Problemet er bare at jeg ikke kan få verificeret nogen steder, ikke
engang af lokale (de viser sig nemlig næsten altid at være
tilflyttere...) hvar den korrekte udtale af byens navn er.
Er det HA'sten?
ha'STEN
HAðsten
haðSTEN?
(undskyld den sandsynligvis ikkeautoriserede lydskrift, håber den er
forståelig, de store bogstaver betegner hvor trykket ligger)
Selv bruger jeg den første version mens Metallica (båndstemmen i
toget) bruger... tror jeg.. nummer 2 (eller 4.. nu bli'r jeg i
tvivl...)
Er der indfødte Hadstenere eller Hadstenboere eller..(ja hvad hedder
dét? og hvordan ved man det på forhånd?) der kan hjælpe?
~Lisbeth
Problemet er bare at jeg ikke kan f� verificeret nogen steder, ikke
engang af lokale (de viser sig nemlig n�sten altid at v�re
tilflyttere...) hvar den korrekte udtale af byens navn er.
Er det HA'sten?
ha'STEN
HA�sten
ha�STEN?
(undskyld den sandsynligvis ikkeautoriserede lydskrift, h�ber den er
forst�elig, de store bogstaver betegner hvor trykket ligger)
Hvorfor dog ikke benytte dig af ' som trykm�rke -akkurat som i
ordb�gerne?
fx 'hadsted - eller had'sten? (udtalt med eller uden bl�dt d)
> Nu er jeg i den lykkelige situation at jeg k�rer med DSB
> dagligt som mit arbejde. Og s� snart vi er nord for �rhus skal
> jeg tr�kkes ned hvad der for mig er en forkert udtale af byen
> Hadsten...
>
> Problemet er bare at jeg ikke kan f� verificeret nogen steder,
> ikke engang af lokale (de viser sig nemlig n�sten altid at v�re
> tilflyttere...) hvar den korrekte udtale af byens navn er.
>
> Er det HA'sten?
> ha'STEN
> HA�sten
> ha�STEN?
Jeg er ikke fra egnen, men det har v�ret vendt f�r
her i gruppen. De lokale har stumt 'd', men er uenige
om om trykket skal ligge p� f�rste eller sidste stavelse.
P.s.
Trykmarkering skal st� *f�r* den stavelse, der er tryk p�.
Alts� den lokale udtale er: 'hasten eller ha'sten.
Der er vistnok flertal for tryk p� sidste stavelse,
men det kan gruppens "hast�nere" nok svare p�.
P.p.s. egentlig burde byen hedde "Halsten":
Stednavneordbogen:
Hadsten �rhus Amt. �1432 Halstiern, 1543 Hadsternne.
Forleddet snarest /adj. glda./ hall 'skr�', efterleddet /sb./
stjern 'pande', sigtende til terr�nformation. "Det skr�
fremspring" (ned mod Lille�).
--
Herluf :�)
> Hvorfor dog ikke benytte dig af ' som trykm�rke -akkurat som i ordb�gerne?
>
> fx 'hadsted - eller had'sten? (udtalt med eller uden bl�dt d)
Det g�r jeg selv af og til, men det besv�res af at jeg ogs� bruger
'm�rkerne' til at angive ord, til forskel fra "citationstegn" som angiver
citat. Derfor har jeg det fint med den l�sning Lisbeth har valgt.
Jeg bruger helt klart version fire, ha�STEN. Jeg bor i �rhus, men er ikke
f�dt her, s� min udtale er mest bestemt af hvad jeg synes lyder rigtigst.
Men jeg har da ogs� h�rt et par andre bruge den udtale. Et og tre har jeg
ikke h�rt.
mvh.
Anders S�e Plougsgaard
>
>
S� er der jo heller ikke andre muligheder ;-)
Den udtale folk bruger idag, beh�ver ikke at v�re den samme som den
oprindelige lokale udtale.
Hadsten har etymologisk ikke noget med "sten" at g�re, idet byen i 1432 hed
Halstjern, af gammeldansk hall: skr�ning og stjern: pande, jf. Bent
J�rgensen: Stednavneordbog (1981). I 1543 har vi formen Hadsternne, hvor
alts� halls- synes assimileret til Hass, staver Hads-. Da
oprindeligt -stjern alts� senere sv�kkes til -stern og til sidst til -sten,
taler alt for, at det oprindelige andetled har v�ret ubetonet.
Aage Houken: H�ndbog i danske Stednavne (1956) afleder Hadsten af hals +
tjern, hvor hals = smalt h�jdedrag, landtunge og tjern = sump, kj�r. Men det
�ndrer ikke ved slutresultatet Hadsten.
Men betonet -sten anses vistnok for finere, og det er der s� ikke noget at
g�re ved.
Den jyske by Bredsten blev i min barndom altid udtalt br��stn - men i dag
skal alle pludselig til at sige bred'steen. Fint skal det v�re.
Men der er vist ikke mange af slagsen; dem jeg kan finde, der ender p� -sten
(historisk = sten), har vist alle ubetonet andetled: Grensten, Finsten,
L�sten.
Kan I komme p� flere?
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
> P.s.
> Trykmarkering skal stå *før* den stavelse, der er tryk på.
Lisbeths apostroffer markerer ikke tryk, men udeladelse af d'et.
>> Trykmarkering skal st� *f�r* den stavelse, der er tryk
>> p�.
> Lisbeths apostroffer markerer ikke tryk, men udeladelse
> af d'et.
Ja, Lisbeth bruger versaler til trykmarkering. Jeg s�
det godt, men l�ste det som en dobbelt markering.
--
Herluf :�)
> Er det HA'sten?
> ha'STEN
> HA�sten
> ha�STEN?
> [...]
> Er der indf�dte Hadstenere eller Hadstenboere eller..(ja hvad hedder
> d�t? og hvordan ved man det p� forh�nd?) der kan hj�lpe?
Min mor, �rgang 1924, er f�dt og opvokset d�r. Hendes for�ldre boede der
til deres d�d omkring 1960. Alle i den den af familien har kun sagt
['haste?n]
--
pl
> Men der er vist ikke mange af slagsen; dem jeg kan finde, der ender
> p� -sten (historisk = sten), har vist alle ubetonet andetled:
> Grensten, Finsten, L�sten.
> Kan I komme p� flere?
Gr�sten - som jeg kun har h�rt med hovedtryk p� -sten.
Det st�r mig ikke klart, hvorfor du mener, at den ene udtale skulle v�re
finere, end den anden?
Hilsen Tom
> Kan I komme p� flere?
Jeg har lige skimmet registeret til et trafikkort.
Har ikke spekuleret over om der skulle v�re nogen
tvivl om udtalen, men her er de (sammen med de
f�rn�vnte):
Bredsten
Falkensten
Finsten (*)
Grensten
Gr�sten
Gyldensten
Hadsten
Hvidsten
H�sten
L�sten
Rysensten
Snekkersten
(*) Hvor ligger Finsten?
--
Herluf :�)
N�r Had'sten sejrer over 'Hadsten, skyldes det at det f�rste udtale anses
for finere. Ellers var der n�ppe grund til at �ndre udtalen.
Det samme er tilf�ldet ved Br��stn kontra Bred'sten, idet Br��stn opfattes
som en bondsk udtale.
Man ser det samme ved en r�kke udtaler af personnavne, der egl. er
stednavne. Der er finere at hedde Kol-ding end Kolling, finere at hedde
Vin-ding end Vinning, finere at hedde Van-del end Vannel etc.
Interessant liste, af de nævnte ville jeg kun udtale Gråsten med tryk
på -sten. Hvorfor mon lige den er anderledes, det må have noget med
oprindelsen at gøre?
Jeg siger i øvrigt brææsten om Bredsten. Og ja, min apostrof var
udeladelse af d'et, det blev måske lidt rodet af det. Undskyld
forvirringen.
~Lisbeth
Jeg gik på efterskole i Bredsten i midten af 90'erne, og da blev den
nu stadigvæk udtalt brææstn.
--
Andreas
�hh - det hedder Fensten (lige nord for Gylling N�s ved Horsens Fjord).
Aha, udtalen med trykl�st -sten er langt den overvejende.
Gr�sten er vist i sin oprindelse ikke dansk, men en fordanskning af tysk
Grauenstein eller noget lignende. Men det forklarer ikke udtalen med
betonet -sten.
S� udtalen Had'sten kan n�sten kun have Gr�'sten som for billede.
>> (*) Hvor ligger Finsten?
> �hh - det hedder Fensten (lige nord for Gylling N�s
> ved Horsens Fjord).
�v. Fensten overs� jeg. Men den lyder finere med 'i' :-)
--
Herluf
Jeg mener helt klart at HAdsten udtales som HA'sten, alts� det f�rste
eksempel.
Jeg er kommet i Hadsten hele mit liv, da jeg min far er f�dt der og mine
bedstefor�ldre boede der fram til deres d�d, og bor nu ca. 12 km derfra, og
har altid h�rt udtalen HA'sten.
--
Louise
Det lyder i hvert fald mere etymologisk. Ovenn�vnte Bent J�rgensen tolker
det som Finns sten, hvor sten m�ske er = stenfyldt omr�de.
Jeg tror byen Grasten på Thurø stadig udtales med samme betoning som
Bredsten og Hadsten blev lokalt. Det bekræftes også af udtalen af
filmproducenten Ragnar Grasten.
Derimod har jeg aldrig hørt byerne Gråsten og Snekkersten udtalt på
andre måder end med trykket på sten. På tysk hedder Gråsten vist
Gravensten.
a-hva? Snekkersten med tryk på -sten? Dén har jeg ikke hørt.
Er det bare mig der ikke kommer der ret tit?
~Lisbeth
> a-hva? Snekkersten med tryk p� -sten? D�n har jeg ikke h�rt.
Jeg mener jeg har h�rt det, men mest med tryk p� f�rste stavelse.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
> N�r Had'sten sejrer over 'Hadsten, skyldes det at det f�rste udtale anses
> for finere. Ellers var der n�ppe grund til at �ndre udtalen.
Man kan ikke udelukke uvidenhed som �rsag. I og med at folk
flytter mere rundt, f�r man folk fra �n egn til at sl� sig ned p�
en anden, og s� risikerer man at de udtaler lokale navne som de
er vant til.
Jeg skal tage mig selv i nakken for at sige ['hast�n]. I mange �r
troede jeg at det hed [ha�'sten] og senere [ha'sten]. Og det
havde intet med fine fornemmelser at g�re.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Jeg siger i �vrigt br��sten om Bredsten. Og ja, min apostrof var
> udeladelse af d'et, det blev m�ske lidt rodet af det. Undskyld
> forvirringen.
Vores lokale lydskrift bruger ' til trykmarkering (f�r stavelsen)
og ? til st�dmarkering (efter lyden med st�d). Evt. bitryk
markeres med ". Grundprincippet er i �vrigt at bogstaverne s�
vidt muligt angiver den lyd de selv udtales med.
Hele systemet er beskrevet her:
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html
> ~Lisbeth
Var det ikke dig der engang kaldte dig "Ern Yoka"?
> a-hva? Snekkersten med tryk p� -sten? D�n har jeg ikke h�rt.
>
> Er det bare mig der ikke kommer der ret tit?
N�h. Men f�r jeg selv h�rte det udtalt, havde jeg (vist nok) ogs� tryk
p� -sten.
Men i Kystbanetoget mener jeg at computerstemmen har tryk p� "snekker".
Hvad lokalbefolkningen siger, aner jeg s� ikke.
--
Philip - http://chartbase.dk
Den Gitte Bodil jeg kendte i startfirserne kom fra Had'sten.
--
Ralph
> Vores lokale lydskrift bruger ' til trykmarkering (f�r stavelsen)
Den med ' til trykmarkering er vist ikke lokal for d.k.s. Vi l�rte ogs�
dette i skolen for 30 �r siden, og det var den anvendte angivelse i
vores skoleordbog.
Da vi blev tvunget til at lære stationerne (ja hvad DSB dog ikke
udsætter deres medarbejdere for...) Blev den i al fald kaldt
'Snekkersten :)
Men igen, vi sad jo en masse jyder sammen så der var ingen lokalkendte
til at retlede os. Til gengæld havde vi en "indfødt" der kunne lære os
den korrekte udtale af Uglev.
Og til Bertel: Jo det er mig igen :)
~Lisbeth
> Men i Kystbanetoget mener jeg at computerstemmen har tryk p� "snekker".
> Hvad lokalbefolkningen siger, aner jeg s� ikke.
Min hustrus f�tter, som har boet der i mange �r, men som nu er rykket
nordp� til Helsing�r, har tryk p� f�rste stavelse i "Snekkersten". Samme
hustru og jeg selv kunne heller ikke finde p� at s�tte trykket anderledes.
--
Jens Brix Christiansen
Der var jeg lidt for hurtig. Jeg har hørt to udtaler af Snekkersten.
Dels med tryk på Snækker, dels som John Mogensen synger i slutningen
af Erik Oluf Andersen:
http://www.youtube.com/watch?v=fR6om5zQjWs
>>> [Snekkersten med tryk p� -sten?]
>> N�h. Men f�r jeg selv h�rte det udtalt, havde jeg (vist
>> nok) ogs� tryk p� -sten.
>> Men i Kystbanetoget mener jeg at computerstemmen
>> har tryk p� "snekker". Hvad lokalbefolkningen siger,
>> aner jeg s� ikke.
Der tre stavelser: Hovedtryk p� "Snek", intet tryk p� "ker"
og bitryk p� "sten".
S�dan siger stemmen i Kystbanen og s�dan siger de lokale.
Jeg kender selv en halv snes af dem.
Snekkerstens etymologi er omdiskuteret. Jeg har flere
gamle kort. Fiskerlejet har navn efter en stor sten i
strandkanten. P� �t kort kaldes stenen "Sneckestenen",
p� et andet "Snedkerstenen" (og byen "Snedkersten").
Stednavneordbogen:
Snekkersten: /Frederiksborg/. 1582 Sneckestenen.
FL /sb./ snekke 'skib', EL sten >. Stor sten i vandet
ud for byen.
At stenen skulle ligne en snekke (skib) kan jeg ikke se.
Men at der sidder en masse havsnegle i vandlinjen
ved lavvande, kan jeg godt se. Og hvor "snedkeren"
kommer ind i billedet, ved jeg ikke. M�ske noget i
den nordsj�llandske dialekt?
Fjerde billede fra oven, Snekkerstenen:
http://www.ogilvie.dk/5006611
--
Herluf :�)
Ah men man udtaler jo ofte ting anderledes end normalt når det skal
passe til versefødderne. Tak for et herligt genhør forresten, det er
årtier siden jeg sidst har hørt den!
~Lisbeth
Det har du helt ret i.
M�ske skyldes usikkerheden togrejsende. N�r man i tog n�rmer sig Hadsten,
siger en speakerstemme: "N�ste station had sten. N�ste station had sten" -
s�dan lyder det. S� man kan h�re for sig at ikke-hjemmef�dinge siger: N�, nu
er vi snart i Had'sten.
Og det er lige netop togets automatiske stemme der irriterer mig. Nu
er stationerne jo indlæst på bånd af en ellers tydeligttalende
sjællænder, men lige netop Hadsten har hun efter min mening ikke været
heldig mned. Når jeg selv skal sige stationerne (i de tilfælde hvor
automatikken svigter *host*og i IC4*host*) siger jeg gladeligt
'Hasten :-)
> Og det er lige netop togets automatiske stemme der irriterer mig.
Der er en lille pudsighed ved den togstemme - knap nok et
irritationsmoment, men dog en fejl. Bynavnene er indtalt isoleret
og ikke som en del af en s�tning. De skal kunne inds�ttes
automatisk i forskellige s�tninger. Det bevirker at en s�tning
somme tider afsluttes med u�ndret eller h�vet stemmef�ring s� man
forventer en forts�ttelse. Det er udpr�get ved s�tninger der
ender med "K�benhavn".
Ja det er ret tydeligt når man hører det hver dag. En anden pudsighed
er - netop ved ankomsten til Københavns Hovedbanegård, den måde der
bliver sagt "S-tog kører fra spor. 9. til. 12" (hvor punktummet altså
markerer et ophold) - sandsynligvis for at de, HVIS nu S-togene skulle
begynde at køre fra andre perroner (hvilket de slet ikke kan) - har
mulighed for at ændre i teksten.
Jeg kan ikke huske hvem dert er der har indtalt fjerntogene bortset
fra at jeg har en idé om at hun hedder Pia - jeg kan huske at have
læst en artikel om hende engang i Ud & Se - men at det ikke er nogen
nem opgave at indtale de tekster kan denne artikel:
http://www.dsb.dk/Om-DSB/Presse/Nyheder/Ny-stemme-i-S-togene/ måske
kaste lys over (ikke at det egentlig er nogen nyhed)
~Lisbeth
> Ja det er ret tydeligt n�r man h�rer det hver dag. En anden pudsighed
> er - netop ved ankomsten til K�benhavns Hovedbaneg�rd, den m�de der
> bliver sagt "S-tog k�rer fra spor. 9. til. 12" (hvor punktummet alts�
> markerer et ophold) -
Ja, den slags ophold er der ogs� somme tider ved stationerne.
> sandsynligvis for at de, HVIS nu S-togene skulle
> begynde at k�re fra andre perroner (hvilket de slet ikke kan) - har
> mulighed for at �ndre i teksten.
Jeg tror at s�tningerne styres med logik (et program) der
sammens�tter brudstykkerne efter hvad der er brug for, og at det
forklarer opholdene ved sammens�tningerne, men det er min egen
teori.
Lur mig om der ikke ogs� er ophold efter "S-tog", som efter behov bliver
udskiftet med Regionaltog, Intercitytog
>
>> sandsynligvis for at de, HVIS nu S-togene skulle
>> begynde at k�re fra andre perroner (hvilket de slet ikke kan) - har
>> mulighed for at �ndre i teksten.
>
> Jeg tror at s�tningerne styres med logik (et program) der
> sammens�tter brudstykkerne efter hvad der er brug for, og at det
> forklarer opholdene ved sammens�tningerne, men det er min egen
> teori.
>
Jeg er sikker p� du har ret, det er ret tydeligt, hvis man tager toget
mod T�ll�se, hvor der siges noget i retning af:
"N�ste station - T�ll�se. - Tog mod - Slagelse - over - Dianalund. -
For afgangstider - og spornummer, - se sk�rmene p� perronen."
Det er vel samme princip, som de brugte til Frk. Klokken i sin tid, hvor
det var tallene fra 0 til 59, som blev indtalt �n gang hver?
01 - 20 og 30 *DUT*
--
Michael Haase
> Og det er lige netop togets automatiske stemme der irriterer mig.
F�rste gang jeg oplevede computerstemmerne, var i �resundstoget i
oktober 2000. Jeg syntes at det l�d frygteligt koldt.
St�rre var min skuffelse da det kom i IC3-togene kort tid efter.
Nu har vi det ogs� i S-togene, og senest (for ca. 1 �r siden) kom det
ogs� i bus 2A mellem Tingbjerg og Kastrup. Her er det dog en forbedring,
eftersom de k�benhavnske chauff�rer ellers kun sj�ldent sagde
stoppestedernes navne, med mindre man specifikt bad dem om at sige til
n�r man var ved et bestemt stoppested.
> og i IC4*host*)
Er de da begyndt at k�re nu? Jeg har endnu ikke set s�dan et.
> siger jeg gladeligt 'Hasten :-)
Hvordan udtaler du e'et i sidste stavelse? Som i "sten" eller som
udlyds-e ("�h"-lyd)?
> eller som
> udlyds-e ("�h"-lyd)?
Alts� s� det rimer p� "masten"?
> F�rste gang jeg oplevede computerstemmerne, var i �resundstoget i
> oktober 2000. Jeg syntes at det l�d frygteligt koldt.
Ved computerstemme t�nker jeg p� computergenereret lyd. I de tog
jeg har k�rt med, har det v�ret menneskestemmer.
> Ved computerstemme t�nker jeg p� computergenereret lyd. I de tog
> jeg har k�rt med, har det v�ret menneskestemmer.
Njah, ok! N�r jeg kalder det "computerstemme", er det fordi jeg
forestiller mig at det er en serie mp3-filer (eller andet lydformat) der
afspilles fra en computer. Computer i mods�tning til gamle dage hvor det
var et menneske der sad/stod og sagde det "live" og havde den rigtige
betoning af ordene.
I dag f�r jeg f�lelsen af at det lige s� godt kunne v�re genereret af en
computer. Men ok! Nu kan man da i det mindste forst� hvad de siger, selv
om det nok ikke er grunden til at de har indf�rt det.
> Njah, ok! N�r jeg kalder det "computerstemme", er det fordi jeg
> forestiller mig at det er en serie mp3-filer (eller andet lydformat) der
> afspilles fra en computer.
Siger du ogs� "computerstemme" n�r du h�rer en cd hvor Ray
Charles synger "Georgia"?
> Siger du ogs� "computerstemme" n�r du h�rer en cd hvor Ray
> Charles synger "Georgia"?
N�h. Men i et tog eller en bus er det for dels at afgr�nse det fra
"live-stemmen", og dels for at illustrere at jeg synes at det lyder lidt
upersonligt i forhold til dengang hvor det var tog- eller lokof�reren
der selv talte i h�jtalerne, fordi tonefaldet og pauserne mellem ordene
virker forkerte.
For lige at springe et par pster tilbage: Jeg siger 'Hasten med e'et
som i sten, ikke som i masten - dén udtale tror jeg aldrig jeg har
hørt.
Mht Metallica (Togstemmen, det er hendes interne navn) så tror jeg
ikke der er ophold til at putte andre togtyper end S-tog ind ved
ankomsten til Københavns Hovedbanegård - jeg har siddet og prøvet at
høre den for mig, og .. nej det tror jeg ikke.
Det automatiske udkald er forresten vældig rart at ha' - for os som
personale fordi man ikke behøver at sidde at kigge manisk ud af
vinduet for at se hvor man er (ikke nemt om aftenen/natten) eller
alternativt sidde og følge med på ur og køreplan for at beregne
hvornår der skal siges noget - og for passagererne fordi det er en
tydelig stemme der siger byerne ens hver gang. Vi har mange togførere
af ikke-dansk oprindelse og der er det ikke altid lige nemt at forstå
hvad der bliver sagt. At hun så udtaler Hadsten forkert... har jo da
givet denne interessante diskussion :-)
~Lisbeth
> Det automatiske udkald er forresten v�ldig rart at ha' - for os som
> personale fordi man ikke beh�ver at sidde at kigge manisk ud af
> vinduet for at se hvor man er (ikke nemt om aftenen/natten) eller
> alternativt sidde og f�lge med p� ur og k�replan for at beregne
> hvorn�r der skal siges noget -
Tak for forklaring.
> > Siger du ogs� "computerstemme" n�r du h�rer en cd hvor Ray
> > Charles synger "Georgia"?
> N�h.
Rent teknisk frembringes lyden p� samme m�de i begge tilf�lde.
> Men i et tog eller en bus er det for dels at afgr�nse det fra
> "live-stemmen"
S� kald den "den automatiske stemme" hvis ikke "togstemmen" (som
den �benbart hedder) er tydeligt nok.