masse spændende sproghistorie.
Mange tak.
Med venlig hilsen Ruth
Poul Erik Jørgensen
> Idræt ser ikke ud til at være beslægtet med at drage såvidt jeg kan
> se i NDO.
Åbenbart ikke.
Forklaringen i Gyldendals Etym. ordbog og Falk & Torp: Norwegisch-Dänisches
Wörterbuch (1920) divergerer en del, men begge er enige om, at det ikke er
dræt = dragning der ligger bag.
PEJ
Poul Erik Jørgensen
> Idræt ser ikke ud til at være beslægtet med at drage såvidt jeg kan
> se i NDO.
Åbenbart ikke.
Forklaringen i Gyldendals Etym. ordbog og Falk & Torp: Norwegisch-Dänisches
Wörterbuch (1910) divergerer en del, men begge er enige om, at det ikke er
dræt = dragning der ligger bag.
PEJ
Bertel Lund Hansen
>Så har den oprindelige betydning altså været noget i retning af 'tynget ned
>af en byrde'.
Hvad med "svanger med nedrigheder"? Jf. "uheldssvanger".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
>
> >Så har den oprindelige betydning altså været noget i retning af 'tynget
>ned af en byrde'.
>
> Hvad med "svanger med nedrigheder"? Jf. "uheldssvanger".
Et eller andet sted har jeg en gang læst: Han var svanger med en god ide.
Tilsvarende skulle svanger med nedrigheder vel betyde: fuld af nedrighed.
Men den oprindelige måde at sige det på skulle jo lyde som noget med at
være nedtrykt. Så det burde vel lyde en smule anderledes.
Er nedtrykt mon et moderne ord for det mere gammeldags ord bedrøvet?
Og 'uheldssvanger'. Noget med at atmosfæren er ladet med elektricitet,
med en spændt og måske ildevarslende stemning. I nogle tilfælde en
vished om at noget ondt og farligt vil bryde løs.
Med venlig hilsen Ruth
Torsten
> Er nedtrykt mon et moderne ord for det mere gammeldags ord bedrøvet?
Bedrøvet kommer af nedertysk bedroven som betyder noget i retning
af formørket eller at gøre (noget) grumset. Højtysk trüb betyder
blandt andet mørk, uklar eller grumset. Jeg synes ikke at nedtrykt
og bedrøvet er synonymer. Nedtrykt er nok stærkere. Deprimeret.
--
Torsten
Ruth Nielsen
"Torsten" skrev i en meddelelse
Næh jeg mener heller ikke de er synonymer. Det var da jeg så alle
de spændende oplysninger der kom ud af det som bl.a. Poul Erik Jørgensen
fandt frem, at jeg kom til at tænke på hvad der mon kunne
gemme sig bag et ord som bedrøvet. Det forekommer mig ikke som
et af de ord, hvor man kan gætte sig til noget af etymologien.
Ja nedtrykt lyder i hvert fald stærkere, der er noget diffust over ordet
bedrøvet.
Med venlig hilsen Ruth
Bertel Lund Hansen
>Er nedtrykt mon et moderne ord for det mere gammeldags ord bedrøvet?
Da jeg gik i gymnasiet var der en stående vending der lød som en
nyhedsmeddelelse. Jeg ved ikke hvor den kom fra: "bortgået i
nedtrykt sindstilstand/-stemning". Den blev brugt en del.
Peter Loumann
>Jeg ved ikke hvor den kom fra: "bortgået i
>nedtrykt sindstilstand/-stemning"
Det var en standardformulering i radioens efterlysninger.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Jens Brix Christiansen
> Da jeg gik i gymnasiet var der en stående vending der lød som en
> nyhedsmeddelelse. Jeg ved ikke hvor den kom fra: "bortgået i
> nedtrykt sindstilstand/-stemning". Den blev brugt en del.
Det var jo en fast formulering i visse efterlysninger Pressens
Radioavis. Jeg prøver lige at ramme stilen, men det er længe siden,
så jeg har nok ikke styr på alle detaljerne:
"Vi bringer en efterlysning. Politiet på Frederiksberg beder os
meddele at den 51-årige Jens Christiansen er bortgået i nedtrykt
sindstilstand. Det frygtes at han flakker om. Jens Christiansen er 1
meter og 88 centimeter høj og kraftig af bygning. Han formodes at
være iført sort frakke og medfører en sort damecykel. Oplysninger om
den bortgåede bedes meddelt Frederiksberg Politi, telefon FAsan 1448,
eller nærmeste politimyndighed."
Den slags formuleringer er brændt i hjernen sammen med. "Her er
vejrmeldingen. Oversigt. Et højtryk over Azorerne på 1025 millibar
forstærkes, mens et lavtryk under 995 millibar over Norskehavet med
tilhørende fronter bevæger sig mod øst. Udsigt gældende til mandag
aften for Jylland, Øerne og Bornholm. Svag til frisk vestlig mod
nordvest drejende vind. Vekslende skydække og kun enkelte byger.
Temperaturer fra 18 til 22 grader."
Per K. Nielsen
wrote:
>Politiet på Frederiksberg beder os
>meddele at den 51-årige Jens Christiansen er bortgået i nedtrykt
>sindstilstand. Det frygtes at han flakker om.
Måske er han faret vild ovre i labyrinten?
--
Per K. Nielsen
Bertel Lund Hansen
>Den slags formuleringer er brændt i hjernen sammen med. "Her er
>vejrmeldingen. Oversigt. Et højtryk over Azorerne på 1025 millibar
>forstærkes, mens et lavtryk under 995 millibar over Norskehavet med
>tilhørende fronter bevæger sig mod øst. Udsigt gældende til mandag
>aften for Jylland, Øerne og Bornholm. Svag til frisk vestlig mod
>nordvest drejende vind. Vekslende skydække og kun enkelte byger.
>Temperaturer fra 18 til 22 grader."
Ja, og "... Dogger Banke og Fiskerbanke ... Sundet, Bælthavet og
Øerne ..." (eller omvendt).
Peter Loumann
>[...] Pressens Radioavis. Jeg prøver lige at ramme stilen [...]
>Den slags formuleringer er brændt i hjernen [...]
Ja. Tak for genhøret ;o)
Nis Jorgensen
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>>Den slags formuleringer er brændt i hjernen sammen med. "Her er
>>vejrmeldingen. Oversigt. Et højtryk over Azorerne på 1025 millibar
>>forstærkes, mens et lavtryk under 995 millibar over Norskehavet med
>>tilhørende fronter bevæger sig mod øst. Udsigt gældende til mandag
>>aften for Jylland, Øerne og Bornholm. Svag til frisk vestlig mod
>>nordvest drejende vind. Vekslende skydække og kun enkelte byger.
>>Temperaturer fra 18 til 22 grader."
>
>Ja, og "... Dogger Banke og Fiskerbanke ... Sundet, Bælthavet og
>Øerne ..." (eller omvendt).
"Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
--
Nis Jørgensen, eksilbornholmer
Tidsperiodens hollandske ord: zwaartekracht
Bertel Lund Hansen
>"Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
>omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
>Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
Utroligt hvad man dog bruger sin sparsomt tildelte hukommelse
til.
(og det var "kulingvarsel")
Tom Wagner
>"Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
>omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
>Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
og Järens Rev, sydvest, ikke at forglemme.
Tom
Tom Wagner
wrote:
>Den slags formuleringer er brændt i hjernen
Ja, jeg husker som barn, hvor radioen spillede en kæmperolle, den
første store engelske serie, som BBC, Home Service sendte i mange,
mange år - mere end 20, tror jeg.
Efter et par akkorder lød det med datidens nydelige received
pronunciation: "Mrs. Dale's diary, a recording of the daily happenings
in the life of a doctors wife".
Alle lyttede og fulgte med i den typiske engelske (upper middle-class)
families glæder og genvordigheder. Den danske pendant var nok Familien
Hansen.
Tom
Poul Erik Jørgensen
> Det var en standardformulering i radioens efterlysninger
- som kunne betyde, at man frygtede det værste for personens skæbne, f. eks.
at han ville tage sig af dage.
Siger man ikke det mere?
Poul Erik Jørgensen
> Det var en standardformulering i radioens efterlysninger ..
- som kunne betyde, at man frygtede det værste for personens skæbne, f. eks.
at han ville tage sig af dage.
Siger man ikke sådan mere?
Peter Loumann
>> Det var en standardformulering i radioens efterlysninger ..
>- som kunne betyde, at man frygtede det værste for personens skæbne, f. eks.
>at han ville tage sig af dage.
Netop
>Siger man ikke sådan mere?
Man bringer vist slet ikke den slags efterlysninger mere. Antagelig er
depression og selvmord blevet for dagligdags. Til gengæld afbryder man
en hvilken som helst radioudsendelse for at advare om
spøgelsesbilister.
Henning Præstegaard
> Det var jo en fast formulering i visse efterlysninger Pressens
> Radioavis.
>
Nu du er igang, hvad så med fiskerinoteringen.
mvh
Henning
Torben Frandsen
> >"Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
> >omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
> >Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
>
> og Järens Rev, sydvest, ikke at forglemme.
Så kan vi lige så godt tage dem alle:
Sydøstlige Østersø, Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet
og Sundet, Kattegat, Skagerak, Sydlige Utsira, Fisker, Tyskebugt, Tampen,
Viking, Orkney, Fladen, Dogger, Humber, Thames, Dover, Wight, Portland,
Plymouth, Farvandet vest for Hebriderne og Farvandet omkring Færøerne.
Som den opmærksomme læser vil have bemærket mangler Nordlige Utsira men der
fisker danskere jo som bekendt ikke.
Torben
Tron Furu
Thomas Thorsen <t...@thomasthorsen.dk> skrev i meldingsnyheter:hHoc9.41735>
> Ordet er fra tysk 'niederträchtig' af 'nieder-' ned- +
> '-trächtig' -bærende, ifølge Politikens Etymologi med den oprindelige
> betydning 'nedslået'. Ordet må siden have gennemgået en
> betydningsændring.
Det er vel usannsynlig tåpelig å krangle med en ordbok, men for meg ville
det gi bedre mening dersom "tracht" var avledet av verbet "zu trachten" (som
i "å trakte etter"), slik at den nederdrektige traktet etter det nedrige.
For alt jeg vet er "zu trachten" i denne betydning i nær slekt med, eller
endatil identisk med, de/t ord som ligger til grunn for
"bærende"-betydningen.
TF
Thomas Thorsen
> Det er vel usannsynlig tåpelig å krangle med en ordbok,
Ikke forstået.
> men for meg ville det gi bedre mening dersom "tracht" var avledet
> av verbet "zu trachten" (som i "å trakte etter"), slik at den
> nederdrektige traktet etter det nedrige.
Det kan jeg ikke se logikken i. Vi skulle da forvente et tysk
*niedrigträchtig, men på tysk hedder det niederträchtig.
TT
Jens Brix Christiansen
> "Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
> omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
> Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
Du er ret ung, hvad? På et tidspunkt blev farvandsbetegnelserne lagt
om, og du har fat i de eksisterende. Rigtige nostalgikere husker
"Østersøen øst for Bornholm" og Østersøen vest for Bornholm". Når de
havde samme udsigt, gik det " ... Østersøen øst og vest for Bornholm,
Sundet, Bælthavet, Kattegat, Skagerrak, farvandet ud for Jæren-Lista,
..."
Jens Brix Christiansen
> og Järens Rev, sydvest, ikke at forglemme.
Rigtigt! Øv! Nu har jeg lige helt fejlagtigt påstået at "farvandet
ud for Jæren-Lista" var gammelt!
(Jæren ligger i Norge, så det er hyperkorrekt at bruge ä).
Tron Furu
> Tron Furu skrev:
>
> > Det er vel usannsynlig tåpelig å krangle med en ordbok,
>
> Ikke forstået.
Jeg er her utilfreds med ordbokens forklaring, men er vel egentlig ikke
kvalifisert til å hevde en avvikende mening med noe skinn av autoritet, for
ikke å snakke om autoritet. Jeg går altså ut fra at jeg egentlig tar feil,
men vil gjerne drøfte denne tanken allikevel, om ikke annet så for å bli
belært om hvorfor det som står i ordboken er riktig; thi, som Allerede
Aristoteles sier, vi sier vi forstår noe, når vi kan angi grunnen til at noe
er slik det er.
>
> > men for meg ville det gi bedre mening dersom "tracht" var avledet
> > av verbet "zu trachten" (som i "å trakte etter"), slik at den
> > nederdrektige traktet etter det nedrige.
>
> Det kan jeg ikke se logikken i. Vi skulle da forvente et tysk
> *niedrigträchtig, men på tysk hedder det niederträchtig.
Det skulle ikke jeg forvente; dels semantisk ("Nieder-" kan angi retning,
som i engler som daler "darnieder" osv. Dette siste ordet er gammelmodig,
men så er vel også ordet "niederträchtig" gammelt), dels fonetisk (her er
det vel ikke urimelig å forvente en tilnærming/svekkelse av etterstavelsen i
"niedrig"- ?).
TF
Poul Erik Jørgensen
> Det kan jeg ikke se logikken i. Vi skulle da forvente et tysk
> *niedrigträchtig, men på tysk hedder det niederträchtig.
Og selv om vi så sluger den med "niedrig", så er den sprogligt gal med
"trächtig". Dette ord er nemlig IKKE afledt af trachten. I så fald skulle
det på nedertysk hedde nedertrechtig og på dansk nedertrægtig - hvilket det
som bekendt ikke hedder.
En lille sproglig kommentar: "trachten" har præcis samme form på højtysk og
nedertysk, idet kombinationen tr ikke blev forskudt ved den højtyske
lydforskydning.
Men for ordet nederdrægtig's vedkommende har højtysk -trächtig og
nedertysk -drechtig. De har intet med trachten at gøre, men med højtysk
tragen og nedertysk dragen, som de er tillægsord til.
Så beklageligvis kan hverken niedrig/ nedrig eller trachten bruges til en
forklaring.
Hvis du undersøger nederdrægtig i Falk & Torp Norwegisch-Dänisches
Wörterbuch ser du den noget komplicerede forklaring på ordets udvikling. Den
er så kompliceret, at man ikke kan gætte sig til den.
Poul Erik Jørgensen
Tron Furu
TF
Poul Erik Jørgensen <j...@YYYhome1.gvdnet.dk> skrev i
meldingsnyheter:3d74ce7f$0$16824$bc7...@news.sonofon.dk...
Nis Jorgensen
wrote:
>Nis Jorgensen <n...@dkik.dk> wrote in message news:<qou6nu8ua9abhpmot...@4ax.com>...
>> "Der er kuldingvarsel for Kattegat, den vestlige Østersø og østersøen
>> omkring Bornholm. Der er varsel om hård vind for Dogger Banke,
>> Fiskerbanke og farvandet vest for Hebriderne."
>
>Du er ret ung, hvad?
75'er. Jeg er da glad for at det stadig betragtes som "ret ungt" i
visse fora.