På Island i Island?
Jørgen Nielsen
Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet for
"på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland". Jeg har altid lært
at det hed "på Island", når det er en ø.
--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern nomorespam ved svar på E-mail.
Martin [TMM]
Jørgen Nielsen wrote:
> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet for
> "på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland". Jeg har altid lært
> at det hed "på Island", når det er en ø.
Det er med garanti fordi at Island er et land, på lige fod med Danmark.
Man er jo også i Tyskland, ikke på Tyskland.
Følger man ekspemplet med at både Island og Grønland er øer, skulle man
jo også være på Australien.
Mvh
Martin
Poul E. Jørgensen
news:4bcb40fd$0$56787$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet
> for "på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland". Jeg har
> altid lært at det hed "på Island", når det er en ø.
Prøver du at google efter hvad islændingene selv siger, vil du få en meget
stærk overvægt af "på" (islandsk á):
í Íslandi = ca. 200.000
á Íslandi = ca. 4.000.000
Jeg siger også altid "på Island" - selvom jeg kender nogle langhårede
forklaringer på hvorfor vi ikke bør sige som islændingene selv.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Philip Nunnegaard
> Det er med garanti fordi at Island er et land, på lige fod med Danmark.
> Man er jo også i Tyskland, ikke på Tyskland.
> Følger man ekspemplet med at både Island og Grønland er øer, skulle man
> jo også være på Australien.
Hvad så med Cuba og Filippinerne?
--
Philip - http://www.chartbase.dk | http://www.hitsurf.dk
Uffe Kousgaard
news:4bcb43f5$0$36564
> Følger man ekspemplet med at både Island og Grønland er øer, skulle man jo
> også være på Australien.
Nej, for Australien er et kontinent (eller en samling øer som land
betragtet) og dermed ikke én ø.
Kontinenter betragter man per definition ikke som øer.
Uffe Kousgaard
> for "på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland". Jeg har
> altid lært at det hed "på Island", når det er en ø.
Fordi nogen synes det er finere at være et land end en ø. Og det vil man
gerne understrege ved at være "i landet" fremfor "på øen".
Martin [TMM]
Philip Nunnegaard wrote:
> Hvad så med Cuba og Filippinerne?
I og i...
Mvh
Martin
Erik Ginnerskov
> Fordi nogen synes det er finere at v�re et land end en �. Og det vil
> man gerne understrege ved at v�re "i landet" fremfor "p� �en".
Mon ikke vendingen "p� Island" stammer fra dengang Island - indtil starten
af anden verdenskrig - var en del af kongeriget Danmark?
--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk
Jørgen Grandt
> Prøver du at google efter hvad islændingene selv siger, vil du få en
> meget stærk overvægt af "på" (islandsk á):
>
> í Íslandi = ca. 200.000
> á Íslandi = ca. 4.000.000
Gælder samme overvægt også landets 'officielle' sprogbrug, altså hvordan
Altinget og offentlige institutioner formulerer sig?
--
Jørgen Grandt
- uden mange huller i sin uvidenhed
Jens Brix Christiansen
> Mon ikke vendingen "p� Island" stammer fra dengang Island - indtil starten
> af anden verdenskrig - var en del af kongeriget Danmark?
Mon ikke udtrykket er lidt �ldre end kongeriget Danmark?
--
Jens Brix Christiansen
Poul E. Jørgensen
news:4bcb6904$0$279$1472...@news.sunsite.dk...
> Poul E. Jørgensen skrev bl.a.:
>
>> Prøver du at google efter hvad islændingene selv siger, vil du få en
>> meget stærk overvægt af "på" (islandsk á):
>>
>> í Íslandi = ca. 200.000
>> á Íslandi = ca. 4.000.000
>
> Gælder samme overvægt også landets 'officielle' sprogbrug, altså hvordan
> Altinget og offentlige institutioner formulerer sig?
það veit eg ekki!
Jens Brix Christiansen
> "Jørgen Grandt" <Unsta...@Cable.dk> wrote in message
> news:4bcb6904$0$279$1472...@news.sunsite.dk...
>> Poul E. Jørgensen skrev bl.a.:
>>
>>> Prøver du at google efter hvad islændingene selv siger, vil du få en
>>> meget stærk overvægt af "på" (islandsk á):
>>>
>>> í Íslandi = ca. 200.000
>>> á Íslandi = ca. 4.000.000
>>
>> Gælder samme overvægt også landets 'officielle' sprogbrug, altså
>> hvordan Altinget og offentlige institutioner formulerer sig?
>
> það veit eg ekki!
>
Man kan jo tjekke ved at lade Google søge på althingi.is, som er
Altingets websted. Der er "á Íslandi" enerådende.
--
Jens Brix Christiansen
Hans Poulsen
"Erik Ginnerskov" <erik.gi...@live.dk> skrev i en meddelelse
news:4bcb6664$0$277$1472...@news.sunsite.dk...
> Uffe Kousgaard wrote:
>
>> Fordi nogen synes det er finere at være et land end en ø. Og det vil
>> man gerne understrege ved at være "i landet" fremfor "på øen".
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Erik Ginnerskov
> http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk
>
"..- indtil starten af anden verdenskrig - ..".
Island blev selvstændigt i 1918 med aftale om at være i personalunion med
Danmark i 25 år - dvs. have fælles statsoverhoved, Chr. X.
Hans Poulsen
troglodyt
Var det en del af aftalen at den var begrænset til de 25 år du nævner?
troglodyt
Hans Poulsen
"troglodyt" <trog...@peux.dk> skrev i en meddelelse
news:bm0ns592kir8m0jr4...@4ax.com...
"..Var det en del af aftalen at den var begrænset til de 25 år du
nævner?..".
Ja, det var en aftale, og Island overholdt aftalen til punkt og prikke - og
alligevel føltes det som et slag i ansigtet, at Island i en for Danmark svær
(krigs-)tid valgte at blive republik. I Danmark var det en udbredt følelse,
at Island burde have ventet med det skridt til efter krigen.
Hans Poulsen
troglodyt
Jeg kender til historien bare ikke at der var en aftale om de nævnte
25 år. Når man nu ved lidt om Chr. X så forstår man jo godt islænderne
(og her mener jeg ikke heste). Hvis den helt igennem usympatiske Chr.
X havde været regent i dag, er jeg ikke i tvivl om at kongedømmet
ville blive afskaffet - hvad det iøvrigt alligevel bør.
troglodyt
Peter Knutsen
> Hej.
>
> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet for
> "på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland". Jeg har altid lært
> at det hed "på Island", når det er en ø.
Diskussionen har vist været oppe før herinde, med den er altid
interessant, og jeg kom selv til at tænke på det, fordi jeg for ganske
nylig enten hørte eller læste "I Malta" hvilket i mine øren lød meget
forkert; Malta er en lille ø, tænker jeg, og derfor bør det være "på".
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Herluf Holdt, 3140
> Diskussionen har vist v�ret oppe f�r herinde, med den er altid
> interessant, og jeg kom selv til at t�nke p� det, fordi jeg
> for ganske nylig enten h�rte eller l�ste "I Malta" hvilket i
> mine �ren l�d meget forkert; Malta er en lille �, t�nker jeg,
> og derfor b�r det v�re "p�".
�republikken Malta best�r if�lge Wikipedia af tre beboede
�er: Malta, Gozo og Comino.
Jeg ville sige 'i' om republikken som helhed og 'p�' om hver
af de tre �er enkeltvis.
--
Herluf :�)
Andreas Andersen
> Nej, for Australien er et kontinent (eller en samling øer som land
> betragtet) og dermed ikke én ø.
>
> Kontinenter betragter man per definition ikke som øer.
Mht. kontinenter ville jeg sige "på Antarktis" og bruge "i" for resten,
men Google har faktisk 3 gange flere hits på "i Antarktis" end "på
Antarktis" - det overrasker mig lidt.
Noget andet i samme kategori jeg lærte for nylig er, at det hedder "i
Nordsjælland" og ikke "på Nordsjælland" - en indfødt rettede mig.
Hvordan er det mon sket, når det hedder "på Sjælland"?
--
Andreas
Hans Poulsen
"Andreas Andersen" <andre...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4bcc03e3$0$4807$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
*På Nordsjælland* har jeg aldrig set eller hørt, men nok noget i retning af,
at *de har sommerhus på nordkysten*, og da vil folk i Storkøbenhavn vide, at
det er ét eller andet sted mellem Hundested og Helsingør - ikke i Odsherred.
Hans Poulsen
på Frederiksberg
Bertel Lund Hansen
> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet for
> "på Island"? Det samme med "i Grønland" og "på Grønland".
Overdreven politisk korrekthed.
> Jeg har altid lært at det hed "på Island", når det er en ø.
Det er udgangspunktet. Der er ingen gennemgående logik i valget
mellem "i" og "på" i den slags tilfælde.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Følger man ekspemplet med at både Island og Grønland er øer, skulle man
> jo også være på Australien.
Australien er ikke en ø.
Jens Brix Christiansen
> Island blev selvstændigt i 1918 med aftale om at være i personalunion med
> Danmark i 25 år - dvs. have fælles statsoverhoved, Chr. X.
Der var også lige den krølle at Danmark ifølge samme aftale varetog
Islands udenrigspolitik og forsvar indtil videre. Ved den tyske
besættelse af Danmark 1940-04-09 blev den del af aftalen illusorisk,
hvorfor Island ved en ensidig erklæring dagen efter overførte denne
bemyndigelse til Islands præsident.
I praksis var der ikke noget forsvar og meget lidt udenrigspolitik at
varetage, ikke mindst efter den britiske besættelse af Island
1940-05-10. Besættelsesopgaven blev overdraget til USA i 1941, og Island
var fortsat besat ved uafhængighedserklæringen 1944-06-17.
--
Jens Brix Christiansen
Hans Poulsen
"Jens Brix Christiansen" <jens-...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:4bcc0a99$0$56795$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jeg er helt enig i din krølle, Jens, for der var tale om en præcisering af
den daværende grundlovs betemmelse om, at kongen [her frit efter
hukommelsen - en skrøbelig kilde] i mellemfolkelige forhold skulle handle på
rigets vegne, og riget var ligefuldt Danmark og Island, samt at kongen i
præcist afgrænsede tilfælde skulle kunne anvende militære magtmidler.
[Får du fingre i en bog om statsforfatningsret, og den siger det modsatte
af, hvad jeg her har doceret, bør du holde dig til bogen!]
Hans
Uffe Kousgaard
news:4bcc03e3$0$4807$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
>
> Noget andet i samme kategori jeg lærte for nylig er, at det hedder "i
> Nordsjælland" og ikke "på Nordsjælland" - en indfødt rettede mig. Hvordan
> er det mon sket, når det hedder "på Sjælland"?
Sjælland er en ø, det er Nordsjælland ikke.
Jeg har aldrig hørt nogen sige "på Nordsjælland". Er du uden-ø'sk ?
Uffe Kousgaard
news:4bcc1358$0$286$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Sjælland er en ø, det er Nordsjælland ikke.
Selv Frederiksberg er man "på". Men det er jo også en ø omgivet af
Kjøvenhavnere :-)
Andreas Andersen
> "Andreas Andersen"<andre...@gmail.com> wrote in message
> news:4bcc03e3$0$4807$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
>>
>> Noget andet i samme kategori jeg lærte for nylig er, at det hedder "i
>> Nordsjælland" og ikke "på Nordsjælland" - en indfødt rettede mig. Hvordan
>> er det mon sket, når det hedder "på Sjælland"?
>
> Sjælland er en ø, det er Nordsjælland ikke.
Det er vist ikke et godt argument. F.eks. giver "på Nordbornholm" 23000
hits på Google, hvor "i Nordbornholm" kun giver 55 hits.
> Jeg har aldrig hørt nogen sige "på Nordsjælland". Er du uden-ø'sk ?
Jeg er jyde, og har nok aldrig haft ret meget brug for at omtale
Nordsjælland. Jeg har på fornemmelsen, at mange andre jyder ville begå
samme fejl - jeg synes stadig "i Nordsjælland" lyder forkert.
--
Andreas
Hans Poulsen
"Andreas Andersen" <andre...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4bcc1508$0$4816$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Sikkert under indflydelse af udtrykket *på Grenen* siger øboere *på Skagen*,
mens jyder, der véd bedre i alle livets forhold, siger *i Skagen*.
Derimod fornemmer jeg, at også øboere siger *i Gammel Skagen*, men det har
jeg aldrig tænkt dybere over.
Hans Poulsen
Herluf Holdt, 3140
> Derimod fornemmer jeg, at også øboere siger *i Gammel
> Skagen*, men det har jeg aldrig tænkt dybere over.
Første gang jeg var *i* Skagen (det var i mine yngre dage),
rejste jeg med toget derop. Jeg kiggede i min fortegnelse
over vandreRhjem og fandt ud af at Gammel Skagen også
hed "Højen". Det var faktisk også navnet på trinbrættet,
hvor jeg skulle stå af.
--
Herluf :·)
Hans Poulsen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4bcc22b6$0$281$1472...@news.sunsite.dk...
Vendelboer siger naturligvis Højen om Gammel Skagen.
Det sidste udtryk lugter af timeshare, 2900-tyranni og andets nymodens, men
jeg turde slet ikke omtale Højen.
Naturligvis burde jeg ikke bedrøve dig, Herluf, med dette link, som kommer
på tværs af dine gode erindringer om trinbrættet i Højen, men nu gør jeg
det:
<http://www.danskestationer.dk/sb/sb_hoejen.php>
Venlig hilsen
Hans
Bertel Lund Hansen
> Sjælland er en ø, det er Nordsjælland ikke.
Siger di " i Nordals", "i Nordfyn", "i Nordlangeland" osv.?
"I" er en usædvanlig præposition at bruge i den forbindelse. Det
er vist bare en nordsjællandsk særhed.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg er jyde, og har nok aldrig haft ret meget brug for at
> omtale Nordsjælland. Jeg har på fornemmelsen, at mange
> andre jyder ville begå samme fejl - jeg synes stadig "i
> Nordsjælland" lyder forkert.
Jeg er også jyde, endda sønderjyde, og bor *i* Nordsjælland.
Hvis man vil være endnu mere præcis, kan man sige
Nordøstsjælland, da der, som andre nævner, også findes
et Nordvestsjælland, som vist mest kaldes Odsherred.
Min opvækst foregik i den "jyske koloni" Dianalund, som
ligger *i* Vestsjælland. Næsten alle indbyggere i den by
havde en eller anden tilknytning til den store, kristne og
oprindeligt filantropiske institution "Kolonien Filadelfia".
Når jeg kalder byen "jydekolonien" er det fordi de fleste
andre unger hjemme på vejen, havde forældre (fædre),
der var tilflyttet fra Jylland for at arbejde der som fx
diakoner. Men der var også mange af de lokale, der talte
udpræget "ærkesjæællandsk", så man hørte og lærte en
sjov blanding af dialekter.
--
Herluf :·)
Peter Brandt Nielsen
> Det sidste udtryk lugter af timeshare, 2900-tyranni og andets nymodens, men
> jeg turde slet ikke omtale Højen.
2900 Hellerup?
--
Peter Brandt Nielsen
Hans Poulsen
"Peter Brandt Nielsen" <peterbran...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4bcc3713$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
Ja, ungdom fra det nordlige København samles hvert år i uge 29 i Gammel
Skagen, og perioden er valgt, fordi størsteparten af deltagerne kommer fra
postnummer 2900.
Det undrer mig, at det er gået din opmærksomhed forbi, fordi begivenheden
dækkes flittigt af tv, radio, aviser og ugeblade.
Bortset fra et par diskotekejere og få andre erhvervsdrivende er
begivenheden et sandt mareridt for de fastboende, da bla. ren hærværk hører
til dagens uorden.
Læs evt. dette link
<http://bosserne.blogs.business.dk/?p=142>
Hans Poulsen
Jens Brix Christiansen
>
> Jeg er helt enig i din krølle, Jens, for der var tale om en præcisering af
> den daværende grundlovs betemmelse om, at kongen [her frit efter
> hukommelsen - en skrøbelig kilde] i mellemfolkelige forhold skulle handle på
> rigets vegne, og riget var ligefuldt Danmark og Island, samt at kongen i
> præcist afgrænsede tilfælde skulle kunne anvende militære magtmidler.
Jeg tror ikke at den danske grundlov overhovedet gjaldt for Island på
det tidspunkt.
> [Får du fingre i en bog om statsforfatningsret, og den siger det modsatte
> af, hvad jeg her har doceret, bør du holde dig til bogen!]
Jeg har ingen dokumentation; jeg gætter bare. Det kunne være sjovt at få
det belyst.
--
Jens Brix Christiansen
Hans Poulsen
> Jens Brix Christiansen
Nu er det min tur, og jeg stjæler lige med arme og ben: "Jeg har ingen
dokumentation; jeg gætter bare":
Grundloven gælder for Færøerne og Grønland trods det omfattende selvstyre,
der er indført dér i de seneste årtier, så hvorfor skulle grundloven, der
gjaldt på Island frem til selvstændigheden i 1918 ikke også have været
gældende dér? Som et led i frigørelsen aftaltes det bla., at der skulle være
personalunion med de konsekvenser, som er påpeget højere oppe i tråden, og
som havde hjemmel i grundloven, der gjaldt indtil den reviderede grundlov i
1953.
Hans Poulsen
Jens Brix Christiansen
> Grundloven gælder for Færøerne og Grønland trods det omfattende selvstyre,
> der er indført dér i de seneste årtier, så hvorfor skulle grundloven, der
> gjaldt på Island frem til selvstændigheden i 1918 ikke også have været
> gældende dér?
Jeg gætter videre: Fordi Island fik sin egen grundlov i forbindelse med
indførelsen af selvstyre i 1874. Den grundlov forandredes i 1904
(overførsel af statsadministrationen til Island) og i 1918 (selvstændig
stat).
Grundloven af 1915 indeholdt (§ 35) bestemmelser om at 1 medlem af
Landstinget skulle vælges på Færøerne, 1 på Bornholm og 10 i København
med Frederiksberg. Island var ikke nævnt. Jeg gætter på at det var fordi
Island (og Grønland og Dansk Vestindien) slet ikke var repræsenteret i
Rigsdagen. I 1920 lavede man tilføjelser til Grundloven bl.a. for at
udvide Landstinget med repræsentanter fra Sønderjylland.
Den nuværende § 1 i Grundloven fandtes slet ikke fra 1866-1953. Den
skæbnesvangre Novemberforfatning fra 1863 havde derimod følgende
formulering i indledningen: Rigsraadet har vedtaget og Vi ved Vort
Samtykke stadfæstet følgende Grundlov for Kongeriget Danmarks og
Hertugdømmets Slesvigs Fællesanliggender. I 1915 skrev man: Rigsdagen
har paa den i gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade
to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke
DANMARKS RIGES GRUNDLOV.
--
Jens Brix Christiansen
Hans Poulsen
Google>Island>Wikipidia:
"..Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i
1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor
Island blev en republik..".
[Wikipidia skal til stadighed tages med et gran salt, véd jeg godt]:
Begrænset selvstyre. Det er, hvad både Grønland og Færøerne har i dag, men
grundloven gælder naturligvis for begge områder.
Det statsforfatningsretlige ømme punkt i denne vor lille debat er - for mig
at se - perioden fra 1918 til 1944, og jeg vover mig ikke ud i yderligere
teorier, før jeg har været en tur på *Juridisk Laboratorium* - det hedder
sgu - på Universitetet og slået op i lærde værker. Jeg tør ikke love, at det
bliver lige med de første, da jeg nu om stunder under mig selv at være doven
på udvalgte områder - og juraen er et af dem.
Venlig hilsen
Hans
Jens Brix Christiansen
> Det statsforfatningsretlige �mme punkt i denne vor lille debat er - for mig
> at se - perioden fra 1918 til 1944, og jeg vover mig ikke ud i yderligere
> teorier, f�r jeg har v�ret en tur p� *Juridisk Laboratorium* - det hedder
> sgu - p� Universitetet og sl�et op i l�rde v�rker. Jeg t�r ikke love, at det
> bliver lige med de f�rste, da jeg nu om stunder under mig selv at v�re doven
> p� udvalgte omr�der - og juraen er et af dem.
Jeg gl�der mig til rapporten. Det g�r naturligvis ingenting at det ikke
bliver lige med det samme.
--
Jens Brix Christiansen
Uffe Kousgaard
>
> Siger di " i Nordals", "i Nordfyn", "i Nordlangeland" osv.?
>
> "I" er en usædvanlig præposition at bruge i den forbindelse. Det
> er vist bare en nordsjællandsk særhed.
Det kan også skyldes endelsen "-land", jvfr. "I Jylland", "I England" selvom
hverken Jylland eller England er øer eller lande. England dog tildels.
Jesper
> On 18-04-2010 21:12, Uffe Kousgaard wrote:
> > Nej, for Australien er et kontinent (eller en samling �er som land
> > betragtet) og dermed ikke �n �.
> >
> > Kontinenter betragter man per definition ikke som �er.
>
> Mht. kontinenter ville jeg sige "p� Antarktis" og bruge "i" for resten,
> men Google har faktisk 3 gange flere hits p� "i Antarktis" end "p�
> Antarktis" - det overrasker mig lidt.
>
> Noget andet i samme kategori jeg l�rte for nylig er, at det hedder "i
> Nordsj�lland" og ikke "p� Nordsj�lland" - en indf�dt rettede mig.
> Hvordan er det mon sket, n�r det hedder "p� Sj�lland"?
Lidt af det samme som n�r man siger "p� bjerget", i det stort set hele
Antaktis er d�kket af tyk indlandsis.
--
Jesper
*********************************************
Chuck Norris doesn't wear a watch.
HE decides what time it is.
J�rgen Nielsen
"J�rgen Nielsen" <longhorn_19...@hotmail.com> wrote in message
news:4bcb40fd$0$56787$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet
> altid l�rt at det hed "p� Island", n�r det er en �.
Hej allesammen.
Tak for alle svarene, det ser ikke ud til at der er nogen fast regel om det
er "i" eller "p�".
--
Mvh. J�rgen Nielsen.
Fjern nomorespam ved svar p� E-mail.
.
"J�rgen Nielsen" <longhorn_19...@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:4bdda299$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> "J�rgen Nielsen" <longhorn_19...@hotmail.com> wrote in message
> news:4bcb40fd$0$56787$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Hej.
>>
>> Er der nogen der ved hvorfor man er begyndt at sige "i Island" i stedet
>> for "p� Island"? Det samme med "i Gr�nland" og "p� Gr�nland". Jeg har
>> altid l�rt at det hed "p� Island", n�r det er en �.
>
> Hej allesammen.
>
> Tak for alle svarene, det ser ikke ud til at der er nogen fast regel om
> det er "i" eller "p�".
>
Et levende sprog har store vanskeligheder med faste regler. Men en
hovedregel er at man anvender 'p�', n�r det drejer sig om �er, og i n�r det
drejer sig om fastlande eller halv�er: I Jylland, p� Fyn, p� Sj�lland - MEN,
n�r det drejer sig om selvst�ndige nationer, anvendes tit 'i' - ogs� n�r de
har selvst�ndigt styre: fx i Gr�nland, men 'p� F�r�erne' (m�rkv�rdigvis nok,
da ogs� F�r�erne har en vis form for selvst�ndighed.
Bertel Lund Hansen
> Et levende sprog har store vanskeligheder med faste regler.
Det er lidt sent du kaster dig ind i den tr�d. Der er allerede
svaret udt�mmende, og det er det J�rgen Nielsen takker for.
.
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:e3rrt5lhm4n1safrp...@news.dotsrc.org...
> <.> skrev:
>
>> Et levende sprog har store vanskeligheder med faste regler.
>
> Det er lidt sent du kaster dig ind i den tr�d. Der er allerede
> svaret udt�mmende, og det er det J�rgen Nielsen takker for.
Det har du ret i, men jeg glemte at se efter svarene f�r jeg skrev - min
fejl. Undskyld. :-(
.
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:e3rrt5lhm4n1safrp...@news.dotsrc.org...
>
>> Et levende sprog har store vanskeligheder med faste regler.
>
> Det er lidt sent du kaster dig ind i den tr�d. Der er allerede
> svaret udt�mmende, og det er det J�rgen Nielsen takker for.
Jeg glemte rent: Jeg har fors�gt at finde de �vrige svar, men har ikke v�ret
i stand til det gennem min udbyder - m�ske er det derfor jeg svarede uden at
tjekke om svarene overhovedet var skrevet? Jeg kan i hvert fald ikke l�ngere
finde de �vrige debatt�rers kommentarer til denne tr�d.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg glemte rent: Jeg har fors�gt at finde de �vrige svar, men
> har ikke v�ret i stand til det gennem min udbyder - m�ske er
> det derfor jeg svarede uden at tjekke om svarene overhovedet
> var skrevet? Jeg kan i hvert fald ikke l�ngere finde de �vrige
> debatt�rers kommentarer til denne tr�d.
Tr�den startede 18. april, og der er nu 47 indl�g.
Google Groups har dem alle her:
--
Herluf :�)
Bertel Lund Hansen
> Jeg glemte rent: Jeg har fors�gt at finde de �vrige svar, men har ikke v�ret
> i stand til det gennem min udbyder - m�ske er det derfor jeg svarede uden at
> tjekke om svarene overhovedet var skrevet?
Vi kan alle komme til at sende overfl�dige indl�g af sted, s� det
er ikke fordi det er den store kalamitet. Men du kunne have
regnet ud at et takkeindl�g afslutter en fyldestg�rende stribe
indl�g.
> Jeg kan i hvert fald ikke l�ngere
> finde de �vrige debatt�rers kommentarer til denne tr�d.
Man kan altid finde dem p� Google
http://groups.google.dk/grphp?hl=da&tab=wg
I mit program kan jeg desuden bede om at f� hentet f.eks. de
sidste 1000 indl�g i en gruppe. S� f�r jeg fat i dem jeg ellers
for l�ngst har l�st og slettet.
.
> <.> skrev:
>
>> Jeg glemte rent: Jeg har fors�gt at finde de �vrige svar, men har ikke
>> v�ret
>> i stand til det gennem min udbyder - m�ske er det derfor jeg svarede uden
>> at
>> tjekke om svarene overhovedet var skrevet?
>
> Vi kan alle komme til at sende overfl�dige indl�g af sted, s� det
> er ikke fordi det er den store kalamitet. Men du kunne have
> regnet ud at et takkeindl�g afslutter en fyldestg�rende stribe
> indl�g.
Ja, det kunne jeg, men det t�nkte jeg ikke over - blot at jeg kunne bidrage
til noget andet, hvilket jeg s� ikke gjorde alligevel - det var sjusk, jeg
ved det, beklager!
>
>> Jeg kan i hvert fald ikke l�ngere
>> finde de �vrige debatt�rers kommentarer til denne tr�d.
>
> Man kan altid finde dem p� Google
>
> http://groups.google.dk/grphp?hl=da&tab=wg
>
> I mit program kan jeg desuden bede om at f� hentet f.eks. de
> sidste 1000 indl�g i en gruppe. S� f�r jeg fat i dem jeg ellers
> for l�ngst har l�st og slettet.
Godt s�!