Røgeost/rygeost.
BJ
Da vi passerede 'Røgeriet' på Thurø udbrød én af deltagerne: " Der har vi så
'Rygeriet'", hvorved jeg (fynboen) begyndte at skraldgrine.
Hvad kaldes en (fynsk) ost, der er røget i et røgeri..?
--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad
Peter Makholm
> Da vi passerede 'Røgeriet' på Thurø udbrød én af deltagerne: " Der har vi så
> 'Rygeriet'", hvorved jeg (fynboen) begyndte at skraldgrine.
>
> Hvad kaldes en (fynsk) ost, der er røget i et røgeri..?
I alle andre sammenhænge er formen 'røge' erstattet med 'ryge', så
hvorfor ikke i dette specielle tilfælde?
Så om produkttypen som sådan ville jeg sige rygeost og rygeri.
--
Peter Makholm | Vi smider blade allesammen - hele tiden
pe...@makholm.net | som et konstant spirende efterår
http://hacking.dk | Og hele tiden vokser nye frugter frem
| og vi finder nogen til at plukke dem
| -- Tilt, Perkussive popler
BJ
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:873c28h...@xyzzy.adsl.dk...
KLIP
> > Da vi passerede 'Røgeriet' på Thurø udbrød én af deltagerne: " Der har
vi så
> > 'Rygeriet'", hvorved jeg (fynboen) begyndte at skraldgrine.
> >
> > Hvad kaldes en (fynsk) ost, der er røget i et røgeri..?
>
> I alle andre sammenhænge er formen 'røge' erstattet med 'ryge', så
> hvorfor ikke i dette specielle tilfælde?
Hvad synes du forskellen er på 'røgtobak' og 'rygetobak'..?
> Så om produkttypen som sådan ville jeg sige rygeost og rygeri.
Jeg har nu aldrig tænkt mig at putte 'rygeost' i min pibe, men spiser med
glæde røget ost.
PS: Er et 'rygeri' så et sted, hvor man samles for at ryge (eks. tobak)..?
Torsten Poulin
> PS: Er et 'rygeri' så et sted, hvor man samles for at ryge (eks. tobak)..?
Forskellen på ryge/røge går tilbage til at det var et par af
verber med intransitiv og transitiv betydning. Som ligge/lægge,
springe/sprænge m.v.
--
Torsten
BJ
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2p8lf8F...@uni-berlin.de...
KLIP
At 'ryge' er for mig at brænde og at *røge' er for mig at udnytte røgen.
Jeg kan så forstå at 'røget laks' i dag hedder ' ryget laks' og man sagtens
kan ryge en ål (hvordan man så end stikker ild til den)....?
Peter Makholm
> Hvad synes du forskellen er på 'røgtobak' og 'rygetobak'..?
Ingen ud over at jeg finder formen 'at røge' for gameldags om ikke
arkaisk.
> PS: Er et 'rygeri' så et sted, hvor man samles for at ryge (eks. tobak)..?
Nej, jeg bruger 'at ryge' både for begge de gamle former 'at ryge' og
'at røge' - også i afledninger. Jeg har ikke noget problem med at
skelne mellem om det er det ene eller det andet der menes.
Jeg anser også 'at røge' for at være fuldstændig uddød, bortset fra
når det drejer sig om konservering af mad hvor det bare virker arkaisk
på mig. Hvorfor det skal overleve i netop denne betydning ved jeg
ikke. (måske er mad bare vigtigt og derfor offer for en mere
konservativ sprogbrug)
Det er præcis samme problemstilling som ligge/lægge. Jeg skelner selv,
men kender mange der ikke skelner. Jeg har dog aldrig været ude for
misforståelser grundet denne fejl og vil ikke være overrasket om
skelnen er helt væk om en generations tid. Jeg kalder det dog
sprogudvikling og ikke sprogforfald.
--
Peter Makholm | 'Cause suicide is painless
pe...@makholm.net | It brings on many changes
http://hacking.dk | And I can take or leave it if I please
| -- Suicide is painless
Torsten Poulin
> At 'ryge' er for mig at brænde og at *røge' er for mig at udnytte røgen.
Oprindelig skelnede man mellem "at røge noget" (oldislandsk
"reykja") og "at ryge" (oldislandsk "rjúka"). Altså mellem
om der var direkte objekt eller ej. Så den der røger tobak
ryger. På samme måde som man stadig i svensk skelner mellem "att
bränna" (oldislandsk "brenna") med direkte objekt og "att brinna"
(oldislandsk "brinna") uden. Vi har nu bare "at brænde" i begge
betydninger.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Da vi passerede 'Røgeriet' på Thurø udbrød én af deltagerne: " Der har vi så
>'Rygeriet'", hvorved jeg (fynboen) begyndte at skraldgrine.
Jegville ikke have skraldgrinet (så morsomt er det heller ikke),
men jeg ville have trukket på smilebåndet.
>Hvad kaldes en (fynsk) ost, der er røget i et røgeri..?
En rygeost, og det kaldes den både på fynsk og på rigsdansk. Ved
"en røget ost" ville jeg tænke på en eller anden almindelig ost
der ved et uheld eller af en pervers person var blevet udsat for
røg.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Froggy
> BJ skrev:
[klip]
>
>> Hvad kaldes en (fynsk) ost, der er røget i et røgeri..?
>
> En rygeost, og det kaldes den både på fynsk og på rigsdansk. Ved
> "en røget ost" ville jeg tænke på en eller anden almindelig ost
> der ved et uheld eller af en pervers person var blevet udsat for
> røg.
LOL - A hår li håt besøj a mi nabo ...
Citat:
"A hådn li røjen noen laks, så do ska da ha æ bette støk"
--
Froggy - gumle, gumle, smaske - mums :-)
--------------------------------------------------
Som har en rar nabo - han ryger ikke,
men han kan dæl'me røge ...
BJ
KLIP
> Oprindelig skelnede man mellem "at røge noget" (oldislandsk
> "reykja") og "at ryge" (oldislandsk "rjúka"). Altså mellem
> om der var direkte objekt eller ej. Så den der røger tobak
> ryger. På samme måde som man stadig i svensk skelner mellem "att
> bränna" (oldislandsk "brenna") med direkte objekt og "att brinna"
> (oldislandsk "brinna") uden. Vi har nu bare "at brænde" i begge
> betydninger.
Interessant .... da jeg var barn, kunne man en klar vinterdag se røgen stige
op ad skorstenen. Man kunne også gå ind i et lokale fyldt med røg, det var
så at sige røgfyldt.
Nu er jeg blevet gammel og kan en klar vinterdag se *rygen* stige op af
skorstenene (det må skyldes de miljømæssige tiltag), gå ind i et lokale
fyldt med *ryg* som så og siger er *rygfyldt*.
Helt oprigtigt, jeg er af den fulde overbevisning man ikke ved, hvad det vil
sige at *røge* fødevarer, hvad en *røgeovn* er og en *røgeriejer* er.
Det har *intet* med den sproglige udvikling at gøre.
BJ
KLIP
> Jeg anser også 'at røge' for at være fuldstændig uddød, bortset fra
> når det drejer sig om konservering af mad hvor det bare virker arkaisk
> på mig. Hvorfor det skal overleve i netop denne betydning ved jeg
> ikke. (måske er mad bare vigtigt og derfor offer for en mere
> konservativ sprogbrug)
Det har intet med konservativt sprogbrug at gøre, men udelukkende en *viden*
om, hvad er det egentlig man gør.
BJ
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:412f32e8$0$46191$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Froggy - gumle, gumle, smaske - mums :-)
> --------------------------------------------------
> Som har en rar nabo - han ryger ikke,
> men han kan dæl'me røge ...
Det lyder til at være en noget speget affære...;-)))
Peter Makholm
> Helt oprigtigt, jeg er af den fulde overbevisning man ikke ved, hvad det vil
> sige at *røge* fødevarer, hvad en *røgeovn* er og en *røgeriejer* er.
Din overbevisning er forkert.
--
Peter Makholm | Have you ever felt trapped inside a Klein bottle?
pe...@makholm.net |
http://hacking.dk |
BJ
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87isb4g...@xyzzy.adsl.dk...
KLIP
> > Helt oprigtigt, jeg er af den fulde overbevisning man ikke ved, hvad det
vil
> > sige at *røge* fødevarer, hvad en *røgeovn* er og en *røgeriejer* er.
>
> Din overbevisning er forkert.
Utallige generationer har hermed taget fejl.
Ak ja, man er blevet gammel.
Karin Trabolt
> En rygeost, og det kaldes den både på fynsk og på rigsdansk. Ved
> "en røget ost" ville jeg tænke på en eller anden almindelig ost
> der ved et uheld eller af en pervers person var blevet udsat for
> røg.
Jeg har også altid udtalt rygeost med "y".
Men rygeost blev ofte stavet med "ø" i min fynske barndom, det husker jeg
bestemt. Jeg er i tvivl om der stod "røgeost" eller "røget ost" på
indpakningspapiret.
"Thranes Røgeost" lever ifølge Google i bedste velgående.
Og rygeost bliver fremstillet på et røgeri!
Karin Trabolt
BJ
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:412f495a$0$164$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> Og rygeost bliver fremstillet på et røgeri!
Hvor ellers...?... den skal jo udsættes for røg for at blive til en røget
ost og optage røgsmagen.
Alternativt ... den skal jo udsættes for ryg for at blive til en ryget ost
og optage rygsmagen.
Poul Erik Jørgensen
news:412f20d7$0$180$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> Jeg kan så forstå at 'røget laks' i dag hedder ' ryget laks' og man
> sagtens kan ryge en ål (hvordan man så end stikker ild til den)....?
Perfektum participium for de to verber ryge og røge hedder det samme:
han har røget sin cigaret (ryger - røg - har røget)
han har røget laksen (røger - røgede - har røget)
- så "ryget laks" vil du nok ikke komme ud for.
Men "han røg laksen" bør vel stadig kalde på smilet hos dem der kan dansk.
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
BJ
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:reIXc.41266$Vf.21...@news000.worldonline.dk...
KLIP
> Perfektum participium for de to verber ryge og røge hedder det samme:
> han har røget sin cigaret (ryger - røg - har røget)
> han har røget laksen (røger - røgede - har røget)
> - så "ryget laks" vil du nok ikke komme ud for.
O.k.
Han har røget osten (røger - røgede - har røget)
Han har røget ålen (røger - røgede - har røget)
og jeg tror heller ikke "ryget ål" kan komme på tale.
> Men "han røg laksen" bør vel stadig kalde på smilet hos dem der kan dansk.
O.k., men "han røg cigaren" kan vel kun bringe vellyst frem...;-)
Bertel Lund Hansen
>LOL - A hår li håt besøj a mi nabo ...
>Citat:
>"A hådn li røjen noen laks, så do ska da ha æ bette støk"
Jo?
Det var jo ikke ost han bød dig.
Camilla Hæstrup
> "BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> writes:
[snip]
> Det er præcis samme problemstilling som ligge/lægge. Jeg skelner selv,
> men kender mange der ikke skelner. Jeg har dog aldrig været ude for
> misforståelser grundet denne fejl og vil ikke være overrasket om
> skelnen er helt væk om en generations tid. Jeg kalder det dog
> sprogudvikling og ikke sprogforfald.
Det er vel den gamle diskussion om, om vi er til for sproget, eller sproget
er til for os, du lægger op til her, og selvom jeg er enig med dig langt hen
ad vejen, så kan det altså også blive lidt for 70'er-pædagogisk á la:
Pia, 4 år: "Hvad er klokken?"
Pædagog-Bente, 32 år: "Ja, hvad synes du selv?"
På trods af, at min københavnske mor har forsøgt at dæmme op for min
nordjyske fars sproglige påvirkning af mig, så slæber jeg selv rundt på
mindst én sproglig finurlighed, der nogle gange skaber
kommunikationskludder. Lægge og ligge bøjes nemlig ens i førnutid og
førdatid, hvor jeg kommer fra. Jeg blev først gjort opmærksom på fejlen, da
jeg midt i en spændende historie om en hund, der havde _lagt_ i en bil, blev
afbrudt af en studiekammerat fra Kalundborg, der spurgte, _hvad_ hunden
havde lagt i bilen.
Regler for stavning og grammatik er forhåbentlig ikke kun lavet, så
dansklærere har noget at slå deres elever oven i hovedet med, men også for
at sikre en så gnidningsløs kommunikation som muligt. Især på skrift er det
vigtigt at kunne være præcis, da man ikke kan understøtte sit budskab med
gestik, tonefald, mimik og kropssprog.
Mvh. Camilla Hæstrup
BJ
"Camilla Hæstrup" <usenet@_FJERN_tranlampe.dk> skrev i en meddelelse
news:412f5ed6$1...@news.securix.dk...
KLIP
> På trods af, at min københavnske mor har forsøgt at dæmme op for min
> nordjyske fars sproglige påvirkning af mig, så slæber jeg selv rundt på
> mindst én sproglig finurlighed, der nogle gange skaber
> kommunikationskludder. Lægge og ligge bøjes nemlig ens i førnutid og
> førdatid, hvor jeg kommer fra. Jeg blev først gjort opmærksom på fejlen,
da
> jeg midt i en spændende historie om en hund, der havde _lagt_ i en bil,
blev
> afbrudt af en studiekammerat fra Kalundborg, der spurgte, _hvad_ hunden
> havde lagt i bilen.
Du har måske fralagt dig brugen af "den hus"..?
Bertel Lund Hansen
>O.k., men "han røg cigaren" kan vel kun bringe vellyst frem...;-)
Niks, det kan også bringe ubehag frem. Derimod kan det fremkalde
en skadefro latter hvis nogen nyder cigaren.
Bertel Lund Hansen
>ad vejen, så kan det altså også blive lidt for 70'er-pædagogisk á la:
Åh nej, ikke nu igen!
>Pia, 4 år: "Hvad er klokken?"
>Pædagog-Bente, 32 år: "Ja, hvad synes du selv?"
Sådan en pædagogik har aldrig eksisteret - andet end i
forkrøblede hjerner og hos dem der troede på sådannes udgydelser.
>kommunikationskludder. Lægge og ligge bøjes nemlig ens i førnutid og
>førdatid, hvor jeg kommer fra. Jeg blev først gjort opmærksom på fejlen, da
>jeg midt i en spændende historie om en hund, der havde _lagt_ i en bil, blev
>afbrudt af en studiekammerat fra Kalundborg, der spurgte, _hvad_ hunden
>havde lagt i bilen.
Jo, men hvis du spurgte ham om han forstod hvad du mente, og han
skulle svare ærligt, måtte han sige "Ja". Den måde at bruge
verberne på er i dag ikke begrænset til nogen speciel lokalitet,
men kan træffes overalt i landet.
>Regler for stavning og grammatik er forhåbentlig ikke kun lavet, så
>dansklærere har noget at slå deres elever oven i hovedet med, men også for
>at sikre en så gnidningsløs kommunikation som muligt.
Nemlig.
>Især på skrift er det vigtigt at kunne være præcis, da man ikke kan understøtte
>sit budskab med gestik, tonefald, mimik og kropssprog.
Jeg tror at det er meget vigtigere at der er meget redundans i
talesproget. Hvis den man taler med, ligner et spørgsmålstegn, så
siger man bare det samme igen på en ny måde.
Camilla Hæstrup
news:412f5f42$0$169$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
[snip]
> Du har måske fralagt dig brugen af "den hus"..?
Den har jeg heldigvis aldrig lidt af, for den hører ikke til på min hjemegn.
Heldigvis, fordi det er forfærdeligt svært at slippe af med sproglige fejl,
når de nu lyder så rigtige i mine ører. Jeg har dog endnu ikke fundet en
værdig afløser for [jøw], så det ord indvier jeg altid mine kursister i.
[Træls] er da heldigvis blevet landskendt.
Mvh. Camilla Hæstrup
Camilla Hæstrup
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8vnui0h7u5ndg4tge...@news.stofanet.dk...
[snip]
> Sådan en pædagogik har aldrig eksisteret - andet end i
> forkrøblede hjerner og hos dem der troede på sådannes udgydelser.
Overdrivelse fremmer osv. Jeg har faktisk været udsat for en engelsklærer i
folkeskolen, der var så optaget af, hvor vigtigt det var, at vi fik talt
sproget, at jeg var håbløst bagefter mht. grammatik og stavning, da jeg
entrede 1. g.
> >kommunikationskludder. Lægge og ligge bøjes nemlig ens i førnutid og
> >førdatid, hvor jeg kommer fra. Jeg blev først gjort opmærksom på fejlen,
da
> >jeg midt i en spændende historie om en hund, der havde _lagt_ i en bil,
blev
> >afbrudt af en studiekammerat fra Kalundborg, der spurgte, _hvad_ hunden
> >havde lagt i bilen.
>
> Jo, men hvis du spurgte ham om han forstod hvad du mente, og han
> skulle svare ærligt, måtte han sige "Ja". Den måde at bruge
> verberne på er i dag ikke begrænset til nogen speciel lokalitet,
> men kan træffes overalt i landet.
Det har du formentlig ret i, men det er da stadig noget sludder at sige. (At
hunden havde lagt, altså.)
[snip, noget hvor jeg fik ret]
> >Især på skrift er det vigtigt at kunne være præcis, da man ikke kan
understøtte
> >sit budskab med gestik, tonefald, mimik og kropssprog.
>
> Jeg tror at det er meget vigtigere at der er meget redundans i
> talesproget. Hvis den man taler med, ligner et spørgsmålstegn, så
> siger man bare det samme igen på en ny måde.
Under mit studie faldt det engang i mit lod at transkribere et interview,
som jeg ikke selv havde været med til at lave. Da de af gruppens medlemmer,
der hverken havde været med til interviewet eller hørt båndoptagelsen, læste
min transkribering, var der en del, de ikke forstod. Da jeg udfra
båndoptagelsen havde forstået det hele, må tonefaldet alene have en stor
betydning. Det er vel også på grund af tonefaldet, at jeg forstår, hvad der
bliver sagt i radioen, hvor jeg ikke har mulighed for at stille opklarende
spørgsmål.
Mvh. Camilla Hæstrup
BJ
"Camilla Hæstrup" <usenet@_FJERN_tranlampe.dk> skrev i en meddelelse
news:412f...@news.securix.dk...
KLIP
> Den har jeg heldigvis aldrig lidt af, for den hører ikke til på min
hjemegn.
> Heldigvis, fordi det er forfærdeligt svært at slippe af med sproglige
fejl,
> når de nu lyder så rigtige i mine ører. Jeg har dog endnu ikke fundet en
> værdig afløser for [jøw], så det ord indvier jeg altid mine kursister i.
> [Træls] er da heldigvis blevet landskendt.
O.k.
Vi slæber vel alle rundt med lidt fra hjemstavnen.
Jeg har for vane at hilse på fremmede folk (dau/daw), når jeg får
(tilfældig) øjenkontakt med dem.
På Fyn er det almindelig høflighed og skal ikke opfattes som man vil indlede
en dybere samtale eller sågar høre deres levnedsbeskrivelse.
Desværre opfattes det sådan i visse egne.
Der kan gå helt sport i det at hilse. Specielt når aftenturen går rundt på
et af vore mange stisystemer. Der er ganske morsomt at vente til en
kondiløber *har* passeret en og der har været øjenkontakt. Så frembringer
jeg en tydeligt dau/daw, når der er ca. 2 til 3 meters afstand.
Det er næsten grinagtigt at se, hvordan kondiløberen er lige ved at falde
over sine egne ben for at dreje rundt (hvem pokker er den fremmede idiot som
hilser) og fremstamme et daw tilbage.
Ole Andersen
> Ved
> "en røget ost" ville jeg tænke på en eller anden almindelig ost
> der ved et uheld eller af en pervers person var blevet udsat for
> røg.
Det er efter sigende en slovakisk delikatesse. Smager rædsomt.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"There. There," said the marquis de Carabas, awkwardly, patting her
shoulder. And he added, for good measure, "There." He did not comfort
well. - Neil Gaiman, Neverwhere
BJ
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:cgnu7t$18ka$2...@news.cybercity.dk...
KLIP
> Det er efter sigende en slovakisk delikatesse. Smager rædsomt.
Jeg finder røget makrel perverst og rædsomt smagende.
Froggy
news:lnmui0po18189sn5t...@news.stofanet.dk...
> Froggy skrev:
> .....
> >"A hådn li røjen noen laks, så do ska da ha æ bette støk"
>
> Jo?
Det var bare et pudsigt sammenfald, at han kom netop mens jeg sad og
læste tråden her - om "ryge"/"røge" - og meget tydeligt sagde
"rø*j*en" - når han siger "røjen" kan det næsten forveksles med samme
persons udtale af "rådden". Heldigvis fremgår meningen jo for det meste
af konteksten. Hvis han en dag kommer og fortæller, at han "hår jæn
røjen træ å si bauhau", så er det nok et, der skal fældes.
> Det var jo ikke ost han bød dig.
Næ, selvom jeg godt kan li' rygeost - så foretrækker jeg nu Ivans "røjen
laks" - som han også selv fanger (altså inden "dem blyver røjen") - og
specielt til den kg-pris :-)
Jeg holder også meget af hans definition af "æ bette støk" - jeg åd til
jeg var ved at sprække - og kunne lave en pakke til køleskabet samt to
pakker til fryseren.
Jeg undrer mig også lidt over "hådn" eller nok nærmere "hå(d)n" for
"har" - ville ha' forventet "hår" eller "håt" - han er indfødt fjandbo,
men jeg har ikke lagt mærke til den form hos andre her på egnen. Måske
har jeg bare ikke tænkt over det ... ?
--
Froggy
--------------------------------------------------
- kan man forestille sig noget skønnere
end en bøvs med 'røjen' laksesmag?
Froggy
news:apnui0tf8l1l806j5...@news.stofanet.dk...
> BJ skrev:
>
> >O.k., men "han røg cigaren" kan vel kun bringe vellyst frem...;-)
>
> Niks, det kan også bringe ubehag frem. Derimod kan det fremkalde
> en skadefro latter hvis nogen nyder cigaren.
- Jo, også hos bedemanden - det kan vist også gi' ham kr. i kassen
(eller sku' man her sige på kistebunden?) indtil han selv stiller
træskoene.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Bertel Lund Hansen
>Den har jeg heldigvis aldrig lidt af, for den hører ikke til på min hjemegn.
>Heldigvis, fordi det er forfærdeligt svært at slippe af med sproglige fejl,
>når de nu lyder så rigtige i mine ører.
Jeg vil heller ikke kalde dialekt for fejl, men hvis man i øvrigt
har tillagt sig en rigsdansk udtale, virker dialektale udtryk
måske anderledes. Jeg synes dog ikke at man skal slå knuder på
sig selv for at skjule hvor man er vokset op.
>Jeg har dog endnu ikke fundet en værdig afløser for [jøw]
Hvad betyder det?
Jeg kan godt skrive en af mine udtaler af "jo" på den måde, men
jeg vil godt være sikker på at jeg ikke misforstår noget.
Bertel Lund Hansen
>Overdrivelse fremmer osv.
Det kender jeg ingen eksempler på. Derimod kender jeg et hav af
eksempler hvor der efter en overdrivelse fulgte en monsterlang
tråd om hvorvidt denne overdrivelse var berettiget eller ej.
>Jeg har faktisk været udsat for en engelsklærer i
>folkeskolen, der var så optaget af, hvor vigtigt det var, at vi fik talt
>sproget, at jeg var håbløst bagefter mht. grammatik og stavning, da jeg
>entrede 1. g.
Jo, men det er jo heller ikke hvad synes du selv-pædagogik.
>Det har du formentlig ret i, men det er da stadig noget sludder at sige. (At
>hunden havde lagt, altså.)
Nja ... efter en streng, rigsdansk norm er det, men der er så
mange der siger sådan at der er ved at være rokket ved den norm.
På Horsensegnen ville det være en kamp mod vejrmøller at påpege
den slags fejl (ved alle dobbeltverberne), og det er vel ikke den
eneste egn.
Hvis sagen er at du gerne vil mestre den normrette brug af
verberne, forstår jeg dog godt din irritation.
>[snip, noget hvor jeg fik ret]
He! Der kommer mere.
>Under mit studie faldt det engang i mit lod at transkribere et interview,
>som jeg ikke selv havde været med til at lave. Da de af gruppens medlemmer,
>der hverken havde været med til interviewet eller hørt båndoptagelsen, læste
>min transkribering, var der en del, de ikke forstod. Da jeg udfra
>båndoptagelsen havde forstået det hele, må tonefaldet alene have en stor
>betydning.
Det er et godt argument.
Froggy
news:412f5f42$0$169$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
[klip]
>
> Du har måske fralagt dig brugen af "den hus"..?
Camilla skrev: *nordjyske* fars sproglige påvirkning.
Kig på:
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/scripts/atlaskort.cgi
og klik på K. 7.1
--------------------------
(- eller gå den 'rigtige' vej ind på siden: http://www.jyskordbog.dk/ og
klik dig frem via dialektkort og igen, igen en ny menu "dialektkort".
Den opbygning af siderne skulle efter sigende været lavet af hensyn til
folk på øerne, så det ikke går alt for hurtigt).
Bertel Lund Hansen
>Jeg undrer mig også lidt over "hådn" eller nok nærmere "hå(d)n" for
>"har" - ville ha' forventet "hår" eller "håt" - han er indfødt fjandbo,
>men jeg har ikke lagt mærke til den form hos andre her på egnen.
Har han andre (specielle) n-former ved korte tillægsformer?
Bertel Lund Hansen
>Jeg finder røget makrel perverst og rædsomt smagende.
Mums!
BJ
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:412f8d35$0$46189$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Camilla skrev: *nordjyske* fars sproglige påvirkning.
Du har ret.
Hvor hendes moder kommer fra, melder historien intet om, men jeg går da ud
fra hun også har en sådan.
> Den opbygning af siderne skulle efter sigende været lavet af hensyn til
> folk på øerne, så det ikke går alt for hurtigt).
Det er jo ikke så ringe endda, for dem der bor der.
Os andre på halvøen klarer det nu nok.
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse:
>
> KLIP
>
> Du har ret.
S'følig - væn dig til det ;-)
> Hvor hendes moder kommer fra, melder historien intet om, men jeg går
da ud
> fra hun også har en sådan.
Giv ikke op - der er hjælp at hente ...
http://www.google.dk/search?hl=da&ie=UTF-8&as_qdr=all&q=h%C3%B8reapparat+%22pudse+briller%22&btnG=S%C3%B8g&meta=
(pmsfl - sorry)
Camilla skrev faktisk:
"På trods af, at min københavnske mor har forsøgt at dæmme op for min
nordjyske fars sproglige påvirkning ..."
> ...
> Os andre på halvøen klarer det nu nok.
Jamen jøsses da, så burde du da kende sproggrænsen for en/et.
BJ
KLIP
> Jamen jøsses da, så burde du da kende sproggrænsen for en/et.
Jow, men de taler altså et sammensurium af det værste kaudervælsk, man kan
forestille sig...;-)
Vi har dog vænnet os til det efter 27 år som u-landsfrivillige.
Camilla Hæstrup
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ci2vi09ldm7qf3non...@news.stofanet.dk...
[snip]
> Jeg vil heller ikke kalde dialekt for fejl, men hvis man i øvrigt
> har tillagt sig en rigsdansk udtale, virker dialektale udtryk
> måske anderledes. Jeg synes dog ikke at man skal slå knuder på
> sig selv for at skjule hvor man er vokset op.
Det er knapt så overbevisende med en dansklærer, der står og fumler med
grammatikken. Især ikke hvis "fejlene" sidder så fast på rygraden, at jeg
også skriver dem.
Jeg hverken kan eller vil skjule, hvor jeg er vokset op. Tværtimod smitter
jeg.
> >Jeg har dog endnu ikke fundet en værdig afløser for [jøw]
>
> Hvad betyder det?
Ja, det er jo det, der er så svært at forklare. Det er et tillægsord, der
alt efter sammenhængen kan dække over rar, flink, pæn og dejlig. Har man det
jøwt, bliver det ikke bedre. Bliver ordet brugt om en mand, er det hans
personlighed, der omtales, mens det både kan være udseende og personlighed,
hvis det er en kvinde, ordet knyttes til.
Der findes også ordet [knøw], der både retter sig mod en persons åndsevner
eller intellekt og for kvinder desuden udseende. Får du en dag at vide, at
du "int er for knøw", så må du hellere blive fornærmet.
Er det udseendet i forbindelse med en kvinde, man gerne vil kommentere,
kræver det nok lidt øvelse at vælge det rigtige ord. En jøw pige er pæn,
yppig og ikke nødvendigvis helt ung; sådan én det er rart at putte tæt med.
En knøw pige er ung, veldrejet og fast i kødet; sådan en det er dejligt at
putte tæt med bagefter.
Håber det forklarede et eller andet.
Mvh. Camilla Hæstrup
Camilla Hæstrup
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:412f8d35$0$46189$1472...@news.sunsite.dk...
[snip]
> Kig på:
> http://www.jyskordbog.dk/ordbog/scripts/atlaskort.cgi
> og klik på K. 7.1
Tusind tak. Jeg stammer fra det orange område med tre køn. (Trekønsområdet?)
Mvh. Camilla Hæstrup
Camilla Hæstrup
"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> skrev i en meddelelse
news:412f93a0$0$163$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
[snip]
> Hvor hendes moder kommer fra, melder historien intet om, men jeg går da ud
> fra hun også har en sådan.
Det gjorde den faktisk, historien altså ;-)
[snip]
Mvh. Camilla Hæstrup
BJ
"Camilla Hæstrup" <usenet@_FJERN_tranlampe.dk> skrev i en meddelelse
news:412fa2dd$1...@news.securix.dk...
KLIP
> Det gjorde den faktisk, historien altså ;-)
Jep, I stand corrected..;-)
Der findes også Hæstrupper i Fåborg på Fyn.
En af udløberne derfra er:
http://www.gallericlifford.dk/
Dygtig pige.
Bertel Lund Hansen
>Det er knapt så overbevisende med en dansklærer, der står og fumler med
>grammatikken.
Nej, jeg er føst nu ved at blive klar over at du underviser, og
så er sagen en anden.
>> >Jeg har dog endnu ikke fundet en værdig afløser for [jøw]
>> Hvad betyder det?
>Ja, det er jo det, der er så svært at forklare.
Okay.
>Der findes også ordet [knøw]
Ja, men det kender jeg skam fint her fra Horsens. Jeg har nu mest
hørt det brugt om åndsevnerne.
Camilla Hæstrup
[snip]
> >Jeg har faktisk været udsat for en engelsklærer i
> >folkeskolen, der var så optaget af, hvor vigtigt det var, at vi fik talt
> >sproget, at jeg var håbløst bagefter mht. grammatik og stavning, da jeg
> >entrede 1. g.
>
> Jo, men det er jo heller ikke hvad synes du selv-pædagogik.
Jo lidt, men det fik jeg bare ikke formuleret. Hun var så optaget af, at vi
talte en masse i timerne, at vi næsten aldrig blev rettet, for vi måtte ikke
blive hæmmede af frygt for at begå fejl, så engelsk kommatering har jeg fx
først forstået, efter det ny komma blev indført i Danmark. Det der med -ing,
er det endnu ikke lykkedes mig at få styr på.
> >Det har du formentlig ret i, men det er da stadig noget sludder at sige.
(At
> >hunden havde lagt, altså.)
>
> Nja ... efter en streng, rigsdansk norm er det, men der er så
> mange der siger sådan at der er ved at være rokket ved den norm.
> På Horsensegnen ville det være en kamp mod vejrmøller at påpege
> den slags fejl (ved alle dobbeltverberne), og det er vel ikke den
> eneste egn.
Jeg skal forestille at være dansklærer, så det er ikke så godt, hvis jeg
giver en masse unoder fra mig.
> Hvis sagen er at du gerne vil mestre den normrette brug af
> verberne, forstår jeg dog godt din irritation.
Tak. Forståelse er altid godt.
[snip]
Mvh. Camilla Hæstrup
Froggy
[klip]
>
> Har han andre (specielle) n-former ved korte tillægsformer?
Det vil jeg fremover forsøge, at lægge mærke til - jeg har aldrig tænkt
over det før end i dag.
"A hådn li røjen ..." ( d'et er med, men kun svagt) = Jeg har lige røget
... / Jer er lige blevet færdig med at ryge ...
- egentlig hælder jeg mest til betydningsnuancen i den sidste sætning -
man fatter sig jo i korthed her på egnen, men får alligevel sagt en hel
masse. - Så jeg vil forsøge at spidse ørerne en ekstra gang, når han
igen kigger ind til en lille sludder.
OT: Det er sgi egentlig ret sejt, at en gammel indfødt fisker m.fl.
kigger ind til os tilflyttere, som kun har boet her i lidt over 6 år (og
han har gjort det mindst et par gange om ugen de seneste 3-4 år), når
andre, der har boet her i 12-13 år, stadig bliver omtalt som 'de nye
derovre' suppleret med en lidt hånlig håndbevægelse. Vi blev også budt
med til rund fødselsdag hos en anden "gammel indfødt" i forsamlingshuset
for 2-3 år siden - men 'de nye derovre' var ikke med.
Froggy
news:t63vi05ctbl7khg0i...@news.stofanet.dk...
> BJ skrev:
>
> >Jeg finder røget makrel perverst og rædsomt smagende.
>
> Mums!
Os' mig - os' mig ... gerne med friskklippet purløg eller lun røræg.
Camilla Hæstrup
"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> skrev i en meddelelse
news:412fa320$0$173$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
[snip]
> Der findes også Hæstrupper i Fåborg på Fyn.
Det er rent faktisk nogle af de få Hæstrupper, som jeg kender. Min fars
onkel havde et bageri i byen, som nu er overtaget af enten sønnen eller
sønnesønnen. Hæstrup-mænd ligner alle hinanden; de har måne, stritører og
elsker fester.
Mvh. Camilla Hæstrup
Froggy
[klip]
>
> > >Jeg har dog endnu ikke fundet en værdig afløser for [jøw]
> >
> > Hvad betyder det?
>
> Ja, det er jo det, der er så svært at forklare. Det er et tillægsord,
der
> alt efter sammenhængen kan dække over rar, flink, pæn og dejlig. Har
man det
> jøwt, bliver det ikke bedre. Bliver ordet brugt om en mand, er det
hans
> personlighed, der omtales, mens det både kan være udseende og
personlighed,
> hvis det er en kvinde, ordet knyttes til.
Det er det samme ord som "gæv" :-)
- en gæv knægt og en gæv pige.
- "en jøw knejt" kan endda både være hankøn og hunkøn i hvert fald i
Himmerland - jeg var vist ret længe om at forstå, hvorfor folkene
derovre aldrig omtalte deres døtre men kun deres sønner - indtil det
pludselig gik op for mig at "knejterne" var begge dele.
BJ
"Camilla Hæstrup" <usenet@_FJERN_tranlampe.dk> skrev i en meddelelse
news:412fa894$1...@news.securix.dk...
KLIP
> Det er rent faktisk nogle af de få Hæstrupper, som jeg kender.
Herligt.
> Min fars
> onkel havde et bageri i byen,
Lige midt i byen (og hans mellemnavn var Clifford.).
> som nu er overtaget af enten sønnen eller
> sønnesønnen.
Det ved jeg så ikke lige, men vil da spørge Gitte nsæte gang, jeg støder på
hende.
> Hæstrup-mænd ligner alle hinanden; de har måne, stritører og
> elsker fester.
Jeg erindrer i hvert fald en kanonfest i de unge dage, da Gitte inviterede
til hurlumhej i bageriet.
Måske du har været med. Gitte er nogle år yngre end jeg, men hendes mand og
jeg er jævnaldrene (50 år).
PS: Jeg tævede vist nok hendes mand som barn. Vi boede og voksede op på
tilstødende veje i Fruens Bøge....og har senere fulgt hinanden i
opvæksten..... med mellemrum....;-)
BJ
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:412fa7f0$0$46192$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Os' mig - os' mig ... gerne med friskklippet purløg eller lun røræg.
LOL.
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev :
> KLIP
>
> > Jamen jøsses da, så burde du da kende sproggrænsen for en/et.
>
> Jow, men de taler altså et sammensurium af det værste kaudervælsk, man
kan
> forestille sig...;-)
Hvis I bor lige ved en af sproggrænserne, så kan det godt være svært at
finde det manglende system.
> Vi har dog vænnet os til det efter 27 år som u-landsfrivillige.
Så, så do - nok hår a kuns våren her i 25 år - å det endda båd østen å
westen for æ fiord - det ka' jæn skiisme å blyw jæn anelse forvirrens i
æ huved a.
Her tales rent faktisk (selvfølgelig specielt blandt de ældre) 2 helt
forskellige sprog - et på hver side af fjorden - til trods for at man
næsten kan spytte over til den anden side.
Den faste vejforbindelse blev vist først færdig omkring 1956 (men man
kunne iflg. en gammel avisartikel passere dæmningen til fods i '53), så
det er vel naturligt nok, at der er et kraftigt dialektskel, selvom de
gamle fiskere arbejdede sammen fra begge havne.
Froggy
>
> Tusind tak. Jeg stammer fra det orange område med tre køn.
(Trekønsområdet?)
>
rundt på.
Jeg er selv opvokset på det flade Amager, flyttede så til det blå område
(en-kønnet) i et årstid - derpå 18-19 år i Himmerland (tve-kønnet) - og
nu snart 7 på den blå side igen. En farmor fra Thy og en mormor fra
Holbæk. Så bliver det let til en skøn forvirring af div. specielle
udtryk og talemåder.
BJ
KLIP
> Jeg er selv opvokset på det flade Amager, flyttede så til det blå område
> (en-kønnet) i et årstid - derpå 18-19 år i Himmerland (tve-kønnet) - og
> nu snart 7 på den blå side igen. En farmor fra Thy og en mormor fra
> Holbæk. Så bliver det let til en skøn forvirring af div. specielle
> udtryk og talemåder.
Aha .... en udvandret Amar´kaner.
Bertel Lund Hansen
>> > >Jeg har dog endnu ikke fundet en værdig afløser for [jøw]
>Det er det samme ord som "gæv" :-)
Ååh, så er det jo let nok.
Bertel Lund Hansen
>PS: Jeg tævede vist nok hendes mand som barn. Vi boede og voksede op på
>tilstødende veje i Fruens Bøge...
Hvilke?
Jeg har tidligere skrevet om Fruens Bøge her i gruppen sammen med
én der også var fra de kanter. Var det dig?
Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
Bertel Lund Hansen
>> Jo, men det er jo heller ikke hvad synes du selv-pædagogik.
>Jo lidt, men det fik jeg bare ikke formuleret. Hun var så optaget af, at vi
>talte en masse i timerne, at vi næsten aldrig blev rettet, for vi måtte ikke
>blive hæmmede af frygt for at begå fejl
Okay, så er jeg med.
Ole Andersen
> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
Den sætning oplever jeg som at du stadig bor der, men din hjemmeside
fortæller noget andet.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Be nice to other people; they outnumber you 6 billion to 1."
Camilla Hæstrup
news:412fb2d3$0$46185$1472...@news.sunsite.dk...
[snip]
> Det er det samme ord som "gæv" :-)
>
> - en gæv knægt og en gæv pige.
"Gæv" dækker ikke helt. Dels siger ordet (i min forståelse af det) ikke
noget om udseende, og dels kan det ikke bruges om en situation (jeg har det
gævt). Men det smager lidt af fisk.
> - "en jøw knejt" kan endda både være hankøn og hunkøn i hvert fald i
> Himmerland - jeg var vist ret længe om at forstå, hvorfor folkene
> derovre aldrig omtalte deres døtre men kun deres sønner - indtil det
> pludselig gik op for mig at "knejterne" var begge dele.
Om det samme er tilfældet i Vendsyssel, skal jeg ikke kunne sige, men jeg
vil i fremtiden lytte efter, for det er da morsomt og minder lidt om
engelsk, hvor "guys" kan dække over både en gruppe drenge og en gruppe
piger. Umiddelbart tror jeg dog nok, at man i Sæby ville sige "i jøw pi"
(langt "i").
Mvh. Camilla Hæstrup
Froggy
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
>
> Den sætning oplever jeg som at du stadig bor der, men din hjemmeside
> fortæller noget andet.
Sådan opfattede jeg det ikke. - men nu, hvor du nævner det - så er der
mange der siger sådan. Incl. mig selv - når jeg taler om tidligere
'bopladser' siger jeg vist: ... engang har boet / boede i X år.
men:
Har kørt = kører ikke mere (eller i hvert fald ikke lige nu med mindre
konteksten fortæller noget andet)
Har spist = er færdig - spiser ikke nu + ovenst. parantes
Har sovet = er vågen - sover ikke mere
o.s.v. - o.s.v.
hvorimod en sømand, der har sejlet (i mange år) godt stadigvæk kan være
på søen. Næ, her er det jo også teksten i parantesen, der ændrer
betydningen.
Ups, klokken er mange, har ikke tid til at 'spekumlere' mere over det
her lige nu.
- men mystisk ...
Er der nogen, der har en logisk forklaring?
Peter Makholm
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
>
> Den sætning oplever jeg som at du stadig bor der, men din hjemmeside
> fortæller noget andet.
Jeg tror i høj grad jeg ville skulle bruge kontekst for at afgøre om
tilstanden var afsluttet.
Uden kontekst ville jeg opfatte 'har boet' uden tidsangivelse som
noget afsluttet, mens jeg ikke ville vide det med tidsangivelse. I en
opremsning 'har boet i Xkøbing, har boet i Ysted, ...' ville jeg nok
både med og uden tidsangivelse være i tvivl.
--
Peter Makholm | There are 10 kinds of people. Those who count in
pe...@makholm.net | binary and those who don't
http://hacking.dk |
Peter Makholm
> Jo lidt, men det fik jeg bare ikke formuleret. Hun var så optaget af, at vi
> talte en masse i timerne, at vi næsten aldrig blev rettet, for vi måtte ikke
> blive hæmmede af frygt for at begå fejl, så engelsk kommatering har jeg fx
> først forstået, efter det ny komma blev indført i Danmark. Det der med -ing,
> er det endnu ikke lykkedes mig at få styr på.
I sig selv er det vel ikke værre end en undervisning der banker
kasserolle-bøjningsmønstre ind i hovedet på folk så folk altid skal
tænke i disse kasseroller og kun har et ret lille ordforråd når de
skal tale tysk.
Jeg tror at det er muligt at få lært sproget på begge måder, hvis man
har nok rigtig inddata. Det kan dog godt være at det er forskellige
personer der bliver gode på den ene eller den anden måde.
Men ingen af undervisningsformerne er da ideelle i sig selv.
Bertel Lund Hansen
>> - en gæv knægt og en gæv pige.
>"Gæv" dækker ikke helt.
Måske ikke, men det lyder sandsynligt at det er det ord der
ligger bag.
>Om det samme er tilfældet i Vendsyssel, skal jeg ikke kunne sige, men jeg
>vil i fremtiden lytte efter, for det er da morsomt og minder lidt om
>engelsk, hvor "guys" kan dække over både en gruppe drenge og en gruppe
>piger.
Ja, men det er mig bekendt et nyere, amerikansk fænomen.
Hvornår er man begyndt at lade "knejter" gælde både piger og
drenge?
Bertel Lund Hansen
>> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
>Den sætning oplever jeg som at du stadig bor der, men din hjemmeside
>fortæller noget andet.
Jeg mener heller ikke at min sætning kan opfattes som at jeg bor
der endnu. Hvis jeg gjorde det, kunne jeg have skrevet:
Jeg har boet på Skovalleen i mange år.
men jeg ville nok uddybe det med at jeg boede der stadigvæk.
Herluf Holdt, 3140
>>> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
> Jeg har boet på Skovalleen i mange år.
Hvad med denne variant:
Jeg har boet i mange år på Skovalleen?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Ole Andersen
> Jeg mener heller ikke at min sætning kan opfattes som at jeg bor
> der endnu. Hvis jeg gjorde det, kunne jeg have skrevet:
>
> Jeg har boet på Skovalleen i mange år.
>
> men jeg ville nok uddybe det med at jeg boede der stadigvæk.
Rækkefølgen gør ingen forskel for mig.
"Jeg boede i mange år på Skovalleen" er til gengæld entydig.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #41: Companies make a religion of security, but this is largely
a red herring. Most are protecting less against competitors than
against their own market and workforce. - Cluetrain Manifesto
Bertel Lund Hansen
>"Jeg boede i mange år på Skovalleen" er til gengæld entydig.
Enig. Det er en klarere markering.
Pudsigt at datid virker mere afsluttet end førnutid.
Jeg har løbet 10 km. Løber jeg stadig?
Camilla Hæstrup
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87acwfe...@xyzzy.adsl.dk...
[snip]
> I sig selv er det vel ikke værre end en undervisning der banker
> kasserolle-bøjningsmønstre ind i hovedet på folk så folk altid skal
> tænke i disse kasseroller og kun har et ret lille ordforråd når de
> skal tale tysk.
>
> Jeg tror at det er muligt at få lært sproget på begge måder, hvis man
> har nok rigtig inddata. Det kan dog godt være at det er forskellige
> personer der bliver gode på den ene eller den anden måde.
[snip]
Det har du fuldstændig ret i, og jeg er da også kommet lidt efter det
grammatiske med tiden, men jeg er stadig ikke vild med at skulle formulere
mig skriftligt på engelsk. Til gengæld kan jeg udmærket følge med i en
samtale på engelsk, så omtalte lærers metode har været godt for noget. (Har
metoden været god for eller godt for noget? Jeg kan ikke lige gennemskue, om
"god" lægger sig til "metode" eller "noget".)
Mvh. Camilla Hæstrup
Bertel Lund Hansen
>mig skriftligt på engelsk. Til gengæld kan jeg udmærket følge med i en
>samtale på engelsk, så omtalte lærers metode har været godt for noget. (Har
>metoden været god for eller godt for noget?
Det er lidt spøjst. Man siger næsten kun "godt for noget", men
man siger det så i sammenhæng med intetkønsord, oftest: "Det har
da været godt for noget".
Hvis du vil være grammatisk korrekt, må du sige "god for noget"
fordi det er metoden der er grundled.
>Jeg kan ikke lige gennemskue, om "god" lægger sig til "metode" eller "noget".)
Det lægger sig til "metoden" - omsagnsled til grundled. Det er
"være" der er verbet.
Peter Loumann
>omtalte lærers metode har været godt for noget. (Har
>>metoden været god for eller godt for noget?
>Det er lidt spøjst. Man siger næsten kun "godt for noget", men
>man siger det så i sammenhæng med intetkønsord, oftest: "Det har
>da været godt for noget".
>Hvis du vil være grammatisk korrekt, må du sige "god for noget"
>fordi det er metoden der er grundled.
>>Jeg kan ikke lige gennemskue, om "god" lægger sig til "metode" eller "noget".)
>Det lægger sig til "metoden" - omsagnsled til grundled. Det er
>"være" der er verbet.
Det er rigtig nok, men forekommer mig ikke idiomatisk. Altså ville jeg
kaldte 'godt' et adverbial i vendingen 'er godt for noget' - altså
underled til verbet 'er' snarere end subjektsprædikat. Men jeg
foretrækker vendingen med subjektet 'det',
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Herluf Holdt, 3140
> Det er lidt spøjst. Man siger næsten kun "godt for noget", men
> man siger det så i sammenhæng med intetkønsord, oftest: "Det
> har da været godt for noget".
Det er nok fordi det er en *vending*. En søgning i idiomordbogen
på "godt for noget", giver 4 svar, blandt andet dette:
tale godt for noget:
forsøge at overbevise nogen om det gode i en sag
Link til Den Danske Idiomordbog:
http://netdob.asb.dk/idiom/index.html
Froggy
[klip]
>
> Hvornår er man begyndt at lade "knejter" gælde både piger og
> drenge?
Så vidt jeg fik det forklaret - så havde det da "altid" heddet sådan ...
- men jeg er ikke stødt på det andre steder end i Himmerland, og da
Himmerland jo er et stort land :-) er jeg ikke en gang sikker på, at det
gælder hele området. Muligvis kun i trekanten mellem Aars, Arden og
Hobro.
Bertel Lund Hansen
>Så vidt jeg fik det forklaret - så havde det da "altid" heddet sådan ...
Det kan ikke passe. "Knejt" er en udtalevariant af "knægt".
Froggy
> Froggy skrev:
>
>> Så vidt jeg fik det forklaret - så havde det da "altid" heddet sådan
>> ...
>
> Det kan ikke passe. "Knejt" er en udtalevariant af "knægt".
Ja, selvfølgelig - jeg svarede ikke på selve ordet 'knejt' men på dit
spørgsmål om hvorlænge det havde betydet både drenge og piger.
Camilla Hæstrup
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:guo1j0tghkq5v0486...@news.stofanet.dk...
[snip]
> Det er lidt spøjst. Man siger næsten kun "godt for noget", men
> man siger det så i sammenhæng med intetkønsord, oftest: "Det har
> da været godt for noget".
>
> Hvis du vil være grammatisk korrekt, må du sige "god for noget"
> fordi det er metoden der er grundled.
>
> >Jeg kan ikke lige gennemskue, om "god" lægger sig til "metode" eller
"noget".)
>
> Det lægger sig til "metoden" - omsagnsled til grundled. Det er
> "være" der er verbet.
Det var faktisk også det, jeg hældte mest til, men blev i tvivl fordi (som
du selv skriver) man oftest hører det knyttet til intetkøn. Tusind tak for
en god forklaring.
Mvh. Camilla Hæstrup
Froggy
> > ....
> Aha .... en udvandret Amar´kaner.
Jøp, "Langs kringlede veje" med undertitlen "fra amar'pige te æ
fjandbokuun"
Bertel Lund Hansen
>Det var faktisk også det, jeg hældte mest til, men blev i tvivl fordi (som
>du selv skriver) man oftest hører det knyttet til intetkøn. Tusind tak for
>en god forklaring.
Se dog Peter Loumanns supplerende indlæg. Jeg vakler nu mellem de
to opfattelser.
Poul B
> Ole Andersen skrev:
>
>>> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
>
>> Den sætning oplever jeg som at du stadig bor der, men din hjemmeside
>> fortæller noget andet.
>
> Jeg mener heller ikke at min sætning kan opfattes som at jeg bor
> der endnu. Hvis jeg gjorde det, kunne jeg have skrevet:
>
> Jeg har boet på Skovalleen i mange år.
>
> men jeg ville nok uddybe det med at jeg boede der stadigvæk.
Begge sætninger ville jeg umiddelbart opfatte som om du stadig bor der.
Førnutid kan godt referere til noget afsluttet, men så vil konteksten være
afgørende. Hvis jeg f.eks. på forhånd ved at du ikke længere bor på
Skovalleen, kan du godt bruge ovennævnte sætning. Men hvis du vil være helt
sikker på ikke at blive misforstået, vil det være bedst at bruge ren datid:
Jeg boede i mange år på Skovalleen
Så er der ingen tvivl om at du nu bor et andet sted.
--
Poul
BJ
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:flgvi05agc8gfu98u...@news.stofanet.dk...
KLIP
> >PS: Jeg tævede vist nok hendes mand som barn. Vi boede og voksede op på
> >tilstødende veje i Fruens Bøge...
>
> Hvilke?
Østergårds Allé og Clausens Allé.
> Jeg har tidligere skrevet om Fruens Bøge her i gruppen sammen med
> én der også var fra de kanter. Var det dig?
Det er ikke utænkeligt.
> Jeg har i mange år boet på Skovalleen.
O.k., jeg er så kun født i umiddelbar nærhed af dit daværende hjem.
Jer er født på det hedengangne Mariahjem.
PS: Det er vores søn også, dog på Vejles.
Tom Wagner
> Pudsigt at datid virker mere afsluttet end førnutid.
Før nutid har relation til nutiden.
Gå ind i skurvognen efter middagspausen og sig enten:
"Jeg har købt en kasse bajere".
eller:
"Jeg købte en kasse bajere".
Hvilket udsagn vil kollegerne helst høre?
Hilsen Tom
BJ
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:tVlYc.41627$Vf.21...@news000.worldonline.dk...
KLIP
> Før nutid har relation til nutiden.
> Gå ind i skurvognen efter middagspausen og sig enten:
> "Jeg har købt en kasse bajere".
> eller:
> "Jeg købte en kasse bajere".
>
> Hvilket udsagn vil kollegerne helst høre?
Det afhænger vel blot af om kassen er bragt med .... uanset
købstidspunktet...?
Tom Wagner
"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> skrev i en meddelelse
news:4131eb57$0$166$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> > Før nutid har relation til nutiden.
> > Gå ind i skurvognen efter middagspausen og sig enten:
> > "Jeg har købt en kasse bajere".
> > eller:
> > "Jeg købte en kasse bajere".
> > Hvilket udsagn vil kollegerne helst høre?
> Det afhænger vel blot af om kassen er bragt med .... uanset
> købstidspunktet...?
Det sikkert rigtigt, men hvad er din sproglige pointe?
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
>Hvilket udsagn vil kollegerne helst høre?
"Værsgo at skylle"?
BJ
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:HYmYc.41645$Vf.21...@news000.worldonline.dk...
KLIP
> Det sikkert rigtigt, men hvad er din sproglige pointe?
At du ikke sprogligt (og virkeligt) kan stille disse to udsagn overfor
hinanden.
De ikke, for mig, nogen reel mening, bevares: Du har lige købt en kasse
bajere / Du har købt en kasse bajere for noget tid siden. Nå.!
BJ
KLIP
> >Hvilket udsagn vil kollegerne helst høre?
>
> "Værsgo at skylle"?
Øl er sundt.
Meget øl, er meget sundt.
Poul B
>> Det sikkert rigtigt, men hvad er din sproglige pointe?
>
> At du ikke sprogligt (og virkeligt) kan stille disse to udsagn overfor
> hinanden.
Det kan man nu godt.
> De ikke, for mig, nogen reel mening, bevares: Du har lige købt en
> kasse bajere / Du har købt en kasse bajere for noget tid siden. Nå.!
Forskellen på de to sætninger er ikke afstand i tid, men om den omtalte
handling har (eller formodes at have) indflydelse på nutiden. I sætningen
Jeg købte en kasse bajere
har vi en afsluttet handling. Du får at vide, hvad jeg har købt, og så er
den ikke længere. Det er blot en oplysning.
Siger jeg derimod
Jeg har købt en kasse bajere
vil man forvente, at det er mere end blot en oplysning om, hvad jeg har
købt. Det skal have en indflydelse på nutiden, f.eks. "så nu skal vi/jeg
rigtig feste". Handlingen er med andre ord ikke afsluttet endnu.
--
Poul
Poul B
>> "Jeg boede i mange år på Skovalleen" er til gengæld entydig.
>
> Enig. Det er en klarere markering.
>
> Pudsigt at datid virker mere afsluttet end førnutid.
>
> Jeg har løbet 10 km. Løber jeg stadig?
Det er i hvert fald en mulighed. Siger du derimod
Jeg løb 10 km.
løber du ikke længere. Det pågældende løb er afsluttet. Det samme kan også
gælde førnutid, men så har det en indflydelse på nutiden:
Jeg har løbet 10 km (så nu er jeg helt færdig).
Sammenlign:
Jeg vaskede bilen.
Jeg har vasket bilen (se, hvor den skinner).
--
Poul
BJ
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:cgt2hn$4i7$1...@news.net.uni-c.dk...
KLIP
> Det kan man nu godt.
O.k., du giver også et andet "sprogbillede".
Der er intet "sprogbillede" at forholde sig til i det oprindelige.
Det var ene og alene det, jeg tog udgangspunkt i.
Hvad ville du, svare på det oprindelige spørgsmål..?
Bertel Lund Hansen
>Øl er sundt.
Ja. Det indeholde ø-vitaminer. De findes kun i øl, bøf og
mørbrad.
(Med tak til ATS)
Ole Andersen
> BJ skrev:
>
>>Øl er sundt.
>
> Ja. Det indeholde ø-vitaminer. De findes kun i øl, bøf og
> mørbrad.
>
> (Med tak til ATS)
Men snart ikke i økologiske varer længere - for de kan ikke finde ud af
ø i Europa. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #79: We want you to drop your trip, come out of your neurotic
self-involvement, join the party. - Cluetrain Manifesto
Poul B
> O.k., du giver også et andet "sprogbillede".
>
> Der er intet "sprogbillede" at forholde sig til i det oprindelige.
>
> Det var ene og alene det, jeg tog udgangspunkt i.
>
> Hvad ville du, svare på det oprindelige spørgsmål..?
Blot komme ind på forskellen på datid og førnutid. Ikke andet.
--
Poul
Tom Wagner
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:cgt2hn$4i7$1...@news.net.uni-c.dk...
> Forskellen på de to sætninger er ikke afstand i tid, men om den omtalte
> handling har (eller formodes at have) indflydelse på nutiden. I sætningen
>
> Jeg købte en kasse bajere
>
> har vi en afsluttet handling. Du får at vide, hvad jeg har købt, og så er
> den ikke længere. Det er blot en oplysning.
>
> Siger jeg derimod
>
> Jeg har købt en kasse bajere
>
> vil man forvente, at det er mere end blot en oplysning om, hvad jeg har
> købt. Det skal have en indflydelse på nutiden, f.eks. "så nu skal vi/jeg
> rigtig feste". Handlingen er med andre ord ikke afsluttet endnu.
Ja, netop, jeg er helt enig!
Hilsen Tom
BJ
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:cgt5h9$2rqq$1...@news.cybercity.dk...
KLIP
> >>Øl er sundt.
> >
> > Ja. Det indeholde ø-vitaminer. De findes kun i øl, bøf og
> > mørbrad.
> >
> > (Med tak til ATS)
>
> Men snart ikke i økologiske varer længere - for de kan ikke finde ud af
> ø i Europa. :-)
Så må den stå på øllebrød.
Tom Wagner
"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> skrev i en meddelelse
news:413210fd$0$158$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> O.k., du giver også et andet "sprogbillede".
> Der er intet "sprogbillede" at forholde sig til i det oprindelige.
Jeg kan godt se gåseøjnene, men forstår ikke, hvad du mener?
> Det var ene og alene det, jeg tog udgangspunkt i.
> Hvad ville du, svare på det oprindelige spørgsmål..?
Jeg prøvede at give et eksempel på førnutidsformens relation til nutiden,
men det var måske ikke særlig klart.
Hvis nogen kom og sagde: "Jeg har købt en kasse bajere", ville jeg ud fra
formen regne med at blive budt en pilsner eller måske selv spørge "Nå, gi'r
du en?" eller i det mindste forvente, at han forklarede noget mere.
Hilsen Tom
BJ
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:N3pYc.41659$Vf.22...@news000.worldonline.dk...
KLIP
> Jeg kan godt se gåseøjnene, men forstår ikke, hvad du mener?
Hjælper det, hvis jeg skriver sprogbillede så..?
> Jeg prøvede at give et eksempel på førnutidsformens relation til nutiden,
> men det var måske ikke særlig klart.
Så skulle du ikke have gjort det med et spørgsmål.
> Hvis nogen kom og sagde: "Jeg har købt en kasse bajere", ville jeg ud fra
> formen regne med at blive budt en pilsner eller måske selv spørge "Nå,
gi'r
> du en?" eller i det mindste forvente, at han forklarede noget mere.
Jeg ville gøre det samme, hvis en sagde: "Jeg købte en kasse bajere".
Hånden på hjertet, det ville jeg faktisk ikke, jeg kan ikke fordrage øl, så
jeg ville med sikkerhed svare: "Nå.!" både i nutiden og førnutidsformen.
Bertel Lund Hansen
>Så må den stå på øllebrød.
Du mener "ollebrod"?
BJ
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:7994j0henn6ttjrqj...@news.stofanet.dk...
KLIP
> Du mener "ollebrod"?
Ups, naturligvis.
Der vil så rejse sig et nyt og vigtigt okologisk sporgsmal omkring
indtagelsen af ollebrod i EU.
Skal man tillade et merforbrug ... ?
Da ville samtlige oekologiske spoergsmaal omkring indtagelse af oellebroed
igen kunne bringes i spil.
--
Med venlig hilsen
Bjoern Joervad
Tom Wagner
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:cgt5h9$2rqq$1...@news.cybercity.dk...
> Men snart ikke i økologiske varer længere - for de kan ikke finde ud af
> ø i Europa. :-)
DR's nye design kan heller ikke skrive et anstændigt ø, o'et med de to små
gevækster ser rædderligt ud.
Hilsen Tom
Peter Loumann
>DR's nye design kan heller ikke skrive et anstændigt ø, o'et med de to små
>gevækster ser rædderligt ud.
Ja. En skandale!
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Peter Weis
> Men snart ikke i økologiske varer længere - for de kan ikke finde ud af
> ø i Europa. :-)
Må vi så ikke skelne mellem sukker lavet på roer og sukker lavet på roer
længere?
mvh
Peter
Herluf Holdt, 3140
> Tom Wagner skrev:
>> DR's nye design kan heller ikke skrive et anstændigt ø, o'et med
>> de to små gevækster ser rædderligt ud.
> Ja. En skandale!
Hvad er det nu den forfærdelige skrifttype hedder? Et stort
kloakfirma her i Nordsjælland hedder "Køster Enterprise" og
bruger det grimme "ø" på deres biler. Jeg læser og husker kun
navnet som "Koster". - Gyseligt.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt