Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester
Bo Hansen
1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
2. Kender I flere tilsvarende begreber?
2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Bo H.
--
Gør lange webadresser korte. Brug: http://tinyurl.com
Tom Wagner
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
>Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
Jeg bruger dem i flæng.
>2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Kan ikke mobilisere flere lige nu.
>2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Fransk: truc og machin.
Hyggeligt at høre fra dig igen - long time no see.
Hilsen Tom
Poul Erik Jørgensen
> 2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Tysk har efter sigende leveret dansk dims (af Dings: tingest) og vist også
dingenot, som skal være en "udbygning" af tysk Dings.
På tysk findes tilsvarende: Dings (flertal Dinger), Dingsda (< das Dings
da), Dingsbums, Dingens. De tyske vendinger bruges ofte bredere end dansk
tingest.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Lisbeth Hviid Jakobsen
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og
> tingester.
>
> 1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
>
> 2. Kender I flere tilsvarende begreber?
>
> 2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Engelsk har gadget, thingie, thingamajig /thingamabob, doohickey og sikkert
mange flere. De her var dem jeg ligekunne komme i tanke om.
Hvad med hutliføjser? eller Leths yndlingsudtryk (som gav hele familien
krøllede tæer) "fyr"?
~Lisbeth
Peter Loumann
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
>Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
Tjah - man skal vist være stæreblind for at forveksle en duppedit med
en dims.
>2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
(Plat)tysk: das Dingens, das Teil (modsat der Teil). På fransk kalder
jeg en masse ting 'truc', kønnet har jeg fortrængt, og peger eller
rører, men det skyldes glosefattigdom.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Torsten Poulin
> Engelsk har gadget, thingie, thingamajig /thingamabob,
> doohickey og sikkert mange flere. De her var dem jeg ligekunne
> komme i tanke om.
Fx widget og whatchamacallit (af 'what you may call it')
Norsk har blandt andet dings, dingseboms, tingest og ræl.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
Det sidste. Der er dog en tendens til at dippedutter, duppeditter
og dimser er små.
>2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Jeg har hørt nogen nymodens som er underligt konstruerede, så dem
vil jeg helst glemme.
>2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Engelsk:
Thingummybob, thingamabob, thingummies thingamajig, thingamy,
thingumbob, thingummy ...
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul Erik Jørgensen
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og
> tingester.
Ud betegnelser for ting hvis man navn man ikke kender, findes der
tilsvarende inden for andre områder.
1. ukendte eller uinteressante årstal: Det skete i sytten hundrede og
hvidkål.
På tysk har man udtryk som Anno Dazumal (ordret: anno fordum), Anno Tobak
(med betonet To-; dette må svare til "hvidkål"). Eller lidt mere dannet: zu
Olims Zeiten, seit Olims Zeiten, som nærmest svarer til "på Arilds tid",
"fra Arilds tid" (olim er latin = fordum; arild er gammelnordisk =
tidligere).
På engelsk?
På andre sprog?
2. ukendte byer.
På tysk har man et ord beslægtet med de nævnte Dings, Dingsda ol., nemlig
Dingskirchen (masser af tyske byer hedder noget med -kirchen).
Jeg er ikke sikker på det helt svarer til Pærekøbing, men er der andet på
dansk? Smørumnedre?
På engelsk?
På andre sprog?
Poul Erik Jørgensen
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og
> tingester.
Ud over betegnelser for ting hvis man navn man ikke kender, findes der
Øyvind Rangøy
> Norsk har blandt andet dings, dingseboms, tingest og ræl.
Eg trur faktisk dingsboms er vel så vanleg som dingseboms. Og eg meiner å ha
høyrt både om dippeduttar og duppedittar på norsk òg. I fleirtal kan ein
nytte greier eller tøler.
Estisk har til dømes: värk, asjandus.
Øyvind
Lisbeth Hviid Jakobsen
>
> 2. ukendte byer.
> På tysk har man et ord beslægtet med de nævnte Dings, Dingsda ol.,
> nemlig Dingskirchen (masser af tyske byer hedder noget med -kirchen).
> Jeg er ikke sikker på det helt svarer til Pærekøbing, men er der
> andet på dansk? Smørumnedre?
> På engelsk?
> På andre sprog?
Det tætteste jeg lige kan komme er Langtbortistan. Jeg ved godt det
oprindelig var en Anders And opfindelse, men den bliver vist brugt som
generel betegnelse nu.
Og så er der jo altid Lars Tyndskids (pløje-)mark.
~Lisbeth
Anders Thorsen Holm
> 2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Dimsedutter, gifgaffer.
--
Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/
Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fona!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/fona/
Søren Olsen
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>
> 1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
Ja, i flæng!
>
> 2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Monrad og Rislunds 'kalapøjser' samt 'fistriløjerkok' (Cirkusrevyen
først i 70erne)
>
> 2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
>
Vi havde en tråd for ikke længe siden om engelsk 'tingester':
... jeg henviser til et site hvor det *myldrer* med ord.
--
Søren O
Poul Erik Jørgensen
> "En by i Rusland" er også noget "ukendt" om ikke nødvendigvis
> en by?
Jeg tror ikke jeg har hørt det om en by man ikke kender (Rudkøbing er for
mig en by i Rusland - lyder sært ). Men helt fint: nationaløkonomi er for
mig en by i Rusland.
På tysk er den slags byer enten bøhmiske eller spanske (böhmische/ spanische
Dörfer).
PEJ
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>"på Arilds tid",
>"fra Arilds tid" (olim er latin = fordum; arild er gammelnordisk =
>tidligere).
Ja. Hvorfor hulen skriver du det så med stort? Det er ikke et navn.
Det gamle udtryk var vist "af arild" og var vist almindeligt i
juridisk sprog.
Bertel Lund Hansen
>Jeg er ikke sikker på det helt svarer til Pærekøbing, men er der andet på
>dansk? Smørumnedre?
Smørumnedre? Det er jo en rigtig by.
Bertel Lund Hansen
>Monrad og Rislunds 'kalapøjser' samt 'fistriløjerkok' (Cirkusrevyen
>først i 70erne)
Mon det er en forvanskning af "Fister (Løgsovs)" om eller til en
hvis navn man ikke kender.
Herluf Holdt, 3140
> Det tætteste jeg lige kan komme er Langtbortistan. Jeg ved godt
> det oprindelig var en Anders And opfindelse, men den bliver vist
> brugt som generel betegnelse nu.
Ja, en pæredansk Anders And-opfindelse gjort af fru Rindom.
Og en anden andebyborger, opfinderen Georg Gearløs havde
i sit opfinderværksted flere æsker, dåser og beholdere, som
omhyggeligt var opmærkede med etiketter hvor der stod
"diippedutter", "duppeditter", "dingenoter", o.s.v.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Poul Erik Jørgensen
> Ja. Hvorfor hulen skriver du det så med stort?
Fordi det ser pænere ud ;-)
PEJ
vadmand
"Jane" <kkgns...@hotmail.com.nejtak> skrev i en meddelelse
news:Xns93EBC849F5...@62.243.74.162...
> Poul Erik Jørgensen skrev i
> <news:2Bp5b.64433$Kb2.2...@news010.worldonline.dk>:
>
> > 2. ukendte byer.
>
> "En by i Rusland" er også noget "ukendt" om ikke nødvendigvis
> en by?
Udbygges somme tider med: "Den ligger midt imellem "Artige børn" og "Penge
nok."
Per V.
Peter Lind
> Bo Hansen wrote:
>> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og
>> tingester.
>>
>
> Monrad og Rislunds 'kalapøjser' samt 'fistriløjerkok' (Cirkusrevyen
> først i 70erne)
En kalapøjser er skam en rigtig ting, den består af et stykke haveslange, på
ca 10-15 cm, med en ballon monteret på enden. Man kan så puste i slangen, og
derved blæse ballonen op.
Den absolut sandfærdige historie kan læses her:
http://www.monrad-rislund.dk/Faq2.htm#Kalapøjser
--
Mvh
Peter Lind
Tron Furu
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i melding
news:bj577n$er423$4...@ID-89913.news.uni-berlin.de...
> Lisbeth Hviid Jakobsen skrev:
>
> > Engelsk har gadget, thingie, thingamajig /thingamabob,
> > doohickey og sikkert mange flere. De her var dem jeg ligekunne
> > komme i tanke om.
Har ikke en gadget bevegelige deler, dvs. er en (mekanisk) innretning? Ikke
alle dupeditter (og kan vi noengang få bekreftet at det kommer av fransk "du
petit"?) er det, vel?
En spesialisert dings har USA/UK i filmverdenens "MacGuffin", som er en
greie (datadiskett, kart, nøkkel, foto, lydbånd...) som alle på død og liv
forsøker å få tak i. Selve innholdet spiller ingen fremtredende rolle i
filmen.
>
> Fx widget og whatchamacallit (af 'what you may call it')
>
> Norsk har blandt andet dings, dingseboms, tingest og ræl.
Ræl kan vel også bare brukes avgrenset til noe negativt: skittent, slitt,
utbrukt, ødelagt, ikke verd å spare på.
Gjelds "doble fustasjeoppkoblings..." osv.?
T
Bo Hansen
> http://tinyurl.com/m4ch
>
> ... jeg henviser til et site hvor det *myldrer* med ord.
Et fint link. Tak for det.
Bo H.
Bo Hansen
> Smørumnedre? Det er jo en rigtig by.
Ja, du har sørme ret. Se her, hvem som tvivler: http://tinyurl.com/m6pg .
Jeg har altid troet, at Smørumnedre lå nord for Vester Bøvelse i Smøvlumomme Sogn.
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>> Smørumnedre? Det er jo en rigtig by.
>Ja, du har sørme ret.
Jeg troede at du pjattede. Smørumovre er såmænd også rigtig, og
en naboby dertil (som man også kan se på kortet). Jeg troede dog
at de var nogenlunde lige store, men det er også mange år siden
jeg er kørt der igennem.
AB
"Bo Hansen" <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
news:bj52pq$721$1...@news.cybercity.dk...
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>
> 1. Er der nogen forskel, eller kan disse begreber bare bruges i flæng?
> 2. Hvilke tilsvarende begreber findes i andre sprog?
Ifølge mit Trivial Pursuit er duppedit afledt af fransk Tout petit og
betegner en meget lille genstand, der ikke har et navn. Synes det er en sjov
forklaring - desværre er TP's nye, danske Genius-udgave dog spækket med
suspekte svar.
/Anders
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Bo Hansen skrev:
>
> >> Smørumnedre? Det er jo en rigtig by.
>
> >Ja, du har sørme ret.
>
> Jeg troede at du pjattede. Smørumovre er såmænd også rigtig, og
> en naboby dertil (som man også kan se på kortet). Jeg troede dog
> at de var nogenlunde lige store,
Nej, de har to gadekær i Smørumovre.
>men det er også mange år siden jeg er kørt der igennem.
Ja der er blevet byttet om på størrelserne i mellemtiden.
Ruth
Brian Elmegaard
> Dingenoter, dippedutter, duppeditter, himstregimser, dimser og tingester.
>
> 2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Hvad med 'småting'?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
Lene Mejlby
Efter jeg er flyttet til Aalborg, har jeg ofte hørt ordet pullerværk som en
betegnelse for småting - og hvis det er noget man skal arbejde med, kan man
få lov at stå og puller(/pulre?) med det.
Mvh
Lene
AB
"Bo Hansen" <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
news:bj52pq$721$1...@news.cybercity.dk...
>
"Schnöffelstück" hørte jeg engang i en tysk tegnefilm (Werner)
/Anders
Søren Thuesen
> - desværre er TP's nye, danske Genius-udgave dog
> spækket med suspekte svar.
Hørt!
Hilsen
Søren
Jens Brix Christiansen
news:2Bp5b.64433$Kb2.2...@news010.worldonline.dk
> 1. ukendte eller uinteressante årstal: Det skete i sytten hundrede og
> hvidkål.
> På engelsk?
Seventeen-something. Men her refereres der direkte til 1700-tallet; det
gør der ikke nødvendigvis med "hvidkål" på dansk.
På engelsk har man også ubestemmelige talord, navnlig "umpteen" og
"zillion", men også "eleventy-seven". På svensk har man "femtiosjutton"
(eller andre varianter, men som regel med "sjutton").
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Bertel Lund Hansen
>På engelsk har man også ubestemmelige talord, navnlig "umpteen" og
>"zillion"
Den findes også som "gazillion".
>På svensk har man "femtiosjutton"
>(eller andre varianter, men som regel med "sjutton").
Pudsigt som 17 går igen i 'tilfældige' tal.
Tron Furu
"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i melding
news:564617286a6ff2fed96...@mygate.mailgate.org...
> "Poul Erik Jørgensen" <poul...@NNNweb.de> wrote in message
> news:2Bp5b.64433$Kb2.2...@news010.worldonline.dk
>
På norsk: ørten.
På svensk har man "femtiosjutton"
> (eller andre varianter, men som regel med "sjutton").
Kopiert etter tellemåten med snes (fransk/dansk)?
T
Jens Brix Christiansen
news:jlI5b.27033$Hb.4...@news4.e.nsc.no
> På svensk har man "femtiosjutton"
> > (eller andre varianter, men som regel med "sjutton").
>
> Kopiert etter tellemåten med snes (fransk/dansk)?
Det kunne ligne fransk (soixante-dix-sept), men aldeles ikke dansk
(syvoghalvfjerds). Og når man bruger "femtio" ligner det heller ikke
fransk ret meget.
O-V R:nen
> På svensk har man "femtiosjutton"
> (eller andre varianter, men som regel med "sjutton").
"Femtioelva" er nok den mest almindelige version.
Søren Olsen
> Smørumovre er såmænd også rigtig,
Jeg har altid syntes at Bøvlingbjerg tog prisen!
--
Søren O
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Smørumovre er såmænd også rigtig,
> Jeg har altid syntes at Bøvlingbjerg tog prisen!
Og så den rene vare: Bøvl (nord for Sønder Omme).
tomov
news:bj5e99$4i4$1...@sunsite.dk...
Der er der ´man ender når man "går ad Heckenfeld til".
Tom
Niels Søndergaard
>2. Kender I flere tilsvarende begreber?
Javertus
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
Poul Erik Jørgensen
> Der er der ´man ender når man "går ad Heckenfeld til".
Mnnjah, se Hekkenfeldt er så'n set ikke noget ukendt sted. Det er ældre tysk
for Hekla.
Ligeså kendt er Pommern, som det også kan gå ad til.
Noget kan gælde til Wandsbek (ældre: Vandsbæk), dvs ned til udkanten af
Hamborg; meningen er vist, at det gælder som den danske lovgivning
tidligere gjorde i Wandsbek - altså meget lidt, trods det at Wandsbek var
dansk.
Poul Erik Jørgensen
Bo Hansen
> Hekkenfeldt er så'n set ikke noget ukendt sted.
> Det er ældre tysk for Hekla.
Og, kunne man tilføje, Bloksbjerg er heller ikke noget ukendt
sted, men en dansk variant af navnet på bjerget Brocken i
Harz, Sachsen-Anhalt, Tyskland (tidligere DDR).
Officel hjemmeside:
http://www.brocken-harz.de/s06.htm
Bo H.
Torsten Ringgaard
>
>
>>Jeg har altid syntes at Bøvlingbjerg tog prisen!
>
>
> Og så den rene vare: Bøvl (nord for Sønder Omme).
>
Torsten
Bo Hansen
> Og så for dem uden stedsans: Sønderup Nørre
Eller måske endda Vester Sønderup Nørre.
Bo H.
Nis Jorgensen
"Poul Erik Jørgensen" <poul...@NNNweb.de> wrote:
> Men helt fint: nationaløkonomi er for
> mig en by i Rusland.
Og Kemi er en by i Finland!
--
MVH
Nis Jørgensen
Live from Hoofddorp
æøå - hvis nu jeg skulle faa brug for dem