> I dag kender alle det som en kvittering for bifaldet - et tak
> selv.
Jeg g�r ikke.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
>> Du har ret; Bertel står til en afklapsning!
> Nej. Det dit udsagn. Bertel hører svjh. til dem der har bedt om sproglig
> kritik. Ret mig hvis jeg ta'r fejl i at kritisere eller i den konkrete
> kritik!
Godt ord igen.
Jeg kritiserede hverken, at du kritiserer, eller indholdet af din
kritik, men forsøgte blot - åbenbart uden held - at spille lidt på
'klappe af' og 'klappe ad' ved at bruge ordet 'afklapsning'.
Så det ...
Hilsen Tom
> Du og jeg bor i samme kommune, og rundt om p� plejehjemmene
> sidder der mange �ldre, der f�ler sig generet af at blive
> tiltalt med fornavn og med et du.
Der sidder sandelig ogs� mange der ville blive h�jst forundrede
og s�rt tilpas ved at blive tiltalt med "De".
>> Du var heller ikke i tvivl om hvad jeg mente.
> Nej. Hvad er det argument for? At en formulering er god bare den er
> forst�elig?
Jeg argumenterer slet ikke p� et generelt plan. Jeg siger blot at
skelnen mellem "ad" og "af" i mange sammenh�nge er v�k selv om
den er stabil i andre. Der er bel�g for det i RO:
2. le vb., ler, lo, le(e)t; les; le af fuld hals; le af gl�de;
le ad el. af nogen; le ad el. af en vittighed.
S� min formulering er skam korrekt.
Som den �ldste ville det v�re en nem sag for plejehjemsbeboeren at foresl�
*dus*.
Hans Poulsen
> Som den �ldste ville det v�re en nem sag for plejehjemsbeboeren at foresl�
> *dus*.
eller *Des*.
Om det er din situationsfornemmelse, der svigter dig, eller du blot er i
polemisk hum�r, kan jeg ikke vurdere, men jeg vil overlade det sidste ord
til dig i denne omgang.
God weekend og venlig hilsen
Hans
> Du og jeg bor i samme kommune, og rundt om p� plejehjemmene sidder der mange
> �ldre, der f�ler sig generet af at blive tiltalt med fornavn og med et du.
Du og jeg stemmer p� samme valgsted. Ved valget for nylig var jeg
valgstyrer p� det valgsted, og ca. halvdelen af tiden var min opgave at
tage mig af de, hovedsagelig gamle, v�lgere der er s� lidt mobile at de
henvender sig i et telt ved indgangsd�ren frem for at g� ind p� selve
valgstedet. Vi valgstyrere s�rger s� for at hente en stemmeseddel til
dem, for at de kan krydse den af uden at andre blander sig eller ser
sedlen, og for at den kommer beh�rigt ned i en stemmekasse. Hvis
v�lgeren er meget svagtseende, har vi ogs� en procedure s� vi kan hj�lpe
med selve afkrydsningen.
I l�bet af valgdagen har der nok v�ret 20 v�lgere der henvendte sig til
mig i den anledning. De sagde alle sammen uden videre du til mig og min
skiftende makker, der som regel var et medlem af Det Konservative
Folkeparti. Vi sagde ogs� alle sammen uden undtagelse du til alle v�lgerne.
Kort sagt: Vi har ikke samme fornemmelse af hvilke omgangsformer der er
g�ngse i det lokalomr�de vi begge to bor i.
--
Jens Brix Christiansen
"..Kort sagt: Vi har ikke samme fornemmelse af hvilke omgangsformer der er
g�ngse i det lokalomr�de vi begge to bor i..".
Joh, jeg tror gerne, at der er visse forskelle, men du og ja er unge,
smukke, adr�tte og med egne - sikkert komfortable hjem - du vel nok lidt
mere af det hele end jeg - men der sker noget med �ldre mennesker, der af
forskellige grunde har m�tte opgive eget hjem og flytte p� plejehjem.
Omstillingsprocessen er ikke nem for mange af dem, de kan f�le tab af
v�rdighed etc., og da synes jeg, at det kr�ver s� uhyre lidt ved at afvente
den omgangsform, som den �ldre foretr�kker fremfor at buse ind p� stuen, se
en ny beboer for m�ske f�rste gang og straks br�ge: "Kirsten, er du ikke
kl�dt p� endnu!"
"..henvender sig i et telt ved indgangsd�ren..". Det var topservice med det
telt, og jeg mener, at det var f�rste gang, det var placeret s� flot og
praktisk. Flere meter, f�r jeg n�ede frem til indgangspartiet, rejste en
meget venlig kvinde sig og gik mig smilende i m�de - helt givet for at lette
mig tilv�relsen og lade mig stemme udenfor.
Jeg kunne l�se hendes tanker: "Ham der er ikke s� kvik og mobil som Jens
Brix Christiansen, s� jeg m� hellere hj�lpe ham". Vi fik en hyggelig
samtale, hvorefter jeg foretak at g� ind og stille og rolig finde en stol og
studere den lange *sm�rrebr�dsseddel* med de mange og uhyre interesante
navne.
Venlig hilsen og god weekend
Hans
NB..Jeg er glad for, at vi to er dus og har v�ret det fra allerf�rste
sekund, vi m�dtes. Jeg havde h�bet p� at hilse p� dig den 15. spetember, men
du var der ikke
> Jeg kunne l�se hendes tanker: "Ham der er ikke s� kvik og mobil som Jens
> Brix Christiansen, s� jeg m� hellere hj�lpe ham". Vi fik en hyggelig
> samtale, hvorefter jeg foretak at g� ind og stille og rolig finde en stol og
> studere den lange *sm�rrebr�dsseddel* med de mange og uhyre interesante
> navne.
Sagde hun "du" eller "De" til dig?
Det bem�rkede jeg ikke, og deraf slutter jeg, at vi var Des. Der var tale om
en kvinde p� i hvert fald 60 �r, og for hende har Des givetvis v�ret lige s�
naturligt som for mig.
Emnet du/De dukker tit op, og jeg deltager gerne i debatten.
Ikke at jeg l�gger mere alvor i det, en det kan b�re - det er trods alt ikke
truslen mod verdensfreden, vi taler om.
Debatten efterlader undertiden det indtryk, at det *De* overhovedet ikke
eksisterer l�ngere - kun f�, der burde holdes i et reservat eller er bevidst
bagstr�beriske, ynder at holde fast ved sondringen.
Hvis jeg tog mig tid - og det g�r jeg ikke i dag, hvor jeg har nogle
presserende opgaver - ville jeg uden besv�r kunne finde fem-10 skrivelser
fra de senete 12 m�neder fra offentlige myndigheder, pengeinstititutter
etc., hvor *Des* benyttes. Ministeriernes hjemmesider synes udelukkende at
bruge *du*, men kommer man i brevveksling med dem, svinges der over til
*De*. Det samme med m�nedlige udskrifter fra pengeinstitutter, du, men i
breve *med indhold* er det *De*.
Venlig hilsen til dig, Bertel
Hans
På vegne af hele holdet takker jeg for den ros. Det var en fælles
indsats fra valgstyrerne og kommunens folk der gjorde at de kom til at
stå der. Vi flyttede det faktisk ved 8:30 tiden, og det var ikke helt
klar på den nye plads da valghandlingen begyndte klokken 9. Heldigvis
var det endnu ret godt vejr på det tidspunkt.
> Flere meter, før jeg nåede frem til indgangspartiet, rejste en
> meget venlig kvinde sig og gik mig smilende i møde - helt givet for at lette
> mig tilværelsen og lade mig stemme udenfor.
>
> Jeg kunne læse hendes tanker: "Ham der er ikke så kvik og mobil som Jens
> Brix Christiansen, så jeg må hellere hjælpe ham".
Det er netop det der er vores opgave, også det med at forsøge at opdage
folk der har behov for den særlige service i god tid.
Anekdote: Der kom en kvinde på ca. 30 gående i rask tempo hen til os ved
19-tiden og spurgte om det var her man kunne stemme som gangbesværet. Vi
troede jo at hun havde en lidet mobil vælger siddende i en bil, men det
drejede sig om hende selv. Hun havde lige født, og hun måtte ikke gå på
trapper.
> Vi fik en hyggelig
> samtale, hvorefter jeg foretak at gå ind og stille og rolig finde en stol og
> studere den lange *smørrebrødsseddel* med de mange og uhyre interesante
> navne.
De mange hyggelige samtaler med vælgerne er netop et af de forsonende
træk ved vagten i teltet.
> NB..Jeg er glad for, at vi to er dus og har været det fra allerførste
> sekund, vi mødtes. Jeg havde håbet på at hilse på dig den 15. spetember, men
> du var der ikke
Jeg var der faktisk næsten hele tiden, så det er tænkeligt at jeg
passede en tjans et sted du ikke lige kom forbi. Jeg var også lidt ked
af at jeg ikke traf dig i år, men det kunne jeg jo ikke skrive her i
tråden før du selv havde meldt ud, da jeg har tavshedspligt om hvilke
vælgere jeg har set på valgstedet.
--
Jens Brix Christiansen
Det har s� v�ret Lisbeth, for de tre andre kvindelige valgstyrere var
klart under 50.
I �vrigt er jeg ikke med p� at De-formen er naturlig for folk p� 60
eller derover. Det h�nger st�rkt sammen med at jeg selv er fyldt 60.
--
Jens Brix Christiansen
> Hvis jeg tog mig tid - og det g�r jeg ikke i dag, hvor jeg har nogle
> presserende opgaver - ville jeg uden besv�r kunne finde fem-10 skrivelser
> fra de senete 12 m�neder fra offentlige myndigheder, pengeinstititutter
> etc., hvor *Des* benyttes. Ministeriernes hjemmesider synes udelukkende at
> bruge *du*, men kommer man i brevveksling med dem, svinges der over til
> *De*. Det samme med m�nedlige udskrifter fra pengeinstitutter, du, men i
> breve *med indhold* er det *De*.
Jeg er enig i at De-formen lever i bedste velg�ende i den slags breve.
Det er noget helt andet end mundtlig kontakt mellem mennesker.
Jeg er kunde i to danske banker, hvor en skriver "De", og en skriver
"du". Men f�lles for begge er at hvis jeg henvender mig i kassen for at
k�be fremmed valuta, s� siger kassereren og jeg "du" til hinanden uanset
hvem der f�rst f�r brug for et tiltalepronomen.
--
Jens Brix Christiansen
Per V
--
Hoiotoho!
Per V
--
Hoiotoho!
Per V
--
Hoiotoho!
> Det vil jeg ikke. "De" b�r v�re default position, n�r man tiltaler folk over
> 70. I den generation siger jeg kun "du" til folk, jeg er p� fornavn med -
> bortset fra sammenh�nge, hvor man automatisk er dus, fx partif�ller eller
> musikerkolleger.
Det lyder som noget k�benhavnsk? Du ville v�kke h�jlydt
forundring her p� egnen blandt de �ldre.
> Jeg havde for nylig en l�ngere polemik med en (ret uiforskammet)
> tv-overs�tter, der ikke fattede, at man p� engelsk udtrykker sig mere
> formelt end p� dansk. Han kunne ikke forst�, at det skurrede i �rerne, n�r
> en betjent sagde "Vil du ikke lige se p� det her, sir?"
Det er vi til geng�ld enige om.
> "lord" (og p� dansk "hr." og "fru"). Men alle og enhver er alts� ikke dus
> med en lord - eller en Chief Constable.
... medmindre de skriver p� usenet uden titelangivelse.
I den engelske sproggruppe spurgte jeg angang om den formelle
m�de at tiltale diverse nobiliteter p�, og da afsl�rede en af
deltagerne at hun har ret til at kalde sig lady NN.
Jeg aner ikke hvilke former hun ville �nske/forlange hvis man
m�dte hende ansigt til ansigt, men det virkede ikke som om titlen
var noget hun tog synderligt h�jtideligt..
M�ske ikke direkte k�benhavnsk, men der er helt sikkert noget om snakken
alligevel. Omgangsformerne er ikke (og har heller ikke tidiligere v�ret)
ens overalt i det dansktalende omr�de.
Da jeg kom i skole i Odense sidst i 1950'erne, sagde vi "De" og "Hr.
Mathiesen" til vores klassel�rer, som nok har v�ret ca. 30 �r gammel.
Men p� Nordsams�, hvor min far stammede fra, og hvor jeg derfor kom p�
familiebes�g, var alle dus (og ingen havde nogen erindring om at det
skulle have v�ret anderledes), og skoleb�rnene var s�ledes ogs� p� "du"
og fornavn med deres l�rer, ligesom vi b�rn sagde du til k�bmanden i
Nordby (men aldeles ikke til k�bmanden henne om hj�rnet i Odense).
--
Jens Brix Christiansen
Jeg havde en �ldre l�rer, som vi kaldte hr. Christensen, men tiltalte du.
--
Andreas
Jeg gennemser for tiden den komplette "The West Wing" - fremragende serie i
�vrigt - med engelske undertekster. Og her sl�r det mig tit, hvor formelle,
amerikanere kan v�re trods tilsyneladende frie omgangsformer. For eksempel
er det n�rmest en d�dssynd at sige "Mr" til en person, hvis den rette
titulering er "Dr."
Elvis Presley tiltalte hele sit liv fremmede, �ldre mennesker med "sir".
Per V
--
Hoiotoho!
> Da jeg kom i skole i Odense sidst i 1950'erne, sagde vi "De" og "Hr.
> Mathiesen" til vores klassel�rer, som nok har v�ret ca. 30 �r gammel.
Jeg gik ogs� i skole i Odense p� det tidspunkt, og vi sagde ogs�
"De" hvis vi fik brug for et stedord. Jeg kaldte "hr/fru l�rer"
hvis jeg skulle have hj�lp, men ellers var det med efternavn lige
til jeg gik ud af skolen.
Jeg er usikker p� om vi brugte "du" i gymnnasiet - jeg tror det
ikke. Vi brugte i hvert fald efternavn ogs� der.
Under alle omst�ndigheder tror jeg at vi generelt undgik at f�
brug for stedordene n�r vi snakkede med l�rerne - jeg gjorde i
hvert fald.
Jeg husker fra fjernsynets sort-hvide tid at der var en bondekone
i Jylland der skulle interviewes. Hun stod ude i haven (eller
marken) og gravede, og hun sagde "du" til intervieweren. Med
j�vne mellemrum undskyldte hun at hun sagde du, men han
forsikrede at det var helt i orden.
personligt ville jeg f�le mig ubehageligt tilmode --- og meget gammel!
//finn :-)
Da jeg ikke er en �rn til tysk, har jeg normalt subtitles sl�et til p�
tyske film. Det havde jeg ikke ret l�nge p� "Der Untergang"
"hr. f�rer vil du ...!" skriger til hjernen
//finn
> konservative. Om de nuv�rende former er for konservative, kan
> man godt diskutere: Jeg synes m�ske nok at de er rigeligt
> konservative, men man skal lave om p� den slags i tide og
> utide.
Jeg v�lger lidt til f�ldigt dit indl�g at svare p�, men dog ikke
i blinde.
Jeg har just p� DR set uddelingen af KP-parrets priser til danske
kunstnere. Josefine Klougart (forfatter) blev ringet op for �bent
kamera. Efter hukommelsen:
Hej Mary [lytter] Og hvordan har du det?
Det var kronprinsessen i den anden ende af r�ret.
En af fyrene fra The William Blakes (et band) blev ogs� ringet
op. Han giver straks efter mobilen til en af de andre: "Det er
til dig".
[lytter lidt] Hej Frede
[og noget mere jeg har glemt - ogs� du-form]
Det var s� kronprinsen.
PS. The William Blakes er for fede! Tag og h�r dem.
Man kan mene hvad man vil om tiltaleformerne, men i en konkret dialog vil
man kunne foresl� at v�re dus - ikke Des (med mindre det er en meget
us�dvanlig situation der er tale om).
/Johansen
> Man kan mene hvad man vil om tiltaleformerne, men i en konkret dialog vil
> man kunne foresl� at v�re dus - ikke Des (med mindre det er en meget
> us�dvanlig situation der er tale om).
Hvis De �nsker at diskutere videre i denne sag med mig,
vil jeg foresl� at De benytter tiltaleformen "De".
Jo, men s� er samtalen jo allerede g�et i h�rdknude fordi den ene er kommet
til at sige du.
/Johansen
> Begge kom i l�bet af de kommende timer til kammeratlig samtale hos deres
> partileder, og slipsene var nydeligt bundet under statsr�det den f�lgende
> dag, og det vil de v�re for eftertiden uden mindste vaklen.
>
> Hans Poulsen
>
>
>
"Begge kom i l�bet af de kommende timer ..."
Har en s�dan blanding af datid og fremtid et navn?
/Peter
Ja, hjemme i Vendsyssel kaldte vi det s�tninger.
Venlig hilsen
Hans
> Det vil jeg ikke. "De" b�r v�re default position, n�r man tiltaler folk over
> 70.
Umiddelbart opfatter jeg 70-�rige som mere ungdommelige end det.
Vedkommende er f�dt i 1941 og var dermed stadig ung under ungdomsopr�ret
i slutningen af 60'erne.
S� 80 �r ville jeg n�rmere betragte som aldersgr�nsen.
P� den anden side set, s� tror jeg ikke engang at min 84-�rige mormor
ville forvente at blive tiltalt med "De". Jeg tror faktisk at hun ville
blive forn�rmet og sp�rge personen som tiltaler hende, hvor gammeldags
han/hun tror at hun er.
--
Philip
> P� den anden side set, s� tror jeg ikke engang at min 84-�rige mormor
> ville forvente at blive tiltalt med "De". Jeg tror faktisk at hun
> ville blive forn�rmet og sp�rge personen som tiltaler hende, hvor
> gammeldags han/hun tror at hun er.
Eller rettere hvor gammel man tror hun er. Mange �ldre kan blive ganske
forn�rmede over at blive betragtet som gammel.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
> Som studerende er der nogle af os som undrer os s�re over hvorfor man
> altid klapper efter en forel�sning men aldrig efter en almindelig
> undervisningstime.
Det m� v�re noget nyt der er kommet til siden jeg sidst satte mine ben
p� et universitet i 1993-1994, eller det er m�ske en s�rlig skik lokalt
p� et bestemt fakultet.
Vi klappede aldrig efter en forel�sning.
--
Philip
> Til geng�ld har jeg et par gange oplevet klapsalver i en kirke efter
> pr�stens pr�diken.
Det har jeg s� heller aldrig oplevet.
Men det kan s� have noget at g�re med at jeg kun f�rdes i kirker ved
s�rlige begivenheder i familien.
--
Philip
kollegaen i �ldresagens it-supportgruppe, havde lige brugt en times tid
p� at hj�lpe en dame, som havde f�et styr p� email, men nu skulle have
sendt nogle billeder i digitalkameraet til b�rneb�rnene i Spanien.
Godt overst�et takkede hun p�nt for hj�lpen!
"Nej hov, De m� vente et �jeblik, vi har nogle sp�rgsm�l ifh. til vor
statistik, som De skal svare p�!"
" Er De mellem 50-60, 60-70 eller 70-80"?
nogle sekunders tavshed:
" Det m� v�re udenfor kategori!"
"Jeg fylder 93 n�ste m�ned"
S�DAN!
//finn
Det l�ser jeg s�dan at et uforskammet og uforbederligt folketingsmedlem ikke
kan blive smidt p� porten?
/Johansen
> Tom Wagner wrote:
>> Forretningsordenens 29:
>>
>> "Stk. 2. Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den
>> pågældende kaldes til orden. Hvis medlemmet ikke retter sig efter
>> formandens påtale, kan formanden fratage den pågældende ordet.
>> Formanden kan derefter nægte medlemmet ordet på ny i samme møde.
>> Udvalget for Forretningsordenen kan desuden beslutte, at et medlem,
>> der har været kaldt til orden, udelukkes fra Tingets møder i indtil
>> 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen varer,
>> heller ikke deltage i udvalgsmøder.
>>
>> Stk. 3. De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder tilsvarende
>> anvendelse, hvis formanden finder et medlems skriftlige ytringer i
>> forslag, betænkninger m.v. utilbørlige, samt hvis et medlem på anden
>> måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse."
>
> Det læser jeg sådan at et uforskammet og uforbederligt folketingsmedlem ikke
> kan blive smidt på porten?
Det er ikke så heldigt for en politiker ikke at få lov til at sige noget
og arbejde i udvalg. Det er vel ligesom derfor de er derinde?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
>> Jeg bliver til geng�ld pinlig ber�rt hvis folk klapper n�r et fly lander!
>> Den uskik har �benbart bredt sig ogs� til rutefly.
>
> Hvad er det for nogle rutefly? Det har jeg aldrig v�ret ude for.
Jeg synes, jeg har oplevet mange gange, at der er blevet klappet, og jeg
flyver mest p� rutefly. For nylig klappede jeg selv med, efter at
indflyvningen til Lissabon b�d p� ret slem turbulens.
--
Peter Brandt Nielsen