Hvem er det sin?
Helle
hvis er det? Men jeg kender, både børn og voksne, der spørger: "Hvem er det
sin?" Er det korrekt at spørge sådan? Hvis ikke, er der så nogen, der ved,
hvor det stammer fra? Jeg synes det lyder helt forkert.
Med venlig hilsen.
Holst
Helle wrote:
Aldrig hørt det før. I hvilken del af landet siger man sådan?
David T. Metz
> Når jeg spørger, hvem noget tilhører, siger jeg altid: Hvis er den?, eller
> hvis er det? Men jeg kender, både børn og voksne, der spørger: "Hvem er det
> sin?" Er det korrekt at spørge sådan?
Korrekt ifølge hvad/hvem?
Det er vist nok jysk dialekt - jeg ved ikke hvilken aftapning. Og det
har tidligere været oppe i gruppen at det er helt almindeligt på norsk
(bokmål).
David
Helle
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
news:45c1f496$0$2107$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Helle skrev:
>> Når jeg spørger, hvem noget tilhører, siger jeg altid: Hvis er den?,
>> eller hvis er det? Men jeg kender, både børn og voksne, der spørger:
>> "Hvem er det sin?" Er det korrekt at spørge sådan?
>
> Korrekt ifølge hvad/hvem?
Hvis man gerne vil hjælpe et barn, til at lære at tale korrekt, bør man så
rette det, når det spørger "Hvem er det sin"? Eller, skal man bare
acceptere, at barnet spørger på den måde?
Når jeg spørger, om det er korrekt, er det fordi jeg selv synes, at det ikke
giver mening.
Isachsen
Om det er nordmennene der har skylden, vet jeg ikke, men uttrykksformen er
meget vanlig i Norge.
Isachsen
Jens Brix Christiansen
>Hvis man gerne vil hjælpe et barn, til at lære at tale korrekt, bør man så
>rette det, når det spørger "Hvem er det sin"? Eller, skal man bare
>acceptere, at barnet spørger på den måde?
Svært at svare på. Det er klart at det korrekte rigsdanske udtryk er:
"Hvis er det?" Men det er nok diskutabelt hvor meget det hjælper at
rette børns sprog hvad den slags angår. De har det jo med at danne
deres sprog ved efterligning, ikke gennem udtrykkelig rettelse af
udpegede fejl.
Så jeg ville sige at det slet ikke er et spørgsmål om at acceptere
eller ikke acceptere hvad barnet siger. Accept - eller især manglende
accept - ville jeg vente med at bruge til hvis det ligefrem drejede
sig om uacceptabelt indhold eller lidet stuerene ukvemsord.
>Når jeg spørger, om det er korrekt, er det fordi jeg selv synes, at det ikke
>giver mening.
Jeg forstår det umiddelbart - så for mig giver det mening. Men
korrekt rigsdansk er det ikke.
--
(indlægget slutter her)
Isachsen
Særlig efter at formen "hvis er den?" ble erklært for "vanskelig" at være og
avskaffet.
Spøkefullt heter det i visse norske dialekter:
- Hvem sin sykkel er det?
- Er det dinses?
- Hvis ikke, hvem er det dases?
Det er sitert efter hukommelsen, da jeg ikke behersker vedkommende dialekt,
men uansett, poenget (eller problemet) illustreres godt.
Isachsen
Inger Pedersen
"Helle" <Perersen@her> skrev i en meddelelse
I min skoletid i 50'erne og 60'erne kæmpede lærerne en ihærdig kamp for at
afskaffe "hvem er det sin" og endnu værre "hvem er det sins".
Jeg kan høre på mine midtjyske omgivelser, at kampen ikke er lykkedes, men
at mulighederne blev udvidet med "hvis er det sin".
Hilsen Inger
Jørgen Grandt
Endda mere forrykt end forkert. Næ, da morfar var dreng på Amager i
40'erne, da hed det "Hvis er dets?" Og når de voksne rettede os, drillede
de os med at sige "Hvisses er desses?" eller "Hvems er dets?"
Det' ikke nemt at tale dansk, heller ikke for indfødte.
--
Mvh.: Jørgen Grandt
- Er det ikke morsomt der findes mennesker som
ikke finder det morsomt jeg finder morsomt. Nej?
Anders Søe Plougsgaard
Min familie i Vestjylland siger sådan, og min mor gjorde det også da hun var
lille. Jeg er født på Als, så jeg synes også det lyder sært, men det er der
megen vestjysk dialekt der gør.
Lise Nørgaard skriver i sin selvbiografi "Kun en Pige" om hvordan man på
"roskyldsk" kan sige "brødene og ligger i ovnen" i stedet for "brødene der
ligger i ovnen". Det giver absolut heller ingen mening på rigsdansk.
Men jeg ved ikke om man egentlig kan diskutere det korrekte i dialekter. De
afviger fra rigssproget, så i den forstand er de jo ikke korrekte. Men så er
de vel bare noget andet, nemlig dialekter.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Trond Engen
Ja, eller mer presist: den grammatiske /konstruksjonen/ er generelt
norsk, men 'hvem sin' er bare bokmål. På nynorsk skrives 'hvem' 'kven',
fordi de vestlige og nordlige delene av Norge (som noen finlandssvenske
dialekter) har hatt /hv-/ > /kv-/ -- unntatt foran o, der det er blitt /k-/.
Illustrasjon:
Nynorsk: "Sjå kor det kvervlar når den kvite kvalen kvelvar seg. "
Svensk: "Se hur det virvlar när den vite valen välvar sig."
Dansk: "Se hvor det hvirvler når den hvide hval hvelver sig."
Bokmål: "Se som det virvler når den hvite hvalen velver seg."
(Glem et øyeblikk at 'hvelve sig' ikke kan bety "velte seg" overalt)
Vi ser at nynorsk og svensk har god overensstemmelse i formverket --
bøying av verb og substantiver -- og systematisk sammenheng i
lydsystemet. Overgangen til dansk er også stort sett systematisk. Bokmål
er først og fremst inkonsekvent.
--
Trond Engen
- verver hvenner
Herluf Holdt, 3140
Er det ikke slet og ret *jysk* at sige sådan?
Det sjove er at ordene og ordstillingen i "Hvem er det sin" kan
oversættes direkte til tysk og give den samme mening.
Du har ikke fortalt, hvilken landsdel du har hørt vendingen i, og
du har ikke fortalt hvor gamle de børn, der bruger vendingen, er.
Men hvis det er i Jylland (som jeg gætter på), skal man måske
vente med at rette på børnene, til de har den rette alder til
overhovedet at være bevidste om, hvad der er dialekt og hvad
der er rigsmål?
Det sidste er jeg helt sikker på at andre i gruppen ved meget
mere om.
--
Herluf :·)
Ralph
> Når jeg spørger, hvem noget tilhører, siger jeg altid: Hvis er den?, eller
> hvis er det? Men jeg kender, både børn og voksne, der spørger: "Hvem er
> det sin?" Er det korrekt at spørge sådan? Hvis ikke, er der så nogen, der
> ved,
Jeg stammer fra Århusegnen og boede deromkring indtil jeg blev 25, så
flyttede jeg med min kone til Mors, og her hørte jeg udtrykket for første
gang.
--
Ralph
Karin Trabolt
> Er det ikke slet og ret *jysk* at sige sådan?
Det er i hvert fald ikke usædvanligt at høre vendingen her på
Esbjerg-Varde-egnen.
Eller rettere: "Hvem er den sin".
--
Karin Trabolt
Jens Brix Christiansen
<tron...@engen.priv.no> wrote:
>Dansk: "Se hvor det hvirvler når den hvide hval hvelver sig."
På dansk bliver det til "hvælver", ikke "hvelver". Det gør ingen
forskel for udtalen.
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
<Ander...@hotmail.com> wrote:
>Lise Nørgaard skriver i sin selvbiografi "Kun en Pige" om hvordan man på
>"roskyldsk" kan sige "brødene og ligger i ovnen" i stedet for "brødene der
>ligger i ovnen". Det giver absolut heller ingen mening på rigsdansk.
Det virker til gengæld fint på københavnsk. "Det er mig og har gjort
det." De kunne jeg faktisk finde på at sige, men kun spøgefuldt, og
kun internt til min indfødte frue.
>Men jeg ved ikke om man egentlig kan diskutere det korrekte i dialekter. De
>afviger fra rigssproget, så i den forstand er de jo ikke korrekte. Men så er
>de vel bare noget andet, nemlig dialekter.
Man kan jo netop beskrive at den og den konstruktion forekommer i den
og den dialekt. Det er næppe frugtbart at diskutere om "han pumpede
hans cykel" er korrekt jysk eller bare jysk.
--
(indlægget slutter her)
Poul Erik Jørgensen
news:45c1ff8b$0$5391$c83e...@nn1-read.tele2.net
> - Er det dinses?
> - Hvis ikke, hvem er det dases?
Tilsvarende også i dansk talesprog:
Hvem er det'ses?
Hvem er det derses?
Hvems (hvemses) er det?
Svar: Det er Peter derhennes! etc.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Poul Erik Jørgensen
news:45c2110e$0$49208$1472...@news.sunsite.dk
Jeg har aldrig *hørt* det - og slet ikke i min barndoms midtjyske dialekt.
Bo
"Helle" <Peren@her> wrote in message
news:45c1f7a5$0$175$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Hvis man gerne vil hjælpe et barn, til at lære at tale korrekt, bør man så
> rette det, når det spørger "Hvem er det sin"? Eller, skal man bare
> acceptere, at barnet spørger på den måde?
> Når jeg spørger, om det er korrekt, er det fordi jeg selv synes, at det
> ikke giver mening.
Jeg har aldrig hørt det udtryk du citerer.
Den fine rigsdanske må vel være " hvem tilhører/ejer dette/denne".
Allerede der går det galt!
Personligt siger jeg "hvisses er desses". Jeg bliver altid forstået, tror
jeg. Men det er
IKKE korrekt dansk. (jeg er anden-generations københavner)
Start med at spørge barnet hvorfor det bruger udtrykket. Måske det er far
eller mor der
skal belæres?
/Bo.
Esben I.
> synes det lyder helt forkert.
Jeg synes, det lyder som helt korrekt vestjysk
mvh
Esben I.
Esben I.
Det er næppe frugtbart at diskutere om "han pumpede
> hans cykel" er korrekt jysk eller bare jysk.
Hvem si' cykel ?
Men det var da pænt af ham .-)
mvh
Esben I.
Esben I.
> Spøkefullt heter det i visse norske dialekter:
> - Hvem sin sykkel er det?
> - Er det dinses?
> - Hvis ikke, hvem er det dases?
Må jeg fremture med
" Jens Hansen, hans kuen, henne sykel, si klok"
igen gangbart vestjysk
mvh
Esben I.
Poul Erik Jørgensen
news:ZOtwh.77$876...@news.get2net.dk
> Må jeg fremture med
> " Jens Hansen, hans kuen, henne sykel, si klok"
> igen gangbart vestjysk
Sikkert lisså gangbart som "a æ u o æ ø i æ o æ a" ;-)
Herluf Holdt, 3140
> Sikkert lisså gangbart som "a æ u o æ ø i æ o æ a" ;-)
Det andet 'o' plejer jeg at høre som et 'å'.
Kommateringen vil jeg ikke kommentere.
--
Herluf :·)
Martin Bak
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:45c26ffe$0$15893$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Martin
Bertel Lund Hansen
> Hvis man gerne vil hjælpe et barn, til at lære at tale korrekt, bør man så
> rette det, når det spørger "Hvem er det sin"? Eller, skal man bare
> acceptere, at barnet spørger på den måde?
Det spørgsmål må dansklærere tage stilling til i mange danske
skoler. Selv var jeg kun støttelærer i dansk, men blev alligevel
udsat for problematikken.
Jeg synes ikke at jeg kan tillade mig at sige til en knægt at "en
hus" er forkert når hele hans familie og deres omgangskreds siger
sådan. Jeg forklarede ham (på et niveau tilpasset en elev i 1.
klasse) at der er flere slags talesprog, men at man i skolen skal
lære det der er fælles for hele landet, og der kan det kun hedde
"et hus".
Mine egne børns sprog har jeg aldrig rettet. I den fase hvor jeg
bevidst prøvede at påvirke det, brugte jeg den metode at gentage
hvad de sagde, med mit eget sprog som er temmelig rigsdansk (og
det var min kones også).
Begge mine døtre taler nogenlunde rigsdansk, men min ældste
datter har nogle regionale præg med sig fra Horsens.
Poul Erik Jørgensen
news:eptrc8$1702$1...@newsbin.cybercity.dk
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en
> meddelelse news:45c26ffe$0$15893$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>> Poul Erik Jørgensen skrev:
>>
>>> Sikkert lisså gangbart som "a æ u o æ ø i æ o æ a" ;-)
>>
>> Det andet 'o' plejer jeg at høre som et 'å'.
>>
Det håber jeg da ikke. En å hedder på jysk "en o".
Poul Erik Jørgensen
news:1405b1775si97.1...@40tude.net
> Jeg synes ikke at jeg kan tillade mig at sige til en knægt at "en
> hus" er forkert når hele hans familie og deres omgangskreds siger
> sådan.
Jeg oplevede et lidt pudsigt eksempel af samme slags ved en eksamen på et
aalborgensisk gymnasium.
En aldeles dygtig og tjekket pige skulle oversætte noget i retning af "Die
Stadt lag am Meer" og sagde: "Byen lå ved hawwet."
Jeg sagde forsigtigt: "Det hedder "havet" " - hvorpå hun kiggede forurettet
på mig: "Nej da, det hedder da hawwet."
Så fortsatte vi eksaminationen.
David T. Metz
> Jeg forklarede ham (på et niveau tilpasset en elev i 1.
> klasse) at der er flere slags talesprog, men at man i skolen skal
> lære det der er fælles for hele landet, og der kan det kun hedde
> "et hus".
God strategi. Ved lidt højere alder kan man evt. også begynde at
forklare at nogle vil opfatte det som fejl eller sjusk (på passende måde).
> Mine egne børns sprog har jeg aldrig rettet. I den fase hvor jeg
> bevidst prøvede at påvirke det, brugte jeg den metode at gentage
> hvad de sagde, med mit eget sprog som er temmelig rigsdansk (og
> det var min kones også).
Sådan gør jeg også med min treårige (primært med ordstillings- og
stedordsfejl), og det virker.
David
David T. Metz
> Jeg har aldrig *hørt* det - og slet ikke i min barndoms midtjyske dialekt.
Jeg er med på at "aldrig" og "slet ikke" kan understrege noget, selvom
det logisk er meningsløst. Men her bliver jeg faktisk i tvivl om hvad du
mener? Mener du at denne form lå fjernere fra din barndoms erfaringer
med midtjysk end det sprog du nu omgives af?
David
Poul Erik Jørgensen
news:45c313a5$0$2083$edfa...@dtext02.news.tele.dk
Er det ikke klart nok? Forhåbentlig kan du ser at *hørt* er fremhævet. Jeg
har *set* det på skrift i nyhedsgrupper, hvor folk påstår at det har de hørt
masser af gange.
"slet ikke" betyder at jeg slet ikke genkender det fra min barndoms dialekt
= det var der ingen der sagde.
Dialekten tales vist kun på det lokale plejehjem.
David T. Metz
>
> Er det ikke klart nok?
Det var det altså ikke for mig.
> Forhåbentlig kan du ser at *hørt* er fremhævet. Jeg
> har *set* det på skrift i nyhedsgrupper, hvor folk påstår at det har de hørt
> masser af gange.
Jep.
> "slet ikke" betyder at jeg slet ikke genkender det fra min barndoms dialekt
> = det var der ingen der sagde.
O.k. Her ville jeg så selv have skrevet "heller ikke" eller "selv ikke".
Formen "aldrig - slet ikke" bruger jeg kun hvis noget ikke er forekommet
og i en specifik kontekst er helt utænkeligt, men det er måske også
det du mener.
Et andet eksempel, der illustrer hvordan jeg ville bruge det: "Ingen
siger X, slet ikke jeg".
> Dialekten tales vist kun på det lokale plejehjem.
Hæ.
David
Bertel Lund Hansen
> Sådan gør jeg også med min treårige (primært med ordstillings- og
> stedordsfejl), og det virker.
Nemlig. Nu bruger jeg (og hans forældre) samme strategi over for
mit barnebarn og snart over for hans lillebror også.
Trond Engen
> On Thu, 1 Feb 2007 15:22:26 +0100, "Helle" <Perersen@her> wrote:
>
>> Hvis man gerne vil hjælpe et barn, til at lære at tale korrekt, bør man så
>> rette det, når det spørger "Hvem er det sin"? Eller, skal man bare
>> acceptere, at barnet spørger på den måde?
>
> Svært at svare på. Det er klart at det korrekte rigsdanske udtryk er:
> "Hvis er det?" Men det er nok diskutabelt hvor meget det hjælper at
> rette børns sprog hvad den slags angår. De har det jo med at danne
> deres sprog ved efterligning, ikke gennem udtrykkelig rettelse af
> udpegede fejl.
Ikke bare det, men så vidt jeg har forstått er de programmert til å lære
mer av vennene sine enn av foreldrene. Og det er naturlig, for ungene må
føle seg fram til det miljøet og det språket de sjøl skal være en del
av. Foreldrene er fortid.
Det betyr at ungene lærer, forstår og bruker den grammatikken du
misliker. De vil også lære, forstå og bruke grammatikken din. Når de
blir eldre, vil de finne ut av disse (for en nordmann dypt uforståelige
og usympatiske) danske motforestillingene mot alt annet enn riksdanske
former og tilpasse seg ved behov. Eller -- om de er sterke nok -- la
være å tilpasse seg, og dermed bidra til ei hardt tiltrengt oppmyking av
det språklige miljøet i Danmark.
Ungene får altså mer språk enn du har. Hva er galt med det?
Ved å rette dem klarer du ikke å fjerne de grammatiske strukturene de
alt har bygd opp og forstår. Du kan få dem til å forstå at du mener noe
er feil eller sosialt uakseptabelt, men de vil sannsynligvis misforstå
eller forenkle det du sier. For å overstyre intuitive prosesser må de
analysere grammatikken, og analyseapparatet må være stort for å fungere
noenlunde korrekt. Jo mindre begrepsforståelse de har, jo enklere
prosesser ligger bak valga. Det er slik hyperkorreksjon oppstår.
Resultatet blir like gjerne at det vokser opp en generasjon vestjyder
som ikke bruker 'sin' i det hele tatt, sjøl der riksdansk vil ha det.
Jeg syns det er hårreisende når jeg av andre innlegg i denne tråden
forstår at dansk skoleverk den dag i dag retter på ungene når de ikke
snakker riksdansk. Jeg fatter ikke hva godt som kan komme ut av det.
Større sjøltillit og dermed bedre resultater hos dem som vokser opp i
riksdansktalende hjem?
> Så jeg ville sige at det slet ikke er et spørgsmål om at acceptere
> eller ikke acceptere hvad barnet siger. Accept - eller især manglende
> accept - ville jeg vente med at bruge til hvis det ligefrem drejede
> sig om uacceptabelt indhold eller lidet stuerene ukvemsord.
Enig. Det er mye lettere å endre på ordvalg enn grammatikk.
>> Når jeg spørger, om det er korrekt, er det fordi jeg selv synes, at
>> det ikke giver mening.
>
> Jeg forstår det umiddelbart - så for mig giver det mening. Men
> korrekt rigsdansk er det ikke.
Jeg har sagt det før: Utsettes man for få varianter av sitt eget språk,
så utvikler man ikke evnene til å tolke om på det som blir sagt. Til og
med små avvik blir uforståelige.
Her en morgen mens vi spiste frokost fikk femåringen min (i Skien på det
norske Østlandet, med far som snakker østlandsk og mor som snakker ei
form for trondheimsdialekt) det for seg at hun ville snakke bergensk:
"Eg ve' ha en skive te'. Kan eg få prim på?" "Kan du snakke bergensk?",
spurte jeg. "Var dét bergensk? Jeg syntes bare det passa så fint." Jeg
er sikker på at hun kommer til å vokse opp til å forstå alt som er av
norsk, dansk og svensk.
--
Trond Engen
- prøver å dytte kulturen sin på andre
Bertel Lund Hansen
> Jeg syns det er hårreisende når jeg av andre innlegg i denne tråden
> forstår at dansk skoleverk den dag i dag retter på ungene når de ikke
> snakker riksdansk.
Der tager du lidt fejl. Mit eksempel drejede sig om noget der var
skrevet. Hvis drengen havde fortalt noget som han havde oplevet,
ville jeg ikke have rettet ham og end ikke kommenteret et
dialektalt udtryk.
Jeg kan ikke garantere dig at alle dansklærere er lige så
tolerante, men jeg tror at det gælder langt de fleste.
Selv om der ikke fandtes en bestemmelse derom, hvilket der gør,
så ville jeg kun lære ungerne at skrive rigsdansk, og jeg ville
også i løbet af skoletiden arbejde med at få dem lært at tale
rigsdansk. Jeg er vokset op i en tid hvor mange danskere slet
ikke kunne forstå hinanden om de havde mødtes.
I dag vil de elektroniske medier helt automatisk ensrette
sproget, og den udvikling er allerede langt fremme (eller tilbage
som man nu ser på det).
> Jeg fatter ikke hva godt som kan komme ut av det.
> Større sjøltillit og dermed bedre resultater hos dem som vokser opp i
> riksdansktalende hjem?
Det er ikke så meget anderledes end at undervise i engelsk.
Bekymrer det dig at det giver engelsktalende større selvtillid?
Det er ikke primært skolen der lærer danskere at ringeagte
afvigende sprog. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det ligger
i.
Da min ekskone kom i gymnasiet, opfattede hun og hendes
klassekammerater deres hjemegns fynske dialekt som komisk til
trods for at det var den de alle var vokset op med. Sin barndom
tilbragte hun hovedsageligt i Hårby.
Jeg har ikke selv en lignende oplevelse fordi jeg er vokset op i
storbyerne og altid har talt rigsdansk (i dag dog nok med en
lokal tone).
Poul Erik Jørgensen
> Et andet eksempel, der illustrer hvordan jeg ville bruge det:
> "Ingen siger X, slet ikke jeg".
Jeg ville indføje et "og" - ellers synes jeg vores brug af konstruktionen er
ens:
> Jeg har aldrig hørt det - og slet ikke i min barndoms midtjyske dialekt.
Dette "og" understreger en betoning af hvor fjernt indholdet i den første
benægtede sætning ligger mig (eller dig).
Man kunne udvide det: "og da".
Karin Trabolt
>> Det er i hvert fald ikke usædvanligt at høre vendingen her på
>> Esbjerg-Varde-egnen.
>> Eller rettere: "Hvem er den sin".
> Jeg har aldrig *hørt* det - og slet ikke i min barndoms midtjyske
> dialekt.
Men udtrykket bruges altså her.
Så sent som i dag har jeg hørt det brugt af en ca. 40-årig klinikassistent,
som er opvokset i Esbjerg. Hun spurgte, helt naturligt, tre søskende som var
sammen på klinikken:
' Og hvem er det så nu sin tur til at komme op i stolen?'
--
Karin Trabolt
kk
"Helle" <Perersen@her> skrev i en meddelelse
news:45c1ebb4$0$144$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Når jeg spørger, hvem noget tilhører, siger jeg altid: Hvis er den?, eller
> hvis er det? Men jeg kender, både børn og voksne, der spørger: "Hvem er
> det sin?" Er det korrekt at spørge sådan? Hvis ikke, er der så nogen, der
> Med venlig hilsen.
>
Hej,
Udtrykket: "Hvis er det sin", hørte jeg for mange år siden anvendt af en
person fra Varde-egnen.
Han erklærede at udtrykket var almindeligt, hvor han kom fra, og brugte det
da også på en meget naturlig måde.
Har ikke hørt det ellers.
mvh
kk>
Bo
"Poul Erik Jørgensen" <33> wrote in message
news:ec1ef$45c2fdd2$563000b4$16...@news.jay.net...
> "Bertel Lund Hansen" <.dk> skrev i en meddelelse
> news:1405b1775si97.1...@40tude.net
>> Jeg synes ikke at jeg kan tillade mig at sige til en knægt at "en
>> hus" er forkert når hele hans familie og deres omgangskreds siger
>> sådan.
>
> Jeg oplevede et lidt pudsigt eksempel af samme slags ved en eksamen på et
> aalborgensisk gymnasium.
> En aldeles dygtig og tjekket pige skulle oversætte noget i retning af "Die
> Stadt lag am Meer" og sagde: "Byen lå ved hawwet."
> Jeg sagde forsigtigt: "Det hedder "havet" " - hvorpå hun kiggede
> forurettet
> på mig: "Nej da, det hedder da hawwet."
Hvilket minder mig om et godt argument fra en norsk kvinde, der iøvrigt er
temmelig god til sprog: <argument>
I danskere er så inkonsekvente i udtale. Det hedder "taget" (på huset) og
"havet" (farvandet) med samme "a-lyd".
Men når I siger "et hav" (et farvand) har "a-lyden" forandret sig,
sammenlignet med "et tag" (på et hus). </argument>
Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det med lydskrift, men mon ikke de
fleste har (noget nær) samme
udtaleforskel af "hav" og "tag"? På rigsdansk, altså.
/Bo.
Poul Erik Jørgensen
news:45c3bed9$0$6695$edfa...@dread14.news.tele.dk
> Men når I siger "et hav" (et farvand) har "a-lyden" forandret sig,
> sammenlignet med "et tag" (på et hus). </argument>
> Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det med lydskrift, men mon ikke
> de fleste har (noget nær) samme
> udtaleforskel af "hav" og "tag"? På rigsdansk, altså.
Det er noget du rigtigt har taw på ;-)
Bertel Lund Hansen
> Hvilket minder mig om et godt argument fra en norsk kvinde, der iøvrigt er
> temmelig god til sprog: <argument>
> I danskere er så inkonsekvente i udtale.
Det er ikke helt rigtigt. Vi er inkonsekvente i vores stavning.
Der er ikke noget inkonsekvent i at to ord bøjes forskelligt selv
om de i visse former er fælles om nogle lydelementer.
Jens Brix Christiansen
<unos...@lundhansen.dk> wrote:
>Bo skrev:
>
>> I danskere er så inkonsekvente i udtale.
>
>Det er ikke helt rigtigt. Vi er inkonsekvente i vores stavning.
>Der er ikke noget inkonsekvent i at to ord bøjes forskelligt selv
>om de i visse former er fælles om nogle lydelementer.
Der er nu noget om den snak som Bos norske forbindelse har fat i.
(Et) tag (på¨et hus) udtales [ta?j], men i sammensætninger som
"tagsten" og "tagetage" udtales det ['taw-], mens bøjningsformer som
"taget" og "tagene" udtales ['ta?jêd] og ['taj_në]. et ord som "flag"
opfører sig på samme måde, mens det er lidt vaklende med "smag" og
"sag". Udtaler i "smagfuld" med [ãw] eller med [aj]? Og har i styr
på en saglig sagfører der udfører sagsbehandling?
(Et) hav udtales [hãw], også i sammensætninger, mens bøjningsformerne
er [haw?ëð] og ['hawnë]. Andre lignende ord, såsom "rav" og "lav" og
"ophav", beholder [ã] uden at skifte til [a].
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
<jen...@alesia.dk> wrote:
> men i sammensætninger som
>"tagsten" og "tagetage" udtales det ['taw-],
Jeg mente [tãw-].
--
(indlægget slutter her)
Poul B
> Udtaler i "smagfuld" med [ãw] eller med [aj]?
[aj]
> Og har i styr
> på en saglig sagfører der udfører sagsbehandling?
To gange [ãw] og en [aj] hos mig. "Sags-" udtales med [aj], men hvis der
ikke er 's' på er udtalen normalt [ãw].
--
Poul
David T. Metz
> "David T. Metz" <d...@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
>> Jeg har aldrig hørt det - og slet ikke i min barndoms midtjyske dialekt.
>
> Dette "og" understreger en betoning af hvor fjernt indholdet i den første
> benægtede sætning ligger mig (eller dig).
> Man kunne udvide det: "og da".
Ja, jeg kan bedre se det nu. Jeg ved ikke rigtig, hvad det var der fik
det til at stikke ud for mig før.
David
Helle
>
> ' Og hvem er det så nu sin tur til at komme op i stolen?'
>
>Inde i mit lille hoved lyder 'Og hvem er det så nu sin tur til at komme op
>i stolen?' totalt forkert. Jeg ved godt, at det nok er dialekt, men det
>lyder, somom det er nogle ord, der er, helt tilfældigt, sat sammen!
>Nærmest uforståeligt!
Helle
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:1405b1775si97.1...@40tude.net...:
>
>
> Mine egne børns sprog har jeg aldrig rettet. I den fase hvor jeg
> bevidst prøvede at påvirke det, brugte jeg den metode at gentage
> hvad de sagde, med mit eget sprog som er temmelig rigsdansk (og
> det var min kones også).
Jeg synes, at man bør rette sine børns sprog, for ikke at lade dem i
stikken. Hvorfor dog ikke lære børnene det rigtige, så tidligt som muligt.
Når et barn, fx. siger "Må mig og Morten få en is", kan man godt sige, uden
at gøre et stort nummer ud af det, "Må Morten og jeg få en is". Og
selvfølgelig skal man selv tale rigtigt, hvis man forventer, at ens barn
skal lære det.
Man kan jo gøre det, som du gør, nemlig ved at gentage, hvad de siger, men
på en mere korrekt måde.
Helle
"Esben I." <raggamuff...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ZOtwh.77$876...@news.get2net.dk...
> Isachsen wrote:
>> Spøkefullt heter det i visse norske dialekter:
>> - Hvem sin sykkel er det?
>> - Er det dinses?
>> - Hvis ikke, hvem er det dases?
>
> Må jeg fremture med
> " Jens Hansen, hans kuen, henne sykel, si klok"
> igen gangbart vestjysk
-Men, hvis andre skal kunne forstå meningen med det, så bør man nok forsøge
at tale, så flere kan forstå det....
Bertel Lund Hansen
> Jeg synes, at man bør rette sine børns sprog, for ikke at lade dem i
> stikken.
Det giver børnene en negativ oplevelse, og det er ikke gavnligt.
Jeg ved af erfaring at den metode jeg bruger, virker.
> Hvorfor dog ikke lære børnene det rigtige, så tidligt som muligt.
Gør det ved det gode eksempel og ikke ved at rette børnene.
> Når et barn, fx. siger "Må mig og Morten få en is", kan man
> godt sige, uden at gøre et stort nummer ud af det, "Må Morten
> og jeg få en is".
Sådan gør jeg ikke. Jeg bruger gentagelser hvor de ikke får
karakter af rettelser.
Og så er jeg ikke speciel modstander af "mig og ...".
Trond Engen
> "Esben I." <raggamuff...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZOtwh.77$876...@news.get2net.dk...
>
>> " Jens Hansen, hans kuen, henne sykel, si klok"
>> igen gangbart vestjysk
>
> -Men, hvis andre skal kunne forstå meningen med det, så bør man nok
> forsøge at tale, så flere kan forstå det....
Hva får deg til å tru at vestjyder ikke forstår hverandre?
--
Trond Engen
"Petter si tante si katte var død, katte var død, katte var død,
og vi skulle si a for evig adjø tidlig en tirsdags morgen"
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen skrev:
> Og så er jeg ikke speciel modstander af "mig og ...".
Nej, vi er vel nærmest derovre hvor det grammatisk korrekte lyder en anelse
krukket. Hvis jeg tænker mig et barn der siger "må Morten og jeg få en is",
må det være i en film fra 50'erne.
Det samme er sket på tysk med wegen+genitiv. Det lyder i rigtig mange
tilfælde krukket (eller 'affig' som en i den tyske gruppe skrev). I
dagligsprog bruger man hellere dativ, man siger altså hellere 'wegen mir'
end 'meinetwegen', som stadig er det grammatisk korrekte. Og hellere "wegen
dem Wetter" end "wegen des Wetters".
Det er jo ikke ligegyldigt om man taler korrekt, men i de to tilfælde har
sproget jo indoptaget fejlene og gjort dem til norm. Og så er der vel ingen
vej tilbage.
Og hvorfor også ønske det...
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Trond Engen
> Jeg synes, at man bør rette sine børns sprog, for ikke at lade dem i
> stikken. Hvorfor dog ikke lære børnene det rigtige, så tidligt som
> muligt.
La dem i hvilken stikke? Den som tvinger dem til omgang med jevnaldrende
venner? Ungene veit bedre enn deg hva som er rett. De lytter og lærer av
kameratene og utvikler språket sammen med dem, fordi det er slik de er
skrudd sammen. Det du ser på som feil er enten rett, og da beholder de
det, eller arbeidshypoteser på vei mot det som er rett, og da legger de
det av seg når de er modne for det.
Men _du_ skal fortsette å snakke slik det er naturlig for _deg_, så de
blir vant til det og har det som en del av grunnlaget.
Og så burde du passe på at de ikke får i seg for mange dårlig oversatte
tegnefilmer.
--
Trond Engen
- prøver igjen
Poul Erik Jørgensen
news:45c772d4$0$31515$8404...@news.wineasy.se
> Helle skreiv:
>
>> "Esben I." <raggamuff...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
>> news:ZOtwh.77$876...@news.get2net.dk...
>>
>>> " Jens Hansen, hans kuen, henne sykel, si klok"
>>> igen gangbart vestjysk
>>
>> -Men, hvis andre skal kunne forstå meningen med det, så bør man nok
>> forsøge at tale, så flere kan forstå det....
>
> Hva får deg til å tru at vestjyder ikke forstår hverandre?
Fordi de nævnte eksempler er rene konstruktioner, som ingen jyde kunne finde
på at sige.
De er - om man så må sige - vittig leg med kendte sprogelementer. Men de er
ikke ægte sprog.
Tanja
"Anders Søe Plougsgaard" <Ander...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45c796e0$1...@news.dansketelecom.com...
>
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Og så er jeg ikke speciel modstander af "mig og ...".
>
> Nej, vi er vel nærmest derovre hvor det grammatisk korrekte lyder en
> anelse krukket. Hvis jeg tænker mig et barn der siger "må Morten og jeg få
> en is", må det være i en film fra 50'erne.
Ved du nu hvad! For søren da, der er da stadig noget, der er rigtigt og
noget, der er forkert!
Hvorfor skal det danske sprog absolut gøres så sjusket. Jeg synes ikke at
det, på nogen måde, lyder krukket! Jeg synes, at det lyder pænt, hvis et
barn siger "Morten og jeg", i stedet for "Mig og Morten". Nu må I sgu lige
tage jer sammen!
>
>
Bertel Lund Hansen
> Ved du nu hvad! For søren da, der er da stadig noget, der er rigtigt og
> noget, der er forkert!
Ja. Det der er rigtigt, er opstået ud fra det folk plejer at
sige. Vi taler jo ikke længere som vikingerne.
> Hvorfor skal det danske sprog absolut gøres så sjusket.
Det danske sprog ændrer sig hele tiden. Konstruktionen med "mig
og NN" har jeg (og mange andre) brugt siden jeg var barn. Også
den gang var der nogle der fik ondt af det. Det gjorde ingen
forskel.
> Jeg synes ikke at det, på nogen måde, lyder krukket! Jeg synes,
> at det lyder pænt, hvis et barn siger "Morten og jeg", i
> stedet for "Mig og Morten".
Hvis du vil lære dine børn det, så værsgo. Kan du?
Hvilken form af det personlige stedord bruger du i de her
sætninger:
De/dem der skal med toget, må selv skaffe billetter.
Han/ham der er skyld i det her, får et lag tæsk!
Karin Trabolt
>Konstruktionen med "mig og NN" har jeg (og mange andre) brugt siden jeg var
>barn. Også den gang var der nogle der fik ondt af det. Det gjorde ingen
>forskel.
Nogle af os lærte hurtigt at sige 'NN og mig', rækkefølgen var vigtig!
Det har hængt ved siden. Når jeg skriver på min mands og egne vegne, kunne
jeg ikke drømme om at skrive mit navn først i sluthilsenen.
Men det er der jo mange som ikke tager så tungt længere.
--
Karin Trabolt
Per Vadmand
Jeg forstår ikke denne uvilje mod at rette. Man retter jo også, hvis børn
siger faktuelt forkerte ting, hvorfor så ikke også forkert sprog?
Per V.
--
En af de vigtigste menneskerettigheder er retten til at være
inkonsekvent.
Poul B
> Jeg synes ikke at
> det, på nogen måde, lyder krukket!
Det gør jeg heller ikke.
> Jeg synes, at det lyder pænt, hvis et
> barn siger "Morten og jeg", i stedet for "Mig og Morten".
Enig, men sproget ændrer sig. Jeg vil ikke være overrasket, hvis "Morten og
jeg" med tiden forsvinder.
> Nu må I sgu lige
> tage jer sammen!
Og det gør vi så.
--
Poul
Poul B
> Hvilken form af det personlige stedord bruger du i de her
> sætninger:
>
> De/dem der skal med toget, må selv skaffe billetter.
Jeg er åbenbart inkonsekvent. Her ville jeg f.eks. helt klart bruge 'de'.
> Han/ham der er skyld i det her, får et lag tæsk!
Og her 'ham'.
--
Poul - der ellers er et meget fredsommeligt menneske
Bertel Lund Hansen
> Jeg forstår ikke denne uvilje mod at rette.
Uvilje mod at rette? For mit vedklommende var det nu altså
modvilje mod at blive rettet eller snarere ligegyldighed over for
rettelserne.
> Man retter jo også, hvis børn siger faktuelt forkerte ting,
> hvorfor så ikke også forkert sprog?
Hvis det nu ikke er forkert?
Karin Trabolt
> Karin Trabolt wrote:
>> Det har hængt ved siden. Når jeg skriver på min mands og egne vegne,
>> kunne jeg ikke drømme om at skrive mit navn først i sluthilsenen.
>> Men det er der jo mange som ikke tager så tungt længere.
> Jeg forstår ikke denne uvilje mod at rette. Man retter jo også, hvis
> børn siger faktuelt forkerte ting, hvorfor så ikke også forkert sprog?
Det har jeg vist ikke ytret mig om.
Jeg indrømmer derimod gerne at jeg ikke har kunnet lade være at rette mine
børns sprog, jeg skal såmænd kæmpe for ikke at blive ved selv efter at de nu
er blevet voksne.
--
Karin Trabolt
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> Jeg forstår ikke denne uvilje mod at rette.
>
> Uvilje mod at rette? For mit vedklommende var det nu altså
> modvilje mod at blive rettet eller snarere ligegyldighed over for
> rettelserne.
>
>> Man retter jo også, hvis børn siger faktuelt forkerte ting,
>> hvorfor så ikke også forkert sprog?
>
> Hvis det nu ikke er forkert?
At tro en bjørnetjeneste er en stor tjeneste er forkert.
Bertel Lund Hansen
> At tro en bjørnetjeneste er en stor tjeneste er forkert.
Og jeg som troede at vi snakkede om "mig og NN" ...
Tom Wagner
"Tanja" <Tanja@musen> skrev i en meddelelse
news:45c8c47f$0$52193$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Ved du nu hvad! For søren da, der er da stadig noget, der er rigtigt og
> noget, der er forkert!
> Hvorfor skal det danske sprog absolut gøres så sjusket. Jeg synes ikke at
> det, på nogen måde, lyder krukket! Jeg synes, at det lyder pænt, hvis et
> barn siger "Morten og jeg", i stedet for "Mig og Morten". Nu må I sgu lige
> tage jer sammen!
"Mig synes" var pænt sprog engang, men så begyndte de udannede sørme at
sjuske med sproget - og det gør de sgu stadig.
Hilsen Tom
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> At tro en bjørnetjeneste er en stor tjeneste er forkert.
>
> Og jeg som troede at vi snakkede om "mig og NN" ...
Jeg snakkede om sproglig korrektion i al almindelighed. Min svigermor har
altid rettet mine børn og børnebørt, når de sagde "Mig og NN" - med det
resultat, at de altid, når hun er i nærheden, demonstrativt tager sig i det
og retter det til et meget tydeligt udtale "NN og jeg".
Bertel Lund Hansen
> altid rettet mine børn og børnebørt, når de sagde "Mig og NN" - med det
> resultat, at de altid, når hun er i nærheden, demonstrativt tager sig i det
> og retter det til et meget tydeligt udtale "NN og jeg".
Ja, det er hvad man let får ud af rettelser: kunstigt sprog og
forstillelse.
kristian mikael de freitas olesen
wrote:
>> Han/ham der er skyld i det her, får et lag tæsk!
>
>Og her 'ham'.
Jeg ville bruge "han".
Han...får et lag tæsk.
kmo
Bertel Lund Hansen
>>Og her 'ham'.
> Jeg ville bruge "han".
> Han...får et lag tæsk.
Du må meget pardon, men det vil jeg høre i et ubevogtet øjeblik
før jeg tror det.
Anders Søe Plougsgaard
Tom Wagner skrev:
> "Mig synes" var pænt sprog engang, men så begyndte de udannede sørme at
> sjuske med sproget - og det gør de sgu stadig.
He, det synes mig noget nær et perfekt eksempel. 'Mig synes' er jo
grammatisk aldeles korrekt. Men hvis et barn sagde det, så ville forældrene
nok opfatte det som barnesprog og med rettelser eller konstruktiv gentagen
søge at ændre det til 'jeg synes'.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
kristian mikael de freitas olesen
<unos...@lundhansen.dk> wrote:
>Du må meget pardon, men det vil jeg høre i et ubevogtet øjeblik
>før jeg tror det.
Det kan da godt være at jeg må pardon.
Du bringer mig i tvivl....
Jeg kan ikke lige finde ud af hvad jeg ville sige hvis jeg ikke tænkte
over det nu da jeg tænker på det.
Hvis jeg husker det når jeg har glemt det skal jeg nok lytte bedre
efter.
Hvis nogen siger: "Der er en der skal ha' nogen bank".
Ville jeg spørge:"Hvem? Ham der?"
Såe... det.
kmo
Poul B
> Hvis jeg husker det når jeg har glemt det skal jeg nok lytte bedre
> efter.
:-)
--
Poul
ladef...@gmail.com
Poul E. Jørgensen
> Jeg er vokset op med: "Hvem er det sin"! Jeg kommer fra Varde/Esbjerg området ! :-)
https://groups.google.com/forum/#!topic/dk.kultur.sprog/AcoRTQnQtpQ
I min midtjyske barndom sagde vi "hwæm æ dé'ses" (= hvem er det's - men
med ekstra genitiv-s). Svar fx: Det er manden derhenne's.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Isachsen
> Den 17-08-2015 kl. 09:11 skrev ladef...@gmail.com:
>> Jeg er vokset op med: "Hvem er det sin"! Jeg kommer fra
>> Varde/Esbjerg området ! :-)
>
> Vi har i en fjern fortid været inde på den udtryksmåde, se
> https://groups.google.com/forum/#!topic/dk.kultur.sprog/AcoRTQnQtpQ
>
> I min midtjyske barndom sagde vi "hwæm æ dé'ses" (= hvem er det's -
> men med ekstra genitiv-s). Svar fx: Det er manden derhenne's.
Hvis svaret blir "vet ikke", blir neste spørsmål: Vem er'e dá'ses?
Norsk-sørlandsk røber den sproglige kontakt med Danmark gjennom
generasjonene.
På samme måde som norsk-østlandsk markerer overgangen til svensk.
Isachsen
Karin Trabolt
--
Karin Trabolt
---
Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.
https://www.avast.com/antivirus