A mener, at man kridter skoene for at stå fast.
B mener, at man kridter skoene for at komme hurtigt af sted.
Hvem har ret?
mvh
oleped
> Jeg er gerådet i hidsig diskussion om den rette betydning af udtrykket
> "at kridte skoene".
>
> A mener, at man kridter skoene for at stå fast.
> B mener, at man kridter skoene for at komme hurtigt af sted.
NO:
Egl. om idrætsmand (for ikke at glide).
Overført: Tage sig sammen
MvH Rune Skou Larsen
>A mener, at man kridter skoene for at stå fast.
>B mener, at man kridter skoene for at komme hurtigt af sted.
>Hvem har ret?
A.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
A.
Nudansk Ordbog siger:
kridte -ede (afl. af /kridt/) besmøre med kridt: /k. vinduer/;
/k. skoene/ egl. om idrætsmand (for ikke at glide); overf.: tage
sig sammen; især i forbind. /k. skoene og stå fast./
--
Byrial
Hvad så med at kridte briller?
Sven
> Jeg er gerådet i hidsig diskussion om den rette betydning af udtrykket
> "at kridte skoene".
>
> A mener, at man kridter skoene for at stå fast.
> B mener, at man kridter skoene for at komme hurtigt af sted.
>
B har ret, hvis vi taler om den gængse anvendelse af det overførte udtryk.
mvh Nils
>Hvad så med at kridte briller?
Det har jeg aldrig hørt. Er du alvorlig?
Hvis du er, må det være en spøgende overførsel fra "kridte
skoene", så det betyder "se særlig godt efter".
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Jeg skal forhøre mig nærmere hos en dansk bekendt her (på 62), som ind
imellem bruger udtrykket:"Se så at få kridtet brillerne søster". Han er
faktisk fuld af mange både sjove og rammende udtryk, mange som i mit
miljø som barn og ungt menneske var ukendte. Et andet af hans hofudtryk
er 'sådan en fladpandet apotekertøs'. 'Lad os få en duttenluttenberg'
bruger han også tit om det at få en drink. Den kendte jeg heller ikke
før.
Sven
> B har ret, hvis vi taler om den gængse anvendelse af det overførte udtryk.
> mvh Nils
>
Når jeg skriver B, så mener jeg selvfølgelig A. Man bruger ofte udtrykket
"at kridte skoene og stå fast."
Ekstra Bladet 21 juli 1995 har dog: "Kipketer spiller hemmelighedsfuld, når
han snakker om sin ferie. For seks uger siden sagde hans svenske manager
Daniel Wessfeldt til Ekstra Bladet: 'Wilsons form skal kulminere i Oslo.'
Feriebarnet må kridte skoene."
Wilson Kipketer nøjedes ikke med at stå fast.
mvh Nils
>Jeg skal forhøre mig nærmere hos en dansk bekendt her
Det er nok bare ham der er kreativ. Udtrykket med at kridte
briller synes jeg godt om. De andre kunne jeg godt undvære.
Jeg talte med fyren i aftes om udtrykket. Sædvanligvis var det 'Så stå
dog af og kridt briller' som svar på noget urimeligt eller om et eller
andet man ikke var enig i med modparten. Det stammer fra hans barndom
ude på Biltris Mark v. Kirke Hyllinge i Horns Herred. Blev mest brugt
indbyrdes af skolebørn.
De andre kunne jeg godt undvære.
Ditto.
Sven
Begge to - i passende forstand.
> Nudansk Ordbog siger:
>
> kridte -ede (afl. af /kridt/) besmøre med kridt: /k. vinduer/;
> /k. skoene/ egl. om idrætsmand (for ikke at glide); overf.: tage
> sig sammen; især i forbind. /k. skoene og stå fast./
Når man skal accelerere ordentligt, gælder det også om at have god
kontakt med underlaget, så man ikke glider under de første skridt. Man
kan derfor (oprindeligt) kridte skoene med begge formål for øje.
Men ellers har Byrial ret.
>Når man skal accelerere ordentligt, gælder det også om at have god
>kontakt med underlaget, så man ikke glider under de første skridt.
Ganske rigtigt, og det tænkte jeg også på. Men har du hørt det
brugt sådan?
Dét at kridte sko var før i tiden knap så abstrakt en handling som alle
disse definationer her i tråden hentyder til. Havde man et par hvide
gummi/tennissko, skulle de, hvis de blev altfor snavsede, både vaskes og
kridtes. Købmanden solgte kridtblokke, lidt mindre end et stykke sæbe,
til formålet. Ved hjælp af en neglebørste og lidt vand kridtede man så
sko, vel at bemærke ikke sålerne. Hvide damesko blev undertiden også
kridtet.
Sven
>Ganske rigtigt, og det tænkte jeg også på. Men har du hørt det
>brugt sådan?
Jeg synes, at jeg oftest ser det brugt sådan. "Nu gælder det om at
kridte skoene og komme afsted, hvis I skal nå det."
--
Allan Olesen, Lunderskov
Postet fra Agent - den bedste newsreader til Linux.
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >Når man skal accelerere ordentligt, gælder det også om at have god
> >kontakt med underlaget, så man ikke glider under de første skridt.
>
> Ganske rigtigt, og det tænkte jeg også på. Men har du hørt det
> brugt sådan?
>
Jeg blev grebet af sagen og lavede en søgning på Polinfos avisdatabase, som
når gengagere var taget ud gav 38 gange "kridte skoene" anvendt i
avissammenhæng.
Af dem havde de ni (en fjerdedel) udtrykket "kridte skoene og stå fast".
I de sidste 29, som jeg efter moden overvejelse vælger at liste herunder,
kan man se en vis glidning, men jeg vil i hvert fald til eget brug
konkludere, at når man i en sammenhæng bør kridte skoene, så er det for at
stå fast, men det at stå fast kan også være nyttigt, hvis der skulle blive
brug for, at komme hurtigt afsted.
Med venlig hilsen og døm selv
Nils
I den forstand er det en ny medieverden, som børnene vokser op med, og som
de skal til at begå sig i. Omvendt skal de voksne allerede nu kridte skoene
for overhovedet at følge med.
- På lørdag skal min makker og jeg besvare spørgsmål i kategorierne
'aktuelt' og 'sport', og så lover jeg at kridte skoene, griner den 33-årige
nuværende hf-studerende, Mark Hulstrøm.
SID, som er det fagforbund, der formentlig fører flest arbejdsskadesager,
har allerede skrevet ud til alle sine afdelinger, så de kan kridte skoene
En skam at ikke flere fik del i denne fine oplevelse. Men der er endnu tid
til at kridte skoene - den 29. juli er der operaaften med Inga Nielsen,
Robert Hale og Francisco Araza, og igen er programmet koncentreret om Verdi.
Det giver et ganske godt overblik at stå lidt længere væk, vi kan lettere se
helheder og mønstre, og vi behøver ikke ustandselig at kridte skoene for at
løse vores børns problemer. Vi må have tillid til, at de kan selv.
Der er altså ikke problemer med at finde frem til varerne fra Føtex'
tilbudsavis. Men ønsker man sig f.eks. et minianlæg på tilbud, gælder det om
at kridte skoene mandag morgen.
Fransk kunst fra den tidlige modernisme er en del af den almindelige gode
smag, og alene navnet Henri Matisse er nok for de fleste til at kridte
skoene og stille sig i kø til den første usædvanligt forventelige
kassesucces i det nys ombyggede statslige kunstmuseum
Sidst, men ikke mindst må Konkurrencestyrelsen allerede nu kridte skoene og
sikre, at stævnemødet på Kattegat ikke udvikler sig til en
monopolpengemaskine på forbrugernes bekostning.
husk endelig - for din egen skyld - at kridte skoene de kommende dage.
De nye spilleplader giver dig nemlig hver dag i hele spilleperioden chancen
for at vinde helt op til 50.000 kroner
- Vi har mange sager om tiden der går. Der ser vi meget konkret på, om den
berørte person lider velfærdstab ved at vente. Hvis det er tilfældet, mener
vi, at staten skal kridte skoene og køre sagen hurtigst muligt igennem
systemet. Og vi betragter det ikke som nogen undskyldning, at staten ikke
har ressourcer, siger Isi Foighel
Igen går Malmö Musikteater i front og lykkes med det, langt større scener
ikke engang tør tænke på. Konkurrencen er skrap, og Det Kongelige Teater kan
godt begynde at kridte skoene.
Argumentationen er jævnligt underbygget af relevante eksempler fra
organisationernes egne foreninger eller klubber. Foreninger som i øvrigt
ikke undlader at fortælle DIF og DGI, at nu må de se at kridte skoene og
forklare ministeren, hvordan de rette sammenhænge er, nemlig at der i
forvejen foregår en masse socialt arbejde ude i klubberne.
- De nye tal fra Arte bekræfter flere års negativ udvikling, og for mig at
se er det et kraftigt signal til hele branchen om at kridte skoene. Vi kan
ikke længere klare os med at slå automatpiloten til. Vi må op af stolene og
finde nye veje til at få folk i teatret.
Men fagbevægelsen er ikke den eneste aktør, som skal kridte skoene. Det
gælder hele vejen igennem - og ikke mindst inden for det statslige
ligestillingsarbejde. 'Der sker faktisk ikke rottens fis på noget niveau,
når vi taler ligestilling og køn', som Tine Aurvig Brøndum bramfrit udtrykte
det
Man skulle nok kridte skoene, hvis man skulle i analyse hos denne stærke
dame! Mindre farlig ser oprøreren R. D. Laing ud, selvom han med sit skarpe
blik nok kan gøre beskueren lidt usikker
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) måtte kridte
skoene i dagene op til valget og forhandle med både serbere og kroater i de
store nationalistiske partier SDS og HDZ for at afværge truslen om boykot af
valget.
En cocktail af internt partipres, prestige-konkurrence med
forsvarsministeren samt en vis portion fransk arrogance har øjensynligt fået
Helveg til at kridte skoene.
- Folkeskolen skal virkelig til at kridte skoene, for vi har kun set
begyndelsen af strømmen af tilbud til 10. årgang. Flere går i gang til
sommer, og rigtig mange skoler - især tekniske skoler og produktionsskoler -
overvejer tiltag, siger pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet
Jette Stegmann.
Derfor bør DBU's bestyrelse blæse på folkestemningen og stå fast på retten.
Det kræver naturligvis, at bestyrelsen igen har modet til at kridte skoene,
når landets mest hjernedøde medier puster til ilden.
I forhold til Kongressen har han dog vist, at han kan kridte skoene, i
arbejdet for den nordamerikanske frihandelszone.
Så sørg endelig for at kridte skoene i morgen. På grund af helligdagen er
der jo trods alt færre salgssteder end normalt.
De politiske ungdomspartier er allerede begyndt at kridte skoene. På tværs
af partiskel forsøgte de sidste år at skrive et politisk program for
fremtidens Danmark.
hvis man gerne vil have, at ens små børn skal lave noget andet end sidde og
mørnes foran den lilla-pink bestråling fra morgen til aften, skal man kridte
skoene i god tid og forberede noget andet.
Er der noget, der kan få USA til at vågne op og kridte skoene, er det
nederlag i hold-idrætter, hvor amerikanerne traditionelt har ført det store
ord.
Men også i forhold til leverandørerne har FDB tænkt sig at kridte skoene,
siger Ole Jepsen. - Vi har skrevet til dem for at understrege, at hvis de på
baggrund af de
nye EU-regler skulle få 'gode' ideer, så synes vi, at de er dårlige, siger
han.
Fiat Bravo og Brava kridter banen op. De andre kan godt kridte skoene. Der
skal løbes stærkt for at følge med de to nye italienere til afløsning for
Fiat Tipo.
Kipketer spiller hemmelighedsfuld, når han snakker om sin ferie. For seks
uger siden sagde hans svenske manager Daniel Wessfeldt til Ekstra Bladet: -
Wilsons
form skal kulminere i Oslo. Feriebarnet må kridte skoene.
Så er det nu, Grease-nostalgiske handyr skal kridte skoene, komme op af
starthullerne og skrue charmen på. Sang- og filmsilden Olivia Newton John er
nemlig ledig på kødmarkedet
Han gør også opmærksom på, at det er på tide at kridte skoene, fordi USA i
FN og GATT-regi presser på for at hindre mærkning af gensplejsede fødevarer.
The Blues Brothers Souvenir Show, et forrygende bigband fra den fynske
hovedstad Odense, er i fuld gang med at kridte skoene til Århus Festuge,
der starter i dag fredag.
>Med venlig hilsen og døm selv
Fin ide.
>Omvendt skal de voksne allerede nu kridte skoene for overhovedet at følge med.
Det virker komisk på mig.
>SID, som er det fagforbund, der formentlig fører flest arbejdsskadesager,
>har allerede skrevet ud til alle sine afdelinger, så de kan kridte skoene
Det er helt i overensstemmelse med min sprogbrug.
Men dine eksempler viser at meget få har nogen fornemmelse for
den oprindelige betydning. Det betyder bare "gøre sig umage" i de
fleste tilfælde.
Bertel
--
"Det er især mændene, der køber romantik på Valentins dag.
Eksempelvis bliver 50 pct. af alle Valentins-kort købt af mænd."