Bekræftigelse eller bekræftelse?
Heidi
at tænke på bekræftelse og bekræftigelse - er det bare mig, eller lyder
ordet bekræftigelse ikke bare fuldstændig forkert?
Det skurrer i mine ører hver gang jeg hører nogen sige det - og online
versionen af retskrivningsordbogen kender den ikke - men ikke desto
mindre er der 27.600 resultater på google.
Hvad siger de kloge i gruppen? Kan jeg stole blindt på
retskrivningsordbogen, og starte en forening til bekæmpelse af
bekræftigelse?
--
Heidi
Bertel Lund Hansen
> Inspireret af tråden om feks. og hvadenudethedder osv., kom jeg
> lige til at tænke på bekræftelse og bekræftigelse - er det
> bare mig, eller lyder ordet bekræftigelse ikke bare
> fuldstændig forkert?
Det lyder fuldstændig forkert, og det *er* fuldstændig forkert.
> Det skurrer i mine ører hver gang jeg hører nogen sige det - og
> online versionen af retskrivningsordbogen kender den ikke -
> men ikke desto mindre er der 27.600 resultater på google.
bekræftelse: 548'000
bekræftigelse: 25'700
Det svarer til en fejlprocent på 4,7. Det er ikke så slemt.
> Hvad siger de kloge i gruppen? Kan jeg stole blindt på
> retskrivningsordbogen,
RO fastlægger normen, så den er pr. definition korrekt.
> og starte en forening til bekæmpelse af bekræftigelse?
Du kan melde dig ind i Fiduso der arbejder for sproglig omhu. At
starte en forening i anledning af ét ord er ikke særlig praktisk.
Poul B
Du kan altid stole på retskrivningsordbogen, men det bør nok tilføjes, at
/bekræftige/ ikke er et helt ukendt ord i ordbøgerne. Man finder det ganske
vist ikke i RO, men slår man i ODS op under /bekræfte/, står /bekræftige/ i
parentes med et mærke, der viser, at det er forældet (og det var altså
allerede i første halvdel af 1900-tallet). Ordet findes også hos Kalkar, så
det fandtes også før 1700. Begge ord er lånt fra plattysk, men en tid lang
var det altså kun /bekræfte/, som var almindeligt. Om så /bekræftige/
aldrig helt har været uddødt, eller om det har fået en renæssance ved hjælp
af andre verber, der ender på -ige (f.eks. /beskæftige/ og /bemægtige/), er
et andet spørgsmål.
--
Poul
kjaer
Man kan aldrig stole blindt på en ordbog, hvis det skal være helt korrekt er
det kun din egen fornemmelse der gælder.
Tag f.eks. ordet cykkel, ordbogen siger det er forkert, men grammatikkens
regler om dobbelt-konsonant siger at det er rigtig.
John
> hvis det skal være helt korrekt er det kun din egen fornemmelse der
> gælder.
> Tag f.eks. ordet cykkel
Jaja.. æ mand hans kuen hinner sykkel si klåk.. min gamle far si'r, det er
korrekt dansk..
Mvh John
Anders Søe Plougsgaard
Heidi skrev:
> Inspireret af tråden om feks. og hvadenudethedder osv., kom jeg lige til
> at tænke på bekræftelse og bekræftigelse - er det bare mig, eller lyder
> ordet bekræftigelse ikke bare fuldstændig forkert?
Det er i hvert fald ikke bare dig!! Denne gruppe har også et mangeårigt
mellemværende med 'bekræftigelse'. Hvis man googler lidt på tidligere
diskussioner vil man se at ordet har været diskuteret med jævne mellemrum de
sidste seks år, deriblandt
Apr. 2005, Feb. 2005, Jan. 2005, Feb. 2004, Okt. 2003, Sep. 2003, Aug. 2003,
Apr. 2003, Jan. 2003, Feb. 2002, Okt. 2001, Sep. 2001, Apr. 2001, Okt. 2000,
Mar. 1999.
Der er gået ret lang tid siden sidste diskussion som var i juli sidste år.
Hvis du vil læse den så kig her:
Så, velkommen, du skal nok føle dig tilpas her. Her er i hvert fald en masse
der hader ordet 'bekræftige'...
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
kjaer
Klip fra ordbogen:
"(1) KONSONANTER MELLEM VOKALER
For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt
konsonant efter en kort vokal"
Hvordan udtaler du cykel/cykkel?
John
> Hvordan udtaler du cykel/cykkel?
Sygl. Min morbror (københavner) sagde: sii-gl.. :)
Mvh John
Heidi
> Heidi skrev:
>
>> Inspireret af tråden om feks. og hvadenudethedder osv., kom jeg
>> lige til at tænke på bekræftelse og bekræftigelse - er det
>> bare mig, eller lyder ordet bekræftigelse ikke bare
>> fuldstændig forkert?
>
> Det lyder fuldstændig forkert, og det *er* fuldstændig forkert.
Rart at vide at jeg ikke tager helt fejl.
> Det svarer til en fejlprocent på 4,7. Det er ikke så slemt.
Nej men hvis man kigger på nogle af de sider hvor de bruger
bekræftigelse, så synes jeg nogen af dem ser rimelig "officielle" ud -
der må være nogen der ikke bruger stavekontrol inden de laver deres
hjemmesider!
>> Hvad siger de kloge i gruppen? Kan jeg stole blindt på
>> retskrivningsordbogen,
>
> RO fastlægger normen, så den er pr. definition korrekt.
>
>> og starte en forening til bekæmpelse af bekræftigelse?
>
> Du kan melde dig ind i Fiduso der arbejder for sproglig omhu. At
> starte en forening i anledning af ét ord er ikke særlig praktisk.
Nej det var nu også mest for sjov jeg skrev det :-)
--
Heidi
Heidi
> Heidi skrev:
>
>> Inspireret af tråden om feks. og hvadenudethedder osv., kom jeg lige
>> til at tænke på bekræftelse og bekræftigelse - er det bare mig,
>> eller lyder ordet bekræftigelse ikke bare fuldstændig forkert?
>
> Det er i hvert fald ikke bare dig!! Denne gruppe har også et
> mangeårigt mellemværende med 'bekræftigelse'. Hvis man googler lidt
> på tidligere diskussioner vil man se at ordet har været diskuteret
> med jævne mellemrum de sidste seks år, deriblandt
>
> Apr. 2005, Feb. 2005, Jan. 2005, Feb. 2004, Okt. 2003, Sep. 2003,
> Aug. 2003, Apr. 2003, Jan. 2003, Feb. 2002, Okt. 2001, Sep. 2001,
> Apr. 2001, Okt. 2000, Mar. 1999.
Ja ups - det var så en af de gange jeg glemte at tjekke google groups
først :-/
> Så, velkommen, du skal nok føle dig tilpas her. Her er i hvert fald
> en masse der hader ordet 'bekræftige'...
:-) Jeg siger tak for alle svarene.
--
Heidi
Anders Søe Plougsgaard
Heidi skrev:
>> Apr. 2005, Feb. 2005, Jan. 2005, Feb. 2004, Okt. 2003, Sep. 2003,
>> Aug. 2003, Apr. 2003, Jan. 2003, Feb. 2002, Okt. 2001, Sep. 2001,
>> Apr. 2001, Okt. 2000, Mar. 1999.
>
> Ja ups - det var så en af de gange jeg glemte at tjekke google groups
> først :-/
Såså, det var nu slet ikke ment som en bebrejdelse. Ovenstående liste viser
jo også med al tydelighed at vi er i stand til at diskutere det samme ord
igen og igen over mange år. Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at
diskutere med!
I øvrigt: Er det ikke på tide dette ord bliver en del af OSS'en?
(http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/)
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Poul B
> I øvrigt: Er det ikke på tide dette ord bliver en del af OSS'en?
> (http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/)
Jo. Men skal det være som verbum eller substantiv?
--
Poul
Poul Erik Jørgensen
news:1kgot095pud7h$.1etr7xuf...@40tude.net
> Jo. Men skal det være som verbum eller substantiv?
Begge dele. De hører jo sammen.
Igen: Vi skal ikke bare skrive af fra RO, men forklare hvorfor formerne
eksisterer.
Det vil være en god beskæftelse ;-)
Poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Poul B
>> Jo. Men skal det være som verbum eller substantiv?
>
> Begge dele. De hører jo sammen.
> Igen: Vi skal ikke bare skrive af fra RO, men forklare hvorfor formerne
> eksisterer.
> Det vil være en god beskæftelse ;-)
Her er et forslag (med skyldig tak til diverse skribenter i gruppen):
Hedder det /bekræftelse/ eller /bekræftigelse/?
/Bekræftelse/ er det eneste af de to ord, som står i RO, og det er dermed
den korrekte form. Det bør dog tilføjes, at verbet /bekræftige/ ikke er et
helt ukendt ord i ordbøgerne. Man finder det ganske vist ikke i RO, men
slår man i ODS op under /bekræfte/, står /bekræftige/ i parentes med
bemærkning om, at det er forældet (og det var allerede i første halvdel af
1900-tallet). Ordet findes også hos Kalkar, så det har altså en del år på
bagen. Begge ord er indlånt fra senmiddelalderligt plattysk, hvor de hed
"bekreften" og "bekreftigen", men med tiden er /bekræftige/ gået mere og
mere af brug. Ordet findes dog af og til i såvel tale- som skriftsprog,
muligvis fordi der er andre lignende verber, der ender på -ige (f.eks.
/beskæftige/ og /bemægtige/), men korrekt er det altså ikke.
Kommentarer?
--
Poul
Peter Loumann
> Om så /bekræftige/
> aldrig helt har været uddødt, eller om det har fået en renæssance ved hjælp
> af andre verber, der ender på -ige (f.eks. /beskæftige/ og /bemægtige/), er
> et andet spørgsmål.
Og 'forpligtige' som også er omdiskuteret. Det er med i RO og kan forsvares
med adjektivet 'pligtig' mens 'kræftig' ikke findes. Jeg foretrækker
'forpligte'.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Poul B
>> Om så /bekræftige/
>> aldrig helt har været uddødt, eller om det har fået en renæssance ved hjælp
>> af andre verber, der ender på -ige (f.eks. /beskæftige/ og /bemægtige/), er
>> et andet spørgsmål.
>
> Og 'forpligtige' som også er omdiskuteret. Det er med i RO og kan forsvares
> med adjektivet 'pligtig' mens 'kræftig' ikke findes. Jeg foretrækker
> 'forpligte'.
Ditto. Sprognævnet anbefaler da også, at man anvender ordet med
forsigtighed.
--
Poul
Poul Erik Jørgensen
> Kommentarer?
Jeg synes i hvert fald det ser fint ud. Du siger straks hvad der er den
korrekte form - og går derefter i gang med overvejelserne.
Det kan vist ikke gøres meget bedre - og klarere.
Karin Trabolt
> Her er et forslag (med skyldig tak til diverse skribenter i gruppen):
>
> Hedder det /bekræftelse/ eller /bekræftigelse/?
> /Bekræftelse/ er det eneste af de to ord, som står i RO, og det er dermed
> den korrekte form. Det bør dog tilføjes, at verbet /bekræftige/ ikke er et
> helt ukendt ord i ordbøgerne. Man finder det ganske vist ikke i RO, men
> slår man i ODS op under /bekræfte/, står /bekræftige/ i parentes med
> bemærkning om, at det er forældet (og det var allerede i første halvdel af
> 1900-tallet). Ordet findes også hos Kalkar, så det har altså en del år på
> bagen. Begge ord er indlånt fra senmiddelalderligt plattysk, hvor de hed
> "bekreften" og "bekreftigen", men med tiden er /bekræftige/ gået mere og
> mere af brug. Ordet findes dog af og til i såvel tale- som skriftsprog,
> muligvis fordi der er andre lignende verber, der ender på -ige (f.eks.
> /beskæftige/ og /bemægtige/), men korrekt er det altså ikke.
>
> Kommentarer?
Jeg synes forslaget er rigtig godt!
Jeg er dog en smule i tvivl om hvad du vil fortælle med din parentes:
Mener du at ODS er skrevet i første halvdel af 1900-tallet, eller mener du
at "bekræftige" allerede var forældet på det tidspunkt?
Begge dele er vel rigtigt selvom den ene reference til "bekræftige"
(Gram.breve) er fra 1907.
--
Karin Trabolt
Poul B
> Mener du at ODS er skrevet i første halvdel af 1900-tallet, eller mener du
> at "bekræftige" allerede var forældet på det tidspunkt?
Det sidste.
--
Poul
Poul B
Jeg spekulerer på, hvad jeg kunne skrive i stedet. Måske skulle jeg følge
din første fortolkning og bare skrive "(det pågældende bind er fra 1920)"?
Den logiske konklusion må vel så netop blive, at "bekræftige" var forældet
i 1920.
Vil denne rettelse fjerne tvetydigheden?
--
Poul
Karin Trabolt
Ja, det synes jeg ville være fint!
--
Karin Trabolt
21mad...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> og tror ikke helt at jeg har fundet svaret her
--
/Bertel