Jeg så i dag i Jyske Vestkystens netavis, at "Varde Kommune er med
afstand Danmarks største feriekommune." Jeg kender godt udtrykket, men
fornemmer det som fremmedartet. Det viser sig da også, at det if. Den
Danske Ordbog først dukker op omkring 1990. Ordbogen skriver: "kendt fra
1990, især i sportsjournalistik', se
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=afstand
Den ældre Ordbog over det danske Sprog kender derfor ikke udtrykket. -
Men der er alligevel noget spændende ved dén ordbogs oplysninger om
ordet 'afstand', idet der står 'fra tysk Abstand'.
Det undrede mig lidt, for langt broderparten af tyske låneord i dansk er
fra middelalderligt plattysk, hvor det burde hedde 'afstand' (udtalt
affstand). Men slår man efter i en ordbog over middelalderligt plattysk,
findes 'afstand' ikke! Hvad så med middelalderligt højtysk, hvor det så
burde hedde 'abstand' - som i dag? Men her findes det heller ikke!! -
Vender vi os mod dansk, viser det sig at Holberg sørme heller ikke
kender ordet - hvilket /kan/ være en tilfældighed. Men det er det nok
ikke.
I Kluge: Deutsches etymologisches Wörterbuch står løsningen: Det er et
kunstord på tysk, indført som oversættelse af latin disstantia (stavet
distantia). Præfixet dis betyder 'bort fra', og stantia* er substantiv
til stare: at stå. 'Abstand' på tysk dukker først op omkring 1650 - som
led i at kunne udtrykke på tysk, hvad man i århundreder har kunnet sige
på latin.
I 1600- og 1700-tallet får vi på tysk en hel bølge af den slags
nydannelser. Så på et tidspunkt fornemmer også nogle danskere, at her er
der et ord der er nyttigt.
Vendingen 'med afstand' i fx 'med afstand den største' kan jeg kun
opfatte som import fra tysk, hvor det er ganske almindeligt - og har
været det lang tid før 1990.
*Stantia eksisterer på latin kun i sammensætninger (fx constantia,
instantia, substantia).
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.