"Hångklæde" - hvad hedder sådan en ændring?
Bertel Lund Hansen
Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
hedder sådan en udtaleændring?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Alex Linaa
news:40fp619k7am1u73nu...@news.stofanet.dk...
> Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
> hedder sådan en udtaleændring?
Sjusk?
/Alex
Herluf Holdt, 3140
> Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
> hedder sådan en udtaleændring?
Det hedder ifølge Thomas Thorsen *nasalassimilering*.
Link følger senere.
--
'rluf :·)
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
>hedder sådan en udtaleændring?
Assimilation. Lyden [n] (alveolær nasal) ændres under påvirkning af [k]
(velær lukkelyd) til [N] (velær nasal). /n/ er overhovedet et af de
fonemer, der hyppigst (på tværs af sprog osv.) lader sig assimilere.
Vi har det også i en række andre sammenhæng, f.eks. realiseres /n/ som
[m] foran [b] og [p], således f.eks. i "anbringe", "input" og
"unbraconøgle" pånær i meget omhyggelig tale.
/Rasmus
--
"I have a great big golem,
I made him out of clay.
And when he's dry and ready,
my enemies he'll slay."
Mikkel Z. Herold
> /n/ er overhovedet et af de fonemer, der hyppigst (på tværs af sprog osv.) lader sig assimilere.
Hvilket får mig til at komme med et lille tillægsspørgsmål: Er det
"korrekt" at udtale ordene med assimilation?
Det kommer naturligvis an på, hvordan man definerer "korrekt", men jeg
har altid ment, at eftersom assimilation er så naturligt forekommende på
alverdens sprog, så kan man ikke tilskrive det sjusk, og derfor er det
ikke "forkert" at sige "hångklæde" eller "himbær".
Hvad mener I andre?
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
Christian B. Andresen
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> wrote in message
news:40fp619k7am1u73nu...@news.stofanet.dk...
> Hej alle
>
> Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
> hedder sådan en udtaleændring?
Forkølelse ?
--
mvh / regards
Christian
Leo
"Mikkel Z. Herold" skrev
> Hvad mener I andre?
>
Som med visse former for (moderne) musik - jeg kan ikke vurdere, om det er
musik, men det lyder forfærdeligt....
Jeg kan ikke dømme, om det er korrekt eller forkert, men det lyder
forfærdeligt...
Jeg er heldigvis blevet så gammel, så jeg ikke synes, jeg behøver at tage
hensyn til, hvad folk mener - og "forfærdeligt" bør erstattes af et mere
ligefremt udtryk.
Hindbær bliver ganske rigtigt ofte til himbær - og videre til himba.
Jeg undrede mig lidt over Rasmus' liste over ord med assimilation -
anbringe, input og unbraconøgle. Jo, jeg har hørt umbraconøgle, men aldrig
imput eller ambringe. Det kan naturligvis skyldes min omgangskreds, men jeg
ville betragte taleren som behængt med en talefejl, hvis jeg hørte en af de
sidste to udtaler.
Bortset fra det, så anerkender jeg naturligvis fænomenet - tag bare de
korrekte ord impotens og import.
Morten Nielsen
"Christian B. Andresen" <nob...@domain.country> skrev i en meddelelse
news:426cc4ae$0$173$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> wrote in message
> news:40fp619k7am1u73nu...@news.stofanet.dk...
> > Hej alle
> >
> > Det er almindeligt at udtale "håndklæde" som "hångklæde". Hvad
> > hedder sådan en udtaleændring?
>
> Forkølelse ?
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>On 25-04-2005 12:02 Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>/n/ er overhovedet et af de fonemer, der hyppigst (på tværs af sprog osv.) lader sig assimilere.
>Hvilket får mig til at komme med et lille tillægsspørgsmål: Er det
>"korrekt" at udtale ordene med assimilation?
Nu er der jo ikke nogen fastlagt standard for, hvad der er "korrekt"
dansk udtale, men altså. Jeg giver dig helt ret - det ikke sjusk. Jeg
tør vædde en guldbelagt giraf på, at 95% af de folk, der brokker sig
over udtalen, selv bruger den, når de ikke er opmærksomme på det.
/Rasmus
--
"What's fahrfergnugen?"
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hindbær bliver ganske rigtigt ofte til himbær - og videre til himba.
>Jeg undrede mig lidt over Rasmus' liste over ord med assimilation -
>anbringe, input og unbraconøgle. Jo, jeg har hørt umbraconøgle, men aldrig
>imput eller ambringe. Det kan naturligvis skyldes min omgangskreds, men jeg
>ville betragte taleren som behængt med en talefejl, hvis jeg hørte en af de
>sidste to udtaler.
Det er blot fordi du ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvordan folk
taler, og fordi [m] er en normal allofon af /n/ foran labialer og den
derfor ikke "stikker ud". *Langt* de fleste siger "imput" og "ambringe"
i daglig tale, når de ikke er omhyggelige med at udtale ordene korrekt.
De er givetvis ikke opmærksomme på det, men ikke desto mindre gør de det
alligevel.
/Rasmus
--
"I Virkeligheden har Masserne altid Religion, fordi enhver
Overbevisning, der bibringes dem, for dem bliver Religion, det vil sige
hverken betvivles eller drøftes."
Bertel Lund Hansen
>Vi har det også i en række andre sammenhæng, f.eks. realiseres /n/ som
>[m] foran [b] og [p], således f.eks. i "anbringe", "input" og
>"unbraconøgle" pånær i meget omhyggelig tale.
Jeg udtaler "anbringe" og "input" med n, også når jeg ikke er
omhyggelig. "Unbraconøgle" kræver derimod sådan en tungegymnastik
at jeg skal gøre mig umage både med at huske det og at sige det.
Jeg synes at "anbringe" og "input" flyder så naturligt at jeg har
lidt svært ved at tro at m-udtalen skulle være den almindeligste,
men jeg er ikke i tvivl om at den er udbredt.
Johansen
> Det er blot fordi du ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvordan folk
> taler, og fordi [m] er en normal allofon af /n/ foran labialer og den
> derfor ikke "stikker ud". *Langt* de fleste siger "imput" og
> "ambringe"
Det tror jeg ganske enkelt ikke du har ret i. Der er klar udtaleforskel på
input og imput, ligesom der er klar udtaleforskel på umbra- og unbra-. At
der sker assimilation, er ikke ensbetydende med at lydene allerede er
sammenfaldende hos de fleste sprogbrugere.
Når den omtalte unbraconøgle udtales forkert, hænger det ikke kun sammen med
udtaleforhold; det handler også om at den forkerte version af ordet er
blevet så udbredt at mange - inkl. mig selv indtil for nylig - tror at
umbraco er det rigtige.
/Johansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>Det er blot fordi du ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvordan folk
>>taler, og fordi [m] er en normal allofon af /n/ foran labialer og den
>>derfor ikke "stikker ud". *Langt* de fleste siger "imput" og
>>"ambringe"
>Det tror jeg ganske enkelt ikke du har ret i. Der er klar udtaleforskel på
>input og imput, ligesom der er klar udtaleforskel på umbra- og unbra-.
Jovist. Jeg kunne aldrig finde på at påstå, at det ikke er muligt at
skelne klart mellem de to udtaler. Min påstand er alene, at folk i
daglig tale ikke *gør* det.
Jeg kan se, at der er en del modstand mod min påstand vedr. "input" og
"anbringe". Jeg er tilbøjelig til at tro, at det skyldes, at folk ikke
er bevidste om, hvad de selv siger, men jeg vil skærpe mine øren de
næste par dage og se efter, om jeg kan verificere min påstand.
/Rasmus
--
"I used to be with it, but then they changed what *it* was. Now, what
I'm with isn't *it*, and what's *it* seems weird and scary to me."
Herluf Holdt, 3140
> Det hedder ifølge Thomas Thorsen *nasalassimilering*.
> Link følger senere.
Nu har Rasmus svaret, men her er linket alligevel.
(Det er fra 2002-05-06).
<
http://groups.google.dk/groups?q=nasalassimilering&hl=da&lr=lang_da&selm=I5vB8.3279%24274.162444%40news010.worldonline.dk&rnum=2
>
Nu mangler vi bare et svar fra Torsten. Har han også forladt os?
--
'rluf :·)
Jens Brix Christiansen
<pinnerup@*fjerndette*gmail.com> wrote:
>Vi har det også i en række andre sammenhæng, f.eks. realiseres /n/ som
>[m] foran [b] og [p], således f.eks. i "anbringe", "input" og
>"unbraconøgle" pånær i meget omhyggelig tale.
Jeg er vist enig med dig når det gælde "anbringe". Det betyder
naturligvis ikke at a-lyden bliver mere lukket, som den ville være
hvis det skulle staves "ambringe".
Jeg er ikke i tvivl om at jeg selv assimilerer n'et til m i
"indbefattet".
Jeg er ikke enig når det gælder "input". Det skyldes at jeg er meget
opmærksom på netop det ord på engelsk. Langt de fleste briter jeg
kender, assimilerer n'et til m, mens langs de fleste amerikanere jeg
kender, netop ikke assimilerer n'et. Fordi jeg selv taler amerikansk,
bilder jeg mig ind at jeg heller ikke assimilerer n'et på engelsk.
Jeg bilder mig også ind at jeg heller ikke assimilerer n'et på dansk,
selv om jeg i øvrigt udtaler ordet forskelligt på de to sprog (især
tydeligt i u-lyden).
Erik Olsen
> Når den omtalte unbraconøgle udtales forkert, hænger det ikke kun
> sammen med udtaleforhold; det handler også om at den forkerte version
> af ordet er blevet så udbredt at mange - inkl. mig selv indtil for
> nylig - tror at umbraco er det rigtige.
Man kan så undre sig over hvordan c'et har sneget sig ind, for
varemærket som har givet øgenavn til skruer med sekskanthul, hedder
Unbrako.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
ML-78
> Jeg kan se, at der er en del modstand mod min påstand vedr. "input" og
> "anbringe". Jeg er tilbøjelig til at tro, at det skyldes, at folk ikke
> er bevidste om, hvad de selv siger,
Jeg er bevidst om hvordan jeg udtaler de fleste af disse ord - ikke
fordi jeg husker mig selv på at udtale dem på en bestemt måde, men fordi
jeg generelt lægger mærke til, når folk udtaler ord anderledes end jeg
selv er vant til.
"Imput" er der givetvis nogen der siger, men at det skulle være mere
udbredt end den rigtige form "input" stiller jeg mig noget tvivlende
over for. "Ambringe" vil jeg mene er ret sjældent - jeg hører ikke ret
ofte andet end "anbringe".
Den eneste af de nævnte assimilationer jeg selv er 'offer' for er
"umbraconøgle". Sådan er det altid blevet udtalt i min omgangskreds.
ML-78
ML-78
> Nu er der jo ikke nogen fastlagt standard for, hvad der er "korrekt"
> dansk udtale, men altså. Jeg giver dig helt ret - det ikke sjusk. Jeg
> tør vædde en guldbelagt giraf på, at 95% af de folk, der brokker sig
> over udtalen, selv bruger den, når de ikke er opmærksomme på det.
Det er en skam jeg ikke brokker mig over andres udtale for det væddemål
vil jeg gerne indgå, i hvert fald mht. "anbringe", "håndklæde" og
"hindbær".
Hvis det handler om "input/imput" er jeg kun 75% sikker.
ML-78
Poul Erik Jørgensen
news:426cc903$0$255$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Hindbær bliver ganske rigtigt ofte til himbær - og videre til himba.
> Jeg undrede mig lidt over Rasmus' liste over ord med assimilation -
> anbringe, input og unbraconøgle. Jo, jeg har hørt umbraconøgle, men
> aldrig imput eller ambringe.
En form som "ambringe" vil have det svært over for de snesevis af ord, der
begynder med an- og som ikke vil få ændringen.
A propos: himbær: Sådan hedder de jo på tysk, Himbeeren.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg er vist enig med dig når det gælde "anbringe".
Det glæder mig. Så tør jeg fortsat være skråsikker ;)
>Det betyder naturligvis ikke at a-lyden bliver mere lukket, som den
>ville være hvis det skulle staves "ambringe".
Selvfølgelig ikke.
>Jeg er ikke i tvivl om at jeg selv assimilerer n'et til m i
>"indbefattet".
Samme her.
/Rasmus
--
"Men nu behøver I jo ikke regne alt,
hvad jeg siger, for de rene guldkorn."
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev:
>>Jeg kan se, at der er en del modstand mod min påstand vedr. "input" og
>>"anbringe". Jeg er tilbøjelig til at tro, at det skyldes, at folk ikke
>>er bevidste om, hvad de selv siger,
>Jeg er bevidst om hvordan jeg udtaler de fleste af disse ord - ikke
>fordi jeg husker mig selv på at udtale dem på en bestemt måde, men fordi
>jeg generelt lægger mærke til, når folk udtaler ord anderledes end jeg
>selv er vant til.
Der er forskel på bevidst og bevidst. Man kan godt være opmærksom på
forskelle hos andre uden at være aldeles bevidst om, hvordan man selv
udtaler et ord.
Sagen er, at vi primært er bevidste om _fonemiske_ forskelle - hvis
altså andre udtaler et ord med en lyd, der hos én selv udgør en fonemisk
forskel. Subfonemiske forskelle er vi meget sjældent opmærksom på -
således bemærker vi ikke, at [k] i "Karl" er forskelligt fra [k] i
"killing" eller at [m] i "mand" er forskelligt fra [M] i "komfort".
>"Imput" er der givetvis nogen der siger, men at det skulle være mere
>udbredt end den rigtige form "input" stiller jeg mig noget tvivlende
>over for. "Ambringe" vil jeg mene er ret sjældent - jeg hører ikke ret
>ofte andet end "anbringe".
Jeg er overbevist om, at udtalerne med [m] er mere udbredte end dem med
[n] - i hvert fald i daglig tale.
/Rasmus
--
"Take the first group of signs on face A of the Disk: punk with a
mohawk, six-shooter's drum, nasty-looking baton, Johnnie Walker,
carpenter's square."
Peter Brandt Nielsen
> Man kan så undre sig over hvordan c'et har sneget sig ind, for
> varemærket som har givet øgenavn til skruer med sekskanthul, hedder
> Unbrako.
Retskrivningsordbogen skriver "unbrakonøgle".
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Tom Wagner
meddelelse news:tgfp611s6an8pgpmd...@4ax.com...
> Vi har det også i en række andre sammenhæng, f.eks. realiseres /n/ som
> [m] foran [b] og [p], således f.eks. i "anbringe"
Jeg har ikke lagt mærke til det i navneform, men nok i kort tillægsform:
"Martrialet (sic) er ambragt på ..."
Hilsen Tom
Stefan Holm
> Sjusk?
Det ville være et uheldigt udtryk, når nu det er den almindelige
udtale der er tale om.
--
Stefan Holm
"You totally talked to her, though. That's pretty cool."
Bertel Lund Hansen
>Det ville være et uheldigt udtryk, når nu det er den almindelige
>udtale der er tale om.
Af og til karakteriserer jeg dog den danske udtale som sjusket.
Mikkel Z. Herold
> Jeg undrede mig lidt over Rasmus' liste over ord med assimilation -
> anbringe, input og unbraconøgle. Jo, jeg har hørt umbraconøgle, men aldrig
> imput eller ambringe.
Jeg tror nu - som Rasmus - at de er mere udbredte end du tror, alene
fordi det er sværere at udtale det med /n/ end med den assimilerede
/m/-lyd. Sådan er det i hvert fald for mig.
Grunden til, at der er forskel på den tilsyneladende udbredelse af
f.eks. "umbrakonøgle" vs. "imput", må have noget med trykket i de to ord
at gøre. "Man" er nok mindre villig til at ville assimilere i den
trykstærke stavelse "in" end i den tryksvage "um", men jeg tror nu
assimilationen er der i begge tilfælde, med mindre man har en meget
(overdrevent) tydelig udtale.
Hos mig er der i hvert fald slet ingen tvivl om assimilationen i andre
tryksvage stavelser - f.eks. udtaler jeg "en bil" som "em bil", for det
er svært at lade være. Jeg assimilerer også både i "indbrud" og "en brud".
Bertel Lund Hansen
>> Jeg undrede mig lidt over Rasmus' liste over ord med assimilation -
>> anbringe, input og unbraconøgle. Jo, jeg har hørt umbraconøgle, men aldrig
>> imput eller ambringe.
>Jeg tror nu - som Rasmus - at de er mere udbredte end du tror, alene
>fordi det er sværere at udtale det med /n/ end med den assimilerede
>/m/-lyd. Sådan er det i hvert fald for mig.
Jeg er uforstående. Det er ikke det mindste svært for mig at
udtale et n i "anbringe", "input", "en bil", "indbrud" "en brud"
osv. Jeg er også sikker på at jeg gør det, for det er let at
skelne lukket og åben mund.
Det er som sagt sværere ved "unbrako". Ved "håndklæde" er jeg
ikke sikker på min udtale. Jeg tror den er med ng.
Poul Erik Jørgensen
news:426d5028$0$13761$ba62...@nntp03.dk.telia.net
> Jeg tror nu - som Rasmus - at de er mere udbredte end du tror, alene
> fordi det er sværere at udtale det med /n/ end med den assimilerede
> /m/-lyd. Sådan er det i hvert fald for mig.
Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk der
siger Kallumborg?
PEJ
Mikkel Z. Herold
> Jeg er uforstående. Det er ikke det mindste svært for mig at
> udtale et n i "anbringe", "input", "en bil", "indbrud" "en brud"
> osv.
Nej, det er nok ikke så svært - min pointe var, at det (for mig i hvert
fald) er *lettere* at udtale det med en assimileet /m/-lyd, og derfor er
jeg overbevist om, at det er det, jeg gør som hovedregel.
> Jeg er også sikker på at jeg gør det, for det er let at
> skelne lukket og åben mund.
Ja, men munden skal jo lukkes på et tidspunkt, og kan du se/mærke præcis
hvornår det sker? Det er muligt, at du (og jeg selv) ikke udtaler et
formfuldendt /m/ i ovenstående ord, men prøv at lægge mærke til, om
spidsen af din tunge har kontakt med ganen bagved fortænderne - det har
den kun ved mig, hvis jeg taler overdrevent tydeligt.
> Det er som sagt sværere ved "unbrako". Ved "håndklæde" er jeg
> ikke sikker på min udtale. Jeg tror den er med ng.
Det er i hvert fald et eksempel på, at det er lettere at assimilere end
at lade være. Hvis du skal udtale /n/ og /k/ lige efter hinanden, skal
tungen ud på en ordentlig rejse (fra langt fremme til helt tilbage i
munden), og det er den ikke meget for - derfor assimileres der.
Johansen
> Sagen er, at vi primært er bevidste om _fonemiske_ forskelle - hvis
> altså andre udtaler et ord med en lyd, der hos én selv udgør en
> fonemisk forskel. Subfonemiske forskelle er vi meget sjældent
> opmærksom på - således bemærker vi ikke, at [k] i "Karl" er
> forskelligt fra [k] i "killing" eller at [m] i "mand" er forskelligt
> fra [M] i "komfort".
Jeg er lidt overrasket over din ihærdighed. [N] er dental, og [m] er labial,
og så er de oven i købet betydningsdifferentierende. De kan ikke sidestilles
med de subfonemiske forskelle du nævner.
/Johansen
Johansen
> Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk
> der siger Kallumborg?
Jo, den er meget udbredt, tror jeg. B'et fremmer tydeligvis assimilation
mere end p'et.
Jeg vil dog - sagt på helt uvidenskabelig basis - gætte på at en genkendelig
forstavelse i nogen grad modvirker assimilation. Derfor er det sværere at
slippe afsted med "ambringe", mens "umbrako" nemt får ben at gå på.
(Beklager i øvrigt min c-nøgle fra tidligere.)
/Johansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk der
>siger Kallumborg?
Er der folk, der *ikke* (i daglig tale) siger Kallumborg?
/Rasmus
--
"Debian users take pride in the fact that their distribution is always
several releases behind the latest version of the kernel, but makes up
for that by being more difficult to install and use."
Bertel Lund Hansen
>formfuldendt /m/ i ovenstående ord, men prøv at lægge mærke til, om
>spidsen af din tunge har kontakt med ganen bagved fortænderne
Det har den - også ved "indkomst".
Bertel Lund Hansen
>Er der folk, der *ikke* (i daglig tale) siger Kallumborg?
Ja, i hvert fald mig og min familie.
Torben Frandsen
> Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk
> der siger Kallumborg?
Jo. Og hamburgerryg.
Torben
Torsten Poulin
Man kan også, mere generelt, kalde det artikulationsstedsassimilation.
I dette tilfælde er der tale om at /n/ bliver til [N] foran
en velær konsonant (her /k/). Fænomenet er i øvrigt langt fra
begrænset til dansk. Tænk bare på tysk "Himbeere" vs. dansk "hindbær".
Den tyske form afspejler assimilationen /n/ -> [m] foran labial konsonant.
"Hindbær" udtalt som "himbær" er som bekendt absolut ikke noget ukendt
fænomen på dansk.
Og nej, jeg er her stadig. I hvert fald fra tid til anden.
--
Torsten
Ole Andersen
> Jeg udtaler "anbringe" og "input" med n, også når jeg ikke er
> omhyggelig. "Unbraconøgle" kræver derimod sådan en tungegymnastik
> at jeg skal gøre mig umage både med at huske det og at sige det.
Sidder 'a' og 'u' så forskelligt i munden?
'A-nbr-inge' og 'u-nbr-akonøgle' burde da have omtrent samme sværhedsgrad.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Contrariwise," continued Tweedledee, "if it was so, it might be, and
if it were so, it would be; but as it isn't, it ain't. That's logic!"
- Lewis Carroll, "Through the Looking Glass"
Leo
Altså - jeg må jo nok tilstå, at jeg nu efter at have læst alle indlæg til
nu, stadig er af den formening, at fænomenet findes, men at jeg ikke i min
omgangskreds eller familie hører brugen. Heller ikke i Kallundborg. Jeg kan
simpelthen ikke genkende den hyppige forekomst, du omtaler. Jeg vil prøve at
skærpe min opmærksomhed de næste dage; så må jeg se, om der går en rotte i
fælden.
Leo
Bertel Lund Hansen
>Sidder 'a' og 'u' så forskelligt i munden?
>'A-nbr-inge' og 'u-nbr-akonøgle' burde da have omtrent samme sværhedsgrad.
Tja, det kan også være at det blot er vanen med at sige "umbrako"
der spiller ind.
ML-78
> >Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk
der
> >siger Kallumborg?
>
> Er der folk, der *ikke* (i daglig tale) siger Kallumborg?
Ja, mange. Undertegnede er en af dem.
ML-78
Erik Olsen
> Ole Andersen skrev:
>
>> Sidder 'a' og 'u' så forskelligt i munden?
>> 'A-nbr-inge' og 'u-nbr-akonøgle' burde da have omtrent samme
>> sværhedsgrad.
>
> Tja, det kan også være at det blot er vanen med at sige "umbrako"
> der spiller ind.
Jeg tror at bevidstheden omkring et ords oprindelse spiller ind.
Som gammel fagidiot udi det maskimekaniske kunne det aldrig falde mig
ind at sige 'umbrakoskrue', ja, faktisk siger jeg hellere 'skrue med
invendig sekskant'. Jeg anvender dog 'unbrakonøgle' om sekskantnøgler
til betjening af skruer med indvendig sekskant, men det er måske fordi
de fleste sekskantnøgler jeg har, netop er af fabrikatet Unbrako. ;-)
Det samme kan måske være tilfældet hvis man er bevidst om at et
håndklæde er beregnet til at tørre hænder i. Jeg kender godt 'hångklæde'
og hører ofte udtalen, og forfalder måske selv undertiden til den, men
forsøger at bruge (det i mine øren mere korrekte) 'håndklæde'.med
tydeligt n.
Poul Erik Jørgensen
news:426e00db$0$78287$157c...@dreader1.cybercity.dk
> Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev:
>> Er der folk, der *ikke* (i daglig tale) siger Kallumborg?
>
> Ja, mange. Undertegnede er en af dem.
Også her.
Jeg skal for en ordens skyld sige, at jeg godt ved, at byens navn korrekt
staves Kalundborg.
Poul Erik Jørgensen
meddelelse news:426d669b$0$160$edfa...@dtext01.news.tele.dk
Hæhæ.
Hva' med håmbolt?
Poul B
>>> Er der folk, der *ikke* (i daglig tale) siger Kallumborg?
>>
>> Ja, mange. Undertegnede er en af dem.
>
> Også her.
Jeg kunne også godt finde på det. Men ikke "ambringe". Mon det skyldes, at
n'et er mere udsat i stavelser uden tryk?
--
Poul
Torben Frandsen
>> Jo. Og hamburgerryg.
>
> Hæhæ.
> Hva' med håmbolt?
Det er da et universitet, ik?
Torben
Ole Olsen
<modelba...@hotmail.invalid> wrote:
>Bertel Lund Hansen wrote:
>> Ole Andersen skrev:
>>
>>> Sidder 'a' og 'u' så forskelligt i munden?
>>> 'A-nbr-inge' og 'u-nbr-akonøgle' burde da have omtrent samme
>>> sværhedsgrad.
>>
>> Tja, det kan også være at det blot er vanen med at sige "umbrako"
>> der spiller ind.
>
>Jeg tror at bevidstheden omkring et ords oprindelse spiller ind.
>
Hvordan har man bevidsthed 'omkring'?
Erik Olsen
Sorry, 'om'.
Poul Erik Jørgensen
> Poul Erik Jørgensen wrote:
>> Hva' med håmbolt?
>
> Det er da et universitet, ik?
Joda, men er der mon nogen der udtaler håndbold som håmbolt?
Det burde vel rangere på linie med den påståede udtale ambringe.
ML-78
> Joda, men er der mon nogen der udtaler håndbold som håmbolt?
> Det burde vel rangere på linie med den påståede udtale ambringe.
God pointe.
Derimod udtaler nogle ordet med vokalskifte: hunbold.
ML-78
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Joda, men er der mon nogen der udtaler håndbold som håmbolt?
Det gør jeg i normal, fortløbende tale. Ganske som jeg også udtaler et
[m] i stedet for et [n] i "Kallundborg", "anbringe" og "en bil".
/Rasmus
--
"I have a great big golem,
I made him out of clay.
And when he's dry and ready,
my enemies he'll slay."
Poul Erik Jørgensen
en meddelelse news:7rsv619bm04tlhbpm...@4ax.com
> Det gør jeg i normal, fortløbende tale. Ganske som jeg også udtaler et
> [m] i stedet for et [n] i "Kallundborg", "anbringe" og "en bil".
Er der aldrig nogen der har rettet din udtale?
Thomas Widmann
> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*gmail.com> skrev i
> en meddelelse news:7rsv619bm04tlhbpm...@4ax.com
>> Det gør jeg i normal, fortløbende tale. Ganske som jeg også udtaler et
>> [m] i stedet for et [n] i "Kallundborg", "anbringe" og "en bil".
>
> Er der aldrig nogen der har rettet din udtale?
Hvorfor skulle de dog have gjort det?
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
Jens Brix Christiansen
<v...@NNNmail.dk> wrote:
>Jeg ved ikke om det er mig der fantaserer, men er der ikke også folk der
>siger Kallumborg?
Det er ingen fantasi. Jeg siger i hvert fald "Kallumborg". Eller
snarere "kallumbår".
Jens Brix Christiansen
<modelba...@hotmail.invalid> wrote:
>Ole Olsen wrote:
>> Hvordan har man bevidsthed 'omkring'?
>
>Sorry, 'om'.
Hedder det ikke "bevidsthed på"?
Herluf Holdt, 3140
> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev:
>> Det gør jeg i normal, fortløbende tale. Ganske som jeg også
>> udtaler et [m] i stedet for et [n] i "Kallundborg", "anbringe"
>> og "en bil".
> Er der aldrig nogen der har rettet din udtale?
Rasmusses/Rasmi eksempel "en bil" - i fortløbende tale - er godt.
Her tror jeg at de fleste af os ubevidst laver den omtalte
assimilation til "em bil". Jeg gør det, når jeg lytter efter min egen
udtale, ligesom jeg også gør i "hångklæde". Men jeg mener ikke at
jeg gør det i "anbringe".
P.s.: Se evt. også denne tråd fra 7. nov. 2004:
<
http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=&newwindow=1&threadm=fu0to0p247ka9ggu862cagef4cugmmkk29%404ax.com&rnum=5&prev=/groups%3Fq%3Drasmus%2B%2522en%2Bbil%2522%26hl%3Dda%26lr%3D%26newwindow%3D1%26group%3Ddk.kultur.sprog.*%26selm%3Dfu0to0p247ka9ggu862cagef4cugmmkk29%25404ax.com%26rnum%3D5
>
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>Det gør jeg i normal, fortløbende tale. Ganske som jeg også udtaler et
>>[m] i stedet for et [n] i "Kallundborg", "anbringe" og "en bil".
>Er der aldrig nogen der har rettet din udtale?
Nejda. Det er jo den normale.
/Rasmus
--
"... saaledes lever jeg i denne Tid, som en Beleiret; men for ikke
at tage Skade af den megen Stillesidden græder jeg mig træt."
Tom Wagner
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:5pvv61parjvv8bat0...@4ax.com...
Nej, nej, du er gammeldags, det hedder "bevidsthed i forhold til"!
Hilsen Tom
Torben Frandsen
> *Langt* de fleste siger "imput" og
> "ambringe" i daglig tale, når de ikke er omhyggelige med at udtale
> ordene korrekt.
Lavede Monrad & Rislund forresten ikke en sketch med en fyr, der siger 'Jeg
ka ik åbm dm'?
Torben
Torben Frandsen
>>>> Hvordan har man bevidsthed 'omkring'?
>>>
>>> Sorry, 'om'.
>>
>> Hedder det ikke "bevidsthed på"?
>
> Nej, nej, du er gammeldags, det hedder "bevidsthed i forhold til"!
Er det sådan når man går ind og er obs på noget eller hva'?
Torben
Tom Wagner
"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:427005a7$0$167$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Nu, du spørger ind til det, vil jeg sige, at det snarere er, når man lissom
går ud og sætter lidt mere fokus på sagen.
Hilsen Tom
Robert Piil
<frandsen@ret.så.privat.tele.dk> wrote:
>
>Lavede Monrad & Rislund forresten ikke en sketch med en fyr, der siger 'Jeg
>ka ik åbm dm'?
Jo, den hedder "Dobbeltmogens".
http://www.m-r.dk/Numre/Numre.asp?pTitel=DOBBELTMOGENS
--
Robert Piil
http://piil.org/
Poul Erik Jørgensen
news:m3zmvk3...@alcedo.bibulus.org
> Hvorfor skulle de dog have gjort det?
Ud fra samme principper som, man retter forkert komma sætning og forkerte
ord sammensætninger.
Men principper gælder måske ikke når man taler om udtale?
Peter Brandt Nielsen
> Men principper gælder måske ikke når man taler om udtale?
Jo, for eksempel er assimilation et almindeligt og veldokumenteret
udtaleprincip.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Carsten Agger
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.org> skrev i en meddelelse
news:426d7ed5$0$67257$157c...@dreader2.cybercity.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > Jeg udtaler "anbringe" og "input" med n, også når jeg ikke er
> > omhyggelig. "Unbraconøgle" kræver derimod sådan en tungegymnastik
> > at jeg skal gøre mig umage både med at huske det og at sige det.
>
> Sidder 'a' og 'u' så forskelligt i munden?
> 'A-nbr-inge' og 'u-nbr-akonøgle' burde da have omtrent samme sværhedsgrad.
>
>
Nej, nej - når du går fra munden i den semilukkede position, som
det kræver at sige et lukket u som i "tunnel" *og* med tungen oppe i
ganen fra n'et, er det mere besværligt at skifte til lukket mund og tage
det forholdsvis større spring til a'et.
unkbrikonøgle* ville have været en del lettere at udtale.
--
http://www.modspil.dk -
fordi tiden kræver et MODSPIL!
Johansen
> Nu, du spørger ind til det, vil jeg sige, at det snarere er, når man
> lissom går ud og sætter lidt mere fokus på sagen.
Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
/Johansen
Johansen
I blander tingene sammen. Han udtaler det med n-lyd. Han lukker ikke
læberne.
Jeg synes assimilationssnakken tager overhånd.
/Johansen
Per Vadmand
"Johansen" <ingen...@hotmail.com> wrote in message
news:4273db2d$0$714$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
blærepædagogbehandlerforståsigpåerfyld.
"Spørge ind til" udtrykker intet, som "spørge" ikke også udtrykker.
Per V
Karin Trabolt
> Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
Spørger du bare, eller spørger du ind til det?
--
Karin Trabolt
Poul Erik Jørgensen
news:4273e1cc$0$73717$edfa...@dread14.news.tele.dk
> Jo. Det er aldeles overflødigt. "ind til" er rent
> blærepædagogbehandlerforståsigpåerfyld.
Det er udtryk for den syge, der er betegnet som præpositionalitis. Alt skal
bygges ud med ekstra præpositioner (eller adverbier). Man kommenterer ikke
en sag, man kommenterer på en sag; man starter ikke, man starter op etc.
etc.
Poul Erik Jørgensen
Peter Loumann
> Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
Jo!
--
hilsen pl
Tom Wagner
"Johansen" <ingen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4273db2d$0$714$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
>> Nu, du spørger ind til det, vil jeg sige, at ...
> Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
Tja, det er for mig at se nærmest overflødigt, og det er der naturligvis
mange udtryk, der er, uden at der er noget "i vejen" med dem.
Hvad er forskellen på at skrive: "Nu, du spørger (om det), vil jeg sige ...
og: "Nu, du spørger ind til det, vil jeg sige, at ..."?
Det er muligt , at man i fagjargon som fx i en psykoterapeutisk samtale
eller i et forhør kan udtrykke en nuance ved at bruge 'spørge ind til'
(sagens kerne), men i ovenstående citat mener jeg blot, at der er tale om
moderne, intetsigende fyldeord på linje med 'gå ind og ...' gå ud og ...'. '
i forhold til', 'ind over' osv.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
>Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
Jo. Hvad skulle det betyde som "spørge (om)" ikke allerede
betyder?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>> siger 'Jeg ka ik åbm dm'?
>I blander tingene sammen. Han udtaler det med n-lyd. Han lukker ikke
>læberne.
Det du forklarer, kan ikke lade sig gøre. Hvis man sluger den
ubetonede vokal i "åben", bliver man nødt til at sige "åbm" fordi
læberne er lukkede til b'et. Det kan kun lade sig gøre at få en
n-lyd med ved at udtale ordet omhyggeligt: [åbën].
Johansen
> Johansen skrev:
>
>>> siger 'Jeg ka ik åbm dm'?
>
>> I blander tingene sammen. Han udtaler det med n-lyd. Han lukker ikke
>> læberne.
>
> Det du forklarer, kan ikke lade sig gøre. Hvis man sluger den
> ubetonede vokal i "åben", bliver man nødt til at sige "åbm" fordi
> læberne er lukkede til b'et. Det kan kun lade sig gøre at få en
> n-lyd med ved at udtale ordet omhyggeligt: [åbën].
Ja, okay, det var nu også mest sammentrækningen af "den" som jeg tænkte på.
Der er der ingen m-lyd.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
>>>> siger 'Jeg ka ik åbm dm'?
>Ja, okay, det var nu også mest sammentrækningen af "den" som jeg tænkte på.
>Der er der ingen m-lyd.
Nå det! jamen, det kommer jo an på om det er "den" eller "dem"
der siges.
Vi er enige om at "den" ikke udtales med m-lyd.
Peter Weis
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4273e1cc$0$73717$edfa...@dread14.news.tele.dk
>
>>Jo. Det er aldeles overflødigt. "ind til" er rent
>>blærepædagogbehandlerforståsigpåerfyld.
>
>
> Det er udtryk for den syge, der er betegnet som præpositionalitis. Alt skal
> bygges ud med ekstra præpositioner (eller adverbier). Man kommenterer ikke
> en sag, man kommenterer på en sag; man starter ikke, man starter op etc.
> etc.
Her synes jeg der skydes for bredt.
"Spørge ind til" har et "ind" for meget. Man kan da sagtens spørge til
nogens helbred. Det er sværere at spørge nogens helbred.
Ind'et stammer vel fra udtrykket "skære ind til benet". Når det bruges,
er det vel for at give indtryk af, at man spørger direkte og uden omsvøb.
mvh
Peter
Klaus Alexander Seistrup
> "Spørge ind til" har et "ind" for meget. Man kan da sagtens spørge
> til nogens helbred. Det er sværere at spørge nogens helbred.
> Ind'et stammer vel fra udtrykket "skære ind til benet". Når det
> bruges, er det vel for at give indtryk af, at man spørger direkte
> og uden omsvøb.
Tænk, jeg har altid hørt "spørge ind til" som en måde at spørge på, så
man nærmer sig målet lidt efter lidt.
--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/
Poul B
>> "Spørge ind til" har et "ind" for meget. Man kan da sagtens spørge
>> til nogens helbred. Det er sværere at spørge nogens helbred.
>> Ind'et stammer vel fra udtrykket "skære ind til benet". Når det
>> bruges, er det vel for at give indtryk af, at man spørger direkte
>> og uden omsvøb.
>
> Tænk, jeg har altid hørt "spørge ind til" som en måde at spørge på, så
> man nærmer sig målet lidt efter lidt.
Ditto.
--
Poul
Per Vadmand
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> wrote in message
news:9b9a6$42749a9c$3e3d85f3$27...@news.arrownet.dk...
reflekteret over, om det skulle have en særlig betydning. Brugere af
udtrykket, jeg har spurgt, ser enten uforstående på mig eller siger, at det
har det ikke.
Per V.
Peter Weis
> Peter Weis skrev:
>
>>bruges, er det vel for at give indtryk af, at man spørger direkte
>>og uden omsvøb.
>
> Tænk, jeg har altid hørt "spørge ind til" som en måde at spørge på, så
> man nærmer sig målet lidt efter lidt.
Kan vi mødes på midten, hvis jeg i stedet foreslår at der bliver spurgt
på en insisterende måde, hvor man ikke giver op før alle svar ligger på
bordet?
mvh
Peter
Tom Wagner
"Peter Weis" <p.w...@email.dk.slet> skrev i en meddelelse
news:4274c241$0$79462$1472...@news.sunsite.dk...
> Kan vi mødes på midten, hvis jeg i stedet foreslår at der bliver spurgt på
> en insisterende måde, hvor man ikke giver op før alle svar ligger på
> bordet?
Du kan møde mig på midten - men hjertet sidder til venstre!
Det var netop det insisterende, jeg prøvede at beskrive tidligere i tråden.
Hilsen Tom
Johansen
> Johansen skrev:
>
>> Der er vel ikke noget i vejen med udtrykket "spørge ind til"?
>
> Jo. Hvad skulle det betyde som "spørge (om)" ikke allerede
> betyder?
"At spørge":
- Hvorfor kan du godt lide at svømme?
- Fordi det er sjovt.
"At spørge ind til":
- Hvorfor kan du godt lide at svømme?
- Fordi det er sjovt.
- Hvad er det der er så sjovt?
- Det er at man... (etc.)
Jeg troede det var en betydningsforskel som alle kendte.
Men det er muligt at udtrykket "spørge ind til" er blevet misbrugt, så nogle
tror det blot betyder "at spørge".
/Johansen
Michael Kristensen
> Johansen skrev:
>
>
>>>siger 'Jeg ka ik åbm dm'?
>
>
>>I blander tingene sammen. Han udtaler det med n-lyd. Han lukker ikke
>>læberne.
>
>
> Det du forklarer, kan ikke lade sig gøre. Hvis man sluger den
> ubetonede vokal i "åben", bliver man nødt til at sige "åbm" fordi
> læberne er lukkede til b'et. Det kan kun lade sig gøre at få en
> n-lyd med ved at udtale ordet omhyggeligt: [åbën].
>
Aha! Det besvarer et spørgsmål, som jeg har gået og tumlet med i lidt
tid. Det gik på hvorfor det tyske "haben" egentlig blev til noget der
lyder som "ham", hvis man udtaler det hurtigt. Kunne ikke forstå hvordan
n'et blev til et m, men det er forklaret nu. Tak for det.
Er det stadig en assimilation?
--
Michael Kristensen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Aha! Det besvarer et spørgsmål, som jeg har gået og tumlet med i lidt
>tid. Det gik på hvorfor det tyske "haben" egentlig blev til noget der
>lyder som "ham", hvis man udtaler det hurtigt. Kunne ikke forstå hvordan
> n'et blev til et m, men det er forklaret nu. Tak for det.
>Er det stadig en assimilation?
Jovist. [n] er en nasal, der udtales alveolært (udtales med tungen mod
alveolarranden lige bag tænderne), [b] er en lukkelyd, der udtales
bilabialt (udtales med begge læber lukket mod hinanden). Ved denne
assimilation rykkes /n/ frem i munden og udtales på samme sted som [b],
hvorved det bliver til [m].
/Rasmus
--
"But what is Evil anyway? Is there reason to the rhyme?
Without Evil there can be no Good,
so it must be good to be evil sometimes?"
Michael Kristensen
>>Er det stadig en assimilation?
>
> Jovist. [n] er en nasal, der udtales alveolært (udtales med tungen mod
> alveolarranden lige bag tænderne), [b] er en lukkelyd, der udtales
> bilabialt (udtales med begge læber lukket mod hinanden). Ved denne
> assimilation rykkes /n/ frem i munden og udtales på samme sted som [b],
> hvorved det bliver til [m].
Aha. Ganske interessant forklaring. Populært sagt kan man vel sige, at
b+n bliver til m, hvis der ikke er en vokal imellem, eller hvad?
Poul Erik Jørgensen
news:4274f6ec$0$79460$1472...@news.sunsite.dk
> Aha! Det besvarer et spørgsmål, som jeg har gået og tumlet med i lidt
> tid. Det gik på hvorfor det tyske "haben" egentlig blev til noget der
> lyder som "ham", hvis man udtaler det hurtigt. Kunne ikke forstå
> hvordan n'et blev til et m, men det er forklaret nu. Tak for det.
Vi kan så fortsætte - i en lidt anden retning.
På oldhøjtysk hed wir haben "wir habem". Stod wir efter dette habem, blev
det til habem-mir/ habem-mer (mwir assimileredes til mmir). Dette mir/ mer
selvstændiggjorde sig efterhånden, så det ikke bare bruges efter verber, men
i det hele taget.
I Sydtyskland og dele af Mellemtyskland hedder wir i dag simpelthen mir/
mer. Bayrernes foretrukne slogan er således "mir san mir" (wir sind wir) =
vi er os selv.
Det samme skete i en del skandinaviske dialekter. På oldnordisk hed "har vi"
hofum vér; dette udvikler sig til hofum mér. På nynorsk hedder "vi", som et
ekko af dette, "me". Efter sigende skulle udviklingen vi til mi også
forekomme på vendelbomål.
Peter Weis
> Du kan møde mig på midten - men hjertet sidder til venstre!
Hvorfor trak du så så langt til højre?
;-)
Peter
Bertel Lund Hansen
>"At spørge":
>"At spørge ind til":
>Jeg troede det var en betydningsforskel som alle kendte.
Jeg har ikke kendt den før.
>Men det er muligt at udtrykket "spørge ind til" er blevet misbrugt, så nogle
>tror det blot betyder "at spørge".
Ja.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Aha. Ganske interessant forklaring. Populært sagt kan man vel sige, at
>b+n bliver til m, hvis der ikke er en vokal imellem, eller hvad?
Til b+m. Populært sagt, ja.
/Rasmus
--
"Du vett kva som står i testamentet,
At den som tar hånd om min Constanze
får min hatt, får mine sko, får mitt extravanganza.
Ta kontroll på kontinentet!"
Peter Loumann
> På oldhøjtysk hed wir haben "wir habem". Stod wir efter dette habem, blev
> det til habem-mir/ habem-mer (mwir assimileredes til mmir). Dette mir/ mer
> selvstændiggjorde sig efterhånden, så det ikke bare bruges efter verber, men
> i det hele taget.
> I Sydtyskland og dele af Mellemtyskland hedder wir i dag simpelthen mir/
> mer. Bayrernes foretrukne slogan er således "mir san mir" (wir sind wir) =
> vi er os selv.
Hos min foretrukne, nu desværre afdøde, leverandør i Rheingau (Hessen, nær
grænsen til Rheinland-Pfalz) hed 'wir haben' 'mir habbe'.
--
hilsen pl
Peter Loumann
> Klaus Alexander Seistrup wrote:
>> Tænk, jeg har altid hørt "spørge ind til" som en måde at spørge på, så
>> man nærmer sig målet lidt efter lidt.
>
> Kan vi mødes på midten, hvis jeg i stedet foreslår at der bliver spurgt
> på en insisterende måde, hvor man ikke giver op før alle svar ligger på
> bordet?
>> Tænk, jeg har altid hørt "spørge ind til" som en måde at spørge på, så
>> man nærmer sig målet lidt efter lidt.
> Kan vi mødes på midten, hvis jeg i stedet foreslår at der bliver spurgt
> på en insisterende måde, hvor man ikke giver op før alle svar ligger på
> bordet?
Det kommer an på ... insisterende? Din forklaring lyder mere som 'forhøre'.
Min forståelse er snarere: omklamrende, intim, terapeutisk,
pædagogiserende. Men brugen overdrives, vel med den betydningsnuance at
subjektet karateriseres som voksen og følsom. I stil med 'hun valgte at
rejse til Kreta' i stedet for 'hun rejste til Kreta'. For nylig så jeg en
konstruktion som 'hun valgte at vælge at rejse til Kreta' i et lokalt blad.
--
hilsen pl
Peter Weis
> Det kommer an på ... insisterende? Din forklaring lyder mere som 'forhøre'.
> Min forståelse er snarere: omklamrende, intim, terapeutisk,
> pædagogiserende.
Jeg har mødt en enkelt person som "spørger ind til" på en måde der
svarer til din forståelse. Men hun gør alt på den omklamrende, intime,
terapeutiske og pædagogiserende måde. Hun kan også kun forholde sig til
problematikker og ikke til problemer.
Jeg håber "insisterende" på at hun på alle måder er en undtagelse.
mvh
peter
Peter Loumann
> Hun kan også kun forholde sig til
> problematikker og ikke til problemer.
Det er også meget nemmere.
--
hilsen pl
Karin Trabolt
> Det kommer an på ... insisterende? Din forklaring lyder mere som
> 'forhøre'. Min forståelse er snarere: omklamrende, intim, terapeutisk,
> pædagogiserende. Men brugen overdrives, vel med den betydningsnuance
> at subjektet karateriseres som voksen og følsom. I stil med 'hun
> valgte at rejse til Kreta' i stedet for 'hun rejste til Kreta'. For
> nylig så jeg en konstruktion som 'hun valgte at vælge at rejse til
> Kreta' i et lokalt blad.
Jeg vælger at vælge at være helt enig med dig.
Og jeg vælger at tro at mit valg ikke har noget med alder at gøre!
--
Karin Trabolt