Poisen Ivy?
Anders Houmark
Faldt over "en amerikansk sygdom" kaldet "Poisen Ivy".
Det skulle være en form for udslæt på huden, og det skulle klø og irritere.
Der er en smule information her:
http://poisonivy.aesir.com/
Jeg har slået "ivy" op i min ordbog og fundet ud af, at det betyder
"vedbend". Kendte ikke den plante, men den danske ordbog skriver:
Vedbend subs. Slyngplante af slægten Hedera, efeu.
Kan så selv oversætte mig frem til, at det må betyde noget i retning af
"giftig vedbend", men det gør mig ikke meget klogere. Har vi en oversættelse
for lidelsen?
På forhånd tak, mvh
--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk
kvaerulant
Det svare til udslættet fra kæmpe bjørneklog.
Den heder Giftig efeu, og findes kun i bur, her i landet.
vadmand
"kvaerulant" <dsl9...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cattl0$2l1i$1...@news.cybercity.dk...
>
> Den heder Giftig efeu, og findes kun i bur, her i landet.
Betegnelsen "Giftig efeu" har - igen takket være Sonja Rindoms Anders
And-oversættelser - vundet hævd her i landet og må anses for korrekt, om end
pedanter vil foretrække den botaniske betegnelse "giftsumak". Det havde jeg
engang en længere diskussion med en redaktør om.
Per V.
Torsten Poulin
> Betegnelsen "Giftig efeu" har - igen takket være Sonja Rindoms
> Anders And-oversættelser - vundet hævd her i landet og må anses
> for korrekt, om end pedanter vil foretrække den botaniske
> betegnelse "giftsumak".
Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
Gyldendals røde giver. En lille forespørgsel på Google (med
site:.dk) giver sølle fem resultater på "giftig efeu", fire på
"giftig vedbend" og tre på "giftsumak". Og der er endda overlap
mellem sitene. Det lader ikke til at der er den store interesse
for væksten.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
news:2jfn4sF...@uni-berlin.de
> Det lader ikke til at der er den store interesse for væksten.
Man ku' jo spørge hvad der er blevet af dem, der har interesseret sig for
den :-(
I øvrigt er "efeu" et interessant ord. Det er tysk (der Efeu), og planten
hedder som nævnt på dansk vedbend.
Efeu hed på gammel tysk ep-höu. Det sidste led svarer til vores "hø", mens
det første er den tyske form af ivy. På et tidspunkt har man i tysk ikke
rigtig fattet dette ephöu - eller også er der simpelthen sket en
assimilation fra ph > f - så vi ender i det moderne Efeu.
"Vedbend" er mere gennemskueligt; det kommer af ved = træ og bend = bånd, at
en plante der lægger bånd om træet.
Poul Erik Jørgernsen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Torsten Poulin
> Efeu hed på gammel tysk ep-höu. Det sidste led svarer til vores
> "hø", mens det første er den tyske form af ivy. På et tidspunkt
> har man i tysk ikke rigtig fattet dette ephöu - eller også er
> der simpelthen sket en assimilation fra ph > f - så vi ender i
> det moderne Efeu.
Og det engelske "ivy" hed på oldengelsk "îfig". Merriam-Webster
skriver at det er beslægtet med oldhøjtysk "ebah".
> "Vedbend" er mere gennemskueligt; det kommer af ved = træ og
> bend = bånd, at en plante der lægger bånd om træet.
Så mangler vi bare "sumak". Mon det har noget relation til
"sumach", af arabisk "summaq", der bruges om et planteudtræk til
garvning?
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
> Så mangler vi bare "sumak". Mon det har noget relation til
> "sumach", af arabisk "summaq", der bruges om et planteudtræk til
> garvning?
Det skulle det have. Tysk "Sumach" forklares som kommende fra arabisk
summâq. Det er "artsrig plantefamilie der forekommer i Middelhavsområdet, i
Nordamerika og til dels i Asien, dels som busk, dels som træ, med små tørre
stenfrugter og blade, hvilke sammen med de unge skud bruges til garvning af
saffianlæder" - hvad det så er.
Ordet forekom i tysk allerede fra det 12. århundrede.
Gyldendals Middelhavsflora nævner en garve-sumak, Rhus coriaca.
Til familien hører i øvrigt også pistacietræet.
Poul Erik Jørgensen
Torsten Poulin
> Gyldendals Middelhavsflora nævner en garve-sumak, Rhus coriaca.
> Til familien hører i øvrigt også pistacietræet.
Og www.m-w.com skriver at poison ivy er Rhus radicans.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
Så poison ivy er altså ikke en vedbend. Vedbendfamilien hedder hedera.
Det svarer også til, som Per Vadmand skriver, at det danske ord er
giftsumak.
Poul Erik Jørgensen
news:yNyAc.14963$Vf.8...@news000.worldonline.dk
> Det skulle det have. Tysk "Sumach" forklares som kommende fra arabisk
> summâq.
Kalkar har ordet i formen smak, fra plattysk smacke. Det må vel hænge sammen
med en udtale som suMAK.
Kalkar er ret fåmælt om ordet på dansk.
Bertel Lund Hansen
>Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
>Gyldendals røde giver.
Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig
i sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
bagefter fortalte ham hvad planten hed.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Kan så selv oversætte mig frem til, at det må betyde noget i retning af
>"giftig vedbend", men det gør mig ikke meget klogere. Har vi en oversættelse
>for lidelsen?
Lidelsen hedder ikke "poison ivy". Det er en plante der hedder
sådan. Hvis man rører ved den slags planter, får man udslæt eller
eksem. Jeg tror ikke man navngiver det mere præcist selv om man
kender kilden til det.
Torsten Poulin
> Lidelsen hedder ikke "poison ivy".
American Heritage er uenig: »poison ivy [...] 2. A skin rash
caused by contact with this plant."
--
Torsten
Torsten Poulin
> Lidelsen hedder ikke "poison ivy".
American Heritage er uenig: »poison ivy [...] 2. A skin rash
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:u7h5d09kmu2eknq4v...@news.stofanet.dk...
> Torsten Poulin skrev:
>
> >Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
> >Gyldendals røde giver.
>
> Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig
> i sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
> bagefter fortalte ham hvad planten hed.
>
referencerammer var tydeligvis nogle andre end mine.
Principielt foretrækker jeg i den slags sammenhænge (en opremsning af
plantenavne i en roman) at bruge et velkendt, om end måske mindre præcist
navn frem for et, der får læseren til at standse op og undre sig, når dette
tydeligt nok ikke er formålet.
Af samme grund vil jeg kun i videnskabelige tekster konvertere fx amerikansk
længdemål til den millimeternøjagtige ækvivalent på dansk (og ikke fx
skrive: "Bilen fræsede af sted med 89,37 kim i timen").
Desværre er det den slags, som af og til får pedantiske anmeldere til at
brokke sig, hvis de ikke kan finde andet at rakke ned på ved en bog...
Per V.
Bertel Lund Hansen
>American Heritage er uenig: »poison ivy [...] 2. A skin rash
>caused by contact with this plant.«
Oh ...
(Hvor ulogisk)
Anders Wegge Jakobsen
...
> Af samme grund vil jeg kun i videnskabelige tekster konvertere fx
> amerikansk længdemål til den millimeternøjagtige ækvivalent på dansk
> (og ikke fx skrive: "Bilen fræsede af sted med 89,37 kim i timen").
> Desværre er det den slags, som af og til får pedantiske anmeldere
> til at brokke sig, hvis de ikke kan finde andet at rakke ned på ved
> en bog...
Kan du ikke bare opfatte det som en anerkendelse af at kvaliteten er
i top? Ellers ville selv den mest pedantiske anmelder vel have slået
ned på noget andet end pettitesserne.
--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
Tom Wagner
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2jg443F...@uni-berlin.de...
> American Heritage er uenig: »poison ivy [...] 2. A skin rash
> caused by contact with this plant.«
Ingen af os har endnu kunnet give det danske navn, måske er der ikke noget?
Her er, så vidt jeg kan se, en grundig og klar gennemgang af emnet:
http://waynesword.palomar.edu/ww0802.htm
Hilsen Tom
Niels Søndergaard
<v...@NNNmail.dk> wrote:
>"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:2jfs7jF...@uni-berlin.de
>> Poul Erik Jørgensen skrev:
>>
>>> Gyldendals Middelhavsflora nævner en garve-sumak, Rhus coriaca.
>>> Til familien hører i øvrigt også pistacietræet.
>>
>> Og www.m-w.com skriver at poison ivy er Rhus radicans.
>
>Så poison ivy er altså ikke en vedbend. Vedbendfamilien hedder hedera.
>Det svarer også til, som Per Vadmand skriver, at det danske ord er
>giftsumak.
Jeg er enig. "Giftig efeu" er en grum undersættelse, som selv ikke
Sonja Rindom kan vinde hævd på.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Torsten Poulin skrev:
>
>>Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
>>Gyldendals røde giver.
>
>Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig
>i sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
>bagefter fortalte ham hvad planten hed.
Ikke desto mindre er det en fejl.
Mvh
Niels Søndergaard
vadmand
"Anders Wegge Jakobsen" <we...@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m2oenhr...@obelix.bakkelygaard.dk...
> "vadmand" == vadmand <perve@(fjerndette)post.tele.dk> writes:
>
> ...
>
> > Af samme grund vil jeg kun i videnskabelige tekster konvertere fx
> > amerikansk længdemål til den millimeternøjagtige ækvivalent på dansk
> > (og ikke fx skrive: "Bilen fræsede af sted med 89,37 kim i timen").
>
> > Desværre er det den slags, som af og til får pedantiske anmeldere
> > til at brokke sig, hvis de ikke kan finde andet at rakke ned på ved
> > en bog...
>
> Kan du ikke bare opfatte det som en anerkendelse af at kvaliteten er
> i top? Ellers ville selv den mest pedantiske anmelder vel have slået
> ned på noget andet end pettitesserne.
>
negativ anmeldelse i Øster Hanherreds Folkeblad snildt opvejer ti rosende
ditto i de landsdækkende aviser.
Per V.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:d2u5d099oksejn0ob...@4ax.com...
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Ingen af os har endnu kunnet give det danske navn, måske er der ikke noget?
Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
Anders Wegge Jakobsen
> Torsten Poulin skrev:
>> Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
>> Gyldendals røde giver.
> Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig i
> sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
> bagefter fortalte ham hvad planten hed.
Jeg har nu godtnok set dem snakke om giftsumak et par gange i nyere
tid, dvs. fra 1980 til nu.
Thomas S
>
> Lidelsen hedder ikke "poison ivy". Det er en plante der hedder
> sådan. Hvis man rører ved den slags planter, får man udslæt eller
> eksem. Jeg tror ikke man navngiver det mere præcist selv om man
> kender kilden til det.
Jeg tror godt, jeg ville kunne finde på at sige eksempelvis
'bjørnekloseksem', hvis jeg på et eller andet tidspunkt skulle bruge
ordet. Om det så er en decideret navgivningeller blot en praktisk
orddannelse er svært at vurdere, men på et eller andet plan er den vel
analog med fx mælkeallergi?
--
mvh
Thomas S
Ole Andersen
> Tom Wagner skrev:
>
>>Ingen af os har endnu kunnet give det danske navn, måske er der ikke noget?
>
> Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
> været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
Asfalteksem er nok undtagelsen. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
I believe a leaf of grass is no less than the journey-work of the stars.
- Walt Whitman, poet (1819-1892)
Bertel Lund Hansen
>Asfalteksem er nok undtagelsen. :-)
Åh ja, det havde jeg lige glemt.
Bertel Lund Hansen
>Jeg tror godt, jeg ville kunne finde på at sige eksempelvis
>'bjørnekloseksem', hvis jeg på et eller andet tidspunkt skulle bruge
>ordet. Om det så er en decideret navgivningeller blot en praktisk
>orddannelse er svært at vurdere, men på et eller andet plan er den vel
>analog med fx mælkeallergi?
Ja.
Hedder det så også "lodden Anders-eksem"?
Poul Erik Jørgensen
news:b0u5d018av386e8ni...@4ax.com
> Jeg er enig. "Giftig efeu" er en grum undersættelse, som selv ikke
> Sonja Rindom kan vinde hævd på.
Hvis det endelig drejer sig om at få børn til at gyse, er "gift-sumak" da
mindst ligeså godt et ord.
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Jørgensen
news:67v5d09phfcmo1th4...@news.stofanet.dk
> Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
> været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
Ja, det virker primitivt. Svarende til at vi sagde "jeg har bjørneklo"
(eller bjørnekløe ;-)
Virkningen er en allergireaktion. Den er bl. a. beskrevet her
http://www.bio.umass.edu/immunology/poisoniv.htm
Peter Loumann
>Asfalteksem er nok undtagelsen. :-)
Njahr, jeg har også hørt 'nikkeleksem'.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Inger Pedersen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
> været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
Hm.
Nældefeber?
Høfeber?
Hilsen Inger
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:67v5d09phfcmo1th4...@news.stofanet.dk...
> Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
> været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
Måske har du alligevel hørt om soleksem?
Hilsen Tom
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>> >Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig
>> >i sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
>> >bagefter fortalte ham hvad planten hed.
>>
>> Ikke desto mindre er det en fejl.
>>
>Ja, men som sagt en af den slags fejl, jeg begår med største sindsro.
Sommetider forstår jeg dig ikke. Når du nu ved, det er en fejl,
hvorfor insisterer du så på at begå den?
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<we...@bakkelygaard.dk> wrote:
>"Bertel" == Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> writes:
>
>> Torsten Poulin skrev:
>>> Giftsumak er da også den oversættelse 12. udgave, 4. oplag, af
>>> Gyldendals røde giver.
>
>> Det har da heddet "giftig efeu" lige siden Anders And rullede sig i
>> sådan en (Jeg husker ikke hvorfor han gjorde det) og nevøerne
>> bagefter fortalte ham hvad planten hed.
>
> Jeg har nu godtnok set dem snakke om giftsumak et par gange i nyere
>tid, dvs. fra 1980 til nu.
Det er nemlig rigtigt. For det hedder det.
Mvh
Niels Søndergaard
Poul Erik Jørgensen
meddelelse news:40d32c73$0$23873$1472...@news.sunsite.dk
> Nældefeber?
Har ikke noget med brændenælder at gøre - så den gælds ikk' ;-)
PEJ
Arne H. Wilstrup
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> > >>
> >Ja, men som sagt en af den slags fejl, jeg begår med største sindsro.
>
> Sommetider forstår jeg dig ikke. Når du nu ved, det er en fejl,
> hvorfor insisterer du så på at begå den?
Har du ikke regnet det ud? Per V er jazzmusiker og der er det spændende ved
jazz at man ofte kan lade musikken gå andre vegne end den etablerede - det
indebærer at de snærende bånd som gælder regler, forordninger og logik er
ophævet her - det må altså være den venlige forklaring - den anden kan
være: jeg har lyst til at provokere - ingen skal fortælle mig noget som
helst -jeg bestemmer selv!
--
ahw
Inger Pedersen
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> > Nældefeber?
>
> Har ikke noget med brændenælder at gøre - så den gælds ikk' ;-)
Hm.
Citat fra google:
"www.benadryl.dk - Nældefeber
Hvad er nældefeber? Nældefeber kaldes også urticaria (urtica betyder
nælde)."
- og så ved jeg da godt, at nældefeber også kan komme af alt muligt andet
end nælder :-)
Hilsen Inger
Niels Søndergaard
wrote:
Det sidste passer nok bedst - jeg har selv en rem af huden - men som
professionel oversætter skal man både følge retskrivningsreglerne og
kalde tingene ved deres rette navn, uanset om man selv måtte have en
anden mening.
Hvad Per gør som forfatter, er derimod hans egen sag.
Mvh
Niels Søndergaard
Peter Loumann
>Hvad Per gør som forfatter, er derimod hans egen sag.
Sker det ikke at et forlag blander sig i den slags?
Peter Loumann
>> Næ, man siger "udslæt", "kløe" eller "eksem". Jeg har aldrig
>> været ude for at den slags fik præcise navne efter kilden.
>Måske har du alligevel hørt om soleksem?
Men næppe om månesyge hvis det hører under kategorien 'den slags'.
Arne H. Wilstrup
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
Det er nok korrekt - i hvert fald gælder det, hvis man vil tages seriøs som
oversætter. Til gengæld mener jeg at huske at Per V har lavet nogle
fremragende oversættelser af særdeles vanskelige tekster i
tegneserieverdenen, med mindre jeg forveksler ham med ham, der oversatte
Tin-Tin -
Det kan han bedst selv svare på - jeg har læst amerikansk MAD - og jeg vil
tro at det ikke er helt let at oversætte det til dansk - og det er sket på
en udmærket facon sådan som jeg husker det, da jeg fik lejlighed til at
sammenligne disse to udgaver af samme blad. I det hele taget er det ikke let
at oversætte troværdigt, skulle jeg mene - oversættelse er jo noget helt
andet end blot at oversætte ordene - meningen skal også være med.
Jeg har en enkelt gang oversat en politisk artikel om nogle franske forhold
fra engelsk til dansk - og det var bestemt ikke let at få indholdet
nøjagtigt frem, og tit måtte jeg gå på kompromis med
oversættelsesnøjagtigheden til fordel for meningen med sætningerne - men jeg
er jo heller ikke professionel på nogen måde, og desuden er det mange år
siden.
>
> Hvad Per gør som forfatter, er derimod hans egen sag.
naturligvis.
--
ahw
Tom Wagner
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:4ae6d0dg281kpf4q3...@4ax.com...
> >Måske har du alligevel hørt om soleksem?
> Men næppe om månesyge hvis det hører under kategorien 'den slags'.
Kan stjernestøv gi' eksem? Stardust rash?
Hilsen Tom
Froggy
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Poul Erik Jørgensen
> - og så ved jeg da godt, at nældefeber også kan komme af alt muligt
> andet end nælder :-)
- ja, men bare ikke af nælder. Det hedder nældefeber, fordi det svier og
kløer og danner røde blæner som ved forbrænding med brændenælder.
Poul Erik Jørgensen
Peter Loumann
>Det hedder nældefeber, fordi det svier og kløer
Prøver du, skønt selv nordjyde, at gengive sjællandsk udtale? Iflg. RO
er præsens 'klør' og kun det. Derimod er 'svier' eneste mulighed fordi
infinitiven hedder 'svie' - det sidste overrasker mig lidt - jeg kunne
vist godt have fundet på 'at svi'.
Niels Søndergaard
wrote:
>Niels Søndergaard skrev:
>
>>Hvad Per gør som forfatter, er derimod hans egen sag.
>
>Sker det ikke at et forlag blander sig i den slags?
Desværre ikke tit nok. Det ville jo fx være dejligt, hvis forlaget
havde gidet rette alle Peter Høegs tegnsætningsfejl. Som det er nu, er
han ulæselig for enhver, der har spist af kommakundskabens træ. Det
gælder i øvrigt ufattelig mange danske forfattere.
Mvh
Niels Søndergaard
Byrial Jensen
> Så poison ivy er altså ikke en vedbend. Vedbendfamilien hedder hedera.
> Det svarer også til, som Per Vadmand skriver, at det danske ord er
> giftsumak.
Ordbog over Danmarks Plantenavne ved Johan Lange siger også giftsumak.
Det tidligste belæg på det navn er fra 1798 hvilket er noget før Anders
And trådte i den.
Lange siger følgende om oprindelsen af ordet sumak: "opr. et arab. navn,
summâq, måske dannet af arab. samaqa = at være af smuk vækst; om en
anden forklaring se Hegi V 218."
Referencen er til: Hegi, Gustav: Illustrierte Flora von Mittel-Europa.
München 1906-31. De meget nysgerrige må fat på bind 5 for den
alternative forklaring.
thomas t
> er 'svier' eneste mulighed fordi infinitiven hedder 'svie'
Som i "Svie og smerte" eller hedder det "tort og svie"?
thomas t
> Det ville jo fx være dejligt, hvis forlaget
> havde gidet rette alle Peter Høegs tegnsætningsfejl. Som det er nu, er
> han ulæselig for enhver, der har spist af kommakundskabens træ. Det
> gælder i øvrigt ufattelig mange danske forfattere.
Jeg læste De Måske Egnede kort efter Smilla. Der er stor forskel. Først
troede jeg, han havde fået en redaktør, der var nykommatist (dengangs
nykomma). Men det var vist ikke tilfældet.
Froggy
Det kan hedde begge dele afhængig af, hvad der er sket. Tort behøver
ikke at gøre fysisk ondt eller være direkte personskade. Det kan svjv
også betyde anden form for ulempe eller skade (f.eks. økonomisk tab).
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:47c6d0luoguecvkjb...@4ax.com...
hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Hvis dette kan undgås ved et bruge et mere
velkendt, men måske knap så nøjagtigt udtryk, vil jeg i nogle tilfælde
synes, det er en fordel.
I det pågældende tilfælde var det bedøvende ligegyldigt for forståelsen,
hvad det var for en plante.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Jeg læste De Måske Egnede kort efter Smilla. Der er stor forskel. Først
>troede jeg, han havde fået en redaktør, der var nykommatist (dengangs
>nykomma). Men det var vist ikke tilfældet.
En ændring af Peter Høegs tegnsætningfejl kunne ikke få mig til
at læse mere af ham. Jeg kæmpede mig igennem cirka 50 sider af
"Pigen og aben", så gav jeg op. Magen til makværk skal man lede
længe efter blandt udgivne, danske bøger.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>> er 'svier' eneste mulighed fordi infinitiven hedder 'svie'
>Som i "Svie og smerte" eller hedder det "tort og svie"?
Dine er navneord, Peter Loumanns er udsagnsord. "at svie".
"Tort og svie" har jeg vist ikke set før, men man kan naturligvis
godt sammenstille de to ord.
vadmand
"Arne H. Wilstrup" <a...@ahw.dk> skrev i en meddelelse
news:40d339c0$0$179$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Det er nok korrekt - i hvert fald gælder det, hvis man vil tages seriøs
som
> oversætter. Til gengæld mener jeg at huske at Per V har lavet nogle
> fremragende oversættelser af særdeles vanskelige tekster i
> tegneserieverdenen, med mindre jeg forveksler ham med ham, der oversatte
> Tin-Tin -
Det er i hvert fald ikke mig.
Hvad oversættelse i øvrigt angår, kan der være mange andre hensyn at tage
end den nøjagtige ordrethed. I det omtalte ilfælde vurderede jeg, ay ordet
"giftsumak" ville få læseren til at studse, standse op og måske slå op i en
ordbog, mens "giftig efeu" dels var velkendt, dels formidlede samme
oplevelse uden at give "støj" på linien.
Jeg ville fx. også med god samvittighed skrive "spurv" i stedet for
"gråbrystet laplandsværling", hvis meningen bare var, at det var en fugl.
Hvis pointen var, at det var en ganske bestemt sjælden fugl, eller at
personen, der observerede den, var ornitolog, ville det selvfølgelig være en
anden sag.
Per V.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:o9c6d0lsluma0n378...@4ax.com...
> >
> > Jeg har nu godtnok set dem snakke om giftsumak et par gange i nyere
> >tid, dvs. fra 1980 til nu.
>
> Det er nemlig rigtigt. For det hedder det.
>
Hvis det var i et børneblad, og billederne ikke tydeligt viste noget andet,
tror jeg godt, jeg kunne fine på at oversætte det til brændenælder.
Per V.
thomas t
> Dine er navneord, Peter Loumanns er udsagnsord. "at svie".
flovser, nå ja.
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>Hvad oversættelse i øvrigt angår, kan der være mange andre hensyn at tage
>end den nøjagtige ordrethed. I det omtalte ilfælde vurderede jeg, ay ordet
>"giftsumak" ville få læseren til at studse, standse op og måske slå op i en
>ordbog, mens "giftig efeu" dels var velkendt, dels formidlede samme
>oplevelse uden at give "støj" på linien.
Men der er jo ikke noget, der hedder giftig efeu! Netop det ville da
formentlig få endnu flere til at studse. Giftsumak kan slås op, ja,
men det kan giftig efeu ikke. Hvorfor i alverden må man ikke slå ord,
man ikke kender, op?
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>Fordi et "mærkeligt" ord ofte kan få læseren til at standse op på et sted,
>hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Hvis dette kan undgås ved et bruge et mere
>velkendt, men måske knap så nøjagtigt udtryk, vil jeg i nogle tilfælde
>synes, det er en fordel.
Hvad får dig til at tro, at "giftig efeu" er et velkendt udtryk? Det
er en fejl! Ville du også skrive "patentlædersko", fordi fru Rindom
engang gjorde det?
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
Jeg kan slet ikke følge dig. Det er i orden, at Sonja Rindom brugte et
ikke-eksisterende udtryk, som ifølge sagens natur heller ikke kan have
været kendt på det tidspunkt, i stedet for et eksisterende ord, som
godt nok heller ikke var specielt udbredt? Hvad har du dog imod, at
børnene lærer, at der er en plante, som hedder sumak?
Mvh
Niels Søndergaard
Parker Pyne
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
news:1qt6d09rtmgh0hkjr...@4ax.com...
> On Sat, 19 Jun 2004 00:53:23 +0200, "vadmand"
> <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>
> >Fordi et "mærkeligt" ord ofte kan få læseren til at standse op på et
sted,
> >hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Hvis dette kan undgås ved et bruge et
mere
> >velkendt, men måske knap så nøjagtigt udtryk, vil jeg i nogle tilfælde
> >synes, det er en fordel.
>
> Hvad får dig til at tro, at "giftig efeu" er et velkendt udtryk?
Det er velkendt i min omgangskreds. Det kommer garanteret fra Anders And,
men faktum er, at mange ikke ville ane, hvad giftsumak er, mens vi alle ved,
hvad giftig efeu er.
Er det så ikke bare vores problem? Måske, men i mange situationer kan der
være god grund til at formulere sig på en måde, som man ved, ikke skaber
forvirring hos målgruppen - og lade ordbog være ordbog.
Parker Pyne
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
> Hvad har du dog imod, at
> børnene lærer, at der er en plante, som hedder sumak?
I mange situationer kan det forstyrre en teksts virkemidler, hvis man
anvender ord, som får målgruppen til at standse op og tabe tråden. I
tilfældet giftsumak findes udtrykket giftig efeu som - på trods af, at det
måske ikke er korrekt - umiddelbart genkendes.
I andre situationer behøver man ikke bekymre sig om at forstyrre læsningen,
og så kan man sagtens skrive giftsumak uden risiko.
Jeg har det lidt som en, der fortæller en præst om Bibelen, men på den anden
side... bare fordi du allerede kender argumenterne, skal du ikke slippe for
dem i en diskussionsbase.
Froggy
Nej det var ikke ligegyldigt - som du selv skrev, der var en god grund
til at vælge en plante, som alle kendte i forvejen. Der er skisme stor
forskel på at oversætte humor og meninger - og så på at oversætte
computermanualer eller forskersprog (normalt i hvert fald, når man ser
bort fra det lille problem jeg har d.d.).
Sku' vi ikke bytte ;-)
Froggy
- og meningen ville blive forstået - pointen velbevaret - sådan!
Froggy
Der er jo heller ikke noget der 'hedder' "Gåserød", "Sjanten"eller
"Batmobil" i ordbogen, vel?
Put "giftige efeu" i samme skuffe, så kan det være du kan udgi' en
ordbog den dag, du har skuffen fuld ;-)
Froggy
Tro mig, ingen - ikke en gang voksne ville så meget som drømme om at slå
netop det ord op alligevel ... Enten fordi de kender det i forvejen -
eller fordi de blot ville undre sig over oversætterens mangel på
fantasi - og antage at netop det ord var dårligt eller forkert oversat,
og så har du 'støj på linien'.
Peter Loumann
>Jeg kæmpede mig igennem cirka 50 sider af "Pigen og aben",
>så gav jeg op. [...]
Også jeg. Men da folk blev ved at rose den, gennemførte jeg i andet
hug. Det blev den ikke bedre af.
Peter Loumann
>Men der er jo ikke noget, der hedder giftig efeu!
Der er heller ikke noget der hedder Andeby.
Thomas S
>
> Det er velkendt i min omgangskreds.
Også min. Jeg husker endda, at da vi var knægte og løb rundt i skoven,
holdt vi øje med giftig efeu og brændenælder. Hvordan den giftige
efeu, vi kiggede efter, så ud, tør jeg ikke sige.
--
mvh
Thomas S
Thomas S
>
> Hedder det så også "lodden Anders-eksem"?
Det ved jeg ikke. Hvad er en "lodden Anders"? Anders And har da fjer...
--
mvh
Thomas S
kvaerulant
De fleste tror at "giftig efeu" og vedbend er det samme, da de aldrig har
mødt andet end vedbend.
kvaerulant
>Niels Søndergaard skrev:
>
>
>
>>Men der er jo ikke noget, der hedder giftig efeu!
>>
>>
>
>Der er heller ikke noget der hedder Andeby.
>
>
>
Jo det ord står i manualen.
Bertel Lund Hansen
>Også jeg. Men da folk blev ved at rose den, gennemførte jeg i andet
>hug.
Jeg bøjer mig ærbødigt i støvet.
Bertel Lund Hansen
>> Hedder det så også "lodden Anders-eksem"?
>Det ved jeg ikke. Hvad er en "lodden Anders"?
En bjørnespinderlarve. Jeg ved ikke hvorfor den hedder "lodden
Anders" - i hvert fald ikke Anders-delen.
Arne H. Wilstrup
"kvaerulant" <dsl9...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:cb10fj$2r2p$2...@news.cybercity.dk...
> Peter Loumann wrote:
>
> >Niels Søndergaard skrev:
> >
> >
> >
> >>Men der er jo ikke noget, der hedder giftig efeu!
> >>
> >>
> >
> >Der er heller ikke noget der hedder Andeby.
> >
> >
> >
> Jo det ord står i manualen.
hvad med Langbortistan eller Tralalala?
---
ahw
Froggy
thomas t
>
>>da folk blev ved at rose den, gennemførte jeg i andet hug.
>
> Jeg bøjer mig ærbødigt i støvet.
---- Har nogen af jer af een eller anden mærkelig grund mod på at afprøve
forfatterskabet en gang mere, så tag de to, jeg var så heldig at læse først:
De Måske Egnede eller Smilla. Og ignorer resten.
Bonus info: hvis man har boet i København og syns det er skægt at kunne
genkende samlige locations i fx Olsen-Banden, så tag Smilla - i hele bind 1
er hovedpersonen eller co-hovedpersonen en underliggende kærlighed til byen.
Det er spøjst; når man selv synes noget er fedt, så er det kriblende
nærliggende at forsøge at vise det frem for andre mulige proselytter...
Peter Loumann
>[...] tag de to, jeg var så heldig at læse først:
>De Måske Egnede eller Smilla.
Den første er måske den uhyggeligste bog jeg har læst, uden at jeg har
kunnet bestemme mig til om den også er god. Den anden kender jeg kun
som film, og den gav mig ikke lyst til mere.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
Froggy
> Thomas S skrev:
>
>>> Hedder det så også "lodden Anders-eksem"?
>
>> Det ved jeg ikke. Hvad er en "lodden Anders"?
>
> En bjørnespinderlarve. Jeg ved ikke hvorfor den hedder "lodden
> Anders" - i hvert fald ikke Anders-delen.
- det er helt bestemt et sødt navn til sådan en 'krible-krable-fyr'.
Jeg har bare aldrig hørt det før - og det kan ikke engang Googles :-(
Er det dialekt fra Fyn eller Horsens egnen? ;-)
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> [...] tag de to, jeg var så heldig at læse først:
>> De Måske Egnede eller Smilla.
>
> Den første er måske den uhyggeligste bog jeg har læst, uden at jeg har
> kunnet bestemme mig til om den også er god. Den anden kender jeg kun
> som film, og den gav mig ikke lyst til mere.
nej, selvfølgelig gav filmen dig ikke lyst til mere! Den er 100 pct crap.
Hvis du forvildede dig ind at se Harry Potter i biografen, ville du gå glip
af vor tids Carl Barks hvis du brugte samme princip der.
Okay, ingen siger, du vil kunne lide bogen, men den med at "jeg ser en skod
film, så må bogforlægget være skod" er fjollet.
Henning Makholm
> Bonus info: hvis man har boet i København og syns det er skægt at kunne
> genkende samlige locations i fx Olsen-Banden, så tag Smilla - i hele bind 1
> er hovedpersonen eller co-hovedpersonen en underliggende kærlighed til byen.
Hm, bind 1? Jeg husker det ikke som en så stor bog at det er
nærliggende at udgive den i flere bind.
Desuden var jeg vældig betaget af sprogbehandlingen i de første 5-10
sider, men det var så også det eneste der fik mig gennem hele
romanen. Plottet flagrer vildt i mange retninger, persongalleriet er
et overpakket raritetskabinet, den Dunkle Hemmelighed der bliver
afsløret til allersidst, er ikke verdensrystende nok til at fortjene
alt det suspense der bliver smurt på undervejs, og i øvrigt går den
næsten tabt i et afsluttende actiontrip hvor det syntes at være
væsentligere at få så mange personer som muligt til at forsøge at slå
hinanden ihjel end at runde historien ordentligt af.
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
#2066
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote in message
news:40d2a374$0$495$edfa...@dread14.news.tele.dk...> news:cattl0$2l1i$1...@news.cybercity.dk...
>
> >
> > Den heder Giftig efeu, og findes kun i bur, her i landet.
>
> Betegnelsen "Giftig efeu" har - igen takket være Sonja Rindoms Anders
> And-oversættelser - vundet hævd her i landet og må anses for korrekt, om
end
> pedanter vil foretrække den botaniske betegnelse "giftsumak". Det havde
jeg
> engang en længere diskussion med en redaktør om.
>
> Per V.
>
Tak fordi du opklarede hvorfor jeg straks associerede til Anders And da jeg
saa overskriften "Poison Ivy".
Niels Søndergaard
>Niels Søndergaard wrote:
>> On Sat, 19 Jun 2004 01:01:51 +0200, "vadmand"
>> <perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>
>>> Hvis det var i et børneblad, og billederne ikke tydeligt viste noget
>>> andet, tror jeg godt, jeg kunne fine på at oversætte det til
>>> brændenælder.
>>
>> Jeg kan slet ikke følge dig. Det er i orden, at Sonja Rindom brugte et
>> ikke-eksisterende udtryk, som ifølge sagens natur heller ikke kan have
>> været kendt på det tidspunkt, i stedet for et eksisterende ord, som
>> godt nok heller ikke var specielt udbredt? Hvad har du dog imod, at
>> børnene lærer, at der er en plante, som hedder sumak?
>
>Tro mig, ingen - ikke en gang voksne ville så meget som drømme om at slå
>netop det ord op alligevel ... Enten fordi de kender det i forvejen -
>eller fordi de blot ville undre sig over oversætterens mangel på
>fantasi - og antage at netop det ord var dårligt eller forkert oversat,
>og så har du 'støj på linien'.
Jeg er selv oversætter og forstår godt dit argument. Jeg mener bare
ikke, det holder her. "Efeu" er lige så uforståeligt for børn som
"sumak". Og Sonja Rindom har i flere interviews sagt, at hun netop
bestræbte sig på ikke at bruge babysprog, og at børn netop synes, det
er spændende med nye ord.
Med al respekt for SR, så tror jeg, at hun her har slået "ivy" op og
set, at det betød "vedbend" og derefter draget en forkert konklusion.
Det var hverken første eller sidste gang, hun trådte i spinaten. Det
gør vi alle indimellem.
Det interessante i denne forbindelse er, hvor mange der forsvarer
fejlen, ja, ligefrem insisterer på at bruge den, fordi de så at sige
fik den ind med modermælken. Det kan en psykolog nok få en del ud af.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Thomas S skrev:
>
>>> Hedder det så også "lodden Anders-eksem"?
>
>>Det ved jeg ikke. Hvad er en "lodden Anders"?
>
>En bjørnespinderlarve. Jeg ved ikke hvorfor den hedder "lodden
>Anders" - i hvert fald ikke Anders-delen.
Og jeg ved ikke, hvorfor "lådden" nu skal staves "lodden". Det ser
helt forkert ud. Jeg synes, det er en rodden beslutning, SN har taget
dér.
Mvh
Niels Søndergaard
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> Og jeg ved ikke, hvorfor "lådden" nu skal staves "lodden". Det ser
> helt forkert ud. Jeg synes, det er en rodden beslutning, SN har taget
> dér.
Formen lodden er den ældste, så den skal sprognævnet ikke beskyldes for.
Hilsen Tom
Niels Søndergaard
Hvis det er rigtigt, vil jeg gerne høre din forklaring på, hvorfor
"lådden" var den eneste tilladte form i RO 1955.
Mvh
Niels Søndergaard
thomas t
> Hm, bind 1?
Undskyld; /*bog* 1 (anden bog begynder ca der, hvor persongalleriet stikker
til søs for ikke at komme hjem til København igen).
> Desuden var jeg vældig betaget af sprogbehandlingen i de første 5-10
> sider, men det var så også det eneste der fik mig gennem hele
> romanen. Plottet flagrer vildt i mange retninger, persongalleriet er
> et overpakket raritetskabinet, den Dunkle Hemmelighed der bliver
> afsløret til allersidst, er ikke verdensrystende nok til at fortjene
> alt det suspense der bliver smurt på undervejs, og i øvrigt går den
> næsten tabt i et afsluttende actiontrip hvor det syntes at være
> væsentligere at få så mange personer som muligt til at forsøge at slå
> hinanden ihjel end at runde historien ordentligt af.
Cirka, og enig. Jeg kan dog lide det.
Var en anelse forvirret (plotmæssigt) under første læsning, men jeg har
vistnok fået alle brikker på plads ved senere læsninger. Kunne heller ikke
lide slutningen, nu fungerer den ('for mig', som vi siger).
Niels Søndergaard
>Der er jo heller ikke noget der 'hedder' "Gåserød", "Sjanten"eller
>"Batmobil" i ordbogen, vel?
Nej, men "giftig efeu" er blevet til ved en fejltagelse, så det gælds
ikke.
Mvh
Niels Søndergaard
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
bogstaverne æ. ø og å. Det er det samme, der gør sig gældende, når man ændre
stavemåde fra æventyr til eventyr eller Æbeltoft til det meningsløse
Ebeltoft. Måske en slags udlandssnobberi? (Jeg har dog ikke fundet nogen
eksempler på ændring af bogstavet ø, men lurmig, om der ikkee skulle være
nogen, der godt kunne tænke sig at skifte navn til "ekonomer"?)
Per V.
vadmand
"thomas t" <spam....@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:BCFB3F9B.190C6%spam....@pc.dk...
rigtigt levede op til oplægget rent spændingsmæssigt.
Per V.
Thomas Widmann
> (Jeg har dog ikke fundet nogen eksempler på ændring af bogstavet ø,
> men lurmig, om der ikkee skulle være nogen, der godt kunne tænke sig
> at skifte navn til "ekonomer"?)
Var det ikke i 1986, DSN tillod "federal" ved siden af "føderal"?
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Parker Pyne
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
> Det interessante i denne forbindelse er, hvor mange der forsvarer
> fejlen, ja, ligefrem insisterer på at bruge den, fordi de så at sige
> fik den ind med modermælken. Det kan en psykolog nok få en del ud af.
Det interessante i denne forbindelse er, hvor mange der forsvarer "sumak",
ja, ligefrem insisterer på at bruge ordet, fordi de lider af stædighed eller
har et tvangsforhold til det korrekte. Det kan en psykolog nok få en del ud
af.
Personligt *insisterer* jeg ikke på at bruge "efeu", men jeg er ikke blind
for, at det kan være det bedste i nogle situationer.
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
> >> Og jeg ved ikke, hvorfor "lådden" nu skal staves "lodden". Det ser
> >> helt forkert ud. Jeg synes, det er en rodden beslutning, SN har taget
> >> dér.
> >Formen lodden er den ældste, så den skal sprognævnet ikke beskyldes for.
> Hvis det er rigtigt, vil jeg gerne høre din forklaring på, hvorfor
> "lådden" var den eneste tilladte form i RO 1955.
Det er nok det "rådne" sprognævns skyld, men nu er de åbenbart kommet på
bedre tanker.
Hilsen Tom
Froggy
>
> Nej, men "giftig efeu" er blevet til ved en fejltagelse, så det gælds
> ikke.
Det blev naboens lille gadekryds også, men den lever da i bedste
velgående ;-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Byrial Jensen
> Var det ikke i 1986, DSN tillod "federal" ved siden af "føderal"?
Jo.
Torsten Poulin
> Jeg er enig. "Giftig efeu" er en grum undersættelse, som selv
> ikke Sonja Rindom kan vinde hævd på.
Men den kan dog forsvares med at efeu og ivy har samme
etymologiske oprindelse (ikke at det er noget særlig godt
forsvar).
--
Torsten
Torsten Poulin
> Jeg tror, der i sprogrøgterkredse hersker en vis ambivalens
> over for bogstaverne æ. ø og å.
Dansk skriftsprog har vaklet i brugen af o og å i hundredvis af
år på grund af udtalesammenfald. Et af resultaterne er stavningen
af verbet "åbne", der hed "opna" på oldislandsk. Et andet er
Tå^Haastrup. En rendyrket, bagstræverisk sprogrøgter er vel
nærmest forpligtet til at forholde sig til det "problem".
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Var det ikke i 1986, DSN tillod "federal" ved siden af "føderal"?
Jo.