Det har jeg så noteret mig men kan ikke rigtigt slippe dér. Jeg ville være
glad, hvis nogen her kunne forklare mig betydningen af ordet "selvtredje".
Bruges det også i andre sammenhænge?
Findes der også et "selvfjerde" etc.?
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Jeg er for nylig stødt ind i udtrykket "Anna Selvtredje" og har fået
> forklaret, at det betegner billedlige fremstillinger af Jesus med sin mor,
> Maria, samt sin mormor, Anna.
>
> Det har jeg så noteret mig men kan ikke rigtigt slippe dér. Jeg ville være
> glad, hvis nogen her kunne forklare mig betydningen af ordet "selvtredje".
At man er med i en gruppe på tre personer. Udtrykket kan dog også bruges om
andet end personer.
> Bruges det også i andre sammenhænge?
I dag er det noget bedaget, men før i tiden kunne man som nævnt ovenfor,
bruge det om en gruppe på tre. En ældre oversættelse af Esajas' Bog, kap.
19, vers 24 lyder: "Paa hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten
og Assyrien, være en Velsignelse midt paa Jorden." I dag oversættes det
med: "På den dag skal Israel, som den tredje sammen med Egypten og
Assyrien, blive til velsignelse midt på jorden."
> Findes der også et "selvfjerde" etc.?
Ja, det gør der faktisk! Google giver godt nok ikke mange forekomster, men
nok til at vise, at man har brugt ordet. Prøv også at søge på selvfemte,
selvsjette, osv.
--
Poul
Det er en stivnet vending, som vist kun bruges i bibelsk forbindelse.
Se Ordbog over det danske Sprog = ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536937
Udtrykkene er vel fra tysk selbander, selbdritt etc. og de betyder "tilstede
som nr. 2", "tilstede som nr. 3".
Det tyske udtryk skulle stamme fra latin metsecundus, mettertius, altså
kaldes hun på latin Anna Mettertia.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
>> Jeg er for nylig stødt ind i udtrykket "Anna Selvtredje" og har fået
>> forklaret, at det betegner billedlige fremstillinger af Jesus med
>> sin mor, Maria, samt sin mormor, Anna.
>>
>> Det har jeg så noteret mig men kan ikke rigtigt slippe dér. Jeg
>> ville være glad, hvis nogen her kunne forklare mig betydningen af
>> ordet "selvtredje". Bruges det også i andre sammenhænge?
>> Findes der også et "selvfjerde" etc.?
>
> Det er en stivnet vending, som vist kun bruges i bibelsk forbindelse.
> Se Ordbog over det danske Sprog = ODS
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536937
>
> Udtrykkene er vel fra tysk selbander, selbdritt etc. og de betyder
> "tilstede
> som nr. 2", "tilstede som nr. 3".
> Det tyske udtryk skulle stamme fra latin metsecundus, mettertius, altså
> kaldes hun på latin Anna Mettertia.
Ja, men de kan måske også være fra spansk, hvis det er Isabel Allendes bog,
du har været i gang med.
Hilsen Ruth
Det kan jeg ikke tro. Udtrykkene selvanden og selvtredje kendes i dansk tysk
helt tilbage til senmiddelalderen.
Så vi må utvivlsomt antage at både tysk og spansk har udtrykkene fra
kirkelatin. Europæisk middelalderlatin kender således metsolus, metsecundus
og mettertius.
Det med Allende skal du lige forklare for os ikke-eksperter. Hun bruger
åbenbart ordet i en bog.
PS: Ordet "met" vil sikkert interessere alle romanskkyndige. Det er egl. en
forstærkende forstavelse/ efterstavelse der betyder "selv". Man kunne
således sætte det foran ipse: "(jeg, du, han) selv", så man fik ordet
metipse. Dette metipse kunne i senlatinen sættes i superlativ: metipsimus:
"jeg/ du/ han i egen høje person". Det gik over i spansk i formen mismo og i
fransk même (af oldfransk medisme, mesme), hvor betydningen er "selv"
(spansk: yo mismo eller fransk moi-même: jeg selv).
> Det kan jeg ikke tro. Udtrykkene selvanden og selvtredje kendes i dansk
> tysk
> helt tilbage til senmiddelalderen.
> Så vi må utvivlsomt antage at både tysk og spansk har udtrykkene fra
> kirkelatin. Europæisk middelalderlatin kender således metsolus,
> metsecundus
> og mettertius.
>
> Det med Allende skal du lige forklare for os ikke-eksperter. Hun bruger
> åbenbart ordet i en bog.
>
> PS: Ordet "met" vil sikkert interessere alle romanskkyndige. Det er egl.
> en
> forstærkende forstavelse/ efterstavelse der betyder "selv". Man kunne
> således sætte det foran ipse: "(jeg, du, han) selv", så man fik ordet
> metipse. Dette metipse kunne i senlatinen sættes i superlativ: metipsimus:
> "jeg/ du/ han i egen høje person". Det gik over i spansk i formen mismo og
> i
> fransk même (af oldfransk medisme, mesme), hvor betydningen er "selv"
> (spansk: yo mismo eller fransk moi-même: jeg selv).
Uh, det er jo over 10 år siden jeg læste den, altså "Åndernes Hus", så jeg
håber, at jeg husker rigtigt med hensyn til HVAD det var, der hed "Maria
Selvtredje". Men jeg mener det var den store gård eller gods, de havde på
landet. Jeg undrede mig selv en del over navnet. Men i en sproggruppe, hvor
man døber drengebørn både Maria og Jesus, kan man vel også give en gård et
navn, som har tilknytning til noget religiøst.
Forfatteren Isabel Allende er født i Chile, hvor de spanske erobrere jo som
bekendt indførte det spanske sprog og datidens iberiske kultur, som jo i høj
grad var katolsk. Isabel Allende har en gang udtalt, at hun jo nok havde
noget maurisk blod i årerne, det tog jeg for at hendes forfædre var kommet
fra Spanien, men jeg ved godt, at der er mange lande i latin-amerika, hvor
man taler portugisisk. Men om man taler spansk eller portugisisk i Chile vil
nok ikke gøre den helt store forskel på, om man kan give en gård et navn som
"Maria Selvtredje".
Med venlig hilsen
Cindy
Mange tak til alle for gode og uddybende svar. Det blev en spændende
rejse ... fra Islandske Sagaer over Det gamle Testamente, kirkelatin,
middelaldersprog, tysk og fransk, og derfra til Chile :-) .
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Forfatteren Isabel Allende er født i Chile, hvor de spanske erobrere
> jo som bekendt indførte det spanske sprog og datidens iberiske kultur,
> som jo i høj grad var katolsk. Isabel Allende har en gang udtalt, at
> hun jo nok havde noget maurisk blod i årerne, det tog jeg for at hendes
> forfædre var kommet fra Spanien,
Både og. Maurerne var spaniernes navn på de lokale muslimer. Mao., hun
vedkender sig sin baggrund, men vil ikke reduceres til lutter spansk
katolskhed.
> men jeg ved godt, at der er mange lande i latin-amerika, hvor
> man taler portugisisk.
Mange? Næh, der er kun Brasilien. Det er til gengæld stort.
> Men om man taler spansk eller portugisisk i Chile vil nok ikke gøre
> den helt store forskel på, om man kan give en gård et navn som
> "Maria Selvtredje".
Sikkert ikke. I deres religiøse traditioner er Spanien og Portugal
nærmest identiske (i hvert fald set udefra).
Jens S. Larsen
> ordet "selvtredje".
> Bruges det også i andre sammenhænge?
Da jeg i sin tid tog kørekort sagde min kørelærer, at man ikke måtte
overhale selvtredje.
Det er længe siden!
Hilsen Tom