Nor, fjord, bugt o.s.v.
Ruth Nielsen
Før i tiden lærte man i skolen at en fjord var lang og smal og skar sig dybt
ind
i landet, mens en bugt var bred og åben som Køge Bugt og Sejerø Bugten
f.eks..
Og så var der Korsør Nor som var noget helt tredje.
Nu ved jeg ikke om min geografilærer aldrig havde været i Jylland, for jeg
er
senere kommet til at tænke på - hvad med Ringkøbing Fjord, har den ikke
fået en helt forkert betegnelse, og Nissum Fjord, mens Mariager Fjord jo er
helt efter bogen.
Men burde Ringkøbing Fjord have heddet noget andet, eller har landskabet
en gang set helt anderledes ud?
Ruth
Herluf Holdt, 3140
> [...] - hvad med Ringkøbing Fjord, har den ikke fået en
> helt forkert betegnelse, og Nissum Fjord, mens Mariager
> Fjord jo er helt efter bogen.
Du har ret. Normalt dækker den nordiske benævnelse "fjord"
(ordet anvendes også i det engelske sprog) en kystindskæring
dannet ved gletchererosion. Men i Danmark har benævnelsen
en bredere betydning og bruges også om kystindskæringer,
der ikke er dannet ved glacial erosion.
> Men burde Ringkøbing Fjord have heddet noget andet, eller
> har landskabet en gang set helt anderledes ud?
Ringkøbing Fjord er faktisk en strandsø (Danmarks største).
Fjorden har periodevis også været en havbugt og gennem
tiden har den haft udløb forskellige steder.
[plukket i SDE]
Og så blev Limfjorden omdannet til et sund, men den skal
nok ikke omdøbes af den grund. (jf. halvøen Reersø o.s.v.)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Poul Erik Jørgensen
news:oRyTa.35237$Kb2.1...@news010.worldonline.dk
> Og så blev Limfjorden omdannet til et sund, men den skal
> nok ikke omdøbes af den grund. (jf. halvøen Reersø o.s.v.)
Jeg havde for en halv snes år siden besøg af en estlænder. Han var meget
forbavset over, at Limfjorden blev kaldt en fjord. Han havde været i den
sovjetiske marine i fire år og i al den tid sejlet op og ned langs Norges
kyst (!). I hans opfattelse var en fjord noget med stejle fjeldsider.
Fjorde af typen Ringkøbing Fjord kalder tyskerne Bodden. Dem er der en del
af ved den tyske østersøkyst. De er vel en art nor. En slags nor er også det
de kalder Haff; mest kendt var Kurisches Haff og Frisches Haff ud for
Østprøjsen.
Tyskerne kalder i reglen deres fjorde Förde, som er et nordisk låneord
(Flensburger Förde, Kieler Förde).
Endvidere anvender de ordet Fjord, udtalt fjårt, men kun om de skandinaviske
fjorde eller i geologisk betydning (die norwegischen Fjorde).
Eckernförde-fjorden kalder tyskerne Eckernförder Bucht, selvom vi vel
dårligt forbinder den med en bugt. Måske ville Eckernförder Förde lyde lidt
dumt.
-förde i bynavnet Eckernförde er plattysk og betyder vadested, som
etymologisk er i øvrigt en af grundbetydningerne af fjord, hvorfor fjord og
plattysk förde = vadested altså er beslægtede. Vadested hedder på højtysk
Furt (en variant af förde), som vi finder i Frankfurt (frankernes vadested),
Erfurt (Erfs vadested - tolkning usikker) eller Ochsenfurt (oksernes
vadested - identisk med engelsk Oxford).
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensenskrev i en meddelelse
> "Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> > Og så blev Limfjorden omdannet til et sund, men den skal
> > nok ikke omdøbes af den grund. (jf. halvøen Reersø o.s.v.)
>
> Jeg havde for en halv snes år siden besøg af en estlænder. Han var meget
> forbavset over, at Limfjorden blev kaldt en fjord. Han havde været i den
> sovjetiske marine i fire år og i al den tid sejlet op og ned langs Norges
> kyst (!). I hans opfattelse var en fjord noget med stejle fjeldsider.
Jeg har også truffet amerikanere som aldrig har været i Norge, men de
forbinder
alligevel ordet fjord med Norge.
> Fjorde af typen Ringkøbing Fjord kalder tyskerne Bodden. Dem er der en del
> af ved den tyske østersøkyst. De er vel en art nor. En slags nor er også
det
> de kalder Haff; mest kendt var Kurisches Haff og Frisches Haff ud for
> Østprøjsen.
Er det de to store områder nord- og syd for det nuværende Kaliningrad?
> Tyskerne kalder i reglen deres fjorde Förde, som er et nordisk låneord
> (Flensburger Förde, Kieler Förde).
> Endvidere anvender de ordet Fjord, udtalt fjårt, men kun om de
skandinaviske
> fjorde eller i geologisk betydning (die norwegischen Fjorde).
Nå ja, der er den igen med de norske fjorde.
> Eckernförde-fjorden kalder tyskerne Eckernförder Bucht, selvom vi vel
> dårligt forbinder den med en bugt. Måske ville Eckernförder Förde lyde
lidt
> dumt.
Kan det mon tænkes at endelsen -förde i ordet Eckernförde en gang i en
meget fjern fortid har haft den 'rigtige' betydning? At andre er kommet til
i
en urolig periode og begyndt at føje ordet Bucht til uden at kende
betydnigen
af -förde. F.eks. i folkevandringstiden?
> -förde i bynavnet Eckernförde er plattysk og betyder vadested, som
> etymologisk er i øvrigt en af grundbetydningerne af fjord, hvorfor fjord
og
> plattysk förde = vadested altså er beslægtede.
Det kan måske passe med visse danske fjordnavne.
Vadested hedder på højtysk
> Furt (en variant af förde), som vi finder i Frankfurt (frankernes
vadested),
> Erfurt (Erfs vadested - tolkning usikker) eller Ochsenfurt (oksernes
> vadested - identisk med engelsk Oxford).
Så det er oprindelsen til Oxford - ? Det var da skægt at få at vide.
Ruth
Poul Erik Jørgensen
news:bfn02q$16vr$1...@news.cybercity.dk
> "Poul Erik Jørgensenskrev i en meddelelse
>> Frisches Haff ud for Østprøjsen.
>
> Er det de to store områder nord- og syd for det nuværende Kaliningrad?
Ja. Nu hedder de noget helt andet. Der er et enkelt Haff tilbage i tysk
besiddelse, nemlig Salzhaff nordøst for Wismar.
> Kan det mon tænkes at endelsen -förde i ordet Eckernförde en gang i en
> meget fjern fortid har haft den 'rigtige' betydning? At andre er
> kommet til i
> en urolig periode og begyndt at føje ordet Bucht til uden at kende
> betydnigen
> af -förde. F.eks. i folkevandringstiden?
Jeg kender desværre ikke de nøjagtige forhold omkring skandinavisk fjord
versus tysk förde/ furt. Det kunne være noget med et vand, man kunne sætte
over uden for store vanskeligheder.
PS: Er jeg den eneste der ser Ruths meddelelser med forkert ombrydning?
Ruth Nielsen
"Torsten Poulin" skrev i en meddelelse
> Poul Erik Jørgensen skrev:
>
> > PS: Er jeg den eneste der ser Ruths meddelelser med forkert
> > ombrydning?
>
Jamen hvad er det for en forkert ombrydning?
Og hvor længe har I set den forkert?
Når jeg ser mine indlæg ser det hele normalt ud.
Ruth
Poul Erik Jørgensen
> Når jeg ser mine indlæg ser det hele normalt ud.
Du bruger OutlookExpress.
Vælg Funktioner. Vælg derefter Indstillinger, vælg så Send.
I "Format for afsendelse af nyheder" vælges almindelig tekst (er nok valgt).
Vælg "Indstillinger for almindelig tekst", her stiller du "Ombryd automatisk
etc" til 76.
PEJ
Herluf Holdt, 3140
> Tyskerne kalder i reglen deres fjorde Förde, som er et nordisk
> låneord (Flensburger Förde, Kieler Förde).
Ja, og Kiel har så både en Förde og en Bucht.
Da jeg citerede SDE vedrørende påstanden om at det nordiske
ord "fjord" også anvendes i det engelske sprog, måtte jeg jo
lige hive et par atlas frem. Jeg forstår det sådan at det må være
ordet "firth", der menes at være lånt fra nordisk. Der er mange
af slagsen i Skotland. Så fandt jeg da også "Strangford Lough"
i Nordirland. Det smager da lidt af "-ford", som jo må være et
eksempel på "et vadested". Men "lough/loch" kan også være en
sø eller en smal, næsten lukket fjord.
Ellers er det som ligner fjorde i Storbritannien gerne noget med
"-mouth" eller "-river".
P.s.:
Mangler vi ikke en "landkort/geografigruppe"?
Er geografi, stednavne, og topografi "videnskab" eller "kultur"?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- et yndlingsbadested for Slesvig bys beboere
er (foruden fjorden Slien) Selk Nor.
Peter Makholm
> Da jeg citerede SDE vedrørende påstanden om at det nordiske
> ord "fjord" også anvendes i det engelske sprog, måtte jeg jo
> lige hive et par atlas frem. Jeg forstår det sådan at det må være
> ordet "firth", der menes at være lånt fra nordisk.
m-w.com siger om fjord:
Etymology: Norwegian fjord, from Old Norse fjorthr -- more at FORD
Date: 1674
: a narrow inlet of the sea between cliffs or steep slopes
Virker 1600-tallet ikke lidt sent at indlåne et norsk ord?
Det er vel egentligt klart at en så sent indlån må henvise til fjorde
i Norge som nu engang er fjorde med stjle kanter og/eller
klippekanter.
> Der er mange af slagsen i Skotland. Så fandt jeg da også "Strangford
> Lough" i Nordirland. Det smager da lidt af "-ford", som jo må være
> et eksempel på "et vadested".
Og om 'ford' siger m-w.com:
Etymology: Middle English, from Old English; akin to Old Norse fjorthr
fjord, Latin portus port, Old English faran to go -- more at FARE
Date: before 12th century
: a shallow part of a body of water that may be crossed by wading
--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | Tanenbaum had convinced Linus that his
http://hacking.dk | operating system really was obsolete
Tom Wagner
<her...@worldonline.dk> wrote:
> Så fandt jeg da også "Strangford Lough"
>i Nordirland. Det smager da lidt af "-ford", som jo må være et
>eksempel på "et vadested".
Ja, ford, firth og fjord har samme oprindelse.
ford (n.) - O.E. ford, from P.Gmc. *furdhus (cf. O.Fris. forda, O.H.G.
furt, Ger. Furt "ford"), from PIE *prtus (cf. L. portus "harbor,"
originally "entrance, passage;" O.Welsh rit, Welsh rhyd "ford;" O.E.
faran "to go"). The verb is attested from 1614.
http://www.etymonline.com/index.html
Hilsen Tom
Ole Andersen
> Da jeg citerede SDE vedrørende påstanden om at det nordiske
> ord "fjord" også anvendes i det engelske sprog, måtte jeg jo
> lige hive et par atlas frem. Jeg forstår det sådan at det må være
> ordet "firth", der menes at være lånt fra nordisk.
Englænderne bruger også 'fjord', men især om eksotiske steder som Norge.
Læs for eksempel Douglas Adams' "Hitch Hiker's Guide to the Galaxy".
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Thesis #8: In both internetworked markets and among intranetworked
employees, people are speaking to each other in a powerful new way.
- Cluetrain Manifesto
Torsten Poulin
> m-w.com siger om fjord:
>
> Etymology: Norwegian fjord, from Old Norse fjorthr -- more at FORD
Egentlig en skam at de bruger så begrænset et tegnsæt. Det
oldnordiske ord er selvfølgelig "fjörðr". Dvs. her er også et
tegnsætsproblem, for egentlig skulle "ö" være et "o" med en
cedille-lignende dims. Den å-agtige lyd det stod for er senere
blevet til den lyd er repræsenteres med "ö" i islandsk.
Det svenske "fjärd" skyldes oldsvensk genitiv sg. "fjarþar" eller
"fjärþer". I nominativ sg. hed det "fjorþer". Oldnordisk "fjörðr"
er også nominativ sg. Genitiv sg. hedder "fjarðar". Dativformen
er "firði", så måske skulle jeg have skrevet "i" i stedet for "j"
i alle ordene for tydelighedens skyld¹. Her er det jo så ganske
pudsigt at det engelske "firth" kommer af "fjörðr". Er det mon
dativen der spøger, eller er det bare almindelig lydudvikling?
¹ Bøjningsmønsteret for "fjörðr" går igen i "skjöldr" (skjold),
"hjörtr" (hjort), "mjödr" (mjød), "kjölr" (køl) osv.
--
Torsten
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> Du bruger OutlookExpress.
> Vælg Funktioner. Vælg derefter Indstillinger, vælg så Send.
> I "Format for afsendelse af nyheder" vælges almindelig tekst (er nok
valgt).
> Vælg "Indstillinger for almindelig tekst", her stiller du "Ombryd
automatisk
> etc" til 76.
Tak for forklaringen. Den var godt nok indstillet til 76, men der var to
indstillinger til ombrydningen og den ene stod til HTML. Det er så rettet
jeg håber man kan se en ændring, ellers vil jeg gå ind i gruppen for Outlook
Express.
Ruth
Poul Erik Jørgensen
> Tak for forklaringen. Den var godt nok indstillet til 76, men der var
> to indstillinger til ombrydningen og den ene stod til HTML. Det er
> så rettet jeg håber man kan se en ændring, ellers vil jeg gå ind i
> gruppen for Outlook Express.
Nu ser det rigtig flot ud :-)
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Tak for forklaringen. Den var godt nok indstillet til 76, men der var
> > to indstillinger til ombrydningen og den ene stod til HTML. Det er
> > så rettet jeg håber man kan se en ændring, ellers vil jeg gå ind i
> > gruppen for Outlook Express.
> Nu ser det rigtig flot ud :-)
Dejligt at høre - sikke dog en lille ting, når man ved det.
Tak igen.
Ruth
Hans Poulsen
Både i Danmark og i Norge støder man på falsk varebetegnelse,
nemlig hvor regulære søer, der muligvis i fordums dage har været
fjorde,
benævnes fjorde. Så vidt jeg på stående fod erindrer er Tømmerup Fjord
i Vester Han Herred en sø, man kan gå hele vejen rundt om.
Ikke ét ondt om om Limfjorden, tak! 200 m fra den er jeg født og
tilbragt
mine første 21 leveår, så hvis venskab skal holdes, bedes man venligst
tale pænt om den fjord.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Ole Andersen
> Ikke ét ondt om om Limfjorden, tak! 200 m fra den er jeg født og
> tilbragt
> mine første 21 leveår, så hvis venskab skal holdes, bedes man venligst
> tale pænt om den fjord.
Den ville jo gøre det nemmere, hvis den sørgede for at forblive fjord...
Men det er vel bare et spørgsmål om en halv kubikkilometer sand. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
No man has a natural right to commit aggression on the natural rights
of another; and this is all from which the laws ought to restrain him.
- Thomas Jefferson
Ruth Nielsen
"Hans Poulsen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" wrote in message
> Både i Danmark og i Norge støder man på falsk varebetegnelse,
> nemlig hvor regulære søer, der muligvis i fordums dage har været
> fjorde,
> benævnes fjorde. Så vidt jeg på stående fod erindrer er Tømmerup Fjord
> i Vester Han Herred en sø, man kan gå hele vejen rundt om.
>
> Ikke ét ondt om om Limfjorden, tak! 200 m fra den er jeg født og
> tilbragt
> mine første 21 leveår, så hvis venskab skal holdes, bedes man venligst
> tale pænt om den fjord.
Altså ikke noget med det ord der ender på -kanalen. Næh, men jeg synes
da også, Limfjorden er et godt navn, selvom jeg ikke kan forestille mig hvad
der har været oprindelsen til det med "lim". Men der står jo i én af Jeppe
Åkjærs sange noget om "en lim te hans mor". Har det mon noget med det
at gøre?
Ruth
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Da jeg citerede SDE vedrørende påstanden om at det nordiske
> ord "fjord" også anvendes i det engelske sprog, måtte jeg jo
> lige hive et par atlas frem. Jeg forstår det sådan at det må være
> ordet "firth", der menes at være lånt fra nordisk. Der er mange
> af slagsen i Skotland. Så fandt jeg da også "Strangford Lough"
> i Nordirland. Det smager da lidt af "-ford", som jo må være et
> eksempel på "et vadested".
Jaså - man bliver immervæk klogere. Uden at tænke dybere over det har jeg
vel
at stednavne med -ford måtte være på een eller anden måde forbundet med et
fort, vadested er sandelig da noget andet.
Men "lough/loch" kan også være en
> sø eller en smal, næsten lukket fjord.
Ja, vi kender jo Loch Lomond og Loch Ness. (1 el.2 s'er?)
>
> Ellers er det som ligner fjorde i Storbritannien gerne noget med
> "-mouth" eller "-river".
Nåh ja -mouth er jo logisk nok. Er det derfor man også har stednavne hvor
'gab' forekommer?
>
> P.s.:
> Mangler vi ikke en "landkort/geografigruppe"?
> Er geografi, stednavne, og topografi "videnskab" eller "kultur"?
Ikke så længe man kan tillade sig at 'talt' om det hér.
Ruth
Herluf Holdt, 3140
> Både i Danmark og i Norge støder man på falsk varebetegnelse,
> nemlig hvor regulære søer, der muligvis i fordums dage har været
> fjorde, benævnes fjorde. Så vidt jeg på stående fod erindrer er
> Tømmerup Fjord i Vester Han Herred en sø, man kan gå hele
> vejen rundt om.
Tømmer*by* Fjord må det være. På landkortet ser den tidligere
fjord ud til at være et resultat af "dalgasdoktrinen" efter 1864;
nemlig "Hvad udad tabes skal indad vindes". Disse inddæmnings-
projekter hedder også Vejlerne. Bygholm Vejle, Lund Fjord,
Selbjærg Vejle o.s.v. Sjovt nok betyder "vejle" også vadested.
Poul Erik Jørgensen
news:bfpllq$q6m$1...@news.cybercity.dk
> Men der står jo
> i én af Jeppe Åkjærs sange noget om "en lim te hans mor". Har det mon
> noget med det at gøre?
Den udtales liim uden stød og betyder kost (til at feje med). På dansk
hedder den "en lime", og ordet findes endnu hos DOF I (1907).
Poul Erik Jørgensen
> Tømmer*by* Fjord må det være. På landkortet ser den tidligere
> fjord ud til at være et resultat af "dalgasdoktrinen" efter 1864;
> nemlig "Hvad udad tabes skal indad vindes". Disse inddæmnings-
> projekter hedder også Vejlerne. Bygholm Vejle, Lund Fjord,
> Selbjærg Vejle o.s.v. Sjovt nok betyder "vejle" også vadested.
De er/ var meget lavvandede arealer, og på Videnskabernes Kort fra 1787 er
det nuværende Lund Fjord den nordligste del af en fjord, der er direkte
forbundet med Limfjorden. Tømmerby Fjord er tilsvarende den nordligste del
af en fjord lige vest for, som via det nuværende Arup Vejle og Østerild
Fjord også var forbundet med Limfjorden. Den østlige fjord var kun ved en få
kilometer bred landtange skilt fra Vesterhavet!
Farende folk skulle derfor op nord om Lund Fjord, hvis de ganske tørskoet
ville omgå fjorden. Kortet fra 1787 viser imidlertid en del vadesteder
(vejler), således Han Vejle (øst for Tømmerby) og Bygholm Vejle lige før
fjordens udmunding i Limfjorden. Vejlerne var altså oprindeligt rigtige
vadesteder, altså veje der kunne befærdes ved lavvande, og ikke som i dag
navne på søer. Derudover har der været Vesløs Vejle (vest for Vesløs),
Selbjerg Vejle (øst for Tømmerby), Arup Vejle (mellem Østerild og Arup) og
sikkert flere [kilde: Poul Hald Mortensen (red.): Vejlernes natur. Status
1998. Aage V. Jensens Fonde 1998].
Jeg kan stærkt anbefale jer at holde ferie oppe i området, da det på alle
måder er en fantastisk natur.
Poul Erik Jørgensen
news:bfpmrt$rfb$1...@news.cybercity.dk
> Ja, vi kender jo Loch Lomond og Loch Ness. (1 el.2 s'er?)
loch er det keltiske ord for sø.
> Nåh ja -mouth er jo logisk nok. Er det derfor man også har stednavne
> hvor 'gab' forekommer?
Ja. Flere danske stednavne på -minde har ikke noget med minderige steder at
gøre, men betyder munding. Således Kerteminde: Kertinge-udmundingen;
Norsminde ligger ved et nors udmunding; Nymindegab er vist en kombination af
minde og gab .
På tysk har de formen -münde, således Travemünde: floden Traves udmunding;
Warnemünde: floden Warnows udmunding.
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>loch er det keltiske ord for sø.
Ja. I Eifel i det vestligste Tyskland hedder kratersøerne noget med
Laach, sammelign det berømte kloste Maria Laach. Mon det har noget med
det keltiske ord at gøre? Eller snarere med tysk Lache: pyt eller
Loch: hul? Eller engelsk lake?
--
hilsen pl
Er I rigtig kloge? De kan kun bruge store, stærke mænd! Ikke sådan nogen mikrober som jer! Gå bare ud og leg!
Poul Erik Jørgensen
news:9ri2iv0qrcdid831i...@4ax.com
> Ja. I Eifel i det vestligste Tyskland hedder kratersøerne noget med
> det keltiske ord at gøre? Eller snarere med tysk Lache: pyt eller
> Loch: hul? Eller engelsk lake?
Klostret selv kalder sig på latin Abbatia Sanctae Mariae ad Lacum - altså
"Sct. Marias abbedi ved søen". Adskillige web-sider er ikke i tvivl om, at
Laach er en videreudvikling af det latinske lacus. De oprindeligt romerske
stednavne ligger ret så tæt i det område, så det er muligt at Laach går
tilbage til romertiden. At det er keltisk, kan næppe heller udelukkes.
Det er - som du antyder - nok snarere et tysk ord. Jeg tror også det er
beslægtet med Lache, men jeg har ikke kunnet finde noget om det. Laach er
hunkøn, prøv at søge på "die Laach". Det er meget udbredt i Mosel-området,
se fx her
http://www.sgdnord.rlp.de/Download/R31_Fisch/Merkblatt%20Ko_bis_Aldegund.pdf
hvor Laach synes anvendt i betydningen "død flodarm".
Jeg prøver at spørge på de.etc.sprache.deutsch
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> P.s.:
> Mangler vi ikke en "landkort/geografigruppe"?
> Er geografi, stednavne, og topografi "videnskab" eller "kultur"?
Geografi og topografi må være videnskab, mens stednavne vel er
kulturhistorie.
Men hvor ville man sige det var rigtigst at spørge, hvis man ville stille et
spørgsmål vedr. den påstand at Europas geografiske centrum ligger på
en bakke ca 27 km nordøst for Vilnius i Litauen?
Ved nærmere eftertanke kunne jeg godt tænke mig en masse emner der
ville passe ind i en geografisk, topografisk gruppe.
Ruth
Ole Andersen
> Men hvor ville man sige det var rigtigst at spørge, hvis man ville stille et
> spørgsmål vedr. den påstand at Europas geografiske centrum ligger på
> en bakke ca 27 km nordøst for Vilnius i Litauen?
Hvorfor skulle man dog spørge om det?
Er der nogen tvivl?
En eftermiddag for mange år siden sad jeg med Lademanns leksikon (så det
har vel været omkring 1980) og talte rektangler på Europa-kortet og
nåede frem til at Hvideruslands hovedstad Minsk lå i midten.
Metoden er naturligvis slet ikke nøjagtig, men på baggrund af det
høkerskøn tror jeg gerne på bakken NØ for Vilnius.
Den geografiske pointe er naturligvis at der er rigtig meget Rusland på
denne side Ural.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Mangler vi ikke en "landkort/geografigruppe"?
>> Er geografi, stednavne, og topografi "videnskab" eller "kultur"?
> Geografi og topografi må være videnskab, mens stednavne vel
> er kulturhistorie.
[lidt OT]:
Ja, i de fleste tilfælde er vi godt dækket ind med gruppen
* dk.videnskab.historie.lokalhistorie *
når det gælder Danmark (og Sydslesvig). Men det er jo ofte
her i dk.kultur.sprog at vi får de mest kompetente svar på
mange spørgsmål om stednavne og geografi i ind- og udland.
> Ved nærmere eftertanke kunne jeg godt tænke mig en masse
> emner der ville passe ind i en geografisk, topografisk gruppe.
Det kunne jeg også. På den anden side går det jo også med
hjælp og lidt langmodighed fra grupperne. For et par dage siden
lykkedes det Peter Weis at finde frem til en bestemt fransk
jernbaneviadukt fra 1895 i tråden "Dagens tour-dummert". Og
dermed var vi et par stykker i dk.fritid.jernbaner, som blev glade.
Et eksempel på at man nogle gange kan have udbytte af at
"sno sig" lidt på tværs af et par usenet-hierarkier.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>> I Eifel i det vestligste Tyskland hedder kratersøerne noget med
>> Laach, sammelign det berømte kloster Maria Laach.
>Adskillige web-sider er ikke i tvivl om, at
>Laach er en videreudvikling af det latinske lacus.
Ja, det er da også nærliggende.
>De oprindeligt romerske stednavne ligger ret så tæt i det område
Ja.
>Laach er hunkøn, prøv at søge på "die Laach".
Ja. det ser jeg nu. Jeg kendte det ikke som selvstændig glose, altså
uden for stednavne. Det står heller ikke i Dudens Universalwörterbuch.
Men det ku' nu godt lyde som en lokal variant af 'die Lach(e)'.
>hvor Laach synes anvendt i betydningen "død flodarm".
Ja, det lyder plausibelt. Længere nede ad Rhinen bruger die 'Tümpel'
om den slags.
>Jeg prøver at spørge på de.etc.sprache.deutsch
God idé!
Poul Erik Jørgensen
news:FqrUa.38551$Kb2.1...@news010.worldonline.dk
> For et par dage siden
> lykkedes det Peter Weis at finde frem til en bestemt fransk
> jernbaneviadukt fra 1895 i tråden "Dagens tour-dummert". Og
> dermed var vi et par stykker i dk.fritid.jernbaner, som blev glade.
Har jeg overset noget? Hvad var resultatet?
PEJ
Herluf Holdt, 3140
>> jernbaneviadukt fra 1895 i tråden "Dagens tour-dummert". Og
>> dermed var vi et par stykker i dk.fritid.jernbaner, som blev glade.
> Har jeg overset noget? Hvad var resultatet?
Resultatet var "Viaduc Mussy-sous-Dun" ved byen "La Clayette".
Type de construction: pont en arc
Fonction: pont-rail (viaduc ferroviaire)
Lieu: Mussy-sous-Dun, Saône-et-Loire (France)
Construit: 1895
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
(Peter Weis havde sendt mig et billede
af viadukten, samt fundet flere links)
Peter Weis
"Poul Erik Jørgensen" <poul...@NNNweb.de> wrote in message
news:mesUa.38572$Kb2.1...@news010.worldonline.dk...
> "Herluf Holdt, 3140" <her...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:FqrUa.38551$Kb2.1...@news010.worldonline.dk
> > For et par dage siden
> > lykkedes det Peter Weis at finde frem til en bestemt fransk
> > jernbaneviadukt fra 1895 i tråden "Dagens tour-dummert". Og
> > dermed var vi et par stykker i dk.fritid.jernbaner, som blev
glade.
>
> Har jeg overset noget? Hvad var resultatet?
Vi fandt ud af at vi var kommet off-topic, så resultatet blev
oversendt i private mails.
mvh
Peter
Bertel Lund Hansen
>Nu ser det rigtig flot ud :-)
Nej, det gør ej. Det ser ud som det plejer.
Der er mig bekendt to måder at lave pæne citater med OE på. Den
ene består i at man sætter linjelængden så stor som mulig (136?)
og så ombryder i hånden. Den anden er at man bruger et eksternt
program til at rydde op i OE'sd kalamiteter. Det hedder vist
OE-fix:
http://home.online.no/~bmork/oefix.exe
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Læs for eksempel Douglas Adams' "Hitch Hiker's Guide to the Galaxy".
Han har også skrevet en der hedder "Hitchhiker's Guide to the
Galaxy".
--
Ole Andersen
> Ole Andersen skrev:
>
>>Læs for eksempel Douglas Adams' "Hitch Hiker's Guide to the Galaxy".
>
> Han har også skrevet en der hedder "Hitchhiker's Guide to the
> Galaxy".
Jeg havde først skrevet det i et, men så rettede jeg det til det, som
faktisk står på bogen.
Når jeg nu ser i reolen, opdager jeg at radiomanuskriptet har titlen med
bindestreg og at mit andet eksemplar af bogen er enig med dig.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Thesis #35: But first, they must belong to a community.
- Cluetrain Manifesto
Bertel Lund Hansen
>Jeg havde først skrevet det i et, men så rettede jeg det til det, som
>faktisk står på bogen.
Okay, men det kan være en bogtotelfrihed som Torsten også nævner.
Google gav ca. 4 gange så mange træffere med ordet samlet, og det
er den korrekte stavemåde ifølge Merriam-Webster.
Jens Gyldenkærne Clausen
> På mit eksemplar af bogen (Pan Books, 1979) står der
>
> THE HITCH HIKER'S GUIDE TO THE GALAXY
På min ene udgave (med undertitlen "A Trilogy in Four Parts",
William Heinemann Ltd, 1986/1993) står det på samme måde - bortset
fra at det ikke er med lutter versaler. Det er - som undertitlen
antyder - samleudgaven med de fire hitchhikerhistorier.
Titlen er angivet ens på ryggen, forsiden og titelbladet.
Min anden udgave har titlen "THE MORE THAN COMPLETE HITCHHIKER'S
GUIDE" (Bonanza Books, New York, 1989). Den indeholder foruden de
fire oprindelige historier også den lille "Young Zaphod Plays it
Safe".
For nylig forærede jeg en endnu nyere udgave væk - her var antallet
af historier nået op på seks - ved at inkludere efternøleren
"Mostly Harmless". Jeg kan ikke huske den præcise titel herfra.
> På forsiden står der
>
> THE HITCH-
> HIKERS
> GUIDE
> TO THE
> GALAXY
Du har vel ikke byttet om på forside og ryg i din beskrivelse?
Ovenstående ligner mere en rygtekst.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
42
Henrik Christian Grove
> For nylig forærede jeg en endnu nyere udgave væk - her var antallet
> af historier nået op på seks - ved at inkludere efternøleren
> "Mostly Harmless". Jeg kan ikke huske den præcise titel herfra.
Både på ryggen af selve bogen, og på forside og ryg af "omslaget" (det
der stykke papir der går rundt om) står der "THE ULTIMATE HITCHHIKER'S
GUIDE".
På forsiden af "omslaget" står titlen på den første historie opført som
"The Hitchhiker's Guide to the Galaxy".
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!
Flertalsform*en* af virus er vira
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Poul Erik Jørgensen skrev:
> >Nu ser det rigtig flot ud :-)
> Nej, det gør ej. Det ser ud som det plejer.
> Der er mig bekendt to måder at lave pæne citater med OE på. Den
> ene består i at man sætter linjelængden så stor som mulig (136?)
> og så ombryder i hånden. Den anden er at man bruger et eksternt
> program til at rydde op i OE'sd kalamiteter. Det hedder vist
> OE-fix:
>
> http://home.online.no/~bmork/oefix.exe
Jamen tak for det.
Ruth
Jens Brix Christiansen
> Englænderne bruger også 'fjord', men især om eksotiske steder som Norge.
Men New Zealænderne bruger snarere stavemåden "fiord" om dem af
slagsen på Sydøens vestkyst der minder stærkt om dem i Vestnorge.