Her vil jeg bidrage med ordet "hue" som for eksempel i udtyrkket "Det
huer mig ikke".
Jeg er nemlig lidt ked af at blive ved og blive ved med at at sige:
"Det er jeg ikke vild med" (Til eventuelle modstandere mod ideen:
Læs videre!)
Jeg synes det er et udtryk for en sproglig fattigdom - som jeg selv
ligger under for hele, hele tiden.
Det ville være herligt hvis der i denne tråd kunne komme mange andre
forslag til Fidusos afdeling med Bevaringsværdige danske ord og
udtryk!
Mvh. Lisbet
Per V
--
Der findes ikke neutral klędedragt.
> Det hæderværdige Fiduso burde lave en afdelng med bevaringsværdige
> danske ord og udtryk.
Jeg er åben for argumenter, men jeg mener som udgangspunkt ikke
at det er en god idé.
Det vil støtte en opfattelse af Fiduso som en forstokket
forening.
Der er som regel en grund til at ord glider ud - primært at de
ikke bliver brugt mere.
Opfordringer til at huske på at bruge gamle ord minder mig om en
passus i et Niels Hausgaard-show:
Han var på vej ned at Strøget i København og mødte så en plakat:
Husk Chile!
Okay, så gjorde han sig vcældig umage med at huske Chile. Lidt
længere nede var der en ny plakat:
Tænk på Vietnam.
Javel, Så huskede han både Chile og Vietnam. Og sådan fortsatte
det med flere plakater indtil han pludselig havde glemt Chile
osv.
> Her vil jeg bidrage med ordet "hue" som for eksempel i udtyrkket "Det
> huer mig ikke".
> Jeg er nemlig lidt ked af at blive ved og blive ved med at at sige:
> "Det er jeg ikke vild med"
Jamen, så må du vel bare lægge dit eget faste udtryk om?
> Jeg synes det er et udtryk for en sproglig fattigdom - som jeg selv
> ligger under for hele, hele tiden.
Det er ikke nødvendigvis udtryk for fattigdom at man ikke bruger
gamle ord mere. Der kommer nye ord til. Men der er da mange gamle
ord som jeg gerne bruger, også uden at tænke over det. Det vakte
en dag stor moro i en af mine skoleklasser da Louise sagde
"Hvorfor siger du altid 'monstro'?" Ungerne havde bemærket at det
er et ord jeg bruger jævnligt.
> Det ville være herligt hvis der i denne tråd kunne komme mange andre
> forslag til Fidusos afdeling med Bevaringsværdige danske ord og
> udtryk!
I Fidusos vedtægter står der i § 1:
Det er ikke en konservativ forening der er blind for at
(skrift)sproget hele tiden ændrer sig, [...]
På siden med eksterne links:
http://fiduso.dk/?page=eksterne
er der link til den samme samling som Per Vadmand anbefaler.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>> Det hæderværdige Fiduso burde lave en afdelng med bevaringsværdige
>> danske ord og udtryk.
>>
> Sådan en liste findes allerede, om end ikke på Fidusos side:
> http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
>
> Per V
Jamen tak. Det er altid hyggeligt at se og snakke om ældre ord, som man ikke
mere ser så ofte. Jeg synes dog ikke, at nogen af de her kan være forældede.
Ved 'fly' skal man lige huske at, det ikke drejer sig om et fly i luften men
om det at flygte.
Ja 'før' som kraftig og velnæret er heller ikke særligt almindeligt mere,
hvad mon det dog kommer af?
Gebærde som substantiv var måske noget jeg ikke vidste eksisterede.
Gram i hu - den har jeg altid godt kunet lide.
Hærdebred blev især taget frem igen, da nogle journalister skulle beskrive
nogle rokkere, som gik rundt udenfor Højesteret og ventede på at høre dommen
over deres kammerater. Ellers har ordet altid fået mig til at tænke på
sagaerne, uanset at jeg ikke ved om det forekommer i disse.
Kålhøgen - ja det var godt at få det op at vende her i gruppen, for nogle år
siden.
Sporenstregs - jeg mindes at have hørt de gamle i familien bruge det for
længe siden. Men hvordan er det ord dannet. Har det noget at gøre med at
give hestene sporerne, så de flintrer afsted?
Cindy
> Sporenstregs - jeg mindes at have hørt de gamle i familien bruge det for
> længe siden. Men hvordan er det ord dannet. Har det noget at gøre med at
> give hestene sporerne, så de flintrer afsted?
"Sporenstregs" regner jeg ikke for forældet. Det er i øvrigt ikke
mange dage siden vi diskuterede det. Det kommer fra tysk
"Sporenstreich" som betyder "sporehug" (egl. "sporestryg" hvor
"stryg" = "tæsk").
En egentlig oversættelse kunne altså være "sporenstrygs", og
"sporenstregs" er en skrællemand.
> Det er ikke nødvendigvis udtryk for fattigdom at man ikke bruger
> gamle ord mere. Der kommer nye ord til. Men der er da mange gamle
> ord som jeg gerne bruger, også uden at tænke over det. Det vakte
> en dag stor moro i en af mine skoleklasser da Louise sagde
> "Hvorfor siger du altid 'monstro'?" Ungerne havde bemærket at det
> er et ord jeg bruger jævnligt.
> I Fidusos vedtægter står der i § 1:
>
> Det er ikke en konservativ forening der er blind for at
> (skrift)sproget hele tiden ændrer sig, [...]
>
> På siden med eksterne links:
>
> http://fiduso.dk/?page=eksterne
>
> er der link til den samme samling som Per Vadmand anbefaler.
Jeg bøjer mig for de mange gode argumenter og takker for svaret.
Mvh. Lisbet
Ja, minsandten. Tak for henvisningen.
Mvh. Lisbet
Nå, der er vist flere tråde, jeg ikke har fået læst. Men er det så den samme
tyske brug af -streich, som man har i ordet kagstrygning. Og hvad står kag-
så egentlig for.
For øvrigt har jeg da i tidens løb hørt både: Skal du have nogen strygn og
også: skal du have stryg, hvor der blev lagt kraftigt tryk på ordet stryg.
> En egentlig oversættelse kunne altså være "sporenstrygs", og
> "sporenstregs" er en skrællemand.
Ja, det må det jo kunne.
Cindy
På et tidspunkt foreslog Fogh, at unge kriminelle i stedet for af pædagoger
skulle passes af "hærdebrede, tatovrede typer" (hvilket affødte et læserbrev
fra undertegnede med forslag om at udlicitere kriminalforsorgen til Hell's
Angels).
>Ellers har ordet altid fået
> mig til at tænke på sagaerne, uanset at jeg ikke ved om det
> forekommer i disse.
Det forekommer i en ældre drikkevise: "Gorm den Gamle sad i hallen /
hærdebred og gal i skallen ..."
Per V
--
Der findes ikke neutral klædedragt.
Godt, så er hærdebred i hvert fald ikke noget, som de journalister har
opfundet. Men det er åbenbart svært at finde noget etymologisk, hvis man vil
slå op under hærde og bred i et ord. Nu har jeg prøvet både i Politikens
Etymologiske ordbog, og i Gyldendals ellers ellers så fremragende
eetbindsleksikon. Man får jo kun noget om at hærde metal, så det går bare
over i metallurgi. Men hvad skulle ordet så egentlig betyde? Man tænker på
noget med at være stærk og kraftig, men hvorfor gør man det?
Cindy
> Godt, så er hærdebred i hvert fald ikke noget, som de journalister
> har opfundet. [...] Men hvad skulle ordet så egentlig betyde?
Det står i ODS, som af enelleranden grund giver 'site-error' lige nu.
Her er første del af opslaget i sproget.dk:
hærde-bred, adj. (sj. hærd-. Drachm.UD. 88. Gjel.Rø.74).
(ænyd. d. s., oldn. herðibreiðr; til I. Hærde; uden for dial. især
poet. ell. arkais.) bred over hærderne; skulderbred. Moth.H167.
(han) var hærdebred, med en smuk Overkrop. Rahb.NF.II.353
--
Herluf :·)
>"Sporenstregs" regner jeg ikke for forældet.
Det gør jeg heller ikke. Jeg bruger det aktivt, og jeg regner ikke mig
selv for forældet (men det er der måske andre der gør).
--
(indlægget slutter her)
> Nå, der er vist flere tråde, jeg ikke har fået læst. Men er det så den samme
> tyske brug af -streich, som man har i ordet kagstrygning. Og hvad står kag-
> så egentlig for.
ODS virker ikke lige nu, så jeg kan ikke tjekke det. Men jeg
glemte et s på det tyske "sporenstreichs" i mit foregående svar.
> For øvrigt har jeg da i tidens løb hørt både: Skal du have nogen strygn og
> også: skal du have stryg, hvor der blev lagt kraftigt tryk på ordet stryg.
Ja, det betyder "tæsk" når det bruges sådan.
> [...], som man har i ordet kagstrygning. Og hvad står
> kag- så egentlig for.
Kag er en skampæl. At kagstryge er at piske en forbryder,
der står bundet til skampælen. [DEO, som altid virker].
--
Herluf :·)
Hærdede islandsfarere kender det smukke bjerg Herðubreið.
Se http://is.wikipedia.org/wiki/Mynd:HerdubreidhFromDirectionDettifoss.jpg
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
I Politiken i dag stod det gode gamle ord "en tvist".
Et firma havde ikke indset regnskaber i tide på grund af "tvist i
bestyrelsen".
Ordet lyder for mig advokat-agtigt.
Vi har så også tvistighed, som muligvis er sjældnere end tvist. If. ODS er
det også et ord jurister elsker ved siden af tvistemål. Det opstår hvis to
parter er tvistige - et ord vist også kun trives blandt jurister.
"at tviste" (let us twist again) var for nogle år siden en dans, mens betød
i ældre tid at geråde i tvistigheder.
>>> Sådan en liste findes allerede, om end ikke på Fidusos side:
>>> http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
>
>
> I Politiken i dag stod det gode gamle ord "en tvist".
>
> Et firma havde ikke indset regnskaber i tide på grund af "tvist i
> bestyrelsen".
> Ordet lyder for mig advokat-agtigt.
>
> Vi har så også tvistighed, som muligvis er sjældnere end tvist. If. ODS er
> det også et ord jurister elsker ved siden af tvistemål. Det opstår hvis to
> parter er tvistige - et ord vist også kun trives blandt jurister.
> "at tviste" (let us twist again) var for nogle år siden en dans, mens
> betød i ældre tid at geråde i tvistigheder.
Midt i al den megen 'tvist' var der et fint ord, som du ikke fik med. Jeg
blev gjort opmærksom på det af en af de unge piger, jeg i sin tid kom til at
kende, da jeg læste serbo-kroatisk. Ved siden af studierne arbejdede hun på
netop et advokatkontor.
Hun talte om at den ældste af advokaterne brugte et ord, som hun aldrig
hørte andre steder, men sagde hun: Jeg synes det er fint og jeg vil gøre mig
umage for at bruge det en gang imellem.Han siger tit, med tryk på hver
stavelse: "Det er uomtvisteligt".
Cindy
> I Politiken i dag stod det gode gamle ord "en tvist".
Det er måske sjældent, men jeg vil da ikke kalde det gammelt (i
betydningen forældet).
"Uomtvisteligt" som Cindy nævner, er også i mit aktive ordforråd
sammen med "omendskønt" og "desuagtet".
> Det hæderværdige Fiduso burde lave en afdelng med bevaringsværdige danske
> ord og udtryk.
>
> Her vil jeg bidrage med ordet "hue" som for eksempel i udtyrkket "Det huer
> mig ikke".
>
> Jeg er nemlig lidt ked af at blive ved og blive ved med at at sige: "Det
> er jeg ikke vild med" (Til eventuelle modstandere mod ideen: Læs videre!)
> Jeg synes det er et udtryk for en sproglig fattigdom - som jeg selv ligger
> under for hele, hele tiden.
Neej, jeg tror ikke du ligger under for sproglig fattigdom. Men jeg ved ikke
hvad det er med at der kan dukke udtryk op som klæber til éns tale igen og
igen.
Jeg har det lige på samme måde med et udtryk, som ofte farer ud af munden på
mig, når nogen fortæller noget forbavsende. Omgående får jeg sagt: Ih du
milde. Og det til trods for at jeg egentlig synes det er et lidt dumt
udtryk.
Men - jo så kan det jo godt være der alligevel er tale om en slags sproglig
fattigdom, for jeg synes ikke jeg kan komme på et andet udtryk, i lige den
situation.
Og det kan da irritere mig.
Altså hvis nogen kommer og fortæller noget som er ret forbavsende men ikke
specielt sjovt og heller ikke særlig sørgeligt. Hvad svarer I så rent
umiddelbart, inden det er blevet til en samtale?
Cindy
Jammmmen dog!
Nejjj, det siger du ikke!
Du godeste!
Det må jeg nok sige!
Det var dog utrolig!
Dér kan man bare se!
[(bare et lille udvalg af floskler ;-)]
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Jammmmen dog!
> Nejjj, det siger du ikke!
> Du godeste!
> Det må jeg nok sige!
> Det var dog utrolig!
> Dér kan man bare se!
> [(bare et lille udvalg af floskler ;-)]
Du store kineser!
Jeg har aldrig kendt mage!
Av, min arm!
--
Venlig hilsen
Birgitte
Ja i den kategori er vel også "desformedelst", de ord er jo ligesom
tredobbelte. Jeg husker en ældre lærer på handelsskolen, som ofte sagde
"nogetledes", eller hedder det "nogenledes" måske begge dele. Det må da
egentlig være i familie med "anderledes" der lyder meget mere 'almindeligt'.
Cindy
Fint at du nævner det. Ligesom Bertel kunne jeg også finde på at bruge det -
især måske i skrift.
Den - ska' vi sige - korrekte udtale er uom'tvistelig, med betoning på
stavelsen tvist.
Men jeg kan lige forestille mig advokaten i retssalen med vægt udtale:
"Dette er aldeles u-om-tvisteligt!".
Derimod er "omtvistelig" vist meget sjældnere, selv om det eksisterer/ har
eksisteret. ODS http://ordnet.dk/ods/index_html har det med, men næppe efter
1900.
Ordbogen har et pragtfuldt citat fra Kierkegaard, som jeg ikke skal forholde
jer:
(hendes) Dyd var mildest talt omtvistelig.
> Jeg husker en ældre lærer på handelsskolen, som ofte sagde
>"nogetledes", eller hedder det "nogenledes" måske begge dele. Det må da
>egentlig være i familie med "anderledes" der lyder meget mere 'almindeligt'.
Det hedder "nogenledes", og det er især i familie med "nogenlunde",
som betyder det samme, og som helt har fortrængt "nogenledes" undtagen
i særlige sproglige lommer som din handelsskolelærers ordforråd.
"Anderledes", "ligeledes" og "hvorledes" er i familie med
"anderlunde", "ligelunde", og "hvorlunde" på samme måde, men her der
det formen med "-lunde" som er gået af mode.
Endelig er der "således" og "sålunde". Min mormor (Odense, 1894-1986)
sagde "sålunde" - med å som i "gå" og med hårdt d.
--
(indlægget slutter her)
> "Anderledes", "ligeledes" og "hvorledes" er i familie med
> "anderlunde", "ligelunde", og "hvorlunde" på samme måde,
> men her der det formen med "-lunde" som er gået af mode.
I gamle dage, da der kørte tog til byen Lunde på Fyn, kunne
man, især om aftenen, høre konduktøren gå ned langs toget
og råbe:
"Lunde, Lunde, nogen Lunde? - ingen Lunde, Aaavgaaang!"
--
Herluf :·)
> Altså hvis nogen kommer og fortæller noget som er ret forbavsende
> men
> ikke specielt sjovt og heller ikke særlig sørgeligt. Hvad svarer I
> så
> rent umiddelbart, inden det er blevet til en samtale?
For et par år siden ville jeg have svaret "okay" med vidt forskellige
tonefald alt efter beretningens indhold. Det har jeg heldigvis vænnet
mig af med - uden dog at kunne fortælle hvad jeg nu svarer (måske
"Nå, for Søren (da)" eller "Det var lige godt pokkers" :-)
Mvh. Lisbet
>> Han siger tit, med tryk på hver stavelse: "Det er uomtvisteligt".
> Fint at du nævner det. Ligesom Bertel kunne jeg også finde på at bruge
> det - især måske i skrift.
> Den - ska' vi sige - korrekte udtale er uom'tvistelig, med betoning på
> stavelsen tvist.
Godt du tager det med. Jeg kunne måske have fundet på at sige 'uomtvistelig
med tryk på første stavelse. Men nu kan jeg godt tænke mig, at tryk
på -tvist- lyder mere rigtigt.
> Men jeg kan lige forestille mig advokaten i retssalen med vægt udtale:
> "Dette er aldeles u-om-tvisteligt!".
>
> Derimod er "omtvistelig" vist meget sjældnere, selv om det eksisterer/ har
> eksisteret. ODS http://ordnet.dk/ods/index_html har det med, men næppe
> efter 1900.
> Ordbogen har et pragtfuldt citat fra Kierkegaard, som jeg ikke skal
> forholde jer:
>
> (hendes) Dyd var mildest talt omtvistelig.
Ja, det var da herligt. Og der skal nok være mange af den slags ord hos
netop Kirkegaard.
Cindy
>> Jeg husker en ældre lærer på handelsskolen, som ofte sagde
>>"nogetledes", eller hedder det "nogenledes" måske begge dele. Det må da
>>egentlig være i familie med "anderledes" der lyder meget mere
>>'almindeligt'.
>
> Det hedder "nogenledes", og det er især i familie med "nogenlunde",
> som betyder det samme, og som helt har fortrængt "nogenledes" undtagen
> i særlige sproglige lommer som din handelsskolelærers ordforråd.
Javel betyder det det samme som "nogenlunde"? Det blev jeg aldrig klar over
den gang, men ud fra det øvrige han sagde, kunne man ikke undgå at fatte
hvad han mente.
>
> "Anderledes", "ligeledes" og "hvorledes" er i familie med
> "anderlunde", "ligelunde", og "hvorlunde" på samme måde, men her der
> det formen med "-lunde" som er gået af mode.
Nå det var da interessant, for der var ligefrem 2 ord som jeg ikke mindes
nogensinde at have hørt, "ligelunde" og "hvorlunde". Derimod kender jeg jo
udmærket "ingenlunde".
>
> Endelig er der "således" og "sålunde". Min mormor (Odense, 1894-1986)
> sagde "sålunde" - med å som i "gå" og med hårdt d.
Den form er jeg stødt på enkelte gange - netop med å som i 'gå' og med hårdt
d.
En gang har jeg for sjov skrevet - ja faktisk her i gruppen - om et sted her
ude ad Hedeboegnen til. Man kunne sige at for et par tusind år siden, at da
var der "Ingen lunde". For tusind eller femtenhundrede år siden var der
"Nogen lunde" og i dag hedder det faktisk "Skovlunde", og ligger i Ballerup
Kommune. :-)
Cindy
Nå, han måtte erkende, at der var Ingen Lunde. :-) Se andetsteds!
Cindy
Ih tak, Birgitte. Jo, det var da meget godt lige at blive mindet om nogen af
dem som vi jo godt kender, som netop passer til situationen.
Tak skal du have.
Cindy
Ja tak til Bertel for to mere, som også er gode. Jamen jeg vidste jo nok
mens jeg spurgte, at det kunne ikke passe, at jeg ikke skulle kende nogle
stykker, men det må være det med at køre fast på et bestemt spor ...
Og så "Av, min arm!" fra Birgitte - ja den vil vel få alle i Danmark til at
more sig nu efter sidste gensyn med Matador. Ha ha - det må jeg så se om jeg
kan huske næste gang, der kommer en passende situation.
Hilsen
Ruth
>>> "Det er jeg ikke vild med" (Til eventuelle modstandere mod ideen:
>>> Læs videre!) Jeg synes det er et udtryk for en sproglig fattigdom -
>>> som jeg selv ligger under for hele, hele tiden.
>>
>> Neej, jeg tror ikke du ligger under for sproglig fattigdom. Men jeg
>> ved ikke hvad det er med at der kan dukke udtryk op som klæber til
>> éns tale igen og igen.
>
>> Altså hvis nogen kommer og fortæller noget som er ret forbavsende men
>> ikke specielt sjovt og heller ikke særlig sørgeligt. Hvad svarer I så
>> rent umiddelbart, inden det er blevet til en samtale?
>
> For et par år siden ville jeg have svaret "okay" med vidt forskellige
> tonefald alt efter beretningens indhold. Det har jeg heldigvis vænnet mig
> af med
Åh ja - ha ha, det var en meget stor del af Danmarks befolkning, der blev
smittet med den for nogle år siden.
- uden dog at kunne fortælle hvad jeg nu svarer (måske
> "Nå, for Søren (da)" eller "Det var lige godt pokkers" :-)
Jo tak, det er jo også to som ligger lige for, det er altså bare lige med at
få hjernecellerne i gang.
Tak for alle eksemplerne.
Cindy
> Lisbet Laursen wrote:
>> Det hæderværdige Fiduso burde lave en afdelng med bevaringsværdige
>> danske ord og udtryk.
>>
> Sådan en liste findes allerede, om end ikke på Fidusos side:
> http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
>
Hvorfor findes ordet "kere" ikke på listen?
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
>> Sådan en liste findes allerede, [...]:
>> http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
>>
> Hvorfor findes ordet "kere" ikke på listen?
Jeg ved ikke om man kan finde frem til redaktøren af
ovennævnte liste. Så kunne man jo sende forslag ind.
Der har i øvrigt været mange tråde om emnet her i d.k.s.
med mange forslag, se fx her:
<
http://groups.google.dk/group/dk.kultur.sprog/search?hl=da&group=dk.kultur.sprog&q=gamle+ord+og+udtryk&qt_g=S%C3%B8g+i+denne+gruppe
>
--
Herluf :·)
> Hvorfor findes ordet "kere" ikke på listen?
Det må man jo spørge dens forfatter om, men desværre giver han
sig ikke til kende på siderne.
>>
> Hvorfor findes ordet "kere" ikke på listen?
>
Det er ikke gået af brug og gør det heller ikke, så længe der laves
krydsogtværser i Danmark.
Det samme gælder fx: "neme" (tage), "nole" (stjæle), "næste" (sy) og "gi"
(talje), som jeg aldrig er stødt på uden for krydsord, men som bruges
flittigt dér.
Per V
--
Der findes ikke neutral klædedragt.
Fordi listen er et helt tilfældigt udvalg.
> Det er ikke gået af brug og gør det heller ikke, så længe der laves
> krydsogtværser i Danmark.
Sådan synes jeg ikke man kan sige. Hvis de kun findes i
krydsogtværser, så bruges de ikke.
Det jeg egentlig tænkte på her, var ikke et museum/mausolæum med
gamle ord, men et sted til opsamling/udstiling af bevaringsværdige -
dvs. renæssanceværdige - ord.
Men jeg kan godt se at det så at sige er "ulasiggørligt", hvordan
skulle man overhovedet kunne blive enige om kriterier for det.
Mvh. Lisbet
> For et par år siden ville jeg have svaret "okay" med vidt forskellige
> tonefald alt efter beretningens indhold. Det har jeg heldigvis vænnet
> mig af med -
Okay!
Jeg er ikke så vild med at skulle vænne mig af med at bruge de udtryk.
Jeg tror, jeg vil erklære dem for bevaringsværdige!
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Det var li'godt grow'
mvh
Esben I.
> Men jeg kan godt se at det så at sige er "ulasiggørligt", hvordan skulle
> man overhovedet kunne blive enige om kriterier for det.
Det er da lettere at lave en liste over de 600 ord, der
benyttes! Så er de resterende 50.000+ ord automatisk
bevaringsværdige ;-)
Forbindligst -- Ib
> For et par år siden ville jeg have svaret "okay" med vidt forskellige
> tonefald alt efter beretningens indhold. Det har jeg heldigvis vænnet
> mig af med - uden dog at kunne fortælle hvad jeg nu svarer (måske
> "Nå, for Søren (da)" eller "Det var lige godt pokkers" :-)
>
Man kan også nå langt med forskalle udtale af lyde så som "Hm", "Åh" og
lignende, ellers kan "Ja" også bruges med forkskellig udtale. Snakker man
ofte med mennsker som har en masse at fortælle er man næsten nødt til det
for ellers bliver det let for meget af det gode.
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
> Man kan også nå langt med forskalle udtale af lyde så som "Hm",
> "Åh"
> og lignende, ellers kan "Ja" også bruges med forkskellig udtale.
> Snakker man ofte med mennsker som har en masse at fortælle er man
> næsten nødt til det for ellers bliver det let for meget af det
> gode.
Ja, og jo kortere svar jo bedre, faktisk! Bare med et tonefald der
markerer at man virkelig lytter. Her er vi vist næsten henne på
kropsprogsområdet - eller hva'? Hertil synes jeg at stemmeføring
hører - tilføjer jeg for en ordens skyld.
Mvh. Lisbet
> > og lignende, ellers kan "Ja" også bruges med forkskellig udtale.
> > Snakker man ofte med mennsker som har en masse at fortælle er man
> > næsten nødt til det for ellers bliver det let for meget af det
> > gode.
> Ja, og jo kortere svar jo bedre, faktisk!
I en bog jeg læste som hedder "Forældreopdragelse" (om forældres
problemer med teenagebørn), stod der at man skulle begynde med i
en måned slet ikke at sige nogen sætninger til de unge, men kun
bruge mumlelyde af forskellig slags, evt. "aha" eller "nå da"
eller lignende.
Det er en mirakelkur til at få unge mennesker til at fortælle op
ad stolper og ned ad vægge. 'Normalt' går der ikke mange sekunder
før forældrene affyrer en kommando eller kommer med en moralsk
nedgøring af ungen, og så er der lukket for videre kommunikation.
'Normalt' i anførselstegn fordi der selvfølgelig er forældre der
af sig selv forstår at give ungerne det rum de har brug for.
Trin to består i at man godt må stille spørgsmål, men *kun*
sådanne som lægger op til at ungen forklarer videre:
- Hvad gjorde du så?
- Hvordan reagerede Marianne på den svada?
- Hvad syntes du om den opførsel?
osv.
Metoden er naturligvis god over for alle mennesker, ikke kun
teenagere.
Den bog kender jeg godt, og metoden virker faktisk fint - så længe
man er i stand til holde sine egne "gode ideer" for sig selv.
Mvh. Lisbet
Jeg kom lige i tanker om at metoden også kaldes 'aktiv lytning'.
Mvh. Lisbet
> Den bog kender jeg godt, og metoden virker faktisk fint - så længe
> man er i stand til holde sine egne "gode ideer" for sig selv.
Nemlig. Når man så har brugt den i mange år, kan man godt begynde
at komme med sine egne vurderinger og meninger, for så er ungerne
så vant til at føle respekt at de ikke reagerer mod det. Det kan
også være en idé at tale eksplicit om det.
Signe sagde f.eks. til mig (meget sent i processen) at det ikke
gør noget at jeg siger min mening. Hun lader det bare gå ind ad
det ene øre og ud ad det andet hvis hun ikke kan bruge det til
noget.