Jeg ser frem til en lang tr�d fuld af viden (og e.v.t. vid; og �gte
eidetikere m� selvf�lgelig gerne melde ind.)
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
> Hvor er spejlet, i den sammenh�ng?
I hvilken /den/ sammenh�ng?
> Jeg ser frem til en lang tr�d fuld af viden (og e.v.t. vid; og �gte
> eidetikere m� selvf�lgelig gerne melde ind.)
Se frem glad!
Jeg er aldrig st�dt p� ordet f�r. Men min Psykologisk-p�dagogisk ordbog
(Gyldendal, 1991) skriver s�ledes om eidetisk forestilling:
"forestillingsbillede der er lige s� tydeligt og detaljeret som det
direkte syn; findes is�r hos b�rn". Hvilket vel n�ppe besvarer
sp�rgsm�let i overskriften. Hvad siger dine venner Wiki og Google?
--
J�rgen Grandt
> Hvor er spejlet, i den sammenh�ng?
Det med spejlet har jeg ikke rigtigt forst�et endnu.
"Eidetisk hukommelse" fik mig straks til at t�nke p�
noget autismeagtigt; det der ogs� kaldes "fotografisk
hukommelse".
--
Herluf :�)
Jeg havde en dr�m som stort barn, hvor jeg v�gnede en morgen med et par
m�nter i h�nden - de var der lige indtil jeg �bnede h�nden - den der
fornemmelse af en metalkanten mod h�ndfladen, m�nterne der skurrede mod
hinanden.
Og ikke mindst for nogle �r siden, da jeg under en operation fik nogle
problemer med at holde mig i live.
Den "dr�m" eller n�rd�dsoplevelse stod s� tydeligt for mig, da jeg v�gnede
(og i flere m�nder/�r senere) at jeg lige s� godt kunne have rejst mig fra
middagsbordet og beskrevet, hvad der lige var sket for to minutter siden.
For mig var det ikke en dr�m, men noget helt reelt, jeg kunne beskrive ned
til mindste detalje. Og heldigvis n�ede jeg at fort�lle min kone om
oplevelsen inden at nogen fortalte mig, hvad der var sket under operationen.
S� kan man mene om det, hvad man vil og kalde det hvad man vil.
Jeg har i nogle sammenh�nge kunnet skabe en mental forankring, der har gjort
det muligt at s�ge tilbage til en bestemt episode, som i andre sammenh�nge
kan bruges til at skabe ro - og nogle dufte kan skabe meget st�rke
hukommelsesbilleder.
Ellers har jeg indtil jeg n�ede lidt op i 30'erne haft en ualmindelig god
hukommelse - jeg kunne l�se en l�rebog, hvorefter jeg fx under eksamen kunne
genkalde en side og l�se den for mit indre, n�r jeg sad og manglede et svar.
Jeg var i mange �r tvangsl�ser og havde op�vet evnen til at l�se p� hovedet,
s� jeg kunne f�lge med i, hvad andre sad og l�ste eller skrev.
Jeg har dog altid sorteret kraftigt i, hvad jeg gad huske. Jeg er ofte
blevet regnet for usocial fordi jeg ikke gider huske p� folks relationer
eller mennesker, jeg ikke n�dvendigvis kunne risikere at m�de igen. Nogle
regner mig for snobbet/opbl�st/overlegen fordi jeg ikke hilser, men det er
nu mest fordi jeg ikke genkender folk eller egentlig m�ske fordi jeg ikke
ser dem. Det e r lidt forstyrrende, n�r folk hilser og tror jeg kan huske
dem, fordi vi har v�ret sammen i nogle timer p� et eller andet tidspunkt -
og lidt pinligt, n�r jeg ikke kan huske folks navne selvom vi har v�ret
sammen i flere sammenh�nge.
I dag kniber det dog gevaldigt med at huske- og jeg kan af og til blive helt
bange for om det er ham tyskeren, der spiller mig et puds. Det har vi
desv�rre en tendens til i familien - at blive rablende demente i en tidlig
alder...
Ingenandre i min n�rmeste familie har haft det p� denne m�de. Min morbro
havde en levende hukommelse - uhyggeligt detaljeret - til sin d�d for nogle
�r siden i en meget h�j alder. Den eneste af min mors s�skende, der ikke
blev dement.
Spejl? Hm - det f�rste billede noget menneske har set var vel et
/spejl/billede, f�r man selv gav sig til at ridse og male p� hulev�ggen.
--
Niels
Hvilket spejl?
Eidolon betyder vist billede.
> Jeg ser frem til en lang tr�d fuld af viden (og e.v.t. vid; og �gte
> eidetikere m� selvf�lgelig gerne melde ind.)
Jeg har kun h�rt ordet brugt i forbindelse med visuelle
forestillingsbilleder. N�r man taler om visuel perception, skelner man
mellem vores oplevelse (forarbejdningen af det sansede) og selve genstanden
(det faktisk, fysisk foreliggende, som de danske f�nomenologer yndede at
sige).
Der er skrevet mange kloge af handlinger om det forhold, at nogle mennesker
i s�rlig grad kan genkalde sig det, de tidligere har set. Salmonsen omtaler
fx G.E.M�ller: "Zur Analyse der Ged�chtnisst�tigkeit und des
Vorstellungsverlaufes" fra begyndelsen af 1900-tallet. (Husk, n�r du har
l�st den, at fort�lle os om hans hovedsynspunkter!)
Filosofisk har mange jo v�ret optaget af forholdet mellem vores oplevelse og
"virkeligheden" - bl.a. Husserl, som vist ogs� er inde p� det eidetiske.
Hilsen Tom