Jeg havde skrevet "... lukke lidt damp ud ...", men så kom jeg i
tanker om at det måske var en anglicisme og rettede "damp" til
"galde". Men *er* det en anglicisme (let out steam)? Vi har jo
udtryk som at man kan "koge af raseri" og lignende.
Bertel
--
Denmark, Europe
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
>Jeg havde skrevet "... lukke lidt damp ud ...", men så kom jeg i
>tanker om at det måske var en anglicisme og rettede "damp" til
>"galde". Men *er* det en anglicisme (let out steam)? Vi har jo
>udtryk som at man kan "koge af raseri" og lignende.
1) Jeg opfatter ikke udtrykket som en anglicisme - måske fordi
jeg ikke kan mindes at have hørt det før på hverken dansk eller
engelsk.
2) Jeg får bestemt ikke det samme billede af "lukke lidt damp ud"
og "lukke lidt galde ud". Ved damp får jeg netop billeder af en
der er ved at koge over, mens jeg ved galde tænker på en bitter
gammel mand (M/K), der føler sig kaldet til at komme med sin
uforbeholdne mening.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, Albertslund
Min ungdoms lokomotiver lukkede damp ud, og det er da et glimrende
billede, bl.a. fordi beskriver, hvordan det følelsesmæssige overtryk
reduceres.
Og selvom det evt. også bruges på engelsk, kan du vel sagtens anvende
det. Eller hur? Du er vel ikke purist?
Tom
Jeg mener ikke det er et etableret udtryk/idiom på dansk.
Følgende udtryk har deres modsvarighed på dansk, men det gør ikke i alle
tilfælde de danske udgaver til anglicismer: Nogle har fælles tredje
oprindelse, og andre er af næsten universel karakter.
to the bitter end
take the bull by the horns
elbowroom
lose face
the irony of fate
through fire and water
one‘s own flesh and blood
foam with rage
go under
turn in one’s grave
hair-raising
hand in hand
keep one’s head above water
heart in the right place
keep something to oneself
have the last word
not lift a finger
lion’s share
in the long run
a lump in one’s throat
make a virtue of necessity
Mohammed and the mountain
poke one’s nose into
paint the town red
for my part
cast pearls before swine
a bitter pill
where the shoe pinches
play one’s cards well
play to the gallery
play second fiddle
read between the lines
see red
rest on one’s laurels
the salt of the earth
save one’s skin
have a screw loose
in the seventh heaven
the black sheep of the family
to be in somebody’s shoes
thick-skinned
go up in smoke.
"Lukke dampen ud" er et dejligt malende udtryk, som tilsyneladende kan
dateres til industrialismens barndom, men det kan være lige så gammelt som
kedler og gryder. At et tilsvarende udtryk findes på engelsk (men også andre
sprog) gør det ikke til en anglicisme. Jeg tvivler.
Helge S.
[En interessant liste]
>lion’s share
Det hedder da "broderpart" på dansk. Kender du et udtryk med
"løve"?
Resten kender jeg på begge sprog.
> Tom Wagner Skrev
> Og selvom det evt. også bruges på engelsk, kan du vel sagtens anvende
> det. Eller hur? Du er vel ikke purist?
> Tom
Jeg vil godt støtte Tom W.. Bare fordi et udtryk er ensklingende med
engelske betyder det ikke at de stammer fra engelsk eller vi har arvet alt
hvad de har af vendinger. Window er forresten et dansk ord englænderne har
taget til sig, så kan de jo prøve ikke at sige der ovre, hvis de er imod
danismer ;-)
Mikael Clausen
>>lion’s share
>
>Det hedder da "broderpart" på dansk. Kender du et udtryk med
>"løve"?
>Resten kender jeg på begge sprog.
Jeg troede, udtrykket "løvens part" var almindelig kendt på dansk. Det
betyder noget helt andet end broderparten, hvilket fremgår af Æsops fabel af
samme navn. Løven tager det hele, og de andre dyr får ingenting af det
fælles bytte.
Helge S.
>>Det hedder da "broderpart" på dansk.
>Jeg troede, udtrykket "løvens part" var almindelig kendt på dansk. Det
>betyder noget helt andet end broderparten, [snip] Løven tager det hele,
>og de andre dyr får ingenting af det fælles bytte.
Min Nudansk Ordbog, 1969-udg.(!), skriver: _Broderpart_ (egl. om større
(dobbelt) arvelod, der tilfaldt en broder i forhold til en søster) nu
kun overf. og i bestemt form: (/få/) /broderparten af noget/ dvs.: den
største del.
Men vi har da også det spøgefulde rimede udtryk:
"Som brødre vi dele... jeg ta'r det hele"
mvh
Bo S.H.
> Jeg troede, udtrykket "løvens part" var almindelig kendt på dansk. Det
> betyder noget helt andet end broderparten, hvilket fremgår af Æsops fabel af
> samme navn. Løven tager det hele, og de andre dyr får ingenting af det
> fælles bytte.
1. klasse havde bibelhistorie. Med udgangspunkt i et af datidens
anskuelsesbilleder fortalte lærerinden engageret om de kristne, der blev
smidt for løverne, og sluttede sin dramatiske beretning med at sige:
"Synes I ikke også, det var synd?"
Og så var det, at Marie, grebet af historien, rakte fingeren op, pegede
på billedet og medfølende udbrød: "Jo, hvor var det synd! - Se den lille
løve der, den fik ingen kristen!"
Tom
>Men vi har da også det spøgefulde rimede udtryk:
>"Som brødre vi dele... jeg ta'r det hele"
...og just efter at jeg havde sendt ovenstående citat af sted kom jeg
til at tænke på, hvor det mon oprindeligt stammer fra? Mit gæt er: fra
en dansk oversættelse af Æsops dyrefabler. Er der nogen, der kan slå det
efter?
Mvh
Bo S.H.
>Og så var det, at Marie, grebet af historien, rakte fingeren op, pegede
>på billedet og medfølende udbrød: "Jo, hvor var det synd! - Se den lille
>løve der, den fik ingen kristen!"
<OVERFORTOLKNING>
Det er da ikke så underligt. I hele sin opvækst har hun mest set
dyr. Tegnede mennesker ligner også dyr, og de mennesker der
optræder i børneudsendelserne opfører sig mere tåbeligt end et
dyr.
</OVERFORTOLKNING>
<<<<<< Helge ºÎÁÐ skrev
... ... ...
<<<<<< Jeg troede, udtrykket "løvens part" var almindelig kendt på dansk.
Det
<<<<<< betyder noget helt andet end broderparten, hvilket fremgår af Æsops
fabel af
<<<<<< samme navn. Løven tager det hele, og de andre dyr får ingenting af
det
<<<<<< fælles bytte.
<<<<<< Helge S.
>
>...og just efter at jeg havde sendt ovenstående citat af sted kom jeg
>til at tænke på, hvor det mon oprindeligt stammer fra? Mit gæt er: fra
>en dansk oversættelse af Æsops dyrefabler. Er der nogen, der kan slå det
>efter?
>Mvh
>Bo S.H.
Nej, jeg er som sagt sikker på, at udtrykket stammer fra Æsops fabler.
¤!!!!§???? Men det kan du få bekræftet ved at læse det indlæg, du angiver at
svare på.
Og så studsede jeg som måske andre over "dyrefabler", er det mon fabler for
dyr?, men flere ordbøger har ordet med, deriblandt Vinterberg og Bodelsen.
Helge S.
>Og så studsede jeg som måske andre over "dyrefabler", er det mon fabler for
>dyr?
... og "Grønlandshistorier" er historier for Grønland?
Du er du galt afmarcheret. Vi har godt nok "børnebøger" og
"voksenlitteratur", men i mange andre ord fortæller det første
ord hvad historien handler om, og ikke hvem/hvad den er beregnet
til.
Bertel Lund Hansen wrote:
> Du er du galt afmarcheret. Vi har godt nok "børnebøger" og
> "voksenlitteratur", men i mange andre ord fortæller det første
> ord hvad historien handler om, og ikke hvem/hvad den er beregnet
> til.
>
> Bertel
Jeg er ved at blive forvirret, men jeg tror at Helge ºÎÁÐ hentyder til at
"dyrefabler" er en pleonasme.
Younès
> >Og så studsede jeg som måske andre over "dyrefabler", er det mon fabler for
> >dyr?
> Du er du galt afmarcheret. Vi har godt nok "børnebøger" og
> "voksenlitteratur", men i mange andre ord fortæller det første
> ord hvad historien handler om, og ikke hvem/hvad den er beregnet
> til.
Helge forsøger nok at antyde at det skulle være implicit i ordet
"fabler" at de handler om dyr.
Ihvertfald når fablerne er Æsops er det ikke tilfældet. På klassisk
latin (hvorfra betegnelsen Æ.s Dyrefabler vel kommer) betyder fabul*
- med en eller anden endelse som jeg ikke kan huske - vist simpelt hen
en fortælling/handlingsgang, hvad end den handler om dyr eller
mennesker.
--
Henning Makholm
>Helge forsøger nok at antyde at det skulle være implicit i ordet
>"fabler" at de handler om dyr.
Jeg tænkte slet ikke i de baner.
>Ihvertfald når fablerne er Æsops er det ikke tilfældet. På klassisk
>latin (hvorfra betegnelsen Æ.s Dyrefabler vel kommer) betyder fabul*
>- med en eller anden endelse som jeg ikke kan huske - vist simpelt hen
>en fortælling/handlingsgang, hvad end den handler om dyr eller
>mennesker.
Det betyder temmelig meget:
fabula: omtale, opdigtet fortælling, sagn, eventyr, drama,
skuespil. "Fabula fies" betyder "genstand for bysnak".
"Fabulor" er en fortæller.
Er det ikke fabelagtigt?
>Er det ikke fabelagtigt?
En hurtig afstemning: Hvor ligger trykket i fabelagtig?
> >Det hedder da "broderpart" på dansk. Kender du et udtryk med
> >"løve"?
> >Resten kender jeg på begge sprog.
>
>
> Jeg troede, udtrykket "løvens part" var almindelig kendt på dansk. Det
> betyder noget helt andet end broderparten, hvilket fremgår af Æsops fabel
af
> samme navn. Løven tager det hele, og de andre dyr får ingenting af det
> fælles bytte.
>
"Som brødre vi dele; JEG ta'r det hele!" E det ikke det der menes med
broderparten?
Børge
--
e-mail: ba...@get2net.dk
Homepage: www.angelfire.com/ak/askholm
Formand for Anarkistisk Internationale.
Chairman of International Anarchists.
Har jeg ikke et citat på hånden, laver jeg det på stedet.
Without a quotation at hand I'll make one up on the spot.
>En hurtig afstemning: Hvor ligger trykket i fabelagtig?
På "fa".
>"Som brødre vi dele; JEG ta'r det hele!" E det ikke det der menes med
>broderparten?
Nej. "Broderparten" betyder den største del, og der tænkes i den
forbindelse ikke på det hele.
>On Fri, 09 Jul 1999 16:00:03 GMT, b...@nospam.dk (Bertel Lund
>Hansen) wrote:
>
>>Er det ikke fabelagtigt?
>
>En hurtig afstemning: Hvor ligger trykket i fabelagtig?
På første stavelse.
Klaus O K
> >En hurtig afstemning: Hvor ligger trykket i fabelagtig?
> På "fa".
Jep. Med bitryk på "ag".
--
Henning Makholm
> Nej. "Broderparten" betyder den største del, og der tænkes i den
> forbindelse ikke på det hele.
Det er et udtryk, som stammer fra gamle arveregler:
"Broderpart: den største del, udtrykket har sin oprindelse i det gamle
nordiske arvesystem, ifølge hvilket en søn arvede dobbelt i forhold til
sine søstre." (Lademands leksikon, 1972)
Stefan Klit Søndergaard
>"Broderpart: den største del, udtrykket har sin oprindelse i det gamle
>nordiske arvesystem, ifølge hvilket en søn arvede dobbelt i forhold til
>sine søstre." (Lademands leksikon, 1972)
De var ikke helt dumme, de gamle danskere. Hvad har vi dog gjort
forkert?
> De var ikke helt dumme, de gamle danskere. Hvad har vi dog gjort
> forkert?
Vi er proletarer[1] de fleste af os, så de gamle arveregler, som skulle
hindre, at det fædrene(!) gods blev delt for meget, er ikke relevante. De
gamle regler ville være gode at have for mig, hvis der skulle blive noget
at arve efter mine forældre, da jeg har én bror og fire søstre. Desuden har
pigerne slet ikke forstand til at bruge penge på en fornuftig måde...
Stefan Klit Søndergaard
[1] proletarer forstået som besiddelsesløse lønarbejdere, som højest ejer
eget afkom, for såvidt som man kan eje sine børn.