En parameter/et parameter
O(rdblid)
Alene det var en nyhed for mig - som troede at 'en parameter' var det
eneste korrekte.
Men nu har jeg også hørt at der skulle være forskel i betydningen på
de to muligheder ... altså at visse parametre er fælleskøn og andre er
intetkøn. Har det noget på sig?
--
Søren O
Bertel Lund Hansen
> Men nu har jeg også hørt at der skulle være forskel i betydningen på
> de to muligheder ... altså at visse parametre er fælleskøn og andre er
> intetkøn. Har det noget på sig?
Et parameter er et instrument til at måle overnaturlig aktivitet
med.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Karin Trabolt
Jeg troede også kun det kunne hedde "en parameter".
Se
http://sproget.dk/search?SearchableText=parameter
I bogudgaven af DDO er der tilføjet bemærkningen "næsten kun fælleskøn" ved
betydning 1 og 2.
--
Karin Trabolt
Svante
Hø.
Nudansk leksikon siger
parameter subst. -en el. -et, parametre, parametrene
et forhold som er bestemmende for målingen el. vurderingen af noget.
Svante
Andreas Andersen
> Ifølge RO er 'en parameter' og 'et parameter' lige korrekt.
> Alene det var en nyhed for mig - som troede at 'en parameter' var det
> eneste korrekte.
Det er sgu rart at komme fra en familie af jyske bønder, man kan sige
"en" foran alt, og bruge dialekt som undskyldning. Hvorfor afskaffer
man ikke bare intetkøn? Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til
sprogen?
--
Andreas
cpeter
Ved nærmere eftertanke... jeg kan godt lide din forslag !
Jens S. Larsen
> Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
det.
> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
Næh, men det fjerner heller ikke noget.
Jens S. Larsen
Andreas Andersen
> Andreas Andersen:
>
> > Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
>
> Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
> det.
Behov for anstrengelse er vist det oftest brugte og ringeste argument
imod forandring. Man kunne jo bare tillade begge dele, og undervise
ungdommen efter de nye regler.
> > Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
>
> Næh, men det fjerner heller ikke noget.
Det fjernede lidt af O(rdblid)'s tid, da han var nødt til at stille
spørgsmålet, der startede denne tråd.
--
Andreas
Nikitta
> Andreas Andersen:
>
>> Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
>
> Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
> det.
>
Man kunne vel tillade begge i en overgang?
>> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
>
> Næh, men det fjerner heller ikke noget.
>
Hvis noget gør tingene mere besværligt uden at tilføje noget, hvorfor så
beholde det? Jeg ville have det helt fint med at afskaffe intetkøn, selvom
at det ville virke meget mærkeligt på mig til at begynde med.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Ulvir
news:Xns9BCFA339CAF6Fn...@85.214.105.209...
> Hvis noget gør tingene mere besværligt uden at tilføje noget, hvorfor så
> beholde det? Jeg ville have det helt fint med at afskaffe intetkøn, selvom
> at det ville virke meget mærkeligt på mig til at begynde med.
Hvad skal intetkøn være godt/god for?
Trond Engen
> On 15 Mar., 16:46, "Jens S. Larsen" <jens_s_lar...@yahoo.dk> wrote:
>
>> Andreas Andersen:
>>
>>> Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
>>
>> Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
>> det.
>
> Behov for anstrengelse er vist det oftest brugte og ringeste argument
> imod forandring. Man kunne jo bare tillade begge dele, og undervise
> ungdommen efter de nye regler.
Unger lærer språket lenge før de begynner på skolen.
>>> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
Tja. Man kan mene at historisk kontinuitet er en verdi i seg sjøl. Og
man kan mene at de endringene som oppstår ved at de enkelte
språkbrukerne stadig omtolker konvensjonene er mer systematiske og
verdifulle enn de som skjer etter vedtak.
>> Næh, men det fjerner heller ikke noget.
>
> Det fjernede lidt af O(rdblid)'s tid, da han var nødt til at stille
> spørgsmålet, der startede denne tråd.
Han /måtte/ ikke stille det. Han kunne fulgt sin egen språkfølelse.
Skreven grammatikk er aldri mer enn et forsøk på å gjengi hvordan
morsmålstalende bruker språket, så i grammatiske spørsmål er
språkfølelsen til morsmålstalende mer presis enn noe regelverk. Så lenge
de ikke i steden prøver å følge en eller annen vedtatt norm de ikke helt
forstår.
[Og her er vi inne på noe: I noen språksamfunn blir kravet om å følge en
kunstig og bare delvis beskrivende riksnorm i skriftlig arbeid så sterkt
at det blir umulig for språkbrukerne å stole på eget hode. Da gir de seg
gjerne hen til forenklinger og hyperkorreksjon. Personlige inntrykk fra
forholdet mellom han- og hunkjønn i norsk: Bergensk har felleskjønn, og
når bergenske skoleelever skal skrive nynorsk gjør de gjerne hunkjønn av
alt som er. Mens folk som ikke skjønner de kompliserte konvensjonene for
hva som er sosialt akseptabelt (i motsetning til lov) å skrive som
hunkjønn i bokmål, gjerne gjør alt til hankjønn.]
--
Trond Engen
Bertel Lund Hansen
> Det er sgu rart at komme fra en familie af jyske bønder, man kan sige
> "en" foran alt, og bruge dialekt som undskyldning. Hvorfor afskaffer
> man ikke bare intetkøn?
Det gør man måske også, men kun tiden vil vise det.
> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
Ja, naturligvis, men ikke noget der ikke kan undværes, jf. f.eks.
engelsk.
"En pik" og "et pik" er to forskellige ting.
Bertel Lund Hansen
> beholde det? Jeg ville have det helt fint med at afskaffe intetkøn, selvom
> at det ville virke meget mærkeligt på mig til at begynde med.
Prøv som et eksperiment at skrive efter den regel i en periode.
Bertel Lund Hansen
> imod forandring. Man kunne jo bare tillade begge dele, og undervise
> ungdommen efter de nye regler.
Synes du det går godt med at undervise ungdommen efter de nye
kommaregler?
Nikitta
> Nikitta skrev:
>
>> beholde det? Jeg ville have det helt fint med at afskaffe intetkøn,
>> selvom at det ville virke meget mærkeligt på mig til at begynde med.
>
> Prøv som et eksperiment at skrive efter den regel i en periode.
>
I så fald skulle det udelukkende være her i dks og med en forklarende note
i min signatur, for at undgå at blive rettet hele tiden, men ellers er jeg
da med på spøgen. Den kunne vel blive underholdene, men jeg tvivler på hvor
længe det ville gå inden jeg kom til at bryde reglen.
Jens S. Larsen
> Jens S. Larsen did say:
>> Andreas Andersen:
>>> Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
>> Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
>> det.
> Man kunne vel tillade begge i en overgang?
Modersmålstalende er revnende ligeglade med hvad man tillader eller
forbyder. De bruger bare det sprog de kender, og hvis det indeholder
både en og et, så bruger de begge. Det er kun hvis folk bevidst
skifter sprog, sådan som det er sket med dialektudjævningen, at man
kan styre udviklingen i en bestemt retning. Tidligere brugte mange
jyder kun ét køn, mens mange andre brugte tre, men de fleste er
flyttet til byen og er skiftet til rigsmålets to køn (omend mange
bevarer en vis jysk accent der ikke stemmer 100% med rigsmålsnormen).
>>> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
>> Næh, men det fjerner heller ikke noget.
> Hvis noget gør tingene mere besværligt uden at tilføje noget, hvorfor så
> beholde det? Jeg ville have det helt fint med at afskaffe intetkøn, selvom
> at det ville virke meget mærkeligt på mig til at begynde med.
Hvis det virker mærkeligt, er det fordi der er noget besvær forbundet
med at gennemføre det. Det er altid det nemmeste at bruge det sprog
man har optaget i barndommens miljø, uanset om reglerne virker unødigt
komplicerede når de bliver formuleret i en grammatik. På den anden
side ville det sikkert glæde en del voksne danskkursister hvis de ikke
behøvede at huske på hvilke navneord der er intetkøn, men det ville da
glæde dem endnu mere hvis dansk var spansk, esperanto eller
finlandssvensk, så deeeet....
Jens S. Larsen
Ulvir
news:u3cqr4licnqmdhll0...@news.stofanet.dk...
> Andreas Andersen skrev:
>> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
>
> Ja, naturligvis, men ikke noget der ikke kan undværes, jf. f.eks.
> engelsk.
Hvilken værdi?
Kim Ludvigsen
> Et parameter er et instrument til at måle overnaturlig aktivitet
> med.
Haps! Og tak:
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=parameter
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk
Bertel Lund Hansen
> > Et parameter er et instrument til at måle overnaturlig aktivitet
> > med.
> Haps! Og tak:
Jeg tænkte faktisk på din side da jeg skrev det.
Bertel Lund Hansen
> >> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
> > Ja, naturligvis, men ikke noget der ikke kan undværes, jf. f.eks.
> > engelsk.
> Hvilken værdi?
Det at man kan skelne to ord blot ved hjælp af artiklen.
Per Vadmand
> Ulvir skrev:
>
>>>> Tilføjer opdelingen nogen som helst værdi til sprogen?
>
>>> Ja, naturligvis, men ikke noget der ikke kan undværes, jf. f.eks.
>>> engelsk.
>
>> Hvilken værdi?
>
> Det at man kan skelne to ord blot ved hjælp af artiklen.
Hedder det ikke "skelne imellem"?
Per V
--
Vær god ved politiet!
http://www.soundlantern.com/UpdatedSoundPage.do?ToId=15187
Andreas Andersen
> Andreas Andersen:
>
> > On 15 Mar., 16:46, "Jens S. Larsen" <jens_s_lar...@yahoo.dk> wrote:
>
> >> Andreas Andersen:
>
> >>> Hvorfor afskaffer man ikke bare intetkøn?
>
> >> Fordi de fleste modersmålstalende skulle anstrenge sig for at glemme
> >> det.
>
> > Behov for anstrengelse er vist det oftest brugte og ringeste argument
> > imod forandring. Man kunne jo bare tillade begge dele, og undervise
> > ungdommen efter de nye regler.
>
> Unger lærer språket lenge før de begynner på skolen.
Jeg lærte nu også en del efter jeg begyndte i skolen.
> > Det fjernede lidt af O(rdblid)'s tid, da han var nødt til at stille
> > spørgsmålet, der startede denne tråd.
>
> Han /måtte/ ikke stille det. Han kunne fulgt sin egen språkfølelse.
> Skreven grammatikk er aldri mer enn et forsøk på å gjengi hvordan
> morsmålstalende bruker språket, så i grammatiske spørsmål er
> språkfølelsen til morsmålstalende mer presis enn noe regelverk. Så lenge
> de ikke i steden prøver å følge en eller annen vedtatt norm de ikke helt
> forstår.
Jeg synes hyppigt min sprogfølelse tager fejl, men godt nok ikke så
meget med en/et, det er vist kun rigtig problematisk for de få, der
taler dansk som fremmedsprog.
--
Andreas
Andreas Andersen
> Andreas Andersen skrev:
>
> > imod forandring. Man kunne jo bare tillade begge dele, og undervise
> > ungdommen efter de nye regler.
>
> Synes du det går godt med at undervise ungdommen efter de nye
> kommaregler?
Min erfaring med ungdommens grammatikkundskaber begrænser sig til det,
jeg kan læse i diverse debatfora på internettet, og hvis det er
standarden, er kommareglerne vist det mindste problem. Lige præcis med
kommaregler vil jeg nu også nødigt stilles til regnskab for mine egne
evner. Jeg forsøger at sætte grammatisk komma, som var det jeg lærte i
skolen, og det eneste jeg kender, men begår sikkert en del fejl.
--
Andreas
Philip Nunnegaard
> Jeg forsøger at sætte grammatisk komma, som var det jeg lærte i
> skolen, og det eneste jeg kender, men begår sikkert en del fejl.
Det er også min primære anke mod det nye komma: Jeg lærte det gamle
kryds-og-bolle-komma i skolen, så det er det eneste jeg kan.
Jeg har så gennem det sidste års tid forsøgt at sætte komma efter de nye
regler, men jeg er absolut ikke tilfreds med resultatet.
Det er nok mest endt med at jeg kommaterer efter de gamle regler, men
udelader startkomma plus et par stykker til på de steder, hvor jeg ikke
mener at jeg holder en pause når jeg taler. (Den sætning blev da vist et
eksempel på at jeg ikke kan hitte ud af hvor der skal sættes komma efter
de nye regler).
--
Philip - http://chartbase.dk
Jens Brix Christiansen
<andre...@gmail.com> wrote:
>Jeg forsøger at sætte grammatisk komma, som var det jeg lærte i
>skolen, og det eneste jeg kender, men begår sikkert en del fejl.
Lykke er en sætning der illusterer sin egen betydning.
Du har sat kommaerne helt korrekt hvis din hensigt var at udelade
startkommaer. Hvis det du lærte i skolen, er at sætte startkommaerne,
skulle du have sat et foran "jeg lærte" og et til foran "jeg kender".
Normalt ville jeg ikke kommentere dine kommaer, men her var det da
lidt underholdende at gøre det.
--
(indlægget slutter her)
Martin Bak
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:49bcec57$0$90263$1472...@news.sunsite.dk...
> O(rdblid) skrev:
>> Ifølge RO er 'en parameter' og 'et parameter' lige korrekt.
>> Alene det var en nyhed for mig - som troede at 'en parameter' var det
>> eneste korrekte.
>> Men nu har jeg også hørt at der skulle være forskel i betydningen på
>> de to muligheder ... altså at visse parametre er fælleskøn og andre er
>> intetkøn. Har det noget på sig?
>
> Jeg troede også kun det kunne hedde "en parameter".
>
>
--
Martin
www.martinbak.dk/
Andreas Andersen
> On Mon, 16 Mar 2009 04:05:16 -0700 (PDT), Andreas Andersen
>
> >Jeg forsøger at sætte grammatisk komma, som var det jeg lærte i
> >skolen, og det eneste jeg kender, men begår sikkert en del fejl.
>
> Lykke er en sætning der illusterer sin egen betydning.
>
> Du har sat kommaerne helt korrekt hvis din hensigt var at udelade
> startkommaer. Hvis det du lærte i skolen, er at sætte startkommaerne,
> skulle du have sat et foran "jeg lærte" og et til foran "jeg kender".
Jeg lærte at sætte kryds og bolle, så ja det inkluderer vel
startkommaer. At jeg har udeladt dem skyldes nok, at jeg, som Philip,
ikke fornemmer en naturlig pause. Jeg sidder ikke og sætter kryds og
bolle, når jeg skriver, der kommer de kommaer min højre langefinger
finder passende.
> Normalt ville jeg ikke kommentere dine kommaer, men her var det da
> lidt underholdende at gøre det.
Ja, jeg burde nok være mere bevidst om min kommasætning, men jeg har
på fornemmelsen, at det er en meget lille gruppe, af dem der læser det
jeg skriver, som ville sætte pris på det. Faktisk er det nok kun
herinde, nogen overhovedet kunne tænkes at skænke det en tanke.
--
Andreas
Bertel Lund Hansen
> Jeg lærte at sætte kryds og bolle, så ja det inkluderer vel
> startkommaer. At jeg har udeladt dem skyldes nok, at jeg, som Philip,
> ikke fornemmer en naturlig pause. Jeg sidder ikke og sætter kryds og
> bolle, når jeg skriver, der kommer de kommaer min højre langefinger
> finder passende.
Jeg har for nylig læst korrektur på et manuskript på ca. 50
normalsider hvor teksten var skrevet af måske tyve forskellige
personer.
Min konklusion efter læsningen var at de folk der kan sætte
(nogenlunde) komma, sætter komma efter de nye regler ganske mange
steder. Teksterne skulle kommateres efter de gamle regler. Der er
drysset røde kommastreger ud over hver eneste side.
> Ja, jeg burde nok være mere bevidst om min kommasætning, men jeg har
> på fornemmelsen, at det er en meget lille gruppe, af dem der læser det
> jeg skriver, som ville sætte pris på det.
Nemlig. Kommaer er ikke så vigtige som kampen om dem kunne få en
til at tro.
Bertel Lund Hansen
> > Synes du det går godt med at undervise ungdommen efter de nye
> > kommaregler?
> Min erfaring med ungdommens grammatikkundskaber begrænser sig til det,
> jeg kan læse i diverse debatfora på internettet,
Min pointe er at en vedtægt kan styre sproget lige så lidt som en
vedtægt kan styre kommasætningen. Det nye komma fik flertallet
til at gå i protestmode uden at de overhovedet havde sat sig ind
i hvad det gik ud på. En vedtægt om at vi skal afskaffe intetkøn,
vil have en lignende effekt.
Bertel Lund Hansen
> > Det at man kan skelne to ord blot ved hjælp af artiklen.
> Hedder det ikke "skelne imellem"?
Jeg kommer i tvivl. Jeg er ikke i tvivl om at man kan sige som du
foreslår og at det er normalt sprog, men kan man udelade
"imellem" i min sætning?
Der findes en anden brug af skelne hvor der ikke optræder
"imellem", men det er noget andet:
Jeg kunne lige skelne tre personer i tågen.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>>> Det at man kan skelne to ord blot ved hjælp af artiklen.
>
>> Hedder det ikke "skelne imellem"?
>
> Jeg kommer i tvivl. Jeg er ikke i tvivl om at man kan sige som du
> foreslår og at det er normalt sprog, men kan man udelade
> "imellem" i min sætning?
>
> Der findes en anden brug af skelne hvor der ikke optræder
> "imellem", men det er noget andet:
>
> Jeg kunne lige skelne tre personer i tågen.
Netop. Det er sådan, jeg opfatter betydningen, når "imellem" mangler, dvs
min umiddelbare læsning af din sætning var, at resten af teksten var
utydelig, men man kunne skelne de to ord.
Tom Wagner
> Der findes en anden brug af skelne hvor der ikke optræder
> "imellem", men det er noget andet:
Er 'mellem' ikke lige så godt som 'imellem'?
> Jeg kunne lige skelne tre personer i tågen.
Ja det er vigtigt at kunne skelne det ene fra det andet.
Hilsen Tom
Andreas Andersen
> Per Vadmand skrev:
>
> > > Det at man kan skelne to ord blot ved hjælp af artiklen.
>
> > Hedder det ikke "skelne imellem"?
>
> Jeg kommer i tvivl. Jeg er ikke i tvivl om at man kan sige som du
> foreslår og at det er normalt sprog, men kan man udelade
> "imellem" i min sætning?
Ifølge ODS på nettet behøver man ikke imellem: http://ordnet.dk/ods/opslag?id=540920,
afsnit 2.1
"de gamle Romere (har) lige saa godt som vi kunnet skelne alle mulige
farvetoner"
--
Andreas
Leif Neland
Jeg kunne skelne 3 personer i tågen.
(Da de kom nærmere:)
Jeg kunne skelne imellem de 3 personer: det var Rip, Rap og Pylle.
Leif
Bertel Lund Hansen
> Ifølge ODS på nettet behøver man ikke imellem: http://ordnet.dk/ods/opslag?id=540920,
> afsnit 2.1
Det er rigtigt at der er et vist belæg for at udelade
"(i)mellem", men eksemplet er det eneste og sidste i et afsnit
der er underordnet 2) hvor der står:
obj. bestaaende af to ved og forbundne led ell. (i talespr.)
især m. præp. (i)mellem ell. fra, ogs. (l. br.) i forb.
skelne ud (fra) (Schand.TF.I.92), jf. udskelne).
Konklusionen må nok være at det er mest rigtigt at have "mellem"
med i en sætninger som den jeg skrev..
Poul E. Jørgensen
news:49bf739a$0$56767$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Andreas Andersen skrev:
>> "de gamle Romere (har) lige saa godt som vi kunnet skelne alle mulige
>> farvetoner"
Som her betyder se, opfatte.
> Det kommer an på hvad man skelner imellem. Jeg kunne skelne 3 personer i
> tågen.
Som her betyder 1) skimte, 2) identificere eller lignende.
Man kan også skelne nogen fra hinanden (fx tvillinger).
ODS synes ikke at kende en nøjere skelnen (host), se
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=540920
Om "skelne mellem" skriver den - nok lidt overraskende i dag (pkt. 2):
"i sansning, opfattelse, ytring olgn. gøre et (artsbestemt) skel ml. forsk.
ting ell. forhold. (alm. i forb. m. obj. bestaaende af to ved og forbundne
led ell. (i talespr.) især m. præp. (i)mellem ell. fra, [...]." (Citat
slut).
Artiklen er faktisk ganske spændende læsning.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Karin Trabolt
> Netop. Det er sådan, jeg opfatter betydningen, når "imellem" mangler,
> dvs min umiddelbare læsning af din sætning var, at resten af teksten
> var utydelig, men man kunne skelne de to ord.
Enig! Og DDO skelner på samme måde.
--
Karin Trabolt
Brian Elmegaard
> Ifølge RO er 'en parameter' og 'et parameter' lige korrekt.
Hvad med 'en paramet'?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk
Anders Søe Plougsgaard
> Et parameter er et instrument til at måle overnaturlig aktivitet
> med.
Det er jo dét det er! Vi havde diskussionen for nogle år siden her:
Jeg forslog at det kunne være et instrument til at måle paranødder med. Men
paranormal aktivitet, det er da mere interessant selv om det er mindre
nærende.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard