Vildsvin
Poul Erik Jørgensen
Findes der på dansk et særligt ord for en flok vildsvin?
Jeg spørger seriøst, idet jeg søger en oversættelse af tysk "Rotte", som
egentlig betyder flok, slæng, men i tysk jægersprog (efter sigende) anvendes
om en flok vildsvin.
Med venlig hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Peder Porse
Det er korrekt, at tyskerne bruger ordet Rotte. Jeg kan egentlig ikke komme på
et andet ord på dansk, måske fordi vi ikke har jaget vildsvin så meget. Jeg skal
kigge på det og evt. vende tilbage.
Tror nu nok at have læst om en flok vildsvin, men det kan have været i en avis,
og journalister har nu ikke meget forstand på jagt..
pp
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge,
DK-8660 Skanderborg.
Tel. +4586577305
Mobil 21407355
e-mail boes...@post11.tele.dk
Web: http://home18.inet.tele.dk/porse/
Vi skal A med Nyrup.
Sailor99
udtryk. - Det er det ord, der findes i udtrykket: at rotte sig sammen.
Georg
Ib Therkelsen
>
> I jægersproget er det diverse betegnelse for dyreflokke, såsom rudler.
> Findes der på dansk et særligt ord for en flok vildsvin?
>
> Jeg spørger seriøst, idet jeg søger en oversættelse af tysk "Rotte", som
> egentlig betyder flok, slæng, men i tysk jægersprog (efter sigende) anvendes
> om en flok vildsvin.
>
"Rotte" brugtes under krigen som betegnelse for to tyske kampfly som
jagede sammen. "Schwarm" var fire fly.
Har godt nok ikke meget med vildsvin at gøre, omend "Wilde Sau" optrådte
som endnu et flyverbegreb...men nu må jeg nok hellere holde op.
Ib Therkelsen
Brian Elmegaard
"Poul Erik Jørgensen" wrote:
>
> I jægersproget er det diverse betegnelse for dyreflokke, såsom rudler.
> Findes der på dansk et særligt ord for en flok vildsvin?
>
Den var oppe at vende i tråden der startede med
<38daa3a5....@news.inet.tele.dk>.
Find den på www.deja.com
Min bror, som er ivrig jæger, gav mig
> I jagtsproget, og derfor også i den almindelige forskningsjargon, hedder
> det
>
> - en rotte vildsvin (den er god nok)
> - en rudel krondyr/dådyr
> - et spring råvildt
--
Brian
Poul Erik Joergensen
Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DAF0CC...@et.dtu.dk>...
>Min bror, som er ivrig jæger, gav mig
>> I jagtsproget, og derfor også i den almindelige forskningsjargon, hedder
> > det
> >
> > - en rotte vildsvin (den er god nok)
> > - en rudel krondyr/dådyr
> > - et spring råvildt
Tak til dig, Brian, og til de andre, der har været så venlige at svare.
Rudel og rotte er jo tyske ord.
Spring er en fordanskning af tysk Sprung, skriver Ordbog over det danske
Sprog, artikel spring 7,2, men Sprung synes ikke at bruges i tysk, jf.
følgende "klip" fra nyhedsgruppen de.etc.sprache.deutsch fra 30.09.00, tråd:
Herde, Horde, Rotte, skrevet af "Oliver":
>als "Rotte" bezeichnet man meines Wissens nach:
1. eine Gruppe von mehreren Tieren bestimmter Arten (z.B. Wildschweine).
Es gibt übrigens bei jeder Tierart eine bestimmte Bezeichnung für eine
Gruppe von mehreren Exemplaren dieser Art, z.B. Rudel (Hirsche, Rehe, Wölfe
u.a.), Herde (z.B. Pferde, Kühe, Schafe etc.), Schule (Wale, Delphine); es
gibt sicher noch einige andere.<
Hjorte og rådyr går altså på tysk i rudler.
Peter Bjoern
dk.kultur.sprog:
>Har godt nok ikke meget med vildsvin at gøre, omend "Wilde Sau" optrådte
>som endnu et flyverbegreb...
Ja, og "Zahme Sau" ....
Med venlig hilsen
Peter
Brian Elmegaard
Poul Erik Joergensen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DAF0CC...@et.dtu.dk>...
> >Min bror, som er ivrig jæger, gav mig
> >> I jagtsproget, og derfor også i den almindelige forskningsjargon, hedder
> > > det
> > >
> > > - en rotte vildsvin (den er god nok)
> > > - en rudel krondyr/dådyr
> > > - et spring råvildt
>
> Tak til dig, Brian, og til de andre, der har været så venlige at svare.
> Rudel og rotte er jo tyske ord.
Ja, der er vist ikke meget i jagtjargonen, som ikke kommer fra tysk:
pürsch, scweiss, brække...
--
Brian
Poul Erik Jørgensen
Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DCCD8A...@et.dtu.dk>...
>Ja, der er vist ikke meget i jagtjargonen, som ikke kommer fra tysk:
>pürsch, scweiss, brække...
Hvad er schweiss? Umiddelbart betyder det sved.
Kan du flere af slagsen? Jeg sidder faktisk og arbejder på en artikel om
tyske ord i håndværkersprog. Jeg havde egentlig ikke tænkt på jagtsproget,
men det skal selvfølgelig med.
Der er jo også en del franske ord, fx apport - kender I flere?
Hilsen,
PEJ
Randi Lundberg
Poul Erik Jørgensen skrev i meddelelsen ...
>
>Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DCCD8A...@et.dtu.dk>...
> >Ja, der er vist ikke meget i jagtjargonen, som ikke kommer fra tysk:
>>pürsch, scweiss, brække...
>
>Hvad er schweiss?
Schweiss betyder blod fra hjortevildt i jagtterminologi. Hvis et dyr er
blevet anskudt og flygter, efterlader det et blodspor. For at finde dyret og
aflive det, bruges specialt trænede schweiss-hunde, som følger vildtet.
Ved ræve bruges udtrykket "farve".
- - -
Mvh. Randi Lundberg
Randi Lundberg
Jeg skrev
> specialt trænede schweiss-hunde,
Da jeg ved, at jeres høgeblik ikke overser noget, må jeg hellere påpege, at
ovenstående var en tyrkfejl. Der skulle have stået "specielt"
Så er det på plads ;-)
mvh. Randi
Brian Elmegaard
"Poul Erik Jørgensen" wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DCCD8A...@et.dtu.dk>...
> >Ja, der er vist ikke meget i jagtjargonen, som ikke kommer fra tysk:
> >pürsch, scweiss, brække...
>
> Hvad er schweiss? Umiddelbart betyder det sved.
Blod(spor). Det er det man søger med en scweisshund.
> Kan du flere af slagsen?
Gælder jagthunderacer? Gevær? Sneppe?
Jeg sætter lige et komma, mens jeg lader mig inspirere.
> Jeg sidder faktisk og arbejder på en artikel om
> tyske ord i håndværkersprog.
Er konklusionen at indførelsen af tyske ord er stagneret? Hvornår skete
dette egentlig?
> Jeg havde egentlig ikke tænkt på jagtsproget,
> men det skal selvfølgelig med.
> Der er jo også en del franske ord, fx apport - kender I flere?
--
Brian
Ib Therkelsen
> Ja, der er vist ikke meget i jagtjargonen, som ikke kommer fra tysk:
> pürsch, scweiss, brække...
> --
- Jägermeister, ikke at forglemme...
Ib Therkelsen
Byrial Jensen
Det var nu mere påfaldende for vores høgeblik at du ikke bruger
den autoriserede stavemåde for svejshund.
--
Byrial
http://home.worldonline.dk/~byrial/
Brian Elmegaard
Byrial Jensen wrote:
>
>
> Det var nu mere påfaldende for vores høgeblik at du ikke bruger
> den autoriserede stavemåde for svejshund.
>
Det var dog utroligt. Dette får mig da til at genoverveje mit
fiduso-medlemskab.
Måske er der ikke tale om samme hund? Kan en svejshund være et stykke
værktøj, svejsere bruger ligesom flyttemænd har hunde med?
Må man også skrive Svejts nu om stunder?
--
Brian
Bertel Lund Hansen
>> Det var nu mere påfaldende for vores høgeblik at du ikke bruger
>> den autoriserede stavemåde for svejshund.
>Det var dog utroligt. Dette får mig da til at genoverveje mit
>fiduso-medlemskab.
Hvorfor blander du Fiduso ind i det?
Hvorfor finder du det utroligt at der er fokus på det sproglige i
en gruppe om sprog?
Hov! Først nu blev jeg opmærksom på at der er krydspostet til en
jagtgruppe. Er det baggrunden for din reaktion?
>Må man også skrive Svejts nu om stunder?
Ja.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
>
> Hvorfor blander du Fiduso ind i det?
Fordi vores bibel er RO, som kender en svejshund, men ikke en
Scweiss-samme. Jeg har aldrig før set førstnævnte og forstår ikke
hvorfor man ikke har lov til at skrive sidstnævnte.
>
> Hvorfor finder du det utroligt at der er fokus på det sproglige i
> en gruppe om sprog?
Det kan jo være mange ting. Det er faktisk at man skal det (skrive
svejs-), der rystede mig.
>
> Hov! Først nu blev jeg opmærksom på at der er krydspostet til en
> jagtgruppe. Er det baggrunden for din reaktion?
Nææ.
>
> >Må man også skrive Svejts nu om stunder?
DET er også utroligt.
--
Brian
Tom Wagner
wrote:
>Randi Lundberg <randi...@image.dk> skrev:
>>Da jeg ved, at jeres høgeblik ikke overser noget, må jeg hellere påpege, at
>>ovenstående var en tyrkfejl. Der skulle have stået "specielt"
>>Så er det på plads ;-)
>
>Det var nu mere påfaldende for vores høgeblik at du ikke bruger
>den autoriserede stavemåde for svejshund.
Haves falkeblik, ønskes høgenæse.
Tom
Randi Lundberg
Byrial Jensen skrev i meddelelsen ...
>Det var nu mere påfaldende for vores høgeblik at du ikke bruger
>den autoriserede stavemåde for svejshund.
Ja, den stavemåde overrasker mig også særdeles meget!
Jeg kender kun udtrykket på skrift fra jagtaspirantens bibel "Den nye jæger"
og jagttidsskrifter. Er aldrig stødt på stavemåden svejshund.
kautaq
> Det kan jo være mange ting. Det er faktisk at man skal det (skrive
> svejs-), der rystede mig.
Jeg ved det ikke, men i DOF står der følg.:
Svejshund, Jagthund, der opsøger det anskudte Vildt.
Svejse 1) uvirkende udsagnsord, (jagtvæsen) svede 2)
Svede 2) bløde (en svedende Hare)
--
Mike
Poul Erik Jørgensen
Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DCDFF2...@et.dtu.dk>...
>Er konklusionen at indførelsen af tyske ord er stagneret? Hvornår skete
>dette egentlig?
Stagneret? Godt sprøgsmål. Kommer der nye ord og begreber i jagtsproget???
Bagud er det lidt nemmere.
De højtyske eksempler i dansk jagtsprog har formentlig højst 2-300 år på
bagen. De plattyske låneord er normalt fra senmiddelalderen.
Højtyske er ord som hirschfänger, rudel, rotte, schweiss.
Plattysk er fx gevir, der på højtysk hedder Geweih. Det plattyske -r viser,
at formen gevir egl. er flertal. Ordene jage, jagt og jæger anses ligeledes
som plattyske.
En del ord er måske oversættelseslån, dvs man har oversat et udenlandsk ord
til dansk, fx spring = flok, der på tysk hedder Sprung; på plattysk hedder
ordet sprunk, så spring er ikke direkte lånt fra tysk; gaffelbuk, på højtysk
Gabelbock, kan teknisk være plattysk, idet gaffel = spiseredskab er et
plattysk låneord i dansk; men den meget specialiserede betegnelse gaffelbuk
kunne måske antyde, at vi ikke har fået ordet fra plattysk, men har oversat
det højtyske Gabelbock til dansk. Det kræver et nøjere analysearbejde at
udrede disse tråde.
Min personlige fornemmelse er, at meget elementære ord er plattyske (som
altså er lånt på et tidligt tidspunkt), mens mere specialiserede er
højtyske. På dansk begynder højtyske ord først at komme ind fra 1600-tallet.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Tom Wagner
<poul...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>Højtyske er ord som hirschfänger, rudel, rotte, schweiss.
En lille digression: Rotte får mig til at tænke på Hitler Jugend eller
Bund deutscher Mädel. Var det en enhed i disse korps?
Tom
Poul Erik Jørgensen
Øh, ja, det gør de vel. Kan du nogle? Men adskiller jagtsproget hvad angår
import af tyske ord sig her fra det "almindelige" sprog: schnauzere, kleine
Münsterländere (eller er det en campingvogn?), dværgpinschere og hvad de
hedder alle sammen.
>Gevær?
Er ikke blot et jagtvåben. Det betyder egentlig "værge". Men selvfølgelig
jagtgevær.
>Sneppe?
Tja, det er jo lidt sært, at dyrenavne kan være udenlandske. Måske er et
dansk ord for fuglen fortrængt. Det er vel næppe en kulturfugl som fasaner.
PEJ
Bertel Lund Hansen
>> Hvorfor blander du Fiduso ind i det?
>Fordi vores bibel er RO
... og som til Bibelen forholder vi os i bedste danske tradition
lidt forskelligt til det skrevne ord.
>som kender en svejshund, men ikke en Scweiss-samme. Jeg har aldrig før
>set førstnævnte og forstår ikke hvorfor man ikke har lov til at skrive sidstnævnte.
Spørg sprognævnet.
Deja giver et meget lille billede. Der er 7 eksempler på
"svejshund", alle fra denne tråd. Der er 12 eksempler på
"schweisshund". Tallene er alt for små til at drage konklusioner.
Har du problemer med "bøf", "løjtnant", "kaffe" og "svejse"?
Hov - ved du hvor "svejse" kommer fra? Det kommer fra tysk
"schweissen: at svede" ... RO er måske ikke så vanvittig endda.
Du må se i øjnene at udskiftning af fremmede staveformer til
danske er en ganske naturlig proces. Kun de der står lige midt i
overgangsfasen, har evt. problemer med en ny form.
>> >Må man også skrive Svejts nu om stunder?
>DET er også utroligt.
Næ. Jeg fornemmer også "Schweiz" som den rigtige form, så det
skriver jeg, men jeg har ingen problemer med at den form
forsvinder.
Niels Riis
Randi Lundberg <randi...@image.dk> skrev
> Schweiss betyder blod fra hjortevildt i jagtterminologi. Hvis et dyr er
> blevet anskudt og flygter, efterlader det et blodspor. For at finde dyret
og
> aflive det, bruges specialt trænede schweiss-hunde, som følger vildtet.
> Ved ræve bruges udtrykket "farve".
>
Schweis (kender ikke korrekt stavemåde) betyder IKKE blot blod, for så kunne
vi bare sige det.
Schweis betyder: de dele af dyret der kommer ud efter skud, det kan være
blod, lungedele, hjertedele, maveindhold, knogler og meget andet, og ordet
schweis er et ord der dækker alle disse ting i et ord.
Altså betyder schweis mere end blod, meget mere..... ved hjælpr af lidt
øvelse kan du både se og smage på schweis hvor dyret er truffet, er det en
hjertekugle er der tale om mørkt blod, er der maveindhold, og det smager
bittert, så er det et waid-skud (endnu et tysk ord) - altså et maveskud, som
regel truffet for lavt, er der knoglerester, ser du efter om det er
rørknogler (fra benene) er det masive spliter, er det nok skulderblade osv.
osv.
Niels Riis
Poul Erik Jørgensen
Niels Riis skrev i meddelelsen <44KD5.765$Il.3...@news101.telia.com>...
>er det en
>hjertekugle er der tale om mørkt blod, er der maveindhold, og det smager
Er der på dansk noget der hedder et bladskud (Blattschuss) ?
PEJ
Peter Bjoern
dk.kultur.sprog:
>En lille digression: Rotte får mig til at tænke på Hitler Jugend eller
>Bund deutscher Mädel. Var det en enhed i disse korps?
HJ havde det som en gradsbetegnelse, men det var ikke en enhedsbetegnelse
i dette korps..
Man anvendte "Rotte" i HJ i disse lavere gradsbetegnelser :
Oberrottenführer
Rottenführer
BDM brugte hverken betegnelsen som grad eller enhedsbetegnelse.
I Waffen-SS var der en grad der hed "Rottenführer".
Det var nærmest en slags mellemting mellem en korporal og
en sergeant i andre landes værn.
Luftwaffe brugte også betegnelsen "Rotte" for en taktisk
formation af to fly.
Med venlig hilsen
Peter
Allan Olesen
>Har du problemer med "bøf", "løjtnant", "kaffe" og "svejse"?
Er disse fordanskninger også skabt af sprognævnet, helt på tværs af
befolkningens stavemåde?
(Det er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg er bare nysgerrig.)
--
Allan Olesen, Lunderskov
Sorry! An online error occurred.
When: Posting usenet message "THIS REALLY WORKS".
Reason: Error reported by Server: 441 437 NO IT DOESN'T..
Bertel Lund Hansen
>Er disse fordanskninger også skabt af sprognævnet, helt på tværs af
>befolkningens stavemåde?
Jeg ved ikke hvordan de er blevet til. Men "schweisshund" er ikke
fordansket på tværs af noget. Sprognævnet har fulgt den
eksisterende fordanskning af "schweissen". Det er vel også
begrænset hvor mange måder det kan gøres rimeligt på?
Hvorfor skulle det for øvrigt være bedre at cykelsmed Jensen
fordansker et ord end at sprognævnet gør det? Hvis deres forslag
ikke vinder hævd, bliver de taget af bordet igen.
Peder Porse
Ja, en kugle, der træffer på skulderbladet..
pp
--
Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge,
DK-8660 Skanderborg.
Tel. +4586577305
Mobil 21407355
e-mail boes...@post11.tele.dk
Web: http://home18.inet.tele.dk/porse/
Vi skal A med Nyrup.
Tom Wagner
<boes...@post11.tele.dk> wrote:
>> Er der på dansk noget der hedder et bladskud (Blattschuss) ?
>Ja, en kugle, der træffer på skulderbladet..
Aha - det må så være det, man kalder bladdød.
Tom
Niels Riis
Poul Erik Jørgensen <poul...@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:pKLD5.782$Il.3...@news101.telia.com...
>
> Er der på dansk noget der hedder et bladskud (Blattschuss) ?
>
Ja, rammes der hvor de fleste sigter, så er det et bladskud - jeg troede det
kom af at skyde nær skulderbladet.
Maveskud kaldes som nævnt waidskud.
Rammes der (uheldigt) i et ben, kaldes det et løbs-skud, enten forløb eller
bagløb, det er noget af det værste der kan ske!
Rammes der for højt i ryggen, så dyret kun snittes, vil det falde om som
død, men hurtigt efter rejse sig, og stikke af, muligvis uden at der er sket
andet end en kort besvimmelse, muligvis med skader der giver en pinefuld
fremtid for dyret, i dette tilfælde er der tale om et "tapskud"
Rammer man i den kødfulde del af bagbenet, snakkes der ofte om et "bovskud"
Rammer man i hoved, hals eller direkte i ryggen, husker jeg ikke hvad det
kaldes, men det gør andre måske?
Niels Riis
Allan Olesen
>
>Jeg ved ikke hvordan de er blevet til. Men "schweisshund" er ikke
>fordansket på tværs af noget.
Jo. Jeg har aldrig set ordet "svejshund" brugt i det danske sprog. Det
er sprognævnets opfindelse.
>Sprognævnet har fulgt den eksisterende fordanskning af "schweissen".
Altså:
Hvis du kan føre to danske ord med vidt forskellig betydning tilbage
til samme udenlandske oprindelse, skal de to danske ord staves ens?
Jeg er ikke sikker, men er det ikke dig, der tidligere har ytret her i
gruppen, at man ikke skal hænge sig i etymologi, når man diskuterer
korrekt stavemåde?
Poul Erik Jørgensen
Allan Olesen skrev i meddelelsen <8rpi9q$gq7$1...@news.inet.tele.dk>...
>Jeg har aldrig set ordet "svejshund" brugt i det danske sprog. Det
>er sprognævnets opfindelse.
Fordanskningen svejshund svarer så vidt jeg kan se både til Svejts og til
verbet svejse. Det sidste har i hvert fald slået igennem. Ordbogen anfører
også ord som svejf (af tysk Schweif) og svejfhammer (af Schweifhammer), men
vajsenhus (p.gr. af tysk Waisenhaus).
Når de personer, der beskæftiger sig med jagt, kun kender formen
schweisshund, hænger det nok sammen med en tradition for ret konservativt at
bibeholde tysk staveform. Det har været mig påfaldende, at konservativ
staveform er bibeholdt i ord som pürsch og waid- (hvor moderne tysk
foreskriver Pirsch og Weid- ).
P:S. Rigtige, tyske jægere med stort J - og det er de jo allesammen ;-)
skriver trods ordbøgerne Waid- , sikkert også af kærlighed til traditionen.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Jo. Jeg har aldrig set ordet "svejshund" brugt i det danske sprog. Det
>er sprognævnets opfindelse.
Jeg mener bare at det ikke går på tværs af eksisterende ord.
>Hvis du kan føre to danske ord med vidt forskellig betydning
Jamen betydningen er ikke forskellig. "Schweissen" og "svede"
bruges i betydningen "bløde" så vidt jeg forstår min ordbog, og
en svejser får jernet til at 'svede'.
>Jeg er ikke sikker, men er det ikke dig, der tidligere har ytret her i
>gruppen, at man ikke skal hænge sig i etymologi, når man diskuterer
>korrekt stavemåde?
Sikkert, men når man skal fordanske et ord, vil det være tåbeligt
ikke at skele til hvordan man plejer at gøre. Hvis derimod f.eks.
alle i lang tid havde skrevet "sveishund", ville det være o.k. at
beholde den form.
Allan Olesen
>Jamen betydningen er ikke forskellig. "Schweissen" og "svede"
>bruges i betydningen "bløde" så vidt jeg forstår min ordbog, og
>en svejser får jernet til at 'svede'.
Det er vist ren og skær etymologi. I nutidens dansk er udtalen (knapt
nok endda) det eneste, de to ord har til fælles.
Jon Inge Bragstad
Og et skudd som treffer dyret rett bakfra, og i hjertet, kalles et
"Texas Heartshot"...
; )
(Jeg vil derimot ikke hjelpe den som skyter et dyr på denne måten med
slaktinga...)
------------- Jon Inge Bragstad --------------
-------- Visit Jonis Huntingpages. -----------
- http://home.online.no/~sivertb/hunters.htm -
------- Member of the Hunting Trail. ---------
Bertel Lund Hansen
>Det er vist ren og skær etymologi. I nutidens dansk er udtalen (knapt
>nok endda) det eneste, de to ord har til fælles.
Okay. Hvordan ville du fordanske "schweisshund"? Det er ikke
tilladt at svare at du ikke vil.
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >> Hvorfor blander du Fiduso ind i det?
>
> >Fordi vores bibel er RO
>
> ... og som til Bibelen forholder vi os i bedste danske tradition
> lidt forskelligt til det skrevne ord.
OK, Fiduso ud af tråden. Jeg troede egentlig også at RO var nævnt i
paragrafferne. Det ser jeg nu ikke er tilfældet.
> >som kender en svejshund, men ikke en Scweiss-samme. Jeg har aldrig før
> >set førstnævnte og forstår ikke hvorfor man ikke har lov til at skrive sidstnævnte.
>
> Spørg sprognævnet.
Er gjort.
>
> Har du problemer med "bøf", "løjtnant", "kaffe" og "svejse"?
>
Nej, men det efter min opfattelse også gængst brugte ord, som findes i
alle(?) danskeres ordforråd. Det jeg ikke forstår er at man udelukker
den gængse stavemåde brugt i de kredse, hvor ordet vil blive brugt. Det
svarer til at man ville ændre "wing" til "ving" eller "computer" til
"kompjuter".
> Hov - ved du hvor "svejse" kommer fra? Det kommer fra tysk
> "schweissen: at svede" ... RO er måske ikke så vanvittig endda.
Fint.
>
> Du må se i øjnene at udskiftning af fremmede staveformer til
> danske er en ganske naturlig proces. Kun de der står lige midt i
> overgangsfasen, har evt. problemer med en ny form.
Ja, men hvorfor foregribe den naturlige proces og ikke tillade den
normale form så længe den eksisterer?
>
> Næ. Jeg fornemmer også "Schweiz" som den rigtige form, så det
> skriver jeg, men jeg har ingen problemer med at den form
> forsvinder.
Jeg må nok anse mig selv for at være forstokket så. Jeg vil himler op,
hvis den rigtig(st)e form bliver fjernet.
--
Brian
Brian Elmegaard
"Poul Erik Jørgensen" wrote:
>
>
> Plattysk er fx gevir, der på højtysk hedder Geweih. Det plattyske -r viser,
> at formen gevir egl. er flertal.
Faktisk hedder det en opsats på et rådyr. Vel også tysk?
--
Brian
Brian Elmegaard
"Poul Erik Jørgensen" wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev i meddelelsen <39DCDFF2...@et.dtu.dk>...
> >Gælder jagthunderacer?
> Øh, ja, det gør de vel. Kan du nogle? Men adskiller jagtsproget hvad angår
> import af tyske ord sig her fra det "almindelige" sprog: schnauzere, kleine
> Münsterländere (eller er det en campingvogn?), dværgpinschere og hvad de
> hedder alle sammen.
Kun Münsterlænderne er jagthunde, men der er også weimeranere. Hvad med
ord som ruhåret, korthåret, hønsehund, gravhund?
En gængs jargon er at kalde en ruhåret hønsehund for en tysk ruhåret og
en korthåret ditto for en tysk korthåret.
> >Gevær?
> Er ikke blot et jagtvåben. Det betyder egentlig "værge". Men selvfølgelig
> jagtgevær.
> >Sneppe?
> Tja, det er jo lidt sært, at dyrenavne kan være udenlandske. Måske er et
> dansk ord for fuglen fortrængt. Det er vel næppe en kulturfugl som fasaner.
>
> PEJ
--
Brian
Tom Wagner
<poul...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>Der er jo også en del franske ord, fx apport - kender I flere?
Engelsk: sit!
Tysk: hinter!
Bruger man ikke ordet rundere om en hund, der afsøger et terræn?
Tom
Per K. Nielsen
<tom...@worldonline.dk> wrote:
>Bruger man ikke ordet rundere om en hund, der afsøger et terræn?
Og staves det ikke "rondere"?
--
Per K. Nielsen
Bertel Lund Hansen
>alle(?) danskeres ordforråd. Det jeg ikke forstår er at man udelukker
>den gængse stavemåde brugt i de kredse, hvor ordet vil blive brugt.
De kredse kan jo bare blive ved med at bruge de ord de finder
rigtigst. Almindelige mennesker bruger så den officielle
stavemåde. Det samme fænomen kan du finde i kemien f.eks. hvor
klor kan skrives både "klor" og "chlor" alt efter hvem man
henvender sig til.
>Det svarer til at man ville ændre "wing" til "ving" eller "computer" til "kompjuter".
Nu er forstavelserne con- og com- ikke ukendte på dansk i
forvejen, så man behøver ikke gå så vidt. "Wing" måtte for min
skyld gerne skrives (og hedde) "vinge" (eller "fløj").
>Ja, men hvorfor foregribe den naturlige proces og ikke tillade den
>normale form så længe den eksisterer?
Jeg tror ikke den eksisterer undtagen indenfor en snæver kreds.
[1] Sprognævnet plejer ikke at fjerne former der benyttes af
mange.
Hvorvidt man skal afvente den naturlige proces er en større
diskussion. Folketinget har bestemt at sprognævnet ikke skal
afvente den, men selv tage initiativ til fordanskninger. Det har
jeg det fint med - bl.a. også på grund af [1].
>Jeg må nok anse mig selv for at være forstokket så. Jeg vil himler op,
>hvis den rigtig(st)e form bliver fjernet.
... og placere dig selv i gruppen af håbløse stivstikkere - og
hermed har jeg ikke nedgjort den holdning at man finder en
bestemt form rigtigst, men den der giver sig udslag i at man
hyler over at de fleste andre har en anden mening.
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >alle(?) danskeres ordforråd. Det jeg ikke forstår er at man udelukker
> >den gængse stavemåde brugt i de kredse, hvor ordet vil blive brugt.
>
> De kredse kan jo bare blive ved med at bruge de ord de finder
> rigtigst. Almindelige mennesker bruger så den officielle
> stavemåde. Det samme fænomen kan du finde i kemien f.eks. hvor
> klor kan skrives både "klor" og "chlor" alt efter hvem man
> henvender sig til.
Ja, det kan jeg se af RO. Så må jeg jo acceptere at det er sådan.
>
> Jeg tror ikke den eksisterer undtagen indenfor en snæver kreds.
> [1] Sprognævnet plejer ikke at fjerne former der benyttes af
> mange.
Hvad så med 'chlor'?
>
> ... og placere dig selv i gruppen af håbløse stivstikkere - og
> hermed har jeg ikke nedgjort den holdning at man finder en
> bestemt form rigtigst, men den der giver sig udslag i at man
> hyler over at de fleste andre har en anden mening.
>
Så når DSN synes orddelinger er ok, så nedlægger vi FIDUSO? Nej, okay,
jeg tror jeg forstår og lader gerne tråden ende her.
--
Brian
Allan Olesen
>Okay. Hvordan ville du fordanske "schweisshund"? Det er ikke
>tilladt at svare at du ikke vil.
Hvorfor ikke?
"Schweisshund" er en almindelig dansk fagterm, som alle med
tilknytning til faget kender, men da det er en fagterm, kan du ikke
forvente at finde den i RO.
Bertel Lund Hansen
>"Schweisshund" er en almindelig dansk fagterm, som alle med
>tilknytning til faget kender, men da det er en fagterm, kan du ikke
>forvente at finde den i RO.
Okay, men jeg er ikke fagmand.
Jack Jensen
"Niels Riis" <niels...@teliamail.dk> wrote in message
news:aCXD5.882$Il.4...@news101.telia.com...
>
> Rammer man i den kødfulde del af bagbenet, snakkes der ofte om et
"bovskud"
> Rammer man i hoved, hals eller direkte i ryggen, husker jeg ikke hvad det
> kaldes, men det gør andre måske?
Hej Niels
Bovskud er altså et skud i boven (forbenet).
Det andet er et kølleskud.
Begge dele er selvfølgelig uheldige.
Mvh
Jack
Niels Riis
Jack Jensen <j...@ccieurope.com> skrev
> Bovskud er altså et skud i boven (forbenet).
> Det andet er et kølleskud.
> Begge dele er selvfølgelig uheldige.
> Mvh
> Jack
>
Hej Jack, og andre,
du har så evigt ret, et bovskud er i forbenet og ikke, som jeg skrev i i
køllen, jeg beklager fejlen.
Niels Riis
IT-administrationen
Niels Riis <niels...@teliamail.dk> skrev i artiklen
<aCXD5.882$Il.4...@news101.telia.com>...
>
> Poul Erik Jørgensen <poul...@mail1.stofanet.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:pKLD5.782$Il.3...@news101.telia.com...
> >
> > Er der på dansk noget der hedder et bladskud (Blattschuss) ?
> >
>
> Ja, rammes der hvor de fleste sigter, så er det et bladskud - jeg troede
det
> kom af at skyde nær skulderbladet.
> Maveskud kaldes som nævnt waidskud.
> Rammes der (uheldigt) i et ben, kaldes det et løbs-skud, enten forløb
eller
> bagløb, det er noget af det værste der kan ske!
> Rammes der for højt i ryggen, så dyret kun snittes, vil det falde om som
> død, men hurtigt efter rejse sig, og stikke af, muligvis uden at der er
sket
> andet end en kort besvimmelse, muligvis med skader der giver en pinefuld
> fremtid for dyret, i dette tilfælde er der tale om et "tapskud"
> Rammer man i den kødfulde del af bagbenet, snakkes der ofte om et
"bovskud"
> Rammer man i hoved, hals eller direkte i ryggen, husker jeg ikke hvad det
> kaldes, men det gør andre måske?
>
> Niels Riis
>
>
>