Mvh
Bent
Hvor mener du bomben skulle springe hen?
Sportsfolk springer, deres akillessene sprænger...
--
-JN-
Nej, for springer er intransitivt og tager ikke
verbum, hvorimod sprænger er transitivt og tager
verbum.
Der er naturligvis situationer hvor det kan være
vanskeligt eller umuligt at afgøre hvad der er det
ene eller det andet, men "at springe" er noget
andet end "at sprænge". Du siger formentlig heller
ikke "springladning", men "sprængladning", ikke
sandt?
Nej. Man kan sprænge noget, men en ting kan ikke sprænge. Den kan til
gengæld springe, men man kan ikke springe noget. Dog er det korrekt at
skrive "Her sprænges bomben" fordi bomben så er genstand for at nogen
sprænger den.
/Johansen
>> Jeg mener, der burde have stået „Her springer bomben“.
> Hvor mener du bomben skulle springe hen?
Fx. i luften!
Hilsen Tom
> Jeg mener, der burde have stået „Her springer
> bomben“.
> Nej, for springer er intransitivt og tager ikke
> verbum, hvorimod sprænger er transitivt og tager
> verbum.
Du mener nok ikke verbum, men objekt.
Der er intet objekt i "Her springer bomben", derfor er det korrekt at
bruge det intransitive verbum springe.
Hilsen Tom
> ”Her sprænger bomben”
> Jeg mener, der burde have stået „Her springer bomben“.
Du har selvfølgelig helt ret.
Fejlen ses ofte, også blandt forholdsvis sikre sprogbrugere,
der ikke har problemer med ligge/lægge. Det skyldes nok,
at "springe" uheldigvis ikke kun kan betyde "eksplodere",
men også "hoppe".
"Springe" er ydermere så drilsk, at ordet en sjælden gang
optræder i forbindelse med navneord, der får karakter
af objekt. Man kan således "springe buk" og "springe soldat".
Jeg vil dog tro, at der ikke er tale om ægte objekter.
I udtrykket "springe buk" kan man argumentere for,
at der gemmer sig en implicit præposition, "over".
Og i udtrykket "springe soldat" kan man forestille sig,
at "soldat" er en slags prædikat, "være soldat".
--
Mvh. Peter
Derfor blev jeg også forbavset over at finde ud af at det er korrekt at sige
"Han sprængte af sted på hesten".
DDO: sprænge(5) galopere med høj fart; [NGN sprænger+RETNING, hjælpeverb:
have og være]
--
Karin Trabolt
En undtagelse man dog vist godt kan "sprænge" over, da det er et noget
forældet udtryk. :)
/Johansen
> Derfor blev jeg også forbavset over at finde ud af at det er korrekt at sige
> "Han sprængte af sted på hesten".
Det blev jeg ikke - for det blev vi overraskede over sidst vi
diskuterede det. Det er det eneste autoriserede brud på den
regelrette brug.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> En undtagelse man dog vist godt kan "sprænge" over, da det er et noget
> forældet udtryk. :)
Det er jeg nu ikke så sikker på. En googling med "sprængte på
hesten" (uden anførselstegn) giver 24'500 træffere, og en del af
dem på første side (100 stk.) er med ridebetydningen.
Efter at have googlet er jeg ikke videre stolt over min hukommelse eller
mangel på samme!
--
Karin Trabolt
> >> Derfor blev jeg også forbavset over at finde ud af at det er korrekt
> >> at sige
> >> "Han sprængte af sted på hesten".
> Efter at have googlet er jeg ikke videre stolt over min hukommelse eller
> mangel på samme!
Skidt da med det. Vi glemmer alle sammen, og en hel del
diskussioner dukker op med jævne mellemrum.
Ja, det skal man bare hoppe op og springe ned på.
/Johansen
Så vidt jeg husker hedder det "springe op og falde ned på".
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
> Nej, for springer er intransitivt og tager ikke
> verbum, hvorimod sprænger er transitivt og tager
> verbum.
> Du siger formentlig heller
> ikke "springladning", men "sprængladning", ikke
> sandt?
Det er vel ikke så oplagt at det er det transitive verbum der
nødvendigvis optræder i den slags sammenhænge. Jeg har prøvet at se om
jeg kan finde et brugbart mønster ved at se på nogle af de andre
tilsvarende par af verber. Jeg synes det kniber: liggevogn, siddevogn,
sættevogn, læggekartoffel, liggehøne, sættedommer.
Fejlen "bomben sprænger" er måske snarere under indflydelse af at det er
"sprænge" der bruges i sammensætninger der har med eksplosioner at gøre,
også selv om der ikke er tale om at der er sket noget der kalder på et
transitivt verbum: Når et ammunitionslager springer i luften fordi en
brand i en nabobygning har bredt sig til det, er det jo stadig en
sprængning (og ikke et spring) der sker når sprængstoffet springer. Og
Hvis et vandrør er springer, taler man tilsvarende om et sprængt
vandrør, selv om der ikke er nogen der har sprængt det.
Det hele hænger måske sammen med det specielle ved parret
"springe"-"sprænge", hvor "sprænge" kun betyder "at få til at springe" i
den særlige betydning af "springe" der er "gå pludseligt og voldsomt i
stykker", men ikke i betydninger som "hoppe" eller "fjedre".
--
Jens Brix Christiansen
Man må skelne mellem en sprængt and og en sprungen and.
En sprængt and er resultatet af en madlavningsoperation, mens en
sprungen and er en and, der er undsluppet fra andegården.
Mvh
Bent
"Jens Brix Christiansen" <jens-...@alesia.dk> skrev i meddelelsen
news:4c8ddeed$0$36571$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Javist, men der er det særlige ved ordparret "springer/sprænger" at man ikke
anvender objekt ved ordet springer da ordet i sig selv er intransitivt. Når
du skriver at vandrøret springer, så bliver "vandrøret subjekt. Du kan ikke
sige "man springer vandrøret" eller at "kulden springer vandrørene", men kun
sige "kulden sprænger vandrørene
Så det korrekte er altså "her sprænger bomben" - jf. i øvrigt det link jeg
indsatte.
"Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> skrev i meddelelsen
news:4c8d338d$0$50450$1472...@news.sunsite.dk...
Det mener jeg ikke er korrekt - "her sprænger bomben" - her er der tydeligt
tale om et transitivt verbum der tager objekt. Man kan ikke sige "her
springer bomben" for så gør man springer til et transitivt verbum og ikke -
som ordet er - et intransitivt verbum.
Men jeg ser da frem til en bedre forklaring på fænomenet i forhold til
begreberne springe og sprænge.
> Javist, men der er det særlige ved ordparret
> "springer/sprænger" at man ikke anvender objekt ved ordet
> springer da ordet i sig selv er intransitivt. Når du skriver
> at vandrøret springer, så bliver "vandrøret subjekt. Du kan
> ikke sige "man springer vandrøret" eller at "kulden springer
> vandrørene", men kun sige "kulden sprænger vandrørene
> Så det korrekte er altså "her sprænger bomben" - jf. i øvrigt
> det link jeg indsatte.
Du opfatter altså "her" som subjekt og "bomben" som objekt?
--
Med venlig hilsen
Lisbet
> Det mener jeg ikke er korrekt - "her sprænger bomben" - her er der
> tydeligt tale om et transitivt verbum der tager objekt.
Hvor ser du det objekt - bomben er subjekt, og her er adverbialled?
Niels Peter
"Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> skrev i meddelelsen
news:4c8d338d$0$50450$1472...@news.sunsite.dk...
Jeg tror at jeg må konstatere at disse dage ikke er mine - jeg overså
fuldkommen at "her" er et tidsadverbium og derfor er der intet objekt -
bomben er subjekt i den sætning. Havde der stået "han sprænger bomben" ville
det derimod være korrekt.
Satans! :-(
Åh, ja - beklager min vildfarelse. Der var jeg lidt for hurtig på
aftrækkeren. :-(((((
> Javist, men der er det særlige ved ordparret "springer/sprænger" at man
> ikke anvender objekt ved ordet springer da ordet i sig selv er
> intransitivt. Når du skriver at vandrøret springer, så bliver "vandrøret
> subjekt. Du kan ikke sige "man springer vandrøret" eller at "kulden
> springer vandrørene", men kun sige "kulden sprænger vandrørene
>
> Så det korrekte er altså "her sprænger bomben" - jf. i øvrigt det link
> jeg indsatte.
Her er et citat fra dit link:
Både springe og sprænge bruges i forbindelse med bomber, hvad
enten det drejer sig om rigtige bomber eller om de billedlige,
som man kan komme ud for under en valgkamp. Springe betyder det
samme som 'eksplodere'; derfor er det bomben, der springer.
Sprænge bruges om den person, der får bomben til at eksplodere.
--
Peter Brandt Nielsen
> Jeg tror at jeg må konstatere at disse dage ikke er mine - jeg overså
> fuldkommen at "her" er et tidsadverbium og derfor er der intet objekt -
> bomben er subjekt i den sætning. Havde der stået "han sprænger bomben"
> ville det derimod være korrekt.
Ja, det har flere forsøgt at forklare dig, men selv sprænglærde kan alle
tage fejl.
En petitesse: Det formelle subjekt 'her' er næppe et tidsadverbium,
snarere stedsadverbium.
Hilsen Tom
[>>> ”Her sprćnger bomben”]
> En petitesse: Det formelle subjekt 'her' er nćppe et tidsadverbium,
> snarere stedsadverbium.
Det er ganske rigtigt en petitesse. Men hvorfor kalder du det formelt
subjekt?
--
pl
"Tom Wagner" <tom...@energimail.dk> skrev i meddelelsen
news:4c8e4715$0$50450$1472...@news.sunsite.dk...
Det afhænger da af hvordan du opfatter det. Når du skriver "her" så opfatter
jeg det som "nu her" og dermed som et tidsadverbium. Her kan naturligvis
også være et stedsadverbium, men som jeg har skrevet: Det er ikke mine dage,
så jeg vil holde inde her og lytte mere til hvad andre skriver om det end at
fremture med noget som måske virker for søgt. Du kender det sikkert godt:
man stirrer sig blind på en formulering eller et ord og overbeviser sig om
at ens opfattelse af det er korrekt - jeg er i den situation i disse dage -
måske på grund af en gang omgangssyge i min familie, så jeg tænker ikke helt
klart her - (onde tunger vil sikkert hævde at det gør jeg aldrig, men nu kom
jeg i hvert fald først med den bemærkning ;-) )
> [>>> ”Her sprænger bomben”]
>> En petitesse: Det formelle subjekt 'her' er næppe et tidsadverbium,
>> snarere stedsadverbium.
> Det er ganske rigtigt en petitesse. Men hvorfor kalder du det formelt
> subjekt?
Det må du nok spørge om, for det er noget vrøvl al den stund bomben jo
er subjekt, som jeg jo selv har belært ahw om.
Jeg blev vist lidt forvirret over NDO, der har et par eksempler med
'her' som formelt subjekt:
"her1 formelt subjekt
1. et udtryk som betegner det sted hvor den talende befinder sig, og
som står på subjektets plads i sætningen når det egentlige subjekt ikke
har denne placering, el. når der ikke er noget egentligt subjekt
- må her spilles musik?
- ved du hvor mange her var?
- her er meget mørkt !
opr. samme ord som her2" hvor her2 er stedsadverbiet.
Hilsen Tom
Beklager, du tager fejl.
/Johansen
"Johansen" <ingen@mail> skrev i meddelelsen
news:4c8e836a$0$50446$1472...@news.sunsite.dk...
jf. hvad jeg tidligere har skrevet om dette i dag.
> Den 13-09-2010 20:56, Peter Loumann skrev:
>> [>>> ”Her sprænger bomben”]
>> hvorfor kalder du det formelt subjekt?
> Det må du nok spørge om, for det er noget vrøvl
Jeg udtrykte mig ikke så voldsomt, men er enig. Jeg ser ingen syntaktisk
forskel på
Her springer [sic] bomben
og
Nu springer bomben
I morgen spriger bomben
Måske springer bomben
Det er ikke overraskende at et andet led, typisk et
adverbial,fortrænger subjektet fra sætningens første plads.
> al den stund bomben jo er subjekt [...]
Ja. Og så holder jeg af konjunktionen "al den stund". Den ses sjældent nu.
Min nys afdøde far (f. 1922) brugte den. En tegneserie brugte den bevidst
malplaceret som udråbsord. Mon det var Storm P.s Peter og Ping?
> Jeg blev vist lidt forvirret over NDO, der har et par eksempler med
> 'her' som formelt subjekt:
> "her1 formelt subjekt
> 1. et udtryk som betegner det sted hvor den talende befinder sig, og
> som står på subjektets plads i sætningen når det egentlige subjekt ikke
> har denne placering, el. når der ikke er noget egentligt subjekt
> - må her spilles musik?
> - ved du hvor mange her var?
> - her er meget mørkt !
> opr. samme ord som her2" hvor her2 er stedsadverbiet.
Jeg er lidt rystet over at et semiautoritaivt værk formidler dette - nu du
har åbnet posen - vrøvl.
Jeg anerkender (nødtvungent) kun 'der' som formelt eller foreløbigt
subjekt:
Der kommer mange mennesker på Ramblaen søndag eftermiddag
Somme foretrækker at kalde 'der' en pladsholder idet funktionen er at
forsinke subjektet. Ordet er lidt tvetydigt. Tysk har det tydeligere
substantiviske 'es' - der bruges med mere mådehold.
--
pl
> Jeg udtrykte mig ikke så voldsomt, men er enig. Jeg ser ingen syntaktisk
> forskel på
> Her springer [sic] bomben
> og
> Nu springer bomben
> I morgen spriger bomben
> Måske springer bomben
> Det er ikke overraskende at et andet led, typisk et
> adverbial,fortrænger subjektet fra sætningens første plads.
Ja, i disse eksempler er subjektet jo til stede.
Hvad med råbet "der/her sprænges"!! hvor der og her udtales som
'dar'/'har'?
Hvis de bruges som stedsadverbialer, udtales de med æ-lyd.
> Somme foretrækker at kalde 'der' en pladsholder idet funktionen er at
> forsinke subjektet. Ordet er lidt tvetydigt. Tysk har det tydeligere
> substantiviske 'es' - der bruges med mere mådehold.
Tysk ved jeg nærmest intet om, men jeg har som helt ung kørt med en tysk
turistbus, hvor der over chaufføren var placeret et for mig ganske
fascinerende skilt:
"Es fährt und betreut Sie herr Möst".
Hilsen Tom
> Jeg anerkender (nødtvungent) kun 'der' som formelt eller foreløbigt
> subjekt:
>
> Der kommer mange mennesker på Ramblaen søndag eftermiddag
Vel også 'det'?
Det er svært at være elleve år.
--
Peter Brandt Nielsen
>> Jeg anerkender (nødtvungent) kun 'der' som formelt eller foreløbigt
>> subjekt:
>>
>> Der kommer mange mennesker på Ramblaen søndag eftermiddag
>
> Vel også 'det'?
>
> Det er svært at være elleve år.
Ja!
--
pl
hvorefter der springes inden der sprænges!
- undskyld, kunne ikke dy mig!
finn
> Hvad med råbet "der/her sprænges"!! hvor der og her udtales som
> 'dar'/'har'?
> Hvis de bruges som stedsadverbialer, udtales de med æ-lyd.
Her vil ties, her vil bies
Hvad med udtalen her?
Vil du etablere 'her' med udtalen har som substantivisk? Jeg ville vist
foretrække en forklaring i retning af: Upersonlig passiv kræver ikke
subjekt.
--
pl
>> Hvad med råbet "der/her sprænges"
>
> hvorefter der springes inden der sprænges!
Da jeg var inde at 'springe' soldat, fik jeg demonstreret
hvilken adstadig gangart man skulle bruge, når man
havde tændt et af de blå kanonslag og gik væk fra det.
Tænk hvis man snublede i starten.
Forresten er det skægt at svenskerne ofte siger "springa"
om det at gå et sted hen til fods. Man hører også tyskere
sige "laufen" om det samme.
--
Herluf :·)
"lopen" betyder vist også "gå" på hollandsk.
Per V
--
Mød forfatteren til "Mit liv som fugl" på Fantasticon 2010 lørdag den
18.9 http://www.fantasticon.dk/fantasticon2010/index.php
"Peter Loumann" <ped...@tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:n3du72xhncbv$.jh0qml8ygjmq$.dlg@40tude.net...
> On Mon, 13 Sep 2010 21:53:21 +0200, Tom Wagner wrote:
>
> Ja. Og så holder jeg af konjunktionen "al den stund". Den ses sjældent nu.
> Min nys afdøde far (f. 1922) brugte den. En tegneserie brugte den bevidst
> malplaceret som udråbsord. Mon det var Storm P.s Peter og Ping?
Jeg husker det som det var Ping der sagde den slags ord: desformedelst og
andre sære af slagsen, men jeg mener ikke at han sagde "al den stund".
>> Ja. Og så holder jeg af konjunktionen "al den stund". Den ses sjældent
>> nu.
>> Min nys afdøde far (f. 1922) brugte den. En tegneserie brugte den bevidst
>> malplaceret som udråbsord. Mon det var Storm P.s Peter og Ping?
>
> Jeg husker det som det var Ping der sagde den slags ord: desformedelst
> og andre sære af slagsen, men jeg mener ikke at han sagde "al den stund".
"Desformedelst" lyder som Tommytot i Carlt. Men heller ikke hos ham
husker jeg "al den stund".
--
Jens Brix Christiansen
> Jeg husker det som det var Ping der sagde den slags ord:
> desformedelst og andre sære af slagsen, men jeg mener
> ikke at han sagde "al den stund".
"Desformedelst", "ihvorvel" og "omendskønt" stammer vist fra
Holger Philipsens avisstribe Carlt ... nemli'. De to drenge, som
hyppigt gerådede ud i slagsmål, gik og sagde disse gamle ord,
uden nogen sammenhæng med handlingen i øvrigt.
--
Herluf :·)
- med et par tidligere tråde som kilde.
>
> "Desformedelst", "ihvorvel" og "omendskønt" stammer vist fra
> Holger Philipsens avisstribe Carlt ... nemli'. De to drenge, som
> hyppigt gerådede ud i slagsmål, gik og sagde disse gamle ord,
> uden nogen sammenhæng med handlingen i øvrigt.
Tommytot forklarede engang, at han ikke gad bruge de eder, alle andre
brugte.
Ping sagde "Højt skum" og "First class".
> Jeg tror at jeg må konstatere at disse dage ikke er mine - jeg overså
> fuldkommen at "her" er et tidsadverbium og derfor er der intet objekt -
> bomben er subjekt i den sætning. Havde der stået "han sprænger bomben" ville
> det derimod være korrekt.
> Satans! :-(
Så, så. Det er bare elementær grammatik.
Mvh
Bent
Næ, adverbier er danskere generelt dårlige til at
håndtere -også på fremmedsprog, så det...