Arme bøjninger
Jørgen Grandt
hedder det så ikke "at slikke - jeg slak" og "at prikke - jeg prak"?
--
Jørgen Grandt
"Det alvorligste anslag mod dansk skriftsprog er det engelske
apostrof-s. Og mod talesproget: 'du' når man mener 'man'."
Rømer
at hale - den hol
at dale - den dol
at male - jeg mol osv.
Det ville lyde sjovt, om ikke andet!
Poul Erik Jørgensen
news:c35gl2$l7q$1...@sunsite.dk
> Når det hedder "at stikke - jeg stak" og "at drikke - jeg drak",
> hvorfor hedder det så ikke "at slikke - jeg slak" og "at prikke - jeg
> prak"?
Fordi der i sprog ikke er den systematik.
Man kunne fortsætte: Når det hedder en mand, to mænd, hvorfor hedder det så
ikke en rand, to rænd? Eller når det hedder et hus, to huse, hvorfor hedder
det så ikke en mus, to muse etc.
Forklaringen skjuler sig så godt som altid i sproghistoriens tåger.
Hvis vi tager stikke/ stak kontra prikke/ prikkede vil en sproghistoriker
sige, at prikke, der er et stærkt verbum, hører til sprogets ældste dele.
Man går ud fra, at verber, der er "nyere", er svagt bøjede. Alle nye
verbet - altså også de der dannes i vore dage - er svage: heade > headede;
downloade > downloadede osv.
Ved prikke kan forklaringen være den., at prikke dannes på grundlag af
navneordet "en prik". Det tyder kønnet på, idet navneord, der er dannet af
et verbum, på dansk som oftest er intetkøn, altså stikke > et stik (jf. råbe
> et råb, skrige > et skrig, gribe > et greb osv.).
Hvad så med prikke/ prak, strikke/ strak: De opfattes normalt som
humoristiske og bruges næppe af nogen i fuld alvor. Men selv om de så gør -
de er såkaldte analogidannelser, altså dannet i lighed med andre bøjninger.
Analogidannelser er forklaringen på stribevis af udviklinger i forholdet
mellem olddansk og nutidsdansk. Der er tale om analogidannnelse, når nogle
f. eks. siger "politiet anholdte manden", idet holde så bøjes svagt, i
lighed med fx forvolde/ forvoldte, melde/ meldte, fylde/ fyldte osv. Verbet
*holde* - selv i korrekt moderne bøjning - har også udviklet sig langt væk
fra ældre dansk; der bøjedes det (nutid) han holder, (datid) han hjolt/holt,
de hjølle/ hølle/ hølde/ hulde; han har hulden. Datids ental/ flertal er
forlængst udlignet til "holdt". Formen "han har hulden" er forlængst opgivet
(undtagen i formen "en holden mand").
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Tom Wagner
<Unst...@But-osv.dk> wrote:
>Når det hedder "at stikke - jeg stak" og "at drikke - jeg drak", hvorfor
>hedder det så ikke "at slikke - jeg slak" og "at prikke - jeg prak"?
Sådan noget snik, snak, det er det rene sproglige flik flak.
Forføj dig bort med alt dit pik pak!
Hilsen Tom
Jørgen Grandt
> Hilsen Tom
Arh, vel ikke hélt.
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt" <Unst...@But-osv.dk> skrev i en meddelelse
> news:c35gl2$l7q$1...@sunsite.dk
> > Når det hedder "at stikke - jeg stak" og "at drikke - jeg drak",
> > hvorfor hedder det så ikke "at slikke - jeg slak" og "at prikke - jeg
> > prak"?
>
> Fordi der i sprog ikke er den systematik.
> Man kunne fortsætte: Når det hedder en mand, to mænd, hvorfor hedder
> det så ikke en rand, to rænd? (...)
Tak for en fin forklaring.
Herluf Holdt, 3140
[til Poul Erik Jørgensen]
> Tak for en fin forklaring.
Me too!.
Poul Erik Jørgensen skrev også:
> Formen "han har hulden" er forlængst opgivet
> (undtagen i formen "en holden mand").
Og "en holdt kvinde" er en helt tredje historie.
--
'rluf - med bøjen arm :-)
Poul Erik Jørgensen
news:iZy5c.113955$jf4.6...@news000.worldonline.dk
> Hvis vi tager stikke/ stak kontra prikke/ prikkede vil en
> sproghistoriker sige, at prikke, der er et stærkt verbum, hører til
> sprogets ældste dele.
Det siger han kun, hvis han har fået solstik.
Der skulle stå:
> Hvis vi tager stikke/ stak kontra prikke/ prikkede vil en
> sproghistoriker sige, at stikke, der er et stærkt verbum, hører til
> sprogets ældste dele.
PEJ
Bertel Lund Hansen
>Forføj dig bort med alt dit pik pak!
Du lille vakre Karen Bak
for hvert et mødigt sting du stak
i en mig højst nødvendig frak
som sprak:
Tak!
(Johan Herman Wessel)
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jonas Wellendorf
> Man går ud fra, at verber, der er "nyere", er svagt bøjede. Alle nye
> verbet - altså også de der dannes i vore dage - er svage: heade > headede;
> downloade > downloadede osv.
Hvilket minder mig om: Er der nogen som kan nævne eksempler på at verber
som er lånt ind i dansk, bøjes stærkt?
Jeg kan kun komme i tanke om "skrive", men det er jo meget lang tid
siden det blev lånt.
Jonas
Poul Erik Jørgensen
news:1gara6l.1qr0pceew8y2oN%Jo...@Wellendorf.no
> Hvilket minder mig om: Er der nogen som kan nævne eksempler på at
> verber som er lånt ind i dansk, bøjes stærkt?
> Jeg kan kun komme i tanke om "skrive", men det er jo meget lang tid
> siden det blev lånt.
Det er jo ikke lånt direkte fra latin, men kommet ind via nedertysk
skrîbhan, som også havde den stærke bøjning. Til nedertysk er det vel kommet
sydfra, altså fra højtysk skrîban.
Bøjningen var på nedertysk skrîbhan - skrêbh - skribhan, så bøjningen er
analog til det man kendte.
Noget andet er, at ordet må være kommet ind tidligt, da det kendes fra de
tidligste tyske sprogtrin.
Jeg kender kun et andet, lidt spøjst eksempel, nemlig den i Schweiz
forekommede bøjning speist - spies - gespiesen, der jo på "normal" højtysk
og på dansk er svagt bøjet.
Øyvind Rangøy
> at gale - den gol
> at hale - den hol
> at dale - den dol
> at male - jeg mol osv.
Sistnemnde er korrekt nynorsk (og vanleg i norske dialektar).
> Det ville lyde sjovt, om ikke andet!
Eg trur det var den norske artisten Øystein Sunde som ein stad hadde
setninga (om telefonen): «Den rang og rang men det var ingen som svor.»
Øyvind
--
«Det er ikke verre at lære gamle norske ord end at lære nykomne tyske eller
franske, og der er dessuden den Fordeel ved de norske, at vi dog kunde
udtale den rigtig og uden Vanskeligheder.» -- Ivar Aasen
Henning Makholm
> Hvilket minder mig om: Er der nogen som kan nævne eksempler på at verber
> som er lånt ind i dansk, bøjes stærkt?
> Jeg kan kun komme i tanke om "skrive", men det er jo meget lang tid
> siden det blev lånt.
"blive" er samme historie.
--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."
Jonas Wellendorf
> Scripsit Jo...@Wellendorf.no (Jonas Wellendorf)
>
> > Hvilket minder mig om: Er der nogen som kan nævne eksempler på at verber
> > som er lånt ind i dansk, bøjes stærkt?
> > Jeg kan kun komme i tanke om "skrive", men det er jo meget lang tid
> > siden det blev lånt.
>
> "blive" er samme historie.
Hej
Jeg formulerede mig lidt uklart. Det jeg egentlig var interesseret i,
var stærke danske verber som er lånt ind i de germanske sprog.
"Blive" er både stærkt og indlånt i dansk, men er ellers svjv et
fællesgerm. verbum.
Jonas
Poul Erik Jørgensen
news:1gasuok.cl8dby16p6vqwN%Jo...@Wellendorf.no
> Jeg formulerede mig lidt uklart. Det jeg egentlig var interesseret i,
> var stærke danske verber som er lånt ind i de germanske sprog.
> "Blive" er både stærkt og indlånt i dansk, men er ellers svjv et
> fællesgerm. verbum.
Din pointe er interessant, men mon ikke fortids danskere, hvad angår
bøjningen, har opfattet skrive og blive som to alen af det samme stykke?
Altså: man har, hvad angår bøjningen, overtaget den nedertyske stærke
bøjning - eller man har bøjet dem analogt med hjemlige verber af samme type.
Hvornår er de egentlig dukket op i dansk?
"blive" er endnu ikke kendt i landskabslovene, hvor man bruger "vorde", mens
lovene kender "skrive".
At "skrive" er ældre i dansk, må hænge sammen med kristendommens indførelse
og kirkens rolle.
Kalkar synes ikke at kende former af "blive" der er ældre end 1417. Således
er "blive" altså kommet ind med det væld af nedertyske låneord vi får i
senmiddelalderen.