stærk bøjning af kyse
Leo
bagsiden af avisen.
Til min overraskelse så jeg, at et af ordene - skræmte - skulle være køs.
Et hurtigt opslag i RO viser, at det er en reel bøjning parallel med
gyse/gøs.
Jeg har åbenbart aldrig haft brug for at skrive kyse i datid, men jeg tror
jeg umiddelbart ville have valgt kyste.
Til gengæld ville jeg aldrig bruge gyste, men altid gøs.
Og spørgsmålet? Egentlig ikke noget, men er det bare mig, der finder den
bøjning m e g e t sjælden?
Søren
news:44cf029b$0$12627$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Dagblad).
Hun sagde: "Nej, hvor du kyst' mig, dreng!".
Det er den eneste gang jeg har hørt ordet.
Søren
Per Vadmand
I "Cirkeline og Klodsmus" siger musebedstefar (Jesper Klein) "Uha, som I
kyste mig." (Her er ordvalget nok dikteret af, at han fløjter på s'erne.)
Per V.
Poul Erik Jørgensen
> den bøjning m e g e t sjælden?
Den er if. ODS (ved at være) forældet. Sjovt anfører RO også "køs" som
en mulighed.
Den må vel i foreliggende tilfælde være dannet i analogi med
nyse - nøs,
fryse -.frøs
fnyse - fnøs
- mens den i dag normalt bøjes kyse, datid: kyste eller kysede.
Mon ikke kyste igen vil være det normale, analogt med lyste?
Poul Erik J.
--
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
> Her til morgen skimmede jeg lige en af de små krydsogtværs-opgaver på
> bagsiden af avisen.
> Til min overraskelse så jeg, at et af ordene - skræmte - skulle være køs.
> Et hurtigt opslag i RO viser, at det er en reel bøjning parallel med
> gyse/gøs.
Jeg har hørt formen "gren" som datid af grine. Den er ikke
optaget i RO, men skulle være (syd)fynsk.
Derimod har man lov at bøje "fnise" som "fnes" i datid.
> Jeg har åbenbart aldrig haft brug for at skrive kyse i datid, men jeg tror
> jeg umiddelbart ville have valgt kyste.
Det ville jeg også. Jeg har ikke før kendt til "køs".
> Til gengæld ville jeg aldrig bruge gyste, men altid gøs.
nyse-nøs og fryse-frøs.
> Og spørgsmålet? Egentlig ikke noget, men er det bare mig, der finder den
> bøjning m e g e t sjælden?
Nej, den *er* sjælden. Den er lidt lusket at tjekke på Google
fordi det også kan være genitiv af "kø". "Køs" forekommer mere
end dobbelt så mange gange som "kyste" som vinder med en faktor
1000 over "kysede".
Augh!! Man kan heller ikke søge på "køs mig/kyste mig" fordi
nogle *morsomme* mennesker staver "kys" på den måde ...
Kurt Hansen
> Den er if. ODS (ved at være) forældet. Sjovt anfører RO også "køs" som
> en mulighed.
> Den må vel i foreliggende tilfælde være dannet i analogi med
> nyse - nøs,
> fryse -.frøs
> fnyse - fnøs
fryde - frød - frudt
- bruger jeg af og til, når jeg skal spille Kong Smart ;-)
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Bertel Lund Hansen
>> Den må vel i foreliggende tilfælde være dannet i analogi med
>> nyse - nøs,
>> fryse -.frøs
>> fnyse - fnøs
> fryde - frød - frudt
> - bruger jeg af og til, når jeg skal spille Kong Smart ;-)
Det må da være "frydt" eller evt. "froddet". U'et hører ikke
hjemme der.
Anders Søe Plougsgaard
Kurt Hansen skrev:
> fryde - frød - frudt
> - bruger jeg af og til, når jeg skal spille Kong Smart ;-)
... eller Karl Gulerod?
/Anders
Herluf Holdt, 3140
> Kurt Hansen skrev:
> ... eller Karl Gulerod?
Næ, K.H. skal bare sige: "Jeg hedder Hans Kurt".
Så siger hun: "Og jeg hedder Else Marie".
--
Herluf
to piger diskuterer den nye kommis i lillebyens brugsforening:
- å som ha' ka' køss!
- jow, men ha' har å' spellet trompet i FDF
Kim Ludvigsen
> Næ, K.H. skal bare sige: "Jeg hedder Hans Kurt".
> Så siger hun: "Og jeg hedder Else Marie".
Da kun hvis hun er ekstremt gammel (definition: flere år ældre end mig),
eller hvis hun vitterligt hedder Else Marie.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ryd op i dine højrekliksmenuer med Mmm Free.
http://kimludvigsen.dk
Wilstrup
"Kurt Hansen" <kurt-snabela-towle.dk> skrev i en meddelelse
news:1mkdsg2tbqas0$.1rbrt35lt60on$.dlg@40tude.net...
Netop: RO skriver:
kyse vb., -ede el. -te el. køs, kyset el. kyst.
--
Wilstrup
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Det må da være "frydt" eller evt. "froddet". U'et hører ikke
> hjemme der.
Bryde, brød, broddet?
Hilsen Tom
Trond Engen
> Jeg har hørt formen "gren" som datid af grine. Den er ikke
> optaget i RO, men skulle være (syd)fynsk.
Eller veldig nordfynsk. Her hos meg heter det "å grine - griner - grein
- har grini". Og så betyr det "gråte".
--
Trond Engen
"Og så kjøst eg hinner kor der et minnesmerke står:
Husk at også hesten trenger kvile."
Poul Erik Jørgensen
news:44cf7ec8$0$15785$1472...@news.sunsite.dk
skyde - skød - skoddet?
PEJ
Bertel Lund Hansen
> Bryde, brød, broddet?
Nå ja, det overså jeg.
Bertel Lund Hansen
> Eller veldig nordfynsk. Her hos meg heter det "å grine - griner - grein
> - har grini". Og så betyr det "gråte".
Ja, jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Poul Erik Jørgensen
news:5PGdncIOk95...@telenor.com
> Bertel Lund Hansen skreiv:
>
>> Jeg har hørt formen "gren" som datid af grine. Den er ikke
>> optaget i RO, men skulle være (syd)fynsk.
>
> Eller veldig nordfynsk. Her hos meg heter det "å grine - griner -
> grein - har grini". Og så betyr det "gråte".
Grundbetydningen af grine må være "højlydt at give lyde fra sig".
På tysk betyder greinen flæbe, tude.
Trond Engen
> "Trond Engen" <tron...@engen.priv.no> skrev i en meddelelse
> news:5PGdncIOk95...@telenor.com
>
>>Bertel Lund Hansen skreiv:
>>
>>>Jeg har hørt formen "gren" som datid af grine.
>>
>>Her hos meg heter det "å grine - griner -
>>grein - har grini". Og så betyr det "gråte".
>
> Grundbetydningen af grine må være "højlydt at give lyde fra sig".
> På tysk betyder greinen flæbe, tude.
Norr. /grína/ betydde "gjøre grimaser". Opprinnelig betydning må ha vært
"gape" ifølge Bjorvand og Lindeman. De fører 'grein' f. "kvist på tre
osv." tilbake på et */grainō-/ f. "gap, kløft, skille", som skal komme
av dette verbet. Derfra er det visst vanskelig, men de foreslår at det
kan være ei sideform til /gína/ "gape", farga av liknende ord med /gr-/.
--
Trond Engen
- kom på "forgrenet sørgepil" og skulle gjerne ha fått noe ut av det.
Kurt Hansen
Touché! Arrrgggh, hvorfor har jeg altid så travlt, når jeg skriver news og
mails, og hvorfor medfører dette hastværk altid lastværk? I sandhed en gåde
for mange andre end mig selv ;-)
Trond Engen
> Norr. /grína/ betydde "gjøre grimaser". Opprinnelig betydning må ha vært
> "gape" ifølge Bjorvand og Lindeman. De fører 'grein' f. "kvist på tre
> osv." tilbake på et */grainō-/ f. "gap, kløft, skille", som skal komme
> av dette verbet. Derfra er det visst vanskelig, men de foreslår at det
> kan være ei sideform til /gína/ "gape", farga av liknende ord med /gr-/.
Ny idé av den typen jeg burde holde meg unna:
Kan no. 'grein', da. 'gren' være ga + hrein, der prefikset enten er
beholdt eller har farga gammel /k/ til /g/? 'rein' "fri for skitt;
ublanda" kommer av det germanske adjektivet */hraini-/ som må ha betydd
noe sånt som "sikta, rensa". Det har slektninger som gr. /krīnō/ og lat.
/cernō/ "jeg utskiller, bestemmer" og lat. /certus/ "avgjort". For å
utlede meninga "gap, kløft, skille" viser Bjorvand og Lindeman også til
gamle betydninger "forskjell, tvist, strid". Lat. /cerno/ kan også bety
"strides, avgjøre ved kamp" og lat. /concerto/, der /con-/ tilsvarer
/ga-/, betyr "kjempe, trette, diskutere".
--
Trond Engen
- Hørt om elgen som tok et bad?