Diskusjon om stavemaader for latinske endelser
rare
..byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) had the nerve to say:
:
> I øvrigt synes jeg også det ville være en god ide at bruge '-sjon' i stedet
> for '-tion' og '(s)sion'. Det ville gøre livet nemmere for både læsere og
> skrivere, når man havde vænnet sig til det. Alle c'er kunne med fordel ved
> samme lejlighed skiftes ud med s'er og k'er!
Fassisme?
--
MORTEN NIELSEN /\
ra...@cybernet.dk / \
http://www.cybernet.dk/users/rare /__ /\ __\
"brother, my cup is empty, and i haven't got a penny" /____\
Bertel Lund Hansen
rare wrote:
>Fassisme?
sykses? ... syksé?
Det er ganske fassinerende.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh
Jeppe Stig Nielsen
scenografi -> senografi
xenofobi -> senofobi
sigma+kappa -> "s"
ksi -> "s"
[ men i mere generelle tilfaelde ofte hhv. "sk" og "ks" ]
serologi/xerografi, find selv paa flere.
Naar oversaettelsen fra graesk bliver endnu mindre 'injektiv',
bliver forvirringen om ordenes etymologi stoerre.
Allerede har vi
theta -> "t" (teologi)
tau -> "t" (telefoni)
og mange flere.
Bortset fra etymologisk uklarhed er det et godt princip at
bruge "danske" bogstaver.
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/>.
Klaus Ole Kristiansen
ra...@cybernet.dk (rare) writes:
>..byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) had the nerve to say:
> :
>> I øvrigt synes jeg også det ville være en god ide at bruge '-sjon' i stedet
>> for '-tion' og '(s)sion'. Det ville gøre livet nemmere for både læsere og
>> skrivere, når man havde vænnet sig til det. Alle c'er kunne med fordel ved
>> samme lejlighed skiftes ud med s'er og k'er!
>Fassisme?
Hvorfor ikke? OK, udsagn som "Fassismen tog sit navn fra det romerske
symbol faskes" ville se underlige ud, men det er ikke et nyt problem,
det har vi jo allerede i mundtlige fremstillinger.
Klaus O K
Torben AEgidius Mogensen
ra...@cybernet.dk (rare) writes:
>..byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) had the nerve to say:
> :
>> I øvrigt synes jeg også det ville være en god ide at bruge '-sjon' i stedet
>> for '-tion' og '(s)sion'. Det ville gøre livet nemmere for både læsere og
>> skrivere, når man havde vænnet sig til det. Alle c'er kunne med fordel ved
>> samme lejlighed skiftes ud med s'er og k'er!
>Fassisme?
Vi kan jo i samme omgang lave Z om til S, droppe stumme bogstaver og
ændre de bogstaver, som udtales anderledes end de skrives. For
eksempel:
hende -> hinne
det -> de
de -> di
zebra -> sebra
benzin -> bensin
til -> tel
regn -> rajn
På den måde, ville vi få en stavemåde, som svarer til udtalen. Ligesom
på Norsk. Ligeledes kunne vi droppe den lidt underlige 'regel' om at
en dobbeltkonsonant modificerer den foranstillede vokallyd (gør den
kort), for eksempel i 'ligge' kontra 'lige'. Vi kunne bruge dobbelt
vokal til at markere lange vokaler og aldrig bruge dobbeltkonsonant.
Altså:
ligge -> lige
lige -> liige
Hmm. G'et er vel egentligt stumt i 'lige', så det burde vel være
lige -> liie
Så vi ville f.eks. få ændret
giv mig lige det lille regnestykke
til
gi maj liie de lile rajnestøke
I må vel ale giie maj ret i, at de er en majet stor forbedring a
læseliheden a de Danske sprog, som jaj her fåreslår.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Klaus Ole Kristiansen
tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) writes:
>På den måde, ville vi få en stavemåde, som svarer til udtalen. Ligesom
>på Norsk. Ligeledes kunne vi droppe den lidt underlige 'regel' om at
>en dobbeltkonsonant modificerer den foranstillede vokallyd (gør den
>kort), for eksempel i 'ligge' kontra 'lige'. Vi kunne bruge dobbelt
>vokal til at markere lange vokaler og aldrig bruge dobbeltkonsonant.
>Altså:
> ligge -> lige
> lige -> liige
Den regel gælder ikke for g. Dobbelt g bruges til at markere et
hårdt g. Væge og vægge har begge langt æ. Den gælder heller
ikke for j og v, som aldrig må dobles.
Og for øvrigt mener jeg at i'et i ligge udtales e.
Klaus O K
Ole Michael Selberg
In article <5hqvgb$m...@vidar.diku.dk>, tor...@diku.dk (Torben AEgidius
Mogensen) wrote:
> Vi kan jo i samme omgang lave Z om til S, droppe stumme bogstaver og
> ændre de bogstaver, som udtales anderledes end de skrives. For
> eksempel:
>
> hende -> hinne
> det -> de
> de -> di
> zebra -> sebra
> benzin -> bensin
> til -> tel
> regn -> rajn
>
> På den måde, ville vi få en stavemåde, som svarer til udtalen. Ligesom
> på Norsk.
Selv om norsk har gått lenger enn dansk i å fornorske skrivemåten av en
del fremmedord, er det meget langt fra at norsk har "en stavemåde, som
svarer til udtalen". Vi skriver fx "ordet", "jorden", "landet", "jeg",
"de", "de", men uttaler det [o´re], [jo´ren], [lan´ne], [jei], [di], [de].
En mer ortofon rettskrivning i dansk ville gjøre det vanskeligere for
nordmenn og svensker å lese danske tekster. Under en samnordisk synsvinkel
må (nyere) former som "tilbuddet" istf. "tilbudet" bedømmes negativt.
Steinar Midtskogen
[Ole Michael Selberg]
> Selv om norsk har gått lenger enn dansk i å fornorske skrivemåten av en
> del fremmedord, er det meget langt fra at norsk har "en stavemåde, som
> svarer til udtalen". Vi skriver fx "ordet", "jorden", "landet", "jeg",
> "de", "de", men uttaler det [o´re], [jo´ren], [lan´ne], [jei], [di], [de].
Det er jo upresist å si at "vi" uttaler det slik, for rd uttales som
tjukk l i en stor del av landet og heller ikke alle uttaler "eg" som
en diftong. Derfor blir f.eks. "rd" et godt kompromiss som en
stavemåte som svarer til flest mulig uttaler.
--
Steinar Midtskogen <s...@osc.no>, Open Systems Consultants a.s, http://www.osc.no
Nômine societâtis nôn dîxî