Hvorfor siger man: Over stok og sten
Test
Herluf Holdt, 3140
[over stok og sten]
> Hvor stammer det udtryk fra?
Fra tysk - "über Stock und Stein" - egentlig gennem
uvejsomt terræn.
--
'rluf :·)
Test
Hvad betyder det?
Et gammelt ord for?
> Fra tysk - "über Stock und Stein" - egentlig gennem
> uvejsomt terrćn.
Poul Erik Jørgensen
news:44257294$0$145$edfa...@dread11.news.tele.dk
I gammeltysk betød Stock en træstub.
Så man løb altså over stubbe og sten - dermed det uvejsomme terræn.
Meget vigtigt er imidlertid at der er bogstavrim i udtrykket, hvilket taler
for at det er rigtig gammelt.
Sml.
med mand og mus.
med hud og hår
vejr og vind
rusk og regn
gennem tykt og tyndt
Dem er der rigtig mange af.
Poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Herluf Holdt, 3140
>> uvejsomt terræn.
[citat fra ODS]:
9.4) i forb. som over stok og sten (vel efter ty. über stock
und stein, egl. om bevægelse i uvejsomt terræn, mellem klipper,
sten og træstammer, -rødder; mulig dog til bet. 9.2, om bevægelse,
der ikke respekterer skel, gærder og grøfter) om hurtig, voldsom
bevægelse uden hensyn til terrænet; ogs. om hvad der foregaar
med hurtighed ell. voldsomhed, hovedkulds. man (har) nok ikke
glemt at ride min Ære hæslig til Vands, og det som man siger,
over Stok og Steen. Biehl.DQ.III.64. *Træde jeg (dvs.: David)
maatte fuldmødige Fjed, | Over Stok, over Steen, i det Øde.
Grundtv.SS.II.166. *Da gaaer det over Stok og Steen | Paa
lette Gangers raske Been. Heib.Al.4. N. N. fortalte (i radio om
kulsvierne). Det gik over Stok og Sten, man blev færdig fem
Minutter før Tiden. BerlTid. 27/6 1942.M.26.sp.5. jf.: Revuens
ledende Dame (er) forbavsende dygtig, ikke et Ord taber hun,
selv i Over-Stokog-Sten-Viser. smst. 2/7 1942.M.7.sp.3.
--
'rluf :·)
Per Vadmand
Per V.
--
"I think the muslims love their children too" (næsten) Sting
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Fra tysk - "über Stock und Stein" - egentlig gennem
>> uvejsomt terræn.
> Dér var hendiadyssen igen!
Det synes jeg ikke i det her tilfælde. Man kan springe (og
snuble) over både/enten træstubbe, trærødder, grene eller
sten.
--
'rluf :·)
Thomas S
> >
> > Fra tysk - "über Stock und Stein" - egentlig gennem
> > uvejsomt terræn.
> >
> Dér var hendiadyssen igen!
Hvilken?
--
mvh
Thomas S
Per Vadmand
> Per Vadmand wrote:
>>>
>>> Fra tysk - "über Stock und Stein" - egentlig gennem
>>> uvejsomt terræn.
>>>
>> Dér var hendiadyssen igen!
>
> Hvilken?
>
bogstavrim: brask og bram, huj og hast etc.
Sådan en stilfigur kaldes en hendiadys (tryk på sidste stavelse).
Tom Wagner
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4425b843$0$38720$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> hendiadyssen. Græsk: hen dia dys = en gennem to. Udtryk, ofte med
> bogstavrim: brask og bram, huj og hast etc.
> Sådan en stilfigur kaldes en hendiadys (tryk på sidste stavelse).
Ja, det ses tit og ofte i viser og vers.
Jeg synger altid frit og frejdigt: "Hendiadysse da, vi kommer langvejs fra
..."
Hilsen og håndslaw
Tom
Bertel Lund Hansen
>> Dér var hendiadyssen igen!
> Det synes jeg ikke i det her tilfælde.
Den er nu god nok.
Gyldendals fremmedordbog har en forvrøvlet forklaring på
"hendiadys", så jeg tager Merriam-Websters:
Main Entry: hen·di·a·dys
Pronunciation: hen-'dI-&-d&s
Function: noun
Etymology: Late Latin hendiadys, hendiadyoin, modification of
Greek hen dia dyoin, literally, one through two
: the expression of an idea by the use of usually two independent
words connected by and (as nice and warm) instead of the usual
combination of independent word and its modifier (as nicely warm)
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>> Dér var hendiadyssen igen!
>> Det synes jeg ikke i det her tilfælde.
> Den er nu god nok.
> [...] words connected by and (as nice and warm) instead
> of the usual combination of independent word and its modifier
> (as nicely warm)
Ja. Nu har jeg vist (langt om længe) forstået at de to ord i en
'hendiadys' ikke behøver at være synonymer (som i en tautologi
eller pleonasme).
--
'rluf :·)
Per Vadmand
Hvis mit orkester "Revl og Krat" nogen sinde skal spille til Dansk
Sprognævns julefrokost, vil vi nok præsentere os som "Hendiadyssen."
Ole Nielsby
Herluf Holdt <herlufho...@privat.dk> skrev:
En ældre nordisk form af udtrykket findes i eddadigtet
Hárbarðsljóð (Gråskægs sang, Island, 1100-tallet).
Tor er på vej hjem til sin kone Sif efter en længere
fodrejse, da han kommer til en å hvor en gråskægget
færgemand (Odin i forklædning) nægter at færge
ham over fordi han er tarveligt klædt og ligner en
hestetyv. Selvom Tor både lokker med sild og havre
og truer med hamren og praler over alle de jætter
han har slået ihjel, er færgemanden ubøjelig. Han
besvarer pralerierne ved at prale af sin potens
og kvindetække, og affærdiger Tors trusler med
antydninger om at Tor er en vatpik og en hanrej
der hellere skulle spare på kræfterne, så han kan
banke den elsker Sif netop har besøg af.
Til sidst må Tor bide raseriet i sig og pænt spørge
færgemanden om hvilken vej han så skal gå, når
han nu ikke kan blive færget over. Og naturligvis
henviser færgemanden ham til en uvejsom rute over
stok og sten, med ordene:
Lítit er at synja,
langt er at fara:
stund er til stokksins,
önnur til steinsins,
haltu svá til vinstra vegsins,
unz þú hittir Verland!
(Det er lidt at nægte,
langt at rejse,
en stund er til stokken,
en anden til stenen,
hold så til venstre
til du finder menneskenes land!)
Mvh/ON
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Hvis mit orkester "Revl og Krat" nogen sinde skal spille til Dansk
>Sprognævns julefrokost, vil vi nok præsentere os som "Hendiadyssen."
Her må grines. Det være hermed gjort.
Bertel Lund Hansen
> Hvis mit orkester "Revl og Krat" nogen sinde skal spille til Dansk
> Sprognævns julefrokost, vil vi nok præsentere os som "Hendiadyssen."
Hvis I spillede rock, kunne I kalde jer "Stendyssen".
Herluf Holdt, 3140
[over stok og sten]
> Hvor stammer det udtryk fra?
Lige nu, i DRP1, hører jeg en helt anden forklaring på
udtrykket, end den tråden ellers nåede frem til.
"Over stok og sten" skulle betegne den måde, man
på Lolland kalker bindingsværkshuse. Altså at man ikke
lader bindingsværket være synligt, eller tjærer det sort,
men at man kalker henover det hele - over stok og sten.
Jeg kan ikke huske at have set den forklaring, hverken
i ODS eller andre opslagsværker.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Poul B
> [over stok og sten]
>
>> Hvor stammer det udtryk fra?
>
> Lige nu, i DRP1, hører jeg en helt anden forklaring på
> udtrykket, end den tråden ellers nåede frem til.
> "Over stok og sten" skulle betegne den måde, man
> på Lolland kalker bindingsværkshuse. Altså at man ikke
> lader bindingsværket være synligt, eller tjærer det sort,
> men at man kalker henover det hele - over stok og sten.
>
> Jeg kan ikke huske at have set den forklaring, hverken
> i ODS eller andre opslagsværker.
ODS støtter den forklaring, du har givet i et tidligere indlæg. Det eneste,
jeg kan finde af alternative forklaringer i betydning 9.4, er ordene "mulig
dog til bet. 9.2, om bevægelse, der ikke respekterer skel, gærder og
grøfter". Betydning 9.2 handler "om planker, stolper og sten anv. som
skelpæle, i gærder olgn."
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> [over stok og sten]
>> Lige nu, i DRP1, hører jeg en helt anden forklaring på
>> udtrykket, end den tråden ellers nåede frem til.
>> "Over stok og sten" skulle betegne den måde, man
>> på Lolland kalker bindingsværkshuse. Altså at man ikke
>> lader bindingsværket være synligt, eller tjærer det sort,
>> men at man kalker henover det hele - over stok og sten.
> ODS støtter den forklaring, du har givet i et tidligere indlæg.
Tak. Egentlig er det lidt morsomt, hvis den "nemme, lollandske
metode" at vedligeholde deres huse på, er opstået på grund
af en fejl- eller magelighedsfortolkning af udtrykket "over stok
og sten".
"Stok" (træet i bindingsværket) og "sten" (stensoklen forneden)
plejer man at smøre maling eller tjære på i resten af landet,
men de magelige lollikker har fundet deres egen, nemme måde.
:-)
--
'rluf