--
Med venlig hilsen
Lisbet
http://spanskgrammatik.dk
Jeg vil gerne sl� et slag for et ord, der vist er helt p� vej ud af brug:
"finurlig"
Niels Peter
>Jeg kom til at t�nke p� at "vi" ofte er en anelse negative. Det kunne
>da v�re dejlgit med en liste over fine/dejlige/smukke ord og
>vendinger.
Tillad mig, p� trods af min nedarvede positive indstilling, at v�re
lidt negativ. Hvad i hede hule H.. g�r de der skr�streger i en skreven
tekst? Skr�streger har deres plads som divisionstegn eller i en
datoangivelse. Kommaet er opfundet!
troglodyt
Per V
--
V�r god ved politiet!
http://www.new.facebook.com/ext/share.php?sid=73289081718&h=XDpTj&u=Lj8oV&ref=nf
Et komma der ville da give en anden mening, samt lyde fuldkommen
underligt hvis det blev læst op. Men du kan måske ikke udtale
"skråstreg"?
Jeg begynder at forstå hvorfor der er mange der har dig i deres
killfilter. Desværre har jeg ikke den luksus via GoogleGroups.
~Trekkie
Dejligt ord, finurligt. Jeg har en anbefaling hvor min tidligere
arbejdsgiver brugte det. Måske ikke det bedste valg, for de næste par
steder jheg viste den frem opfattede de det vist mest som noget
negativt, det var i al fald tydeligt at det ikke var et ord de kendte.
Et ord jeg selv bruger så tit som muligt, selvom det ellers ikke høres
meget længere er "mestendels" - det smager godt ^_^
~Trekkie/Lisbeth
Jeg forst�r godt troglodyts indvending mod skr�stregerne (hvorfor ikke
blot komma og eller), og jeg finder det komplet idiotisk n�r nogen
fors�ger at l�se dem op som "skr�streg".
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
"troglodyt" skrev i meddelelsen news:...
"Lisbet Overvad Laursen" wrote:
>>Jeg kom til at t�nke p� at "vi" ofte er en anelse negative. Det kunne
>>da v�re dejlgit med en liste over fine/dejlige/smukke ord og
>>vendinger.
>
> Tillad mig, p� trods af min nedarvede positive indstilling, at v�re
> lidt negativ. Hvad i hede hule H.. g�r de der skr�streger i en skreven
> tekst? Skr�streger har deres plads som divisionstegn eller i en
> datoangivelse. Kommaet er opfundet!
Ja det var da kraftigt udtrykt. Jeg tror Lisbeth har set det for sig, nu n�r
vi kommer med indl�g for at dv�le ved enkelte ords egenskaber, s� er de s�
fint lagt ind i hver sin lille ramme med skr�stregerne. Hvor mange af os g�r
rundt og t�nker over, at de er divisionstegn. Jeg har aldrig h�rt det f�r i
dag.
Cindy
De bruges til at angive valgsmuligheder. N�r Lisbet taler om
"fine/dejlige/smukke ord", betyder det at det er ord som man kan bruge de
tre valgmuligheder om.
Lisbet lader det v�re �bent om man synes at ordene er fine eller dejlige
eller smukke.
Brugen af skr�streg p� den m�de er ganske almindelig i skriftligt dansk.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Og efter min mening langt det mest elegante hvis der er mere end bare nogle
f� muligheder at v�lge mellem.
Jan
> [...] skr�stregerne (hvorfor ikke blot komma og eller), og
> jeg finder det komplet idiotisk n�r nogen fors�ger at l�se
> dem op som "skr�streg".
Man kunne bruge det engelske "slash". Det er en stavelse
hurtigere at sige. Men hverken fint, dejligt eller smukt.
--
Herluf :�)
"Cindy" skrev i meddelelsen
N�, da jeg skrev kunne jeg ikke se Trekkie og Eriks indl�g.
Men nu kunne jeg da have lyst at komme med et ord, som jeg synes godt om.
Eller to. Det ene har jeg faktisk n�vnt her i gruppen i en anden
forbindelse, det er en slags stednavn, p� noget som er mindre end en
landsby. Det ligger mellem to bakker ude i n�rheden af S�sum og Ganl�se.
Ordet er Bj�ldek�r. Jeg synes bare det er s� k�nt. Jeg ved ikke hvorfor jeg
kan lide det andet. Det har en klang af et eller andet i en fredfyldt tid og
et fredfyldt sted, synes jeg. Det er ordet stente.
Jeg vil h�be Lisbeths ide m� blive brugt og bringe mande andre k�nne og
dejlige ord frem.
Cindy
>Et komma der ville da give en anden mening, samt lyde fuldkommen
>underligt hvis det blev l�st op. Men du kan m�ske ikke udtale
>"skr�streg"?
Jo jo, jeg kan s�m�nd godt udtale 'skr�streg'. Hvis jeg ellers
forst�r dig rigtigt, s� mener du, at jeg - hvis jeg skulle l�se
teksten op - skulle sige: Ditten skr�streg datten osv. Ja, det kunne
v�re k�nt.
S� vidt jeg erindrer lavede De Nattergale en julekalender hvor der
netop blev gjort tykt grin med med skr�streg-dillen. Er der nogen der
husker den? M�ske ligger der et klip p� youtube? Jeg kigger
Jeg vil fastholde at skr�streger er en uskik i en skreven tekst!
>
>Jeg begynder at forst� hvorfor der er mange der har dig i deres
>killfilter. Desv�rre har jeg ikke den luksus via GoogleGroups.
Hold da op! Er man blevet ber�mt? Og endda uden at v�re med i
x-factor. Stort.
Med hensyn til den luksus du n�vner, s� skulle du m�ske alligevel
overvinde din ladhed og finde en nyhedsl�ser med indbygget luksus.
Nothing comes from doing nothing, som min salig fader altid sagde.
Han rister sikkert i Helvede
troglodyt
>>> Brugen af skr�streg p� den m�de er ganske almindelig i skriftligt
>>> dansk.
>>
>> Og efter min mening langt det mest elegante hvis der er mere end bare
>> nogle f� muligheder at v�lge mellem.
>>
>Hvem sidder i �vrigt og l�ser indl�ggene her h�jt?
Tja, det kunne jeg i enkelte tilf�lde finde p�. Tilh�reren ville s�
v�re min stakkels hustru.
N�, sp�g til side. Hvis man nu skulle l�se en tekst h�jt hvor der
forekommer skr�streger skulle man s� l�se '/' som 'skr�streg'?
Jeg undskylder meget, men i mine �jne er '/' mindst lige s�
r�dselsfuld som oxo, knuz og andre grimme ting, der har v�ret n�vnt i
en anden tr�d her. Det er bare min mening, Beklager
troglodyt
>Men nu kunne jeg da have lyst at komme med et ord, som jeg synes godt om.
>Eller to. Det ene har jeg faktisk n�vnt her i gruppen i en anden
>forbindelse, det er en slags stednavn, p� noget som er mindre end en
>landsby. Det ligger mellem to bakker ude i n�rheden af S�sum og Ganl�se.
>Ordet er Bj�ldek�r.
Hvor er dog det? Jeg har min - n�sten - daglige gang i det omr�de, men
kender ikke Bj�ldek�r. Mon ikke det det sympatiske ligger i 'k�r'?
>Jeg synes bare det er s� k�nt. Jeg ved ikke hvorfor jeg
>kan lide det andet. Det har en klang af et eller andet i en fredfyldt tid og
>et fredfyldt sted, synes jeg. Det er ordet stente.
Du m� vist i gang med en psykoanalyse. Jeg advarer; det er dyrt.
>
>Jeg vil h�be Lisbeths ide m� blive brugt og bringe mande andre k�nne og
>dejlige ord frem.
H�bet er lysegr�nt. Lysegr�nt er da et dejligt ord, ikk'? Eller er det
bare de emotioner det frembringer i mit sind?
troglodyt
>Niels Peter Hansen wrote:
>>
>> Jeg vil gerne sl� et slag for et ord, der vist er helt p� vej ud af
>> brug: "finurlig"
>>
>Det er ikke p� vej ud af mit ordforr�d!
Heller ikke af mit, men mon ikke det er et sp�rgsm�l om alder?
troglodyt
> Men nu kunne jeg da have lyst at komme med et ord, som
> jeg synes godt om. Eller to. Det ene har jeg faktisk n�vnt
> her i gruppen i en anden forbindelse, det er en slags stednavn,
> p� noget som er mindre end en landsby. Det
> ligger mellem to bakker ude i n�rheden af S�sum og
> Ganl�se. Ordet er Bj�ldek�r. Jeg synes bare det er s�
> k�nt.
Det sted m�tte jeg gamle landkortfreak da fluks finde. P�
et gammelt m�lebordsblad hedder g�rden ved vejen
mellem Ganl�se og S�sum "Bj�ldkj�r". I dag hedder
stedet Bjellek�r. Stednavnets f�rsteled kan enten komme
af ordet "bj�lde" eller af mandsnavnet "Bialvi".
> Jeg ved ikke hvorfor jeg kan lide det andet. Det har en
> klang af et eller andet i en fredfyldt tid og et fredfyldt
> sted, synes jeg. Det er ordet stente.
En stente er rar at m�de i landskabet, hvis man vil over
et hegn. S� vil jeg tilf�je "en spang". S�dan en er rar at
finde, hvis man vil krydse et vandl�b. Et andet begreb fra
landkort og stednavne, er "vad". Det kan en herskrivende
forfatter sikkert fort�lle mere om.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amat�rer - g�r Verden sjovere
> En stente er rar at m�de i landskabet, hvis man vil over
> et hegn. S� vil jeg tilf�je "en spang". S�dan en er rar at
> finde, hvis man vil krydse et vandl�b.
Er det s�dan �n, Herr Peder kasted' runer over?
Niels Peter
>> S� vil jeg tilf�je "en spang". S�dan en er rar at
>> finde, hvis man vil krydse et vandl�b.
>
> Er det s�dan �n, Herr Peder kasted' runer over?
Ja. Og Helleliden gik over den fortryllede spang(e).
Her er sangen:
http://www.ugle.dk/hr_peder_kasted_runer.html
--
Herluf :�)
> Jeg vil fastholde at skr�streger er en uskik i en skreven tekst!
Det er da netop i en skreven tekst, de h�rer hjemme. I en tekst, er skal
l�ses op, ville jeg formulere mig helt anderledes.
Det er den, som vi fr�kke skolekn�gte lavede om til "Hr. Peder kasted op i
store spande".
Hvordan ville du s� selv foresl� at Lisbet skulle have skrevet i stedet for
"fine/dejlige/smukke ord" - nu du ved at meningen er "forskellige forslag"?
>>Hvem sidder i �vrigt og l�ser indl�ggene her h�jt?
>
> Tja, det kunne jeg i enkelte tilf�lde finde p�.
>
Da jeg l�ste Pers indl�g, t�nkte jeg: Det g�r troglodyt.
Og nu har du jo indr�mmet.
mvh
Henning
> S� vidt jeg erindrer lavede De Nattergale en julekalender hvor der
> netop blev gjort tykt grin med med skr�streg-dillen. Er der nogen der
> husker den?
Ja, mon ikke! Det var "CWC" skr�streg "Canal Wild Card". Ubetalelig
morsom.
--
J�rgen Grandt
> Det kunne da v�re dejlgit med en liste
> det var ikke s�rig nemt at finde gode eksempler.
Jeg kan godt lide ord som 'sporvogn', 'k�benhavnerbirkes', 'Amager' (n�r
det udtales rigtigt), 'pikansjos', 'neskaffe' og 'tr�ls'. Der skal nok
ogs� v�re andre.
I �vrigt kan jeg varmt anbefale en lille bog, hvis indhold jeg desv�rre
selv alt for sj�ldent husker at huske: Edel Hildebrandts "Ind med
sproget", Politikens Forlag 2001.
--
J�rgen Grandt
- som altid kun udtaler sig p� egne vegne
> Det er den, som vi fr�kke skolekn�gte lavede om til "Hr. Peder kasted
> op i store spande".
N�, det var da ikke s�rligt fr�kt.
"Henning Pr�stegaard" skrev i meddelelsen
Det var meget sjovt. I kender nok den herre tro/glo/dyt bedre end jeg g�r.
Men det er vist rigtigt, hvad troglodyt sagde, om at visse asociationer til
ordet, kan f� �n til at synes, at man synes om det.
Jeg har et her, veranda.
Cindy
>"troglodyt" <trog...@troglodyt.invalid> skrev i meddelelsen
>news:mdi8351cg0aqsornt...@4ax.com...
>> Jeg undskylder meget, men i mine �jne er '/' mindst lige s�
>> r�dselsfuld som oxo, knuz og andre grimme ting, der har v�ret n�vnt i
>> en anden tr�d her. Det er bare min mening, Beklager
>
>
>Hvordan ville du s� selv foresl� at Lisbet skulle have skrevet i stedet for
>"fine/dejlige/smukke ord" - nu du ved at meningen er "forskellige forslag"?
Tja, hvad med: Fine, dejlige eller smukke ord?
Det kunne jo s� ogs� v�re - gys: Fine skr�streg dejlige skr�streg
smukke
B�r selv en skreven tekst ikke kunne l�ses op uden un�dig
'overs�ttelse'?
troglodyt
>"troglodyt" <> skrev i meddelelsen ...
>
>>>Hvem sidder i �vrigt og l�ser indl�ggene her h�jt?
>>
>> Tja, det kunne jeg i enkelte tilf�lde finde p�.
>>
>Da jeg l�ste Pers indl�g, t�nkte jeg: Det g�r troglodyt.
Jeg er da enormt overv�ldet over at du umidellbart t�nker p� min ringe
eksistens. L�ser du aldrig noget op for andre, eller er det s�
m�rkv�rdigt? Du er m�ske ensom? Hvis du har lyst til at l�se noget op,
m� du da gerne ringe til mig, men s� skal du alts� ogs� v�re st�rkt
tr�ngende
>Og nu har du jo indr�mmet.
Ja, indr�mmet. Kan man i det hele taget indr�mme uden at v�re blevet
'afh�rt'? Men hvad er forbrydelsen?
troglodyt
>Det var meget sjovt. I kender nok den herre tro/glo/dyt bedre end jeg g�r.
Og hvad har det med sagen at g�re? Jeg ville foretr�kke at I ville
forholde jer til substansen i mine udtalerser - hvis der ellers er en
s�dan - i stedet for min person
>
>Men det er vist rigtigt, hvad troglodyt sagde, om at visse asociationer til
>ordet, kan f� �n til at synes, at man synes om det.
N�, *kan* der v�re noget 'rigtigt' i hvad jeg siger?
troglodyt
>En stente er rar at m�de i landskabet, hvis man vil over
>et hegn. S� vil jeg tilf�je "en spang". S�dan en er rar at
>finde, hvis man vil krydse et vandl�b. Et andet begreb fra
>landkort og stednavne, er "vad". Det kan en herskrivende
>forfatter sikkert fort�lle mere om.
T�nker du p� Vadmand? Herr Perve vil sikkert betakke sig for at blive
smidt ned i et sumpet omr�de for derefter af blive betr�dt af
vejfarende. Det vil jeg dog ikke g�re mig klog p� - mennesker kan jo
indeholde s� mange perverser. Et andet begreb for overgang p� et v�dt
eller (skr�streg) sumpet sted er vase. Jeg er ikke helt sikker p� hvad
den n�jagtige betydning er, men tror at det d�kker over grene der
kastes i et vandl�b eller (skr�streg) sumpet omr�de. Vandet kan s� -
til dels - tr�nge igennem og de vejfarende kan komme t�rskoet over.
Da nu tr�doverskriften er 'Fine ord og vendinger', vil jeg for at
komme t�rskoet i land efter denne eskapade gentage et par ord jeg
brugte f�rhen: Vejfarende, vase, t�rskoet. Jeg synes nu ikke de er s�
'fine', men jeg nyder at bruge den slags ord. M�ske er det bare for at
skille mig ud fra m�ngden. Det er ikke nemt med den selverkendelse.
Jeg kan mange andre 'fine' ord, men det vil - synes jeg - v�re
temmelig �ndssvagt at remse dem op hvis de ikke indg�r i en fornuftig
sammenh�ng (skr�streg) kontekst
troglodyt
>Per Vadmand wrote:
>
>> Det er den, som vi fr�kke skolekn�gte lavede om til "Hr. Peder kasted
>> op i store spande".
>
>N�, det var da ikke s�rligt fr�kt.
M�ske for PV? Han har sikkert v�ret en rigtig dengse if�rt matrost�j.
N�, nu skal jeg nok passe p� hvad jeg siger - man er vist �mtfindlige
her og (min) ironi opfattes sj�ldent blandt de gode damer og herrer i
dette forum
troglodyt
>troglodyt wrote:
>
>> Jeg vil fastholde at skr�streger er en uskik i en skreven tekst!
>
>Det er da netop i en skreven tekst, de h�rer hjemme. I en tekst, er skal
>l�ses op, ville jeg formulere mig helt anderledes.
Det vil med andre ord sige, at du skelner mellem tekster, der kun skal
l�ses og dem der er beregnet til opl�sning? Det har jeg aldrig t�nkt
over. N�r jeg l�ser en tekst, s� l�ser jeg den op for mig selv. Kan
man l�se uden (tavst) at l�se op? Jeg kan vist ikke.
troglodyt
> Viktor Borge kunne synge b�de kommaer og punktumer.
Plus adskillige andre tegn. En klassiker af rang.
--
J�rgen Grandt
[klip]
What! Har jeg virkelig reflekteret p� kjaers indl�g en halv time f�r han
eller hun skrev det?
--
J�rgen Grandt
Skr�stregerne er ment som tegn p� "eller", men jeg kan godt se at de
ikke er s�rlig sk�nne.
--
Med venlig hilsen
Lisbet
http://spanskgrammatik.dk
Med "fin" mener jeg ikke fisefornem eller noget i den dur. Det er
sjovt som ordet "fin" kan misforst�s. Hermed erkl�rer jeg "fin" som
et fint ord (for mig).
Jeg ved ikke om du med en herskrivende forfatter mener mig. Jeg har
ikke gransket i sagerne, men opfatter mit efternavn som havende noget
at g�re med vadested. "Vad over!" Er der nogen her der ved mere om
s�dant?
Eller m�ske kan henvise til nogen der ved noget? Jeg tror det har
noget med stednavne at g�re.
>> Et andet begreb fra
>> landkort og stednavne, er "vad". Det kan en herskrivende
>> forfatter sikkert fort�lle mere om.
> Jeg ved ikke om du med en herskrivende forfatter mener mig.
Nej, jeg t�nkte faktisk p� forfatteren Per Vadmand.
Undskyld at jeg helt overs� at du ogs� har "vad" i navnet.
--
Herluf :�)
Og nu er der kommet en del hvoraf jeg lister nogle op her. Sig til
hvis der er nogen jeg har overset eller hvis I har nye gode ord.
Bj�ldek�r
fin
finurlig
fundere
himmelbl�
lysegr�n
mestendels
pikansjos
spang
t�rskoet
tr�ls
vase
vejfarende
veranda
Det kan jeg forsikre dig om, at det var i 50'erne p� den skole - takseret
til mindst et par flade �ret�ver, hvis sangl�reren h�rte det.
Hr. Luf t�nker nok p�, at jeg tidligere har n�vnt, at mit navn oprindeligt
er betegnelsen p� en, der har en g�rd, hvortil h�rer tilsyn med et vadested.
Navnene "Vadmand" og "Vadg�rd" (og blot "Vad") stammer herfra.
> Bj�ldek�r
> fin
> finurlig
> fundere
> himmelbl�
> lysegr�n
> mestendels
> pikansjos
> spang
> t�rskoet
> tr�ls
> vase
> vejfarende
> veranda
Mig tykkes at et af ordene falder lidt ved siden af resten.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Hmm! Jeg havde en gang en l�rer ved navn Herluf - gad vide hvorfra det
kommer (det var hans efternavn)
Ja, men det er stednavnetm ikke? Det g�r da ikke noget, vel?
> Nej, jeg t�nkte faktisk p� forfatteren Per Vadmand.
> Undskyld at jeg helt overs� at du ogs� har "vad" i navnet.
Overvad minder mig om en af min forrige chefs mange anekdoter fra
S�v�rnet o. 1960:
En ny officer om bord pr�senterer sig "Overfenrik Balle", hvortil manden
som tager imod ham kvitterer med "Fenrik Overballe".
--
J�rgen Grandt
Sjov historie. Min far som vitterligt har efternavnet Overvad og
er/var l�ge blev en gang pr�senteret for en anden l�ge som hed Vad.
Pr�sentationen l�d som f�lger: Overl�ge Vad - Underl�ge Overvad.
> Sjov historie. Min far som vitterligt har efternavnet Overvad og
> er/var l�ge blev en gang pr�senteret for en anden l�ge som hed Vad.
> Pr�sentationen l�d som f�lger: Overl�ge Vad - Underl�ge Overvad.
S� Overvad var alts� under Vad.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hvad er en nymfoman?
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=nymfoman
Jeg synes, at henrivende er s�dan et yndigt ord (mon det (fortsat) benyttes
i sproget?). Og ja, faktisk s� synes jeg ogs�, at yndigt er yndigt, s� det
m� ogs� gerne komme med p� listen.
I �vrigt s� t�nker jeg p� det nye dyr i �benbaringen i affaldsreguleringen,
"vugge til vugge". Det er nu hverken henrivende eller yndigt, men jeg kom
til at t�nke p� det, da jeg l�ste dit oprindelige indl�g, hvor du efterlyser
ord eller vendinger.
/Karina
Ja, formentligt. Det handelde jo ikke om navnene her.
Man kan vist kun slippe afsted med at sige "henrivende" eller "yndig",
hvis man er kvinde, og selv er yndig.
--
Andreas
Min skolegang er ganske vist lidt senere (1961-71) end din, men
forvanskning af sang- og salmetekster var p� ingen m�de ukendt. Jeg
husker ikke det afstedkom de store sanktioner, og da slet ikke
lussinger.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Jeg ved ikke hvorfor computeren ind imellem dropper sommertiden.
> Lisbet Overvad Laursen skrev:
>
>> Bj�ldek�r
>> fin
>> finurlig
>> fundere
>> himmelbl�
>> lysegr�n
>> mestendels
>> pikansjos
>> spang
>> t�rskoet
>> tr�ls
>> vase
>> vejfarende
>> veranda
>
> Mig tykkes at et af ordene falder lidt ved siden af resten.
Du t�nker p� nummer 8? Det g�r jeg i hvert fald.
--
Herluf :�)
>
> Man kan vist kun slippe afsted med at sige "henrivende" eller "yndig",
> hvis man er kvinde, og selv er yndig.
Jeg kender en �ldre herre der ofte bruger ordet "bed�rende" - og det virker
faktisk ikke forkert, n�r det er ham, der g�r det.
"Andreas Andersen" <> skrev i meddelelsen -om...
> On 14 Jun., 19:20, "Karina Jensen" wrote:
>> "Lisbet Overvad Laursen" <lisbet.olnos...@gmail.com> skrev i en
>> meddelelsen
>> > Og nu er der kommet en del hvoraf jeg lister nogle op her. Sig til hvis
>> > der er nogen jeg har overset eller hvis I har nye gode ord.
>>
>> Jeg synes, at henrivende er s�dan et yndigt ord (mon det (fortsat)
>> benyttes
>> i sproget?). Og ja, faktisk s� synes jeg ogs�, at yndigt er yndigt, s�
>> det
>> m� ogs� gerne komme med p� listen.
>
> Man kan vist kun slippe afsted med at sige "henrivende" eller "yndig",
> hvis man er kvinde, og selv er yndig.
Det har jeg aldrig t�nkt over f�r, men det er m�ske s�dan.
Jeg har lyst til at komme med endnu et ord, som er b�de fint og smukt, det
er konkylie.
Cindy
>
> Min skolegang er ganske vist lidt senere (1961-71) end din, men
> forvanskning af sang- og salmetekster var p� ingen m�de ukendt. Jeg
> husker ikke det afstedkom de store sanktioner, og da slet ikke
> lussinger.
S� har du nok g�et p� en kommunal skole i K�benhavn. D�r blev det forbudt i
1952, i resten af landet i 1967.
Se http://www.grandts.dk/Skolen/klask.htm
Hvor pudsigt. Det har jeg aldrig t�nkt over, men m�ske kan der v�re noget om
snakken.
/Karina
Men det er da en hel sang. Jeg har den på tryk et sted men her er den
frit efter hukommelsen:
Hr. Peder kasted op i store spande
og lagde våde klude på sin pande
så løfted han sit hoved
fra hovedpuden op
og råbte så det rystede alt i hans stakkels krop:
Aldrig mer' vil jeg bajer drikke
Aldrig mer' den fordømte hikke
Aldrig mer'!
Trekkie/Lisbeth
> Min skolegang er ganske vist lidt senere (1961-71) end din, men
> forvanskning af sang- og salmetekster var p� ingen m�de ukendt. Jeg
> husker ikke det afstedkom de store sanktioner, og da slet ikke
> lussinger.
I den skole jeg gik p�, kunne man blandt de 1199 andre elever
sagtens have sunget lidt af hvert til morgensang hvis man ikke
stod t�t p� en l�rer. Jeg sang dog kun de rigtige tekster, og jeg
er ikke bekendt med at andre afveg derfra.
> Du t�nker p� nummer 8? Det g�r jeg i hvert fald.
Ja.
> Man kan vist kun slippe afsted med at sige "henrivende" eller "yndig",
> hvis man er kvinde, og selv er yndig.
... eller er mand og optr�der i en sorthvid film der skal
forestille gamle dage.
> Jeg har lyst til at komme med endnu et ord, som er b�de fint og smukt, det
> er konkylie.
Ja, det er en perle.
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Du t�nker p� nummer 8? Det g�r jeg i hvert fald.
>
> Ja.
Nummer 8-ordet (s�vel som 'sporvogn' m.fl.) skyldtes at jeg syntes at
ordet "fine" i overskriften og de uddybende skr�stregsord "smukke" og
"dejlige" var mig et nummer for tuttenuttede. Og noget skal man jo mene,
n�r man ikke kan holde sin k�ft.
Kan 'k�ft' n� at komme med p� listen?
--
J�rgen Grandt
Jeg synes da, Bertel, at du burde indlemme det fine/dejlige ord 'tykkes'
i/p� listen.
PS B�r ikke l�ses h�jt.
Sven
Jeg kan lige h�re Arthur Jensen sige det.
Sven
Jeg kender en �ldre herre der kan sige: "Det var da yndigt" - men
naturligvis ment ironisk.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Du har aldrig sunget "Og sneglen med hus, paryk og vanter" eller "Paradisets
wienerbr�d"?
"Per Vadmand" skrev i meddelelsen
> TrekkieGrrrl/Lisbeth wrote:
>> On 14 Jun., 17:50, "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> wrote:
>>> Erik Olsen wrote:
>>>> Per Vadmand wrote:
>>>
>>>>> Det er den, som vi fr�kke skolekn�gte lavede om til "Hr. Peder
>>>>> kasted op i store spande".
>>>
>>>> N�, det var da ikke s�rligt fr�kt.
>>>
>>> Det kan jeg forsikre dig om, at det var i 50'erne p� den skole -
>>> takseret til mindst et par flade �ret�ver, hvis sangl�reren h�rte
>>> det.
>>
>>
>> Men det er da en hel sang. Jeg har den p� tryk et sted men her er den
>> frit efter hukommelsen:
>>
>> Hr. Peder kasted op i store spande
>> og lagde v�de klude p� sin pande
>> s� l�fted han sit hoved
>> fra hovedpuden op
>> og r�bte s� det rystede alt i hans stakkels krop:
>> Aldrig mer' vil jeg bajer drikke
>> Aldrig mer' den ford�mte hikke
>> Aldrig mer'!
>>
> Den er noteret og arkiveret! ;-)
Er der ogs� nogen der kan hele tekten til den, hvor i hvert fald 1. linje er
lavet om til:
"Da kom en snedker for fulde sejl"
med l�vehoved og hjertespejl .... ?
Hm og de sm� prikker skulle der alts� v�re nogen, der f�r r�de knopper af.
Det synes jeg er m�rkeligt.
Cindy
>Jeg vil gerne sl� et slag for et ord, der vist er helt p� vej ud af brug:
>"finurlig"
Jeg er glad for "svinke�rinder".
"TL" <tl...@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
news:i5m935hfa6l3l8d48...@4ax.com...
�h ja, tak for det. Det er da et herligt ord. Lad os endelig bevare.
Gad vidst hvad etymologien er til det ord.
Cindy
>
> Du har aldrig sunget "Og sneglen med hus, paryk og vanter" eller "Paradisets
> wienerbr�d"?
Nej. Jeg var meget artig. Jeg havde b�vl nok med
klassekammeraterne, jeg havde ikke brug for at sl�s med l�rerne
ogs�. Desuden syntes jeg at skolearbejdet var sjovt.
> Jeg synes da, Bertel, at du burde indlemme det fine/dejlige ord 'tykkes'
> i/p� listen.
Det kan vi godt.
Pr�v at sige til en bekendt:
Tygges vin?
N�r han s� har givet dig et bl�t �je, siger du:
Nej, den drikkes.
> > ... eller er mand og optr�der i en sorthvid film der skal
> > forestille gamle dage.
> Jeg kan lige h�re Arthur Jensen sige det.
Det var nu Lars Brygmann der sagde det til en kvindelig komiker:
Det var s�dt sagt dit henrivende lille v�sen.
Hun havde lige sagt om afstemningen om tronf�lgeloven:
Jeg bliver helt svimmel ved at t�nke s� store tanker.
Det var et reklamespot som regeringen havde f�et lavet op til
afstemningen.
> Det var nu Lars Brygmann der sagde det til en kvindelig komiker:
Brygmann, ja! S� forst�r jeg bedre hvorfor han ikke reagerer, n�r jeg
kalder ham Lohmann. N�, Pytmann!
--
J�rgen Grandt
> > Jeg er glad for "svinke�rinder".
> �h ja, tak for det. Det er da et herligt ord. Lad os endelig bevare.
> Gad vidst hvad etymologien er til det ord.
"Svinke" er samme ord som "svinge" - man forlader den lige vej.
"Svinge�rinder" er optaget som ensbetydende skr�llemand p�
Fidusos liste.
>> Jeg kom til at t�nke p� at "vi" ofte er en anelse negative.
>> Det kunne da v�re dejlgit med en liste over
>> fine/dejlige/smukke ord og vendinger.
>
> Og nu er der kommet en del hvoraf jeg lister nogle op her. Sig
> til hvis der er nogen jeg har overset eller hvis I har nye
> gode ord. [...]
Her er et link til "Gode gamle danske ord der bruges alt for
lidt"
som jeg fandt i en tidligere tr�d om emnet:
http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
P.s.
Det er vist ikke udelukkende fine, dejlige og smukke ord.
--
Herluf :�)
I mellemtiden er jeg så kommet i tanke om at jeg lavede en fejl her.
Linje 5 skulle retteligt være "Ogå fór så ud af stuen i susende galop"
- jeg vidste der var noget galt med den linje da jeg skrev det, men
kunne ikke huske den korrekte udgave. Den er så dukket op i
mellemtiden (og nu kan jeg forøvrigt ikke få den sang ud af hovedet
igen...)
Det undrer mig at Google slet ikke vil kendes ved den udgave. Vi har
altid sunget den meget i vores familie, til julefrokoster og lignende,
men den er næppe forfattet her.
~Trekkie/Lisbeth
> Jeg er glad for "svinke�rinder".
Det er jeg ogs�.
--
Jens Brix Christiansen
> Du har aldrig sunget "Og sneglen med hus, paryk og vanter" eller "Paradisets
> wienerbr�d"?
Den sidste har jeg l�rt af min far, men aldrig selv brugt.
--
Jens Brix Christiansen
Dejlig liste. Jeg må tilstå at de fleste af de ord er nogen jeg bruger
jævnligt, oftest netop fordi de ikke er så almindelige. De "smager
godt" så at sige.
~Trekkie/Lisbeth
> Her er et link til "Gode gamle danske ord der bruges alt for
> lidt" som jeg fandt i en tidligere tr�d om emnet:
Linket findes p� Fidusos side med "Eksterne links" (under
"Diverse").
I forbindelse med listen faldt jeg over ordet "l�nse". Her savner jeg en
betydning, nemlig "at sejle med vinden agtenind".
Og omkring den "olme" tyr, fik dwet mig til at t�nke p�, at en tyrkan v�re
"uvan". Har den ogs� tidligere kunnet v�re "van", og hvad bet�d det i givet
fald.
Jan
> http://home19.inet.tele.dk/gamleord/
Jeg bruger stadig "Baryl(er)" j�vnligt.
Jeg kan ogs� finde p� (dog lidt sj�ldnere) at bruge "blusel" og "moro".
Dertil kommer de ord som jeg ikke anede var p� vej ud af det danske sprog.
--
Philip - http://chartbase.dk
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
> Og omkring den "olme" tyr, fik dwet mig til at t�nke p�, at en tyrkan v�re
> "uvan". Har den ogs� tidligere kunnet v�re "van", og hvad bet�d det i givet
> fald.
"Van" er i dag erstattet af "vant", men man kan stadig bruge det
faste udtryk:
Vi plejer van at g�re s�dan og s�dan.
If�lge ODS har det en gammel betydning der nu er glemt:
som man finder behag i;
Det er nok mods�tningen til "uvan".
> Jeg bruger stadig "Baryl(er)" j�vnligt.
Og jeg siger "varyler".
> Jeg kan ogs� finde p� (dog lidt sj�ldnere) at bruge "blusel" og "moro".
Ungerne i skolen morede sig over at jeg j�vnligt brugte
"monstro".
Monstro I kan sige mig hvad 2+3 giver?
Jeg holder meget af "s�gar".
> Jeg holder meget af "s�gar".
Ja, det er ogs� fint.
>> Jeg holder meget af "s�gar".
>
> Ja, det er ogs� fint.
Mins�l har mins�l ikke v�ret n�vnt endnu. Adverbiet
er med i sproget.dk, hvor det n�rmest forklares som
en afholdsed. Det er markeret "(gl.)", s� det m� v�re
v�rd at bevare.
--
Herluf :�)
Genvordigheder, kradsb�rstig, k�lh�gen og sporenstregs er blandt de ord, jeg
fors�ger at holde i live b�de i skrift og tale.
> TL skrev:
>
>> Jeg er glad for "svinke�rinder".
>
> Det er jeg ogs�.
Ja, de kan v�re meget inspirerende.
--
J�rgen Grandt
> Linje 5 skulle retteligt v�re "Og� f�r s� ud af stuen i susende galop"
Og� f�r. Er det islandsk eller oldnorsk?
--
J�rgen Grandt
Og p� en m�de kan det minde meget om ordet "skinke�rmer".
Cindy
... og ået skulle selvfølgelig ikke have været der.